.

1

iiiii

m\

HARVARD UNIVERSITY

LIBRARY

OF THE

Museum of Comparative Zoology

■L. -^

AARSBERETNING

\Ti:DKOMMENl)E

NORGES FISKERIER

FOR

1894

/^.-r
T"/-^

UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE

ISTE HEFTE * 1894

LOFOTFISKERIET

1894

BERETNING AFGIVET AF OPSYNSCHEFEN

C. KNAP

KOMMANDØRKAPTEIN

-"^A^--^.

fiBS.tW.ZWL
UNMY I

/lAY 9 1952
NARVAM
BNiVCRStTY

KRISTIANIA

w. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI

iJJOfiX Af,^f'^

AARSBERETNING

VEDKOMMENDE

NORGES FISKERIER

FOR

1894

UUGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE

jSTE HEFTE * 1894

LOFOTFISKERIET

1894

BERETNING AFGIVET AF OPSYNSCHEFEN

C. KNAP

KOMMANDORK APTE IN

M«S. COMP. ZOOL
UfiRARY

flAY 9 1952
HARVARD
UNIVERSITY

KRISTIANIA

w. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI

I. Administrationen vedkommende.

a. Opsynets Personale.

Op;^ynet var i Virksomhed fra Kkle Januar iiidtil 23(lc April [laa
Strækningen fra Lofotodden til Guldvig'.

I flere af VestlofotAærene var Fisket imidlertid eiidmi ikke deii-
gang" ganske afsluttet, hvorfor endel Opsjnisbetjente med Mandskaber
nogle Dage fortsatte Opsjnistj enesten under Lofotens Foged.

Noget større Fiske blev der heller ikke i vinter i Raftsundet, og
Opsyn blev derfor ikke der etableret.

Opsynspei-sonalet bestod som sædvanlig af 9 Opsynsbetjente, 1 Under-
opsynsbetjent, 2 Styrmænd, 2 Formænd, 22 Matroser og 1 Assistent ved
Kontoret.

Dæksbaauen Petrellen med 2 Mand blev anvendt, dels til Opsyns-
tjeneste i Østnæsljorden og Raftsundet, dels til Assistance for Opsyns-
betjenten i Svolvær. I April Maaned blev enkelte af Opsynsmati-oserne
i Østlofoten sendte til Tjeneste i Nufsfjord og Sund, hvor en hel Del
Fiskere dengang var samlede.

Den gjennemsnitlige Tjenestetid var for Opsynsbetjentene 80 Dage
og for Mandskaberne 05 Dage.

Personalets Fordeling vil sees af etterfølgende Tab. I.

b. Budgettet.1

Bevilgningen til Opsyn i Raftsundet kom ivintei' ikke til Anven-
delse. Henimod Slutningen af Februar var vistnok i nogle Dage adskil-
lige Baade der tilstede, men Fisket ophørte snart og Fiskerne flyttede
til andre Vær.

Arrestlokaler var leiede i Svolvær, Stamsund og Sørvaagen og viste
sig at være til megen Nytte.

Indtægten af bjergede Redskaber i Budgetterminen 1893—04 er i
Henhold til Storthingets Beslutning af 21de Marts 1892 indbetalt i Lofot-
fiskernes Selvhjæpskasse.

Tegrammer om Fisket og om Veirforholdene blev af Opsyuet afseudt
til de samme Steder og (jmtrent i samme Udstrækning som forrige Aar.

— 4

W)

a

<v
>

fl

TS

a o

a|

£

o
>-.'r aJ

11

aj
bj[)

i^a

te ^

Ss

a

aj
tn

aj

Sb

'C

r^

^

■d K

'^

«dM

fl **<

CS .

"^

CS

,2

O

lo

|h

g

aj a

i3 i*^

co C

a

cS

S

CO

O

g

o

o

OZ

c

o

<

— -

-

^" —

—

^' —

- -

— ^-^

3 C

a

i3 <u

fl 03

a g

a ca

a 'o

^4

P
a '^

d

a a

a *"

^5

.2, ^

•'-3 d,

a a
■"^ a

CS S

a -c
æ ^

a "3

a ?

gl

S O

o ^

CC

o

^3i

52 o
pq

CC

fl ^

aj •

CS '^

a

o

■~"-

"^S

•d|^æl"il-i[spnBi^

>

(V

"i^

'^^^

..

o;

!M

iS £ '-'»

co

(M

co

-*

co

C-T

co

seadiuoL^og

„

3

0)

c3

Pfln

a>

^^—

— —

a

ij

O

O

o

o

O

o

o

o

o

o

br

■pnui\[

• t-t

^

O

O

o

iO

o

lO

(M

o

o

o

M

,i^

^

o

vO

lO

co

00

>o

r~

o

o

Qj

• I— 1

co

co

co

co

CO

(M

>o

lO

"ai

J4

o

o

o

o

o

1:^

o

C<1

o

o

•gpTJ^a

ta

o

(M

t^

tH

lO

CO

00

o

Oi

co

co

00

00

CD

t-

co

lO

o

o

-t^

*— '

^H

^H

CD

lO

o

o

o

,-H

f-H

■^

o

a:

•jaiø^JB^

(M

co

^

t-

\a

lO

co

OD

^

^

•ai

laøs I

■*

Snm

Jta8.i;spn

-

-■

^

■^T-

?~~

;r^

^

;:i'

^

^

^~

•4^i-U£

ipsnXsdo

— -

—

~

—

— • —

— ' —

— " —

— "^ —

— ■ —

r^

jj

a

a

é

'Jl

r:

^

■^

O

05 bC

OJ

<s

[ — 1

s

fl

rS

Q

4i! O

I""!

o

c«

a

co .

o

M

14

5

co

'C

t;

f-i

fl

a

'o

bi)

§

>

co «

^ •

73 fl

fl" >
01 æ

a

«3

o

p

Sd

a"

Cl

o

3

'a
a
m

B

a

æ

CS

fl

•o

a

cS

oTj

a a
S 9

o .

8å

Oi

o
Eo

fl
"fl

a

•a

■30
P

fl

fl"

-w

? fl

>

•^ fl

'p

0)

a .

03

Si
a

(A!

a"

aj

■SP

Saj^

TS „

a nr
a a

CC 3

1h

fl 'C

,14

<

s
;>

^: fl

& 2

fl X!

S fl

w fl-

'o

Ol

fl

02 -

fl"

%'
c«
t-
t-,
Sl
«

c« c3
c3 >

CC

bl
c«

o

bb

CC
C3

iS
o

a"

aå
f

co

aj

"ij fl

_v aj

Ul

li

fl a

a a

o 2

i-t

o

o"

s" fl"
•ji aj

::: bc
s o

Sm
Sa-

>

bL >

rt

a>

tJc

6C

CC O

aj

ei

5C

u

5^

>

o

>
aj

co

O

a

5

aj

jO

>

fl "^

cS

Sl

m

å 1

3
æ

fl

>
oe

a
<»

kt
_o

æ

fl

a

CS

;>

fl

fl<
O

bD
.2

'a
fl

OJ

a

CC

03

"cS

fl
m

aJ
a

E-I

o

aq

S'

P

©

■»5lWi

sip^Jiaæjv

<

cd

c4

æ

1-5

^

W

li^

E-i

6

0^

N

o

>

o

be

Ti

5 —

c. Politivæsenet.

Som det vil sees af Tab. II var Antallet at Mulkter ogsaa i vinter
<^anske betydeligt og hertil kommer desiiden adskillige iVlulkter — hvori-
lilaiidt 48 Forelæg- for ll)rtidlig- Udroning i Østnæsfjordeii — som henstaai-
iiafgjorte og- først vil blive behandlede under kommende Fiske.

Tab. II.

Forseelsernes Art.

Antal Bøder, vedtague eller
idømte aarlig.

1890

1891

1892 1893

1894

Mulkter lalt

Procentvis af Eiskerantallet

Hei-af var følgende for:
Fornærmelse mod Opsynsmatros . § 3
Forstyrrelse af den alm. Rolighed . § 6
Overtrædelse af Havneforskrifterne § 7
Drevet Fiske uden Baadmærke . . § 9
Fortidlig Udroen eller forsildig Sæt-
ning § 10

Ulovlig Sætning paa delt Hav . . § 11
Undladt at mærke Dublet . . . . § 12
Beskadigelse af Andenmands Red-

skaber § 14

Oversætning trods Advarsel . . . § ln

Utilbørlig Kapning § 16

Overstaaen paa Helligdag .... § 19

Sætning af Not i ulovlig Tid

Ulovligt Brændevinssalg

— 01- eller Vinsalg

Salg af andre Varer

Lov af V9 1845 § 20 (Beruset i Kirke) .

Lov af Vs 1860 (Drab af Edderfugl) . .

Overtrædelse af Sundbedsforskrifterne . .

— af Lov af ^ Vo 51 om Lotterispil

Vedtagne Bøder ved privat Forlig . .
Andre private Sager, tørte til Protokols

239
0.79

25

o

O

5

27
107

4
29

5

6

28

242
0.79

22
1
2

49
40

62

12
13
41

220

29
266

173
0.57

29
2
5

50
9

1

5
13

1
14

7
34

1

2

14
226

260

1

26

2

1

6
61

16

12

40

4

1

35
240

220

31
1
5

77

1

14

5

24

14

45

24

168

— 6 -

Ogsaa iviiiter viser det sig-, at de fleste Forelæg maa udfærdig-es
for Overti-ædelse af Lofotlovens § 10. Etter Tabellen er 77 Mulkter
vedtagne eller idoiute efter denne Paragraf; men naar dertil lægges de
forannævnte 48 Forelæg, som endnu ikke er ordnede, bliver Antallet 125.
Det ; synes saaledes som om Fiskernes Tilbøieliglied til at ro paa Søen
fortidligt om Morgenen eller forsent om Aftenen igjen tiltager, og jeg
kan kun beklage, at Opsynet ikke magter at standse eller ialfald ind-
skrænke dette Uvæsen Som jeg paapegede i min Beretning ifjor og
ligeledes tidligere ofte har gjort, lader formentlig dette sig imidlertid
ikke gjøre uden Anvendelse af Dampskib.

Overtrædelse af Lofotlovens § (> eller Forstyrrelse af den alminde-
lige Rolighed synes ogsaa at være i Tiltagende, idet der ivinter efter
denne Paragraf er vedtaget eller idømt 31 Mulkter Disse alene belyser
dog ikke Forholdet tilstrækkeligt, thi de i Tab. III anførte 10 retslige
Aflioi-elser under Etterforskning i Politisager, hvoraf 1» angik Legems-
fornærmelser tildels at alvorlig Beskaffenhed, maa her væsentlig tåges i
Betragtning. Det som uagtsomt Drab anføi-te Tilfælde stod ogsaa i Foi--
bindelse med rolighedsforstyrrende Adfærd.

For ulovligt Salg af Brændevin, 01 og andre Varer var Mulkfernes
Antal ivinter ogsaa stort. Jeg tror dog ikke, at man deraf kan uddrage
d^n Slutning, at den ulovlige Handel dermed var større end tidligere, jeg
er snarere tilbøielig til at tro. at i det Hele tåget var det modsatte Til-
fældet; men det har vel nærmest været Opsynsbetjentenes [mere end
almindelige Iver efter at fakke Lovovertræderne, som har bevirket de
mange Mulktforelæg. Efter min Formening er imidlertid den ulovlige
Handel med Brændevin, Likør, Vin og 01 som med andre Varer støire
under Lofotfisket, end den burde være, men uden Forandringer i den
nugjældende deromhandlende Lovgivning, vil Opsynet neppe kunne for-
hindre, at saa bliver Tilfældet. Fra Amtmanden i Nordlands Amt blev
der i Marts Maaned sendt mig til Udtalelse en Klage fra Buksnæs
Herredsstyrelse over ulovligt Salg af berusende Drikke. I min^afgivne
udførlige Redegjørelse angaaende Sagen har jeg — foruden at^anbefale
lovlige og fuldt kontrollerede Udsalgssteder — blandt andet ogsaa paa-
peget, at det formentlig burde bestemmes ved IjOV, at Restaurationsvirk-
somhed under de store Fiskerier og paa Markeder i Nordland ikke maa
finde Sted uden Amtmandens J3evilling efter Foislag af vedkommende
Distrikts Herredsstyrelse samt Fogdens Anbefaling og selv da kun i en
nøie bestemt Udstrækning. Paa samme Tid burde Mulkten for Iste Gangs
ulovligt Biændevinssalg bestemmes til Kr '200,oo og for Iste Gangs ulov-
ligt Ølsalg til Kr. oO,oo med forholdsvis større Belob i Gjentagelsestilfælde.
Smughandlere vikle nok med saadanne Mulkter for Øie betænke sig vel,
forinden de etablerede sin Fon-etning, dei- som Regel allerede nu kræver
stoie Ildgifter spectielt i Form af hoi Husleie.

— 7 —

Handelen med andre Yaver foregaar heller ikke i de lovlige Former,
som den efter min Formening- burde gjøre.

Umuliglieden af at faa Handelsbevilling for dem, der driver Fon-et-
ning andetsteds, be-virker under Lofotfisket saavel megen Omgaaen af
Loven som mange Lovovertrædelser. Til Forebyggelse lieraf formener
jeg, at der, med "^ en efter Handelens Beskaffenhed og Udstrækning af-
passet liden Afgift, burde meddeles Enhver, som derom indsendte Begjæ-
ring til vedkommende Øvrighed, Bevilling med Adgang til i Opsynstiden
at handle inden hele Lofotens Opsynsdi strikt med de i Loven tilladte
Varer. Forholdet vi] de neppe derved for de fastboende Handlende blive
væsentlig værre, end det er.

I Kabelvaag og Ørsnæs forefaldt der ivinter — til at være i Lofoten,
hvor jo som Regel Folket er meget fredsommeligt — enkelte Gange
endog ret voldsomme Optøier i Anledning af den der drevne Restaura-
tionsvirksomhed. Man maa beklage, at retsindige Folks — om end til-
dels berettigede - Uvilje mod et Uvæsen udarter til Selvtægt og Freds-
forstyrrelse, da saadan Færd selvfølgelig maa paatales og straffes. Det
skal imidlertid være Opsynets Bestræbelse, saavidt det formaar, at have
Indseende~,med den paa Restaurationer og andetsteds muligens drevne
ulovlige Trafik og jeg haaber i Samarbeide med den bedre Del af Befolk-
ningen at"komme til et .saavidt muligt tilfredsstillende Resultat. Som før
nævnt formener jeg, at en tuldt tilfredsstillende Ordning i heromhandlede
Henseende^ ikke vil kunne opnaaes uden hensigtss varende Lovforandringer,
og jeg nærer det Haab, at Optøier ialfald ikke oftere anvendes for at
afhjælpe det formentlige Onde, da de snarere fører fra end til det for-
ønskede Maal.

De ivinter vedtagne og idømte Bøder, der er indkomne til Opsynet,
udgjør Kr. 1 302,00 til Statskassen, hvilke er indbetalte i Norges Bank,
og Kr. 993,00 til Kommunekassen. Af disse er indbetalt til Vaagens
Fattigkasse Kr. o5U,oo, til Vaagens Herredskasse Kr. o5,no, til Buksuæs
Fattigkasse Kr. 425,oo, til Buksnæs Herredskasse Kr. llo,oo, til Flakstad
Fattigkasse Kr. 40,oo og til Flakstad Herredskasse Kr. 8,oo.

d. Extraordinære Dommere.

Overretssagfører 0. Heyerdahl fungerede ogsaa ivinter som Dommer
under hele Opsyiistiden og Cand. jur. H. Kastrud ;<om Hjælpedommer tra
2(.)de Marts til 25de April.

Antallet og Arten af Dommernes Forretninger fremgaar af Tab. III.

Af denne vil det bemærkes, at der ivinter forehia mange Sager, der
krævede retslig Behandling, hvorfor det viste sig nødvendigt at ansætte
Hjælpedommer. Ikke mindre end 7 af de retslige Afhørelser under
Etterforskning angik Overfald, der synes at blive mere almindelige under
Lofotfisket end tidligere 'og som tildels var af ret alvorlig Karakter, idet
Kniv eller andet Vaaben oftere blev benyttet.

Tab. III.

Sager behandlede af Dommerne.

Forretning:

00

CO
00

00
00
00

os
00
00

o
co

—i (M

Oi Si
CO 00
.—1 I— 1

co

Ol
00

CO

J
H e r a f var:
Retslig Afhørelse un
Efterforskning . .
Forhør . .

[alt
der

')52

20
22

1
1
1

7

14

4

2

')39

16

18

1.
1
1

2

7
()

1
1

2)1

1)58

26
29

3

16
4

1

3)4

1

')39

13

24

1
1

7
4
1

1

1)23
21

1
1

6

7
1

5
1

^)42

8

31

1

9

2
4

2

4(34

13
17

4

2
3

2

1
1
4

4)48

13

27

2
1

1
4

2

4

1

5
1

1)61
28

Politi sager. . . .
Søretssager . . .
Søforklaringer . .
Søprotester . . .
Taxationsforretninger
Private Tvistigheder
A f F r hør e n e g d e r e
lige Afhørelser
gik:
Poltiforseelser .
Tvveri

t&
an

-

4

4
6

Bedrageri og Falskneri
Fordølgelse af Hittegods
Kriminallovens Kap. 18
Andre Forbrydelser .
Overfald

3

8

Ti

Uagtsomt Drab . . .
En Fiskers Dødsmaad
Hjemstavnsundersøgels

e .

2 Dommere ■') Paa Politiet. ") 1 Drahssag. ') 1 Dommer.

— 9 -

e. Lægevæsenet.

Ligesoiii i foirige Vinter var der iaar i Opsynsdistriktet aiisat 7
Fiskeri læger, hvis Navne og tildelte Distrikter tindes anførte i Tab. I.

Udenfor Opsynsdistriktet var som Fiskerilæge i Værø og- Røst ansat
Cand. med. A Skjonsberg, i Borge og- Gimsø Cand. med. O. Bngge, i
Bø og Malnes Cand. med. E. Eiissing, i Øksnæs Cand. med. N. Christof-
fersen og- i Dverberg Cand. med. H. Sclijelderup.

Efterstaaende Tabeller, der ligesom de foregaaende Aar ved vel-
villig Imødekommen af Medicinaldirektøren er udai-beidede efter den
Sygestatistik, som de respektive Fiskerilæger har indsendt til Opsyns-
chefen, vil give nærmere Oplysninger om Sygdomsforholdene saavel inden
Opsynsdistriktet som paa Værø og" Røst samt i Borge, Gimsø, Bø, Dver-
berg og Øksnæs.

Uagtet det af Tabel IV vistnok fremgaar, at der har været behandlet
af Lægerne et usædvanlig stort Antal Syge, specielt i Kabel vaag og
Reine Lægedistrikter, maatte dog Snndhedstilstanden i Lofoten ivintei-
siges at være meget god. Fornemmelig i den første Del af Fisket ind-
traf der ikke faaTilfælde af Influenza, men som Regel var den ikke saa
ondartet som de foregaaende Aar og Eftersygdomme var neppe heller
saa almindelige. Spredte Tilfælde af Diphtherit indtraf ogsaa, men heldig-
vis blev man forskaanet for nogen Epidemi af denne som Regel saa ond-
artede Sygdom.

Paa Grund af manglende Oplysninger tra Fiskerilægerne i Hen-
ningsvær har det samlede Antal af Syge, som i vinter har været indlagte
paa Sygehus, ikke kunnet opgives, men for de øvrige Sygehuses Ved-
kommejide vil Tabel IV isaahenseende give fuld Oplysning. Med Und-
tagelse af Stene Sygehus, der «ees ivinter at have havt et mindre Belæg,
har dette paa de fleste ø\rige gjennemgaaende været lidt større end ifjor.

Som Grunde til den ivinter forholdsvis gode Sundhedstilstand kan
man vistnok anse de hyppige Snefald den længste Tid af Fisket, der
befordrede Renligheden og i Forbindelse med enkelte Regnveirsdage
skaftede tilstrækkelig Tilgang paa godt Drikkevand. Det gode, tildels
sommerlige Veir, uden større Temperaturvexlinger, man havde i saagodt-
som hele April Maaned, bidrog vistnok ogsaa meget til den daværende
gode Sundhedstilstand.

Tab. IV angiver Antallet af de i hvert Distrikt behandlede Syge.

10

co

(A

o

u

ts

c
s

u

Ol
>^

•3

c

DQ

>

1 1

^ :m 1 co

co

,

IM

«*-

•OllOtT

1 1

1

1 1

1

eS

h

'^

sun

-H ^ (M bC »^ IM CC

1

"* 1

1 1

1

pit

-oS.Cs

<M Jii I— 1 .-1 rt

1

1 1

1

*r^

msd

o

ec «O M '^ O ?0 CD

co

CD 1

Oi vO 00

CO

•qag

OJ iffl ?C r^ ■r*< »0 00

-*

1- 1

i>i lO

co

,-H

^^ 1-

-I ^ (M C^I

o

Oi

'"'

'-11'*! 1 '-' 1

^

1 1

1 I

1

opøa

1

1 1 1

1 1

1 1

1

«M

CS

^

V

ai

s

i

Q

■snq

—I O co bi) 00 ^ ^i

1

•^ 1

1 1

1

r-1 — TJH p^ (M Oq (M

O

1 1

1

S

cS

Ol o co ;d o i-o o

co

Oi ^

lO t- 00

O

co

03

11^8

Oi æ co i— jvi ro Gi

t-

00 iC

x IM

co

■^ lO (M Tf lO

s5

IM

co 1 ,-

•"111^

lO

1 1

t— 1

^_i

■opøa

1

1 1 1

1 1

1

W)

v-

a

J3

C3

O

snq

O Ci 00 bie O 00 ^

1

00 1

^

" 1 1

ti
O

-dåJis

CQ CO a, CO r— 1

o

1

1

1 1

f^

«
f^

■BBd

a

£■- ■* co Oi Jt^ J^- O

1~

co 'cH

l^ t~ (M

co

o

■q^a

r# Iffl Oi co l^ O Oi

co

Oi 00

-* T-H IM

co

co

T— * co co co co co

o

co

■*!

c^

S^l

1 1 -H 1 (M (M 1

lO

1 1

~

iM

apøa

1 1

1 1

1 1

~ci

1

s
p

•snq

i-H 1 a5 bb -^ Oi Sr~

1

lO r^

I^ 1 1

fl

-aSÅs

'

^

'

1 1

c3

ved

a

•-5

— ' 1 æ Oi 00 O 00

iM

t- -*

t- CO -«i*

o

t^

•ipg

c^ 1 co o co co "^

-*

lo o

00 IM CO

co

t-

rt. I<l

lO

TI<

Oi

■* 1 CD — 1 Tt eo ■'^

<M

1 1

^ 'M C>1

U5

c
i

é
Æ

^

■apøa

'

c^

1 !

»3

cS

di

2

u

4>

fi

snq

CC o Oi bi) t- o o

i'

Ci — ■

CO ! ,-1

-<*<

!

>

-sSiJS

co (M O p< I^ lO CO

'

'-*

1

(M

c

3

liBd

1 c

/:

-

o o c

00 lO x Tfi

>-Ci

•O Ci

00 IM (M

CO

,_^

; Q

j

•rang

C3i t^ CD co O -* ^

IM

,-H m

rtl uO r-

IM

lO

[ ;i

«M Oi ^

00 ^ IM lO

»— 1

co Ol

Tt< rt

(M

co

1

•"

rH r-t

CO

t^

■*^

a

-

a

a

<D

fl

a>

fl

-tJ

02

-u

CC

Ul

a

«

-*^

• 0;

.^

a

cS

-i

i^

CC

'w

M

4

'C

O

TS

_^

03

?^^

,

CC

_

a

■ to

• _a
. <»

O

fl

■*

^

f*»

>5

c

Æ

co

O

Ul

O

05

^ s

^ i:

5

O i/

wS

■ B

o
Vi
a

Oi

0; «H c:

£1^

c/3
fl

-5 a.

2 .2

1; "S

o

fl

8i S

fl

^ W)
j-i o

a;
> ®

1

1— (

02 «3 U!

w 02

M W

f> m

o

Q

w

11 -

Tab. IV a viser Dødsaarsagerne og- de Dødes omtrentlige Alder

Tal). IV a.

Opgivne Dødsaarsager under Lofotfisket 1894.

Cmma ninrfifi.

Kjøn og Alder.

Mk.

o . O . 1 o . o o

T-H Cl 1 co -* lO

o .

Mk. Mk. Mk. 1 Mk. Mk.

Mk

6<
i >

Mk

D o d .s a a r s ;» s

Bronchifia acufa ■
Comniotio ccrebri
Diarrhoea ncnfd
Diphtheritis
Jleus . . .
Tnfliienza .
Menwqitia .
Pnenmonia .
Pylpphlehifis
Tnhercnlofiifs pulmonum

(I u d e 11 fo r O p s y ii .s d i s 1 1' i k t e t) .
]

1 —

Snm

22

1

1 —

1 I —

1 I 2

1

Hæmoptysis
Inflnenza
Meningitis
Pnewnonin .

1

*)2
1
1

((-

rdeu

1

for (

3ps;y

'usd

i s t r ]

ktet

1

1

1

—

Su Ul

5

—

1

1

1

1

Tilsaramen

27

1

4

9

5

3

1

2

1

Aknt Broucliit.

Hjernerystelse,

Akut Di.irrhoe.

Dipbiherit.

Tarmslyng

Intluenza.

Ifjerneljetændelse.

Lnngebetændelse.

Portaarebetændel.se

Tæring.

Blodspytniiig.
Tnfluenzn.
Hjernp))ptæn deise.
Lnngebetændelse.

*) For 1 Mandkjøn Alder ikke anført.

Tab. IV b angiver Antallet af Døde og fra hvilke Herreder.
Tab. IV b.

Hjemstavn (Herred) for de under Lofotfisket 1894 døde Fiskere.

(Indenfor Opsynsdi striktet).
Søndre Tr on dh jerns Amt = 2.

Bjørnør 1, Ørlandet 1
Nordlands Amt = 11.

Lyngen o, Vaagan o, Veltjorden 1, Grilde.-^kaal 1, Hadsel 1.
Tromsø Amt = 7.

Lenviken 2, Maalselven 2, Skjervø 1, Baktjorden 1, Tromsø 1.

For 2 Hjemstavn iiopgivet.

(Udenfor Opsynsd istriktet).
Nordlands Amt = f).

Dverberg 2, Bø 2, Øksnes 1.

- 12 —

Tabel V viser, hvorniang-e Procent af det liele Antal Lofotsøg-ende,
der i de sidste 10 Aar er behandlede af Lægeine, hyoniiaiige af disse
der liar været indlagte paa Sygeliusene samt Antallet af Døde.

Tab. V.

«=«■

^ ri .

co (D

Aar.

f Fi
folk
ofot

c3 te J

a--

^ta

m

o
o

o3

fl

m

oj aj

12.9

3955

368

Us

4881

443

10.2

3188

318

13.8

4970

380

13.4

4603

457

18.7

6533

603

14.0

4937

569

16.1

5508

515

13.5

4193

419

19.0

6125

—

æ

P

A

<D

D

'C

M

s

t>i

'TZ

æ

n»

CS

ci

a;

' '

W

O

9.3 %

10

9.1 —

14

10.0-

12

7.6 —

27

9.9 —

18

9.2 —

46

11.5 —

32

9.4-

29

10.0 -

9

22

1885
1886
1887
1888
1889
1890
1891
1892
1893
1894

30 600
33 000

31 300
36000
34300
35 000
35 300
34300
31 000

32 200

2.7 »/o
3.2 -

3.8 —

7.1 —

3.9 —

7.6 —

5.6 —

56 —

2i —

— 13

>

00

^

oi

H

'<->

<u

• — I

^

(/)

<v

U3

å

■M

o

7i

hJ

■Ji

U

■X)

0)

T-!

•a

a

«

;3

,^_,

a

0.)

S

-lii

e

?H

o

-M

•a

O)

'tni

>,

C/i

W

>i

v

^

(A

O

E

f3

0)

OJ

•a

■^

«x

• S

W

O)

o

■^

bn

!>i

C/J

Ol

^

Ol

s

<D

nS

03

Oh

D

1— <

K*

O)

P

-i2

ee

■H

!>i

a")

M
■*-'

TJ
r-t

et
et

be

o

•91)00
•II3H

1 1 1 1 1 i I'" 1 1 1 1

T— 1

I 1 T-< 1 vr -t -^ co co 1 T-H 1

II 1 1—1 1— ( 1 1

CO'

-r

53

Tl,
aj
>

•apøQ

1 1 1 11 1 ^ 1 1 1 i 1

-

1 1 1 1 'M 1 CO 1 1— 1 1 rH 1
lill 1 ^-H 1 1 1

o

(M

to

fl

•apøQ

1 1 1 1 1 1'-^ 1 1 1 1 1

T-H

■l{3g

1 'M 1 CO r-t o »o ■•-£; '-t^ 1 O 1
1 1 -f G^l C- 1^1

I— 1

T— 1

bX)

«^ fl
o 5

•apød

MIM II 1 i 1 1 1

1

■q^a

1 T— 1 1 1 co lO c— lO 1 1 co 1

1 1 1 1— ( G^ 1 1 ,_! 1

L^

bt)
o .

!>

■apøa

1 1 1 1 1 II 1 1 1 II

1

•qaa

^1 1 1 CO Ol ^ -M co CO ^ 1
III-- CM 1

Oi

Behandlede i

lucly

1 1 j-^ T— (COt-Ht— il^MI

Ol

1— 1

•S^.ltJIAJ

(M|t--(MCD COG^ll^-t^C^JCil

•atjnjqg^

CMI 1 ICM OlCOjOq'— It-i,— (
1 1 1 CO (M 1 'M

Oi

•-aniuux"

1 CO 1 ^ co lO lO iC -t 1 -t^ 1

1 1 ^ T^ Oi T-\ 1 T-H 1

ciO

1

å

•8pø(I .jcjaa

1 1 1 : 1 n^ II 1 1

co

■apaipaxjqoa

-+ CO -—1 CO CO 1— 1 co co 1— 1 co co T— 1

O) co co r-l T^ -^

co

a

o

be
>^
m

•a

"cm

Simpel Feber

Skarlagensfeber

Rosen

Diphtherit

Akut Bronchit, Katarrh . .
Katarrhalsk og follikulær An-

Inliuenza

Pleurit

Gigtfeber

Diarrhoe akut. . '. . .
Blodgang

m

14 —

bl)

>>

(fJ

<u

M

r/l

SS

O)

Ti

Ol

<Xl

(V

Ti

a>

'^

!S

ort

O)

Æ

r/i

Si

i=j

r/>

M

®

Oi

or

00

©

br

■M

^

O)

O)

M

^

(T

?H

tc

^_^

-«->

'D

>

,o

P

o

^

^

+J

<^

V

pq

0)

^

3)"

•a

s

VJ

bD

s

X'

o

pq

r^

•^H

fi

;_,

*^

o
-r3

.O

"-HH

G

Ol

ni

a

>%

rr-i

CD

h5

V

'^

^

P5

(0

1

OD

v

O

•a

Q

o.

^

M

>

t— 1

'^

>

o;

<—

^

^

(D

etf

^^

J«

O)

<D

^

■

A

O

^

^

^'

'1^

X

o;

i— i
>

C-S

o
t3

i

■apøa

1 1 1

1

1

1

1 1 Ol Ol

1 1 1

1

^

1 CO ■r]

'

1 rH T-H lO "* '-^ '-O 1— 1 C— co co 1 1 (M

'S

•qag

co co >C T— ( Ol C^J

1 o

M

Ol

-t

-o -apøQ

1 1 1

1

1 1 1 1 1 ! ^ 1 1 M

1 1'^

oi

J

1 1 '^

1

T-iOl |0'*':0000 liO 1

1

t—

eS

•qag

1 1

1

1 rH T— t T— ( 1 1

1

\C.

O)

PQ

1
X3

a

■apøa

1 ! 1

1

i^ 1 1 1 1^ I 1 i 1

i 1^

i-H ^1 1

1

co L-^ 1 Ol Oi co rl< co Ol -^ 1

1— 1

-t

*^

•qaa

1

1 '35 '— 1 lO ol
1— 1

Oi
Ol

•apøQ

i 1 1 1 1 1 1 1 M^ 1 M 1 !

1— 1

® Sl

1 1 1

^ — ^-fOlt-COOOl^-O 1

1

co

B ^

■qag

1 ' 1

1

co —1 Ol rH lO '

T— 1

1

Ol

03

cg
be

•apød

1 1 1 1 1 ! 1 -^ ! rM r' 1 1

\0

1 1 1

T— 1

Ol lO 1 Ol co lO Ol ^ 1 »o 1

1

Oi

13

o

Ksi >

•qag

1 co Ol O ^ 1 -f 1
Ol

1—

co

>

•apøa

1 1 I

1

1 1 1 1 1 1 1 M 1 1

1 1 1

1 1 1

,-H

1 1 1 T-i ^ Ol co co 1 t^ 1

1

•^

o
>

•qgg

1 1 I

1 1 1 --t^ T-^ co ' Ol 1
1— 1

'

Ol

æ

•apøa

1 1 !

1

1 i 1 i 1 r^ M 1 1

1

co

i co 1

1

1— I i 1 1-1 Xi "J^h T-H L^ 1 lO 1

1

co

•qag

1 1

1 1 Ol co rH 1 r-t 1

w.

1 lO '-

1

co lO T— 1 co <x> te- o co OI co 1

r-^ 1 OI

«D

[lady

lO Ol lO co 1

co

Ol

T-l CO <—

i

1— ( x r-H ^ Ol Ol O Ow -^ r— l—l 1

1— 1

Ti

•s;iBi\[

1

lO lO th Ol T—l Ol

T-. Ol -rH

1

o

co

-^

1 1 '-

!>5^COcOaiiOC;CMi-iCO(M(M 1

co

•.renjqaj

1 1

co co Ol Ol co t-

1—1 co

1

t^

1 1 1

1

1 1 1 t— Oi ^H >0 Oi Ol 1(0 1

1

no

•.nJuuBf

1 1 1

1

1 1 1 co 'O f-i '-il

1

-f

' '

>!

C3

•apøp jtjjaci

1 1 !

1

1 1— 1 1 1— 1 1 Ol O 1 1 Ol 1
1 1 11—^11 1

1 IS

^COCO!>aCO'*-OiCiOC^GOfM'MT-iOCOi— 1 It^

m

•9paipa'Bq9a

T— 1 r-l Ol )0 'CO co r-H OO

-f ^ 1- Ol

1—1

03

ss

CD

r/j

03

. . o

. ^

o

i=l

,£a<1

M

2
o

B s

■ o3

CD

03 -g

CU

►■^i

t/5

«2

J_^

•^^2

CD

'.S

'"* Cd

C+H

■c-* - ■ C

be

\

C/J
r-

O)
CC

oi

53

x

53

r::3 "J::^ ca = 53

o

53 3i ^1

-bo

1

^m>

p^

PM

^«^5

P&H

oflS

Ol

— 15 —

Tabel VII a. indeholder Opgave over de af de udenfor Opsyns-
distriktet ansatte Fiskerike<?er behandlede ikke epidemiske Sygdomme.

Tab. Vila.

Ikke epidemiske Sygdomme under Lofotfisket 1894.

(Udeufor Opsynsdistriktet).

S y g d m.

Fordeling- paa Fiskeridistrikterne.

Værø

Røst.

Borge

og
Gimsø.

Øks-
næs.

Dver-
berg.

Bø og

M alnes.

HJeinebetændelse

Andre Hjerne- og Kygmarv-

sygdomme

Andre Nervesygdomme ....

Iljertesygdom

Kronisk Bronchit. Astma. . .

Lnugetuberkulose

Blodspytning (Blodbrækning) . .
Akut Sygdom i Fordøielses-

organerne

Kronisk Gastrit. Kardialgi . .
Leversygdom Gulsot ....

Nyresygdom

Anden Sygdom i Urinveiene .
Andre kroniske Underlivssyg-

domme

Blod- og Ernæringssygdomme

Septichæmi, Pyæmi

Kronisk Rheumatisme ....
Fnat og smitsomme Hudsyg-

domme

Andre Hudsygdomme ....
Gonorrhoe. Epididymit . . .

Saar (^Vulnera)

Benbrud. Luxationer

Ben- og Ledsygdomme ....

Stød. Forvridning etc

Seneskedebetændelse

Lymphangit. Aarebetændelse .
Bylder, Pblegmone, Karbunkel .

Værkefingre

Ulcera

Forbrænding

Øiensygdom

Øresj^gdom

Sygdom i Næsen. Blødning . .

Svulster

Brok

Andre Sygdomme

Sum

Tandudtrækning

Epidemiske Sygdomme ....

Samlet Sum Syge

27

6

13

8

21

117

1

6

3

1

3

1

65

59
32
17
40

3

10
45

7

9
61
65
36

1
24
20

7
28

755

131
340

1226

28

27

20

226

40
19

138

254

33
161

24

8
20

113

5 315

239 — 448i 1 52 2 172

IH —

-i*!

o

•i-

>

o

>

OD

Ol
00

CC

■TJ

o

cu

tO)

•-I

'ri

p-i

GQ

4;

j^

co

ns

C

s

■jj

i

"a

v

t^>

B

B

(D

•a

j_i

CT)

>,

=t^

^

^

CD

s

s

O)

■73

A

<3i

TS

•■— '

Æ

1— 1

»— 1

^

-^^

1— 1

\—\

^

>

m

H

j=>

Oi

<v

a

+-'

M
*S

-t-a

risl

&
OC

ai

•OpØQ

1 III

Mil 1 1 II

i 1 1

•1193

1 II -< (T) r-l 00 1

on

CQ

•9pøa

1 ■ II 1 ! II 1 II --^ 1 II

•i[9a

1 IlMIC^fMIr-, lOU3rH^||,-i
III 1 CO II

•9pØ(I

^ ^ II II 1 1 1 1 1 1 1 1 1

•q^a

—1 >nco|i:~wcDcc .— oiioccic:
—1 c-i 1 ^ 00 1 1

te

bt

fl ;;
■3 K
fl >

a;

•apøa

1 1 II 1 1 II 1 1 1 II II

•q9a

1 |C5|-*>-':i|-^ ,-ics[|iC|c<i

Kabelvaag.

■apød

^ 1 1 II 1 II 1 1 II 1 II

•qag

1 (M .-> 1 (M l:~ 1

■apøQ

1 1 1 II II 1 II II 1 1 1

•qgg

1 r-l 1 rH r-, t^ 1 1 1

fl

-ill

02

•9pøa

1 II II 1-^ 1 1 1 1 II i 1

•ipa

1 "lllOCOCSC^ ^^11 III

m

•9pøa

^^111,-1 1 1 ^^ 1 1 1

■q^a

(Mt- -^OC^li-i «3t-i 1-^ t^ (M

g

OD

m

Si)

03

bJO
• • • t« • • • •

. . co ... .

Hjerneljctændelse ....
Andre Hjerne- og liygmai

domme

Andre Nervesygdomme .
Sindssygdom (Form?) . .
Hiertesvsrdom

Kronisk Bronchit. Astma
Lungetuberkulose ....
Blodspytning (Blodbrækning)
Aknt Sygdom i Fordøielse

nerne

Kronisk Gastrit. Kardialgi

Tarmslyng

Leversygdom. Gulsot . .
Nvresvedom

' P

>

fl

.&

' S
•

•1

^ O! fl

I-S
j'^ fl

X

17 —

r- •CC-5j<.OCC I .— IIOCO I IMOCC-— CDMO I T-iOCCT-.r-.f-l

I I II

I II I II II II i I I

lOlOOi'^^I-^0(^^•-leo:o(M(^^CiOO<^5ccl— x--oj>o

o lO co

I i I

I I I I II I I i I I i I I I I I I I

ec .-I .-( iM

I— iI>!N03CDt^COr-<i-IOCClO

12

00-*OOOIC05lMCO-.*COMOO«50t^OOOOCO.— I0l-C<10
i-iei50<ærj< cOaD.— .00'— il^C^l-.fOOCCT— r-<-^vOI^.— --.

a
a • •

^a •

co j;

?■§ •

aj 03 a

w ? a>
c , .£

'S '^ s
0.2 2

a a •
a-å •

a^S^^

te S cj

^ <u 5

§ a

a ^

ro J;^

^ fl

r- .- t;

CC 'r; ii

,fol< s

l-a b

CL, w

3 -^ "5 r ii

- ^^i-H 2; =

S ? "s 3 E

PA >

s s O 2 .-H

e S > >^535 -£

u t. « 4; o bJD =:

^ ;:^ Pu O S' X o:

a

S W)

^ rs .i

e a; ^

bXi so

o ^
•SCO

•¥ <v

rS S

S-S

— 18 —

Hvorledes Forholdet har stillet sig* med Hensyn til de veneriske
Syg"domme i de sidste 10 Aar vil sees af Tab. VIIc.

Tal). VIIc.

Aar.

Suin af Lofot-
søgende.

Antal veneriske
Tilfælde.

1 Venerisk
kommer paa:

1885

30600

54

567

1886

33000

31

1065

1887 ........

31300

42

745

1888

36 000

40

900

1889 .......

34300

41

837

1890

35000

49

717

1891

35 300

33

1070

1892

34 300

55

624

1893

31000

41

756

1894

32200

74

435

At disse Helbreden saa ødelæg-gende Sygdomme igjen tiltager inden
Opsynsdistriktet, kan kun anføres som et beklageligt Faktum. Det skal
imidlertid være Opsynets Opgave med de til Raadighed staaende lovlige
Midler saavidt muligt ogsaa at hemme dette Onde, men det vil desværre
vel ikke lykkes i den Udstrækning, som det kunde være ønskeligt.

- 19 —

f Kirke- og Skolevæsenet.

Den extraordinære g-eistlige Betjening- blev ivinter udført af Stifts-
kapellan P. Rynning med Station i Svolvær, af Stiftskapellan N. Christie
i Henning-svær og af Hjælpeprest K. Bnll Hansen i Stene.

Til Betjening af Reine Kapelkirke var der ikke ivinter ansat nogen
fast Prest, men gndstjenstlige Sammenkomster blev dog ofte af holdt der,
dels af Sognepresten, som jevnligen holdt G-ndstjeneste i Fiskeværene, og
Skolelærer Olsen af Rødø, dels af Emissærer, deriblandt oftest af Cand.
theol. Traasdahl og Somandsemissær Rasmussen fra Bergen.

Stiftskapellan Rynning ankom til Svolvær den oOte Januar og
afsluttede sin Virksomhed der den 10de April,

Foruden Svolvær var ogsaa Skraaven henlagt under ham, og var
Gudstjenesterne saaledes fordelte mellem disse Steder, at etter 2 Søndage
paa det førstnævnte Sted af holdtes Gudstjeneste den 3die Søndag i
Skraaven, hvor Tjeneste ogsaa blev holdt Skjærtorsdag, Langfredag og
2den Paaskedag. Stiftskapellanen oplyser, at Sogningen har været god,
idet Bedehusene har været vel fyldt Han udtalte, at hos en stor Del af
Fiskerne er den religiøse Sands og Interesse vakt, men at der dog endnu
er adskillige, hos hvem dette ikke er Tilfældet. Pastor Frantz Brun fra
Kristiania holdt ogsaa Gudstjeneste og endel religiøse Foredrag saavel i
Svolvær som i andre Fiskevær, ligesom der i de forskjellige Bedehuse
jevnligen blev holdt Andagt og Bibel læsninger af Emissærerne Mons
Olsen, Traasdahl, L. Dybdahl m. Fl.

Fiskerbibliothekerne i Svolvær og Skraaven var som sædvanlig
aabnede for Udlaan og begge havde modtaget Forøgelse af sine Samlinger.
Der var i Svolvær dog kun 42 Laantagere med 62 Udlaan, hvilket vel
nærmest hidrører fra, at der som Regel var forholdsvis faa Fiskere til-
stede i Været paa Grund af mislykket Fiske. I Skraaven var der 89
Laantagere med 430 Udlaan.

For Fiskerne i Svolvær blev der af Lærer A. K. Meyer holdt
Aftenskole for Voksne i lidt over 5 Uger. Skolen blev søgt af ialt 70
Elever, hvoraf gjennerasnitlig L5 pr. Dag. Undervisningsfagene var Norsk
og Regning samt nogle Foredrag af historisk og geografisk Indhold.

I Skraaven blev en Tid holdt Fiskerskole i Kommunens Lokale af
Lærer Kristiansen.

Fiskerbibliotheket i Kabelvaag, der nu indeholder 382 Bind, havde
ivinter 103 Laantagere med 872 Udlaan.

Bedehusene paa Kalle og Ørsnæs bestyredes ivinter af Emissær
Eidissen fra Tromsø, som holdt Opbyggelse der foruden om Søn- og
Helligdage ogsaa i Regelen paa Landliggedage. Det føles af Fiskerne
som et Savn, at der ikke er Fiskerskole og Fiskerbibliothek paa disse
Steder.

2*

— 20 —

Den geistlige Betjening i Henningsvær var overtaget af Stifts-
kapellan N. Christie Under ham var ivinter desnden henlagt Gimse,
hvor han i 7 Sondage holdt Gudstjeneste for Fiskerne. I Henningsvær
blev dei' holdt Gudstjeneste i Kirken Søndag Formiddag og Bibellæsning
enten der eller i Forsamlingshuset for Hellandsøen om Eftermiddagen.
ForoATigt blev der i Ilgens Lob, naar der vai- Landligge, holdt Bibel-
læsning samt undertiden fremvist Lysbilleder. Fremmødet var altid stort.
Paa Sygehuset blev der holdt Andagt hver Søndag Formiddag efter
Gudstjenesten i Kirken. Skolelærer Jensen fra Borge bestyrede ogsaa
ivinter Fiskerskoleu, hvor imidlertid Fremmødet om Formiddagen af
ukonfirmerede Gutter var daaiiigt. Endel Voksne indfandt sig om Efter-
middagen og fik Undervisning i de almindelige Skolefag, særlig Skrivning
og Regning. Lærer Jensen afholdt ogsaa endel Bibellæsninger paa Sauøen.
Pastor Frantz Brun holdt en Række Foredrag og forrettede ogsaa en
Søndag til Hoimesse, da Stiftskapellanen var i Gimsø. Bibliotheket be-
nyttedes meget flittig. Lærer Jensen var Bibliothekar, og Udlaan fandt
Sted et Par Eftermiddage hver Uge. For Forsamlingshuset udarbeidedes
og vedtoges nye Statuter i fuldstændig kiikelig Aand.

Hjælpeprest Bull Hansen udførte foruden i Stene desuden den
geistlige Betjening i Stamsund og Ure. Den ved Fiskerskoleu i Stamsund
ansatte Lærer K. K. Gjelle afholdt ogsaa gudstjenstlige Sammenkomster
i Bedehuset der.. Søgningen til Gudstjenesterne i Stene Kapel var meget
god, hvorimod den til Ugens Bibellæsninger var noget ujevn; bedst paa Ure.
Fiskerskole blev holdt i Stamsund i 35 Skoledage.. lalt 21 i\konfirmerede
og 29 konfirmerede Elever, livoraf gjennemsnitlig fremmødte 9 pr. Dag.

I Stene blev Fiskerskole holdt af Lærer E. K. Lie i 44 Skoledage
for ialt 13 ukonfirmerede og 67 konfirmerede Elever, heri ogsaa indbefattet
dem, der kun deltoge i Sangøvelserne om Søndagene.

Fiskerbibliotheket i Stamsund havde 412 Laantagere med 1045 Ud-
laan, i Stene var 122 Laantagere med 530 Udlaan og i Ure 145 Laan-
tagere med 593 Udlaan. Paa de 2 førstnævnte Steder var de ovenfor
nævnte Lærere Bibliothekar, hvilken Stilling i Ure overtoges af Opsynet.
I Bålstad og Sandsund blev der ivinter af Sognepresten O. Arctander
i Buksnæs holdt 17 Bibellæsninger og Foredrag, hvoraf 12 i Bålstad og
5 i Sandsund. Søgningen var iaar bedre end ellers, særlig om Søndagene.
Pastoren udtaler, at Forholdene i Fiskeværene maa siges at være gode,
naar man tager Hensyn til den store Tilstrømning af Folk fra alle
Kanter.

Kirkesanger Berg i Buksnæ^s holdt ogsaa ivinter Skole i Bålstad
for Fiskerne Den begyndte 22de Januar og ophørte 17de Marts og ialt
var den søgt af 16 konfirmei'ede og 26 ukonfirmerede Elever. Paa Bal-
stadøen blev der ikke holdt Skole ivinter, da Læreren fandt af Hensyn til
Helbreden ikke at kunne holde den som før i Rorboder og andet Lokale
ikkf vai- stillet til hans Disposition. Skolen var daglig søgt gjennem-

— 21 -

snitlig- af 8 ukoiifiriiierede og- 10 konftrmerede Elever. Do ukuiiliiiiierecle
Landg-utter fra Vege søgte Skolen saag-odtsom hver Dag, medens dette
ikke var Tilfeldet med dem fra Buksnæs, Læreren oplyser imidlertid, at
Børnene fra Vegø har Skolepligt oin Vinteren hjemme og- er paalagte af
Skolestyret at søg-e Skolen i Lofoten, hvilken Ordning han anbefaler til
Efterligning.

Den af Læreren dannede Sangforening holdt i Regelen Møder 2
Gange om Ugen, og- Medlemsantallet var meil em 30 og 40. Paa Læse-
værelset, der var aahent hele Dagen, var der ndlagt Aviser og religiøse
Skrifter. Eiskerbibliotheket havde faaet en Forogelse af 11 Bind og har
nu ialt 247 katalogiserede saadanne. Der var 112 Laan tagere med 670
Udlaan. Til Istandsættelse af Bøgerne betalte hver Laantager Kontingent
af 25 Øre.

For Strækningen fra Nufsfjord vestover var Lærer A. Olsen fra
Rodø ansat som Reiseprædikant. I sin Beretning til mig oplyser han, at
der ved de allerfleste Forsamlinger saavel i Kirkerne paa Reine og
Moskenæs som i Bedehusene i Nufstjord, Sund, Sørvaagen og Aa var
overfyldt Hus. Paa Sygehuset i Reine holdt han oftere Andagt for de
Syge Han omtaler de stille og rolige Forholde, under hvilke han ivinter
arbeidede, til Forskjel fra det stølende og urolige Stamsund, hvor han i
en Aarrække har været Lærer ved Fiskerskolen og Forstander ved
Bedehuset.

I Sund blev der af Lærer Ramberg fra Borge ved Midler af Amts-
kassen og efter Foranstaltning af Flakstad Skolestyre holdt Fiskerskole
i Sund fra 22de Januar til 3die Marts Skolen frekventeredes af 21
Voksne og 9 Ukoniirmerede. Noget Fiskerbibliothek tindes ikke i Sund,
men efter Lærerens Udsagn er det meget savnet.

Hans Høiærværdighed Biskop Bøckman fra Tromsø opholdt sig i
Begyndelsen af Marts nogen Tid i flere af de støri-e Fiskevær, hvor han
jevnligen holdt Gudstjeneste for Fiskerne.

Af «Den fri Missionsforening» var der i Kabel vaag opført en ny
Bygning, i hvis 2den Etage der næsten saagodtsom daglig holdtes Op-
byggelse og i hvis Iste Etage var indrettet Fiskerhjera, hvor der var
Beværtning med Mad, Kaffe, The og lignende, og hvor der fandtes Aviser
samt Skrivematerialier. Saavel Opbyggelserne som Fiskerhjemmet besøgtes
flittigt af Fiskerne.

22 —

g. Telegrafvæsenet.

Personalet ved Telegrafstationerne i Lofoten bestod ivinter af 31
Tjenestgjørende, der var fordelte paa 18 faste og- 1 Feltstation. Ved
Ijodingen Station blev Betjeningen under Fisket forstærket med 7 Tjeneste-
gjørende. Af de 18 faste Stationer holdes de 10 aabne hele Aaret, 7
som Telegraf- og 3 som Telefonstationer. Stene Feltstation aabnedes
26de Januar og nedlagdes 20de April. Digermulen nedlagdes 28de Marts,
Vaterfjord, Ørsvaag, Hopen og Ure nedlagdes respektive den 12te, 17de,
17de og sote April.

Stationerne Nufsfjord, Sund og Reine skulde ogsaa efter den Tid
holdes i Virksomhed.

Tab. VIII, der ogsaa iaar velvilligen er mig tilstillet af Fiskeri-
inspektør Lie, viser Antallet af de ved Lofotstationei ne afsendte og mod-
tagne Telegrammer i Tidsrummet Januar —April d. A. Som det af denne
vil sees, blev der iaar under Lofotfisket expederet nær 93 Tusinde
Telegrammer paa Lofotens Telegrafstationer mod omtrent 82V2 Tusinde
i samme Tidsrum ifjor, en Forogelse, som selvfølgelig kræver streng
Tjeneste for Telegrafpersonalet, selv om dette blev noget forstærket paa
de større Stationer. Trods, at de fleste af Østlofotens Fiskevær lige
indtil Henningsvær nu staar i Telefonforbindelse med hverandre, og der
ligeledes er Telefon fra Stamsund til Stene, viser der sig altsaa alligevel
en stærk Stigning i Telegrammernes Antal, hvilket man vistnok tør
forudsætte fremdeles vil blive Tilfældet, naar større Fiske indtræffer.

23

Tab. VIII.

Fortegnelse

over Antallet af expeclerede Telegrammer ved TelegTafstationeriie
i Lofoten nnder Vinterfisket i Aaret 1894.

Januar.

Feb]

'uar.

Marts.

Al

)ril.

03

S t a t i n.

<

fl

o
M

a

a

oi

a

a
o

M

a
<

0^

a

,03
<

a
g
S
,^
fl
<

É

•xi
a .

<

fl
o

fl

<

Digermulen . . .

80

67

123

251

131

255

907

Brettesnæs . . .

124

106

546

373

254

401

111

308

2223

Skraaven ....

157

119

601

350

880

683

411

503

3704

Vaterfjord. .• . .

21

43

67

197

392

317

118

169

1324

Svolvær . . . .

1099

622

1832

960

2781

1882

2030

1892

13098

Kabelvaag . . .

646

517

1207

767

1753

1384

1640

1309

9223

Ørsvaag . . . .

147

96

595

420

390

539

58

208

2453

Hopen . . . . .

209

92

489

275

916

704

235

284

3204

Henningsvær . .

719

412

1308

808

2168

1676

1440

1327

9858

Lyngvær . . . .

74

63

28

57

53

64

52

71

462

Stamsund . . . .

753

450

1061

693

1884

1142

2154

1619

9756

Stene

25

27

156

252

406

521

215

334

1936

Ure

116

72

409

286

892

671

597

497

3540

Bålstad . . . .

567

344

718

517

1339

955

1552

■ 1156

7148

Borgevær ....

93

67

96

72

120

122

133

129

832

Niifsfjord . . . .

—

—

286

255

579

456

1647

1007

4230

Sund

357

245

489

378

916

632

1708

1127

5852

Reine

478

266

482

407

822

665

1557

990

5667

Sørvaagen. . . .

774

418

656

464

983

806

2059

1418

7578

Tilsammen

6439

4026

11149

7782

17659

13875

17717

14348

92995

lalt

10-

465

18

931

31.

534

32 (

365

92995

24

Tab. IX viser TelegTatkoirespuiidanceii i de sidste 6 Aar,
Tab. IX.

M a a 11 e d.

1.000 Telegrammer.

1889.

1890.

189).

1 892.

1893.

1894.

Januar

8.0

9.2

9.4

9.2

8.8

10 5

Februar

14.4

18.7

14 2

20.0

20.5

18.9

Marts

25.5

337

316

29.G

33.1

315

April

2l9

18.4

205

17.5

20.2

32.1

lalt

69.8

80.0

75.7

76.3

82.G

93.0

TelegTammeines Autal ved Lofotstatioueriie for hele flaret er til
Sammenligning- anført i iiedenstaaende Tab. X.

Tab. X.

Aar.

1000 Telegrammer.

Afsendte. iModtague.

lalt.

I Fiske-
tiden.

"/o af hele

Aaiet.s
Expedition.

1883
1884
1885
1886
J887
1888
1889
1800
1891
1892
1893

265

27.7
37.1
35.G
33 9
52i
544
68.0
61.5

602

67.0

19.5
215

28.4
27.3
27.0
40.2
43.9
53.6
49 1
50.4
55.2

46.0
49.2
65.5

62.9
60.9

92.3
98.3

1216
110.6
110 6

122.8

31.8

33.8

44.8
46 5
42.2

62.3
69.8

80.0
75,7
76.3
82.6

69.1

68.7
68.4
73.9
67.1
67.5
71.0
66.0
68.4
69.0
67.3

— 25

h. Post- og Passagerbefordringen.

Dampskibet Eystein udføi'te i vinter Lokalruten i Lofoten. Dets
Havari i Hopen, hvorved Turen fra Svolvær den 14de Marts maatte
sløifes, forvoldte ikke liden Ulempe for Post og Passagerer.

Vesteraalsselskabets Danipskib Vesteraalen, der ivinter gik Hurtig-
rute mellem Trondhjeni og Tromsø, udførte denne med en Nøiagtighed
som tildels kunde sammenlignes med en Jernbanes, idet Forsinkelser efter
Ruten, naar de en enkelt G-ang indtraf, sjelden overskred et Par Timer.
Den af mig i min Beretning om Lofotfisket for 18S6 Pag. 34 udkastede
Tanke, at Dampskibstraflken i Nordland og Finmarken burde ordnes som
paa Jernbanerne med Hurtigtog, blandede Tog og Godstog var altsaa nu
ivinter endelig gjennemfort ved Hurtigrutens Istandbringelse, og jeg er
forvisset om, at den Ordning vakte almindelig Tilfredshed; thi Post- og
Passagerer kom ved den ialfald irem inden rimelig Tid, og naar man nu
desuden har faaet endnu en Hurtigrute om Ugen, maa vistnok Fordrin-
gerne til tidsmæssig Post- og Passagerbefordring derved være af hjulpne
ialfald for de Steder, der liggei- i Ruten. Større Lastedampskibe, der mod
billig Fragt besørger Varetransporten i Nordland og Finmarken, kan for-
mentlig heller ikke lade vente ret længe paa sig Ønskeligt vikle det for-
mentlig være, om Postdampskibenes Ruter ialfald sydover forblev uforandrede
indtil April Maaneds Udgang. Dette viste sig formentlig iaar at være
paakrævet, thi, Størstedelen af Postskibene fortsatte til Vestlofoten længe,
efterat Anløb deraf var sløifet i Ruterne. Naar saadanne Extrature ikke
i betimelig Tid er tilstrækkelig bekjendtgjorte speeielt i de Vær, der
anløbes udenfor Ruten, svarer de ikke til Hensigten, og det vil lettelig
indtræffe, at Passagerer kommer til at foretage en aldeles overflødig
Reise frem og tilbage langs Lofoten.

i. Havnevæsenet

Saalænge de i min Beretning for forrige Aar nævnte Havnearbeider
ikke er udførte, flnder jeg ikke Grund til at bringe flere i Forslag. Jeg
anser nemlig Opmudring af Rækokilen og Østervaagen samt af Revet i
Reine for at være de Arbeider, der nu er stærkest paakrævede i Lofoten
og efter dem kommer efter min Formening Forbedringen ved Havnefor-
holdene i Evenstad, hvor Fiskerne har store Vanskeligheder ved at
bjerge sine Baade og øve sin Bedrift. Udforelse saasnart som muligt af
disse Arbeider, der forekommer mig at være i høi Grad paakrævede, maa
jeg give min bedste Anbefaling.

26 -

k. Fyr- og Mærkevæsenet.

Fra Fyrdirektoreii modtog jeg i vinter Anmodning om at sende ham
Opgave over, hvor der ønskedes anbragt Kinge og Pæstigheder i Lofoten.
Efterat saadanne Opgaver tildels med Rids var indhentede gjennem Op-
sjnisbetjentene for de forskjellige Værs Vedkommende, blev de oversendte
Fj^rkontoret, hvor der saaledes formentlig vil tindes fornødne Oplysninger
til Fæstigheders fremtidige Anbringelse i Lofotværene.

Noget østenfor Moskenæs ligger et Skjær kaldet «Grautdallen», som
er overflydt ved Høivande. Anbiingelsen af en Støtte her maa jeg an-
befale og ligesaa, at de ifjor i min Beretning paapegede Grnnde og Boer
bliver afmærkede, saafremt dette ikke allerede maatte være skeet. Efter
Forlydende skulde der isommer anbringes Fy)- uden fast Tilsyn ved Ind-
seilingen til Nnfsfjord og til Henningsvær. Disse vil isaafald afhjælpe
et saavel af Dampskibene som af Fiskerne længe følt Savn og de vil
npaatvivlelig blive til megen Nytte. Ogsaa for Indseilingen til Kabel-
vaag vikle et saadant Fyr gjøre god Tjeneste, thi i Mørke og Uveir er
det let der at tåge feil af Holmene. Dernæst maa jeg anbefale, at der
anbringes det fornødne Antal af saadanne Fyre i Gimsøstrommen, specielt
for, at Postskibet i det vanskelige Farvand ikke skal blive altfor meget
forsinket paa sine Toure til Gimsø.

Opsynsbetj enten i Bålstad gjør opmærksom paa, at der føres Be-
sværinger over Svinø Fyr, fordi dets Lys er for svagt, og fordi det ikke
ved Skjærmning yder den Retledning for Seiladsen, som det formenes
at kunne gjøre.

II. Fiskerne vedkommende.

a. Ankomst og Afreise samt Flytninger inden
Opsynsdistriktet.

Veiret var i den første Halvdel af Januar ret godt, hvorfor der
allerede var adskillige Baade tilstede i Værene fra Bålstad vestover, da
Ops^met den 16de traadte i Virksomlied. Ogsaa de nærmest paafølgende
Dage var der østlig og nordvestlig Vind med Klarveir, saa der var god
Anledning for Fiskerne til at komme frem til l^ofoten, livor der allerede
den 20de var samlet henved Femteparten af det Baadantal. som alminde-
ligvis indfinder sig der om Vinteren. Senere blev Veirforholdene mere
utrygge, hvorved Fiskernes Fremkomst forsinkedes adskilligt. Den 31te
Januar var der frisk Østenvind med Klai-veir, og den Dag kom der mange
Baade saavel sonden- som nordenfra. Om end Veiret holdt sig uroligt tildels
med Storm og Snebyger, kom der dog jevnligen Baade til Værene saavel
i Østlofoten som i Vestlofoten, saaledes at over Halvdelen af Fiskerne
den 10de Februar var fremkommen. Som sedvanlig i den første Fisketid
søgte Størstedelen af dem til Henningsvær og Vestlofoten, men fra nu af
voksede Belægget hurtig i de østlige Vær, ja selv i Raftsundet, da Fiskerne
nærede Haab om ogsaa iaar at fjia Østlofotflske. Heri blev de imidlertid
skuifede paa saagodtsom hele Strækningen østenfor Henningsvær, om der
end til enkelte Tider f. Ex. i Raftsundet og Østnæsfjorden var gode Ud-
sigter for Fiske. Adskillige Baade flyttede ogsaa derhen, men noget
større Fiske blev der ikke. I Brettesnæsdistriktet slog de sig dog til Ro
i længere Tid, da Fisket her i et Par Uger oftere var ret bra og Veir-
forholdene desuden gjorde det vanskeligt for Fiskerne at komme vestover.
Særdeles meget blev dog ikke derved forsømt, thi vistnok var der meget
Fisk under Land, lige fra Hopen til Bålstad, men fra 18de Februar indtil
l5de Marts var Veiret saa stormende og utrygt, a-t man som oftest ikke
kunde drive Søen. I den første Uge af Marts flyttede dog adskillige
Baade fra Sørvaagen, Reine og Sund østover fornemmelig til Bålstad og
Ure, ligesom der ogsaa paa denne Tid foregik Flytning fra Raftsundet,
Brettesnæs og Østnæsfjorden til Værene paa Strækningen Svolvær —
Henningsvær, ja endel Baade drog strax endnu længere vestover. Hen-
imod Midten af Maaneden var Hovedmassen af Fiskerne ankomne til
Lofoten, men som sædvanlig øgedes ogsaa ivinter Antallet efter den Tid
ved Tilflytning af Baade fra Ydersiden. Ved Efterretninger om godt
Fiske fra Henningsvær vestover kom Fiskerne derfra saavel tidligere som
i større Antal end sædvanligt i de senere Aar ind til Indersiden og fiskede
sig vistnok som Regel der en ret god Lot.

— 28 -

Da Veirforlioldeiie ti a Midten af Mait.s Maaiiecl hedrede sig' væseiitlig,
sog-te selv de iiiindie Baade fia Østlofoteii til Vestlofoteii og- efter Paaskeii

— fra 22de— 25de Marts — var Størstedelen af Fiskerne samlede fra
Henningsvær vestover ligetil Sorvaagen. Fisket tog sig nemlig paa denne
Tid op igjen for de vestligste Vær, hvorhen derfor saamange Baade til-
flyttede, at alt Hnsrum tildels blev overfyldt. Begunstiget af det deiligste
Veir med tildels Sommervarme foregik nu fra 31te Marts daglig et ret
g-odt paa flere Steder ofte endog rigt Fiske fra Henningsvær til Lofotodden,
Dette vedvarede med stadig, men langsom jevn Aftagen indtil Maanedens
Shitning, hvorfor de sidst fra Østlofoten Tilflyttede som Regel fandt at
burde forsætte Fisket, saalænge dette svarede rimelig Regning. Allerede
i de sidste Dage af Mai"s sluttede flere af Nordlændingerne i Østlofoten
Fisket og reiste hjem for at gjøre sig istand til at reise paa Finmarken,
og efterhaanden afseilede ogsaa endel Helgelændere for der at prøve sin
Lykke.

Fra Midten af April foregik der omtrent daglig Hjemreise af Fiskere
fra de forskjellige Vær, selv om Fisket endnu maatte siges at være
nogenlunde bra. Mange havde fisket godt og var trætte efter det anstren-
gende Arbeide, andre manglede enten Redskaber eller Agn. Paa den
Maade ophorte Fisket i snart det ene snart det andet Vær og inden
Maanedens Slutning var omtrent alle fremmede Fiskere afreiste fra Lofoten.

Der indtraf ivinter det vistnok sjeldne Tifælde, at Folk fra Lidlandet

— Hammerø, Stegen, Ofoten og Lødingen — som af en eller anden Grund
havde sluttet Fisket, kom tilbage i Midten af April til Lofoten for at
fortsætte med nyt Mandskab.

Efterstaaende Tab. XI viser Baadantallet samt dets procentvise
Størrelse ved Begyndelsen og ved Midten af hver Maaned i de sidste
4 Aar.

Tab. XL

Tid.

Antal Baade tilstede

1890 1891 1892 1893 I 1894

Procent

1891 1 1892 1 1893 1894

Januar, Midten

Februar, Begyndelsen ....

— Midten

Marts, Beg3'ndelsen ....

Midten

— Slutningen

April, Slutningen af Iste Uge

— 2clen Uge

— 3die Uge

300

2900
4700
6400|
6900
fi 500:
5000;
2200'

100
21001
R400J
4900
7000
7000
4000 1
1600

400
2000
4500
6400
6900
4000
2200
1000

500

500!

2ioo;

4200
5000
6000i
6900'

35U0:

2100
300

800
2400
4600
5500
6100
6250
5800
3700
2000

1.
30j
48.1
70.1
100.1
100.
57.
21..

5.8

8.3

29.0

35.0

65.2

70.0

92.7

91.7

100.0

100.0

58.0

98.3

31.9

58.8

14.5

35.0

7.2

5.0

12.8

38.4
73.6
88.0
97.6
100.0
84.8
59.2
32.0

Tab. XII viser Baadfordelingen ved de forskjellige Fiskevær. Tallene
over Delestregen betegner Garnbaade, under Stregen Linebaade og
efter samme Dybsagnbaade.

— 29

Tab. XII.

IJo-en, som
endte

aj

P

rr.

æ d

es

^ I
>

o
o

in

a >

W)

a ^

a M

a
m

Januar 20

1

—

9
14

26

d

69

10
155

10
~64

4

30

23

14
26

26

69

165

64

34

— 27

—

—

35

20 ^

6
119

50
205

36
81

117

20
53

40

35

43

125

255

73

Februar 3

—

100

38
63 '^

6
70

47
26 ^^

97
161

157
241 ^

146
97

34
66

100

106

76

109

258

402

243

100

— 10

100

150

61
85 1^

'' 2
130 ^

^ 162

141

46

160
170 ^

249
270 ^^

299
105

54

78 1

100

150

159

267

331

555

404

133

— 17

10

280

150

135

116^^

'' 4
360 *

235
-90^34

189
186^5

290
292 ^8

650

370
114 19

64
89 ^

290

10
380

150

326

146
120^0

422

559

400

503

157

— 24

150

78
476 '''

283
95^67

190
191 3^

292
310^0

376
119 19

64
95 ^

390

150

345

561

86
627^0

645

322
106

414

672

164

Marts 3

10
430

160

146

158 «6

190
200 ^^

304
313-0

383
127 24

64

97 ^

440

150

389

733

712

423

687

534

166

— 10

10

430

150

151
202 9^

109

897 ^^

341

133287

206
227^9

328
327 '2

388
130 26

67
98 ^

440

150 1 448

1027

821

481

727

544

172

— 17

18
419 ^

13

137 ^

148
207 ^^

116
934 ^^

329
166289

216
220 3®

335

320 '''*

402
124^1

73 ^

86 '

438

151

447

1073

784

471

729
335
334 7^

557

166

- 24

10
414

10
170

180

152 „
207^7

116
944^3

340
14l284

215
230 ^^

407
133 ^^

75
96 8

424

456

1083

765

476

744

567

178

— 31

10
414

1

200

149

207 ^

Ul

938 ^^

338
140^"

182
226 2^

330

75

342 '^

408

15728

75
109 1^

424

201

450

1071

755

432

747

593

196

April 7

200

100

59

ITT 92
454

63

725^0

183
130^3*

126
189^0

243
177^0

414
222^0

49
143!^

200

100

605

798

547

335

440

666

206

— 14

—

50

225 -^^

10
500 ^

45
^200

320

20
40

100

21520

200

196 21

26

166 ^

50

255

512

60

335

417

196

— 21

—

—

100

30

—

—

100

205 20

10
200 10

1
95 «

100

30

325

220

96

Af de tilstedcværonde Baade drev omtrent 150

afslnttet Fiskol.

endmi, da Opsynet hævedes den

— 30

'd

t

o

s
!zi

Ti
a

.9

a
es

>

lalt

"S bC

es

CD

østenfor

Heuuings-

vær.

i Hen-
uiugsvær.

vestenfor
Hennings

vær.

lalt

11

293

1 8
70

4
117

6 1 3
185 |150

9
109
118

10
155

46
899

65
1163

1228

304

78

121

191

153
6
295

165

945

12
318

6
89

4
124

10
210

37
200 ^

50
205

94
1170

181

1575 6

1762

330

95

128

220

301

243

255

1264

10
339

11

99

4
125

19
214

7
315

188
420 4^

157
241 4

231

1256

676
1916 45

2537

349

110

129

233

322

649

392

402

1486

33

11

Ul

12
130

23

214

7
327

249
270 ^^

439

1313 1

1080
2264^^^

348

681 ^^

3477

381

122

142

237

334

1169

555

1753

42
362

11

112

12
130

23

221

'244~

7
330

337

627
1182^^^

290
292 68

529
1358 2^

1446
2832429

4707

404

123

142

2147

650

1910
528
1393 24

1945

43
364

12
111

12
130

20
224

1

350

706
1412^^^

292
310 '^

672

1526
3115481

5122

407

123

142

244

351

2505

46

12
113

12
130

12
232

1

353

753

304
313^0

530
1425 29

1587
3408^23

373

1070'*24

5518

419

125

142

244

354

2847

687

1984

47
373

12
113

129

24
233

353

353

361

816
203 8^^^

328
327 72

538
1429 ^^

1682
3734''^'^

6033

420

125

129

257

3306

727

2000

54
375 ^

12
112

12
131

24

227

889

335

320^4

577
1416 ^^

1751
3819^55

2083'*''''

6125

430

124

143

251

361

3364

729

2032

55
375 ^

12
133

3

134 ^

24

228

373

843

335

334 7^

676
1471 44

1754
3911^^4

6219

431

145

145

252

373

3384

744

2091

55
376 ^

12
128

10

145 ^^

271

376

791

477

2125

330
342 7^

560
1661 ^^

1681
4028^4^

6256

431

140

169

271

376

3393

747

2176

56 „

12
128

10
146 14

26
269 ^

4
380

421

243
177^0

571
1669 69

1235
364445'^

507
2795294

392 ^

1798'*2C

5334

450

140

169

294

384

2645

440

2309

56

12
128

10
145

24
284

4
380

75

100
215^0

332
1690 42

392 ^

890^^^

3596

450

140

169

308

384

1197

335

2064

10
390

20
350

100

200

n

100

2-0520

41

r476 i«

141
1810 ^^

140

130 ^

1981

140

400

370

100

200

130

325

1526

23(lo April om AfLencn, Linefiske i Østloloten og 1000 i Vestlofoteu. Keslen havdc

31

be

CD
-73

^

^ >

OT

^ =«

0)
en

<5 ^

d")

^^^

^^ '^

O)

<u

^ 1^

F-l

G

i^ M

«4-<

CD

C 'TS

cti

V

aj oj

-1— >

■w

^^ «

OJ

W.

o

s 1894
skjellig

-i^ s-i

\^

^ o

*

si -^

C/J

g

0(1

J3

03

PQ

CD

T— i

03

no

i=)

03

O)

r?

fl

(»

03

o

.o

-l-H

O

03

k5

^

03

>

1— 1

'G

QC

1— 1

03
>

_7^

O

03

Æ

Tl

O

^

1

1

^ 1 "*

1 co

ool

1 (M

1 a

1 O (M

--D

umi

V ■>)i.a'>[auy]

iM

CJ

C^

r-< r-i

•— CO

1 1

Æ

13

■3p««f{

>c vo co co T— 1

OC

-t-j

<1

•.laqujispuura

(M

<M

^ ^

.-' co

«s lO eo «o <-c

CD
00

03

-pL'«a

s

1

o3

CO

50

UO 1 IC

Tf C5

COp C005l0 0^050SlO

-*

QQ

•aj3>[Si^

1

-1 Ol co co c^ >o

■M C>^ r-l T-l

00

1

a ;^

1

1

1 1

1 1

1 J>1 1 ■>* t^ os lO 1

t^

^

TS
CS

'3 a

! 1 -^ r-. (M 1

os

bX)

c3

as

a -2

1

1

' 1

1 1

1 1 1" 1 1-^ 1

(M

P

-^

1

1

1

1 1

1 OO 1 t~ lO co ffij 1

lO

•pUL'I\[

(

1 1 O «D ~ CM 1

1^

CO

c^

(M

-1 r-i

—1 CO

^\ 1 1 iM (M .-1 iC rt

^

03

•apBBa

—

•jaqBJispuBcu

IM

W

H ^

r-H co

^

H 1 1 IM (M rt IC — 1

^

h^

-pBBg .

o

CD

u

5 \a

■* as

Cl

5 1 1 oo 00 -* o »o

»o

•patJM

H 1 1 !M

^

■jouirj paui

1

1

1

1 1

1 1 1 1 1 1 1

1

9pa;snjpn

1

1 1 1 1 1 1 1

1

apBBqnjBf)

1

1

1

1 1

1 o o T-H iM eo 1

co

^

•apB^a

1 IC r-c rt 1

Xr^

tn

O

Maqeiispuuai
-pBBa

'

'

1.

1 1

1 O O ^ N co 1

1 UO ;-H t-( 1

CO
ir-

1

1

1

1

1 1 '

1 O O tø (M t- 1

•^

•pUBI\[

1 Oi CD « ^ — 1 1

'd

•

03

'EB

-p

4^

a

-ti

a

a

æ

<

<

a

-t^

a

+-

la

03

V

v

s

<l

-c

^

^

hl

o

<u

m

:q

tn

H

03

<u

03

03

3
o

O

73
O

h

a

o

^ -^ ^ fl

Ol co ^ T

orden
nør .
en

TS

a

S

o

"3 ai

.ti « -S 3 "S ® .«?

1

W

^

<

^

03

co

o

CQ

-^

W

'P^

32

IK^ny -ajjujiaia'!

COMIOarHTjftOl ICDO

00

•^ocooiOeocDi^^

Ol 7) co (M CC O O

T-l r-( IQ r-,

00

o

-å
<

1

05

•apiiBg

>0 00 CO t- CO CO --O «O r^ lO Ol
co (M CC

Oi

o

I— 1

-*05lMC5eOCCC-lr-rH
Ci— 'COOi-^IMOaD
(M ^ ^ (M

'it
ic

O
1— 1

Maqu5[spauiu
-pB«a

Tj(00COl~COCC«3^r-llOlM
:0 (M CO

-iHOS-MQOS^COr-.— -<

01>— iCOO-^MiOQO
SN) ^ ^ CM

o

•aja>isrj

t^ic-- l'^Jcol^^^coaitoco

(M ^ r-.

r.

o; >o LO i^ t^ t^ co æ

(M 00 r^ ■* t^ uO <M -^

CC

co
oo

Sd

v:

0)

es

ap

1 1 ^- 1 1 1 , ^^C

00

r^ O CO 1 1 1-- 1 1 1
oo Oi II 1 1 1

co

1— t-'

1 1 1 ^ 1 |- 1 1 «^ 1

>o

co 1 1 ^ 1 ^ 1 1 1

»o

■pmjl\[

1 \^"-- \ 1 1 i 1 cS *

05

i2 5 ^^ ^' 1 ?^ 1 1 1

Oi CO

03

*h3

apB^a

LO 1 (^^ lO CO oj CO lO rH t^ (M

'^ CN) 00 lO t- '^ r-n

Ol

co

•.laquJispmjni
p^a

-* 1 iMiococ^eocor-it^iM

(M

'*.-lr-l00r-l-<J(OO'-i
■«*< «^ 00 lO X^ -^ i-H

o

co

•pni3l\[

1- I CSuOCOCDCOC")-^».-^

00

CDO-^-^OSTtHCOCD-^
-HOSOiiMCO— iCOt(H
i-H Tfi (M co T— 1

o

<£>

•lani^ paui
8p8;snjpn
apB^qu-iuf)

Il 1 1 II 1 1 II

1

1^ 1 1 1 1^ 1 1

Tf(

•apuua

1 00 1 1 1 >-" co --< r; --I 00

s

1 <M 00 O M ^ ^ —1 1
1 »0 Cl ■* C^J 1- 1

Cl
CNI

■jaqBJispuBui

1 00 1 1 1 ^ eo i-< Ol >— 1 00

»c

1 C<lXi01'-i^Jr-— 1 r

1 lO Ol -* r-1 t- 1

Ol
00
CM

•puui\r

1 lO 1 1 1 '45 05 CD lO '^ CD

o

1 Ol co (M O 00 o co 1

1 Ol -* lo •* co O OJ 1

o

o

'Sg
<»

-l-J
I»

g

Ph

-4-5

s

co

g

0)

<u

o

oe

a
o

^

Bindalen . . .
Brøno ....
Velfjorden . .
Vegø . . . .
Alstahaug . .
ITerø ....
Tjøto ....
Vefsen . . .
llatfjelddalen .

o

Frosten .
Leksvigeu .
Ytterøeu .
Inderøen .
Beitstaden
Namsos .
Fosnæs .
Flatanger
Lekø . .
Kolvereid
Nærø . .

u

o

33 —

•^ IC "< Oi

CC -TfH Ttl ^

^ lO CD — •* O 00 -^
>0 t-- iM !-■ l~ «I 'O
SM CC CO M

OOCOvOOfMfi^QO^OO^COO

05-*i^oocceoi-i'^r-.ooooio

,-1 1-1 ^ r-l (M

Ol-*?Oi-H0O1^5OCC

Tti i~ (M i~ (M co ec

IM (M co (M

(M lO lO -«I* <M

c« o o c>i o

l-H -^ t^ S<l ■*

1^000 07 05CCiO^C<il005CC

Ooccc^oocor-osoocococ;
>oc<ico-*^-i-.ujco-*5oeooi

lOCOOOOCCOlOCO
O ca (M 'Jt <M 00

1-1 I 00 !■- t^

lO 00 I l>- CC

IS 1

1-- o co o s^ o o

C5 Cl -- 05 C/D 00 O
i-H r-1 S^

tc: ^ ;C t-^ O Cl -^ trr
1— t lO 1— I 1— 1 co 1— I C<1
(M co co (M

uO 5D «5 l^ ■* O -* ■*

^ lo r-< t- o ^ a

(M C5 CC O)

Oi ,-{ ^^ COlOCCOCQl^

(M^OOOCOCOOl
KT co I^J lO «O IM CD 'S*
00 r-H ca CC i-~

Cl .— I O lO o
00 Cl 00 O (M

CC lO I— i <^5

ioocociai<Mco^i^oc^'-i

CC ^ t^ ■* 00 <M 1^ C^ — ' co -^ 1^

(M — icci-i .— ii-ii— I ca

CC O I ^ CC Cl IM u"?
O O I T-H ffQ !M lO CC
(M rt ^ rH I-l

S =^ Q S
O O) 9i r; Q

;^

,14 a

CC 4)

^ M

o fl

'c c ii <ij s y :-^
ccWfj-iæWME-iO

r-i a

53 cs «

,^3 "S a a; i-'

■^ ._ « r? ,ii: ?r «

fci

34

•lUJlIV

vil.n;:>10ia''j

(-(N^tieoærtica^^icoi j

co

1

1

15 !

•jpuuH

(75

00

(M

^I^q^?>lspaBal
-pBua

C^»LOQ0C0»Or-tl^ i-hCDOiCt— 'CO

CD
00

•aJ35JSTJ

lO 1— r- 1 CO l^ 1- lO lO CO 1^ -r y—

co

00

CD

CD

d
bc

! Æ

i

i

ide

uden
Liner.

(M-^COI 1 |00|MCOO|-"|

co

1 !

Bas

med
Liner.

^ ^ 1 1 1 1 ^ 1 1 t^ ^n 1 1 1

Oi

1

1

•pnBj\i

^'-^ 111^ l"=5S i =^ 1

1 !

i

!
i

1 OJ
'h3

•apBBg

a:^c^i(Nu30-*"^c<jiocoa5Coo

co •— ' O O lO •— ' l^ O <N 1^ l~ CJ co
(M (M r-i

co

•J3qu>ispuBra

PUBH

æeCS^^—iiOO-^-^COiOCOCJOOO
CO^OtOiO-^t- CDC>Ql^t^OiCO
C<1 (M >-l

co

•pn«I\[

■<* rf co c; 1^ "O O co •* lO '^ CD T-H r-

CCCOOO^CS-^^COi-liCiOiOOOCDr-

CD

CC

CD

1

•jaiii^ para
apa^jsujpn
gpBBqnjBf)

1 i i 1 -^ 1 1 1 1 1 1 1 1 1

t-t

1

1
i
1

•apBBg

•jaq^JispuBra
-pi5Ba

lOTtHIMOiX) |-^ IcDiOGSOiOiC
i^cooO(Ma:) loo l-^r-n t~c^

CC
CD

1
1

t^COOOCQOl loo l^^r-t t^S^q

CD
CO

•pnwK

OOeOOÆl-* |(M ICOOSCOrHOOO
-*CMOC^t^ lo ll-COiOt— 1— co

CO

o
o

1

1

i

2

-4-3
OJ

1

_

a
<

m

s

p

Is

d
-<

tc

Kvædfjord . .
Ibestad . .
Trond enæs .
Bj arkø . .
Trane . . .
Waalselven .
Lcnvig . .
Berg . . .
Balsfjord en .
Tromsøsundet
Tromso . .
li.yugen . .
Karl.sø
Skjærvo . .

s

n

J^.— -rrcDOJCDC^co
00 o 1- o
i-c t-i O 00

■* .-I

'NrH-!jH:DCDCOT-ie<I
00 >0 ^ CD

i-H .-H Ol oe

cp lO CC ■* CO (M >— I CD

!M lO C5 C5

lO Oi 1^ Oi

t— Oi t^ t-

CO I— Oi 1— I

^ I
(^ 7

t~ lO oo co

rt< ,-1 O co
lO O lO O
'^ CO co O

g a

a a -te

0) o; a

a a
<<

æ OJ

i i

Vi, (i, *

aga

o o o
02 !^:ii

a a

o o

a <;
ag

b ® f-

-«sa

p s

o o _ „ .„

o >:;.=

— 35 —

Ogsaa ia;ir var Antallet af Fiskere i Lofoten lidet i Sammenligning
med, li vad der for nogle Aar siden var Tilfældet. Det var dog noget
større end ifjor, men ogsaa ivinter var der mange Helgelændere, som drev
Fiske i Hjemværene og kanske nær 2000 Mand reiste til Hangesunds-
kanteii for at fiske. Veirforholdene var paa begge de sidstnævnte Steder
især i den første Fisketid meget uheldige og Udbyttet blev vistnok tarve-
ligt for de fleste.

Baadmandskabernes gjennemsnitlige Styrke har været :

181)4 pr.

Garnbaad 5.72,

pr.

Linebaad 4.oo,

pr.

Dybsagnbaad 3 12

1893 »

— 5.99,

»

— 3.85,

»

— 3.0S

1892 »

— 5.97,

»

— 3.68,

»

3.17

1891 »

— 6.03,

»

— 3.65,

»

— 3.00

1890 »

- 6.09,

»

— 3.80,

»

— 2.85

Forholdet mellem Baadbesætningernes Størrelse fra de forskjellige
Distrikter vil sees af efterfølgende Tab. XIV.

Tab. XIV.

Distrikt.

pr.

Garnbaad

pr.

Linebaad

pr. Dybsagnbaad

1892

1893

1894

1892

1893

1894

1892

1893

1894

S. Trondhjems Amt

5.94

5 91

5 98

3.93

4.10

4.09

3.68

3 72

3.79

N. Do. Do.

5.94

5.82

5.90

3.60

3.78

3.76

3.05

2.94

3 16

S. Helgelands Fgd.

6.01

5.87

5.88

4.41

4..55

4.64

3.16

2 94

2.96

N. Do. Do.

5.81

5.87

5.89

3.44

3.63

3.74

3.03

2.98

2.98

Saltens Do.

6.02

6.04

5.83

3.63

3.77

3.92

3.05

2.91

2.87

Lofotens & Vester-

aalens Fgd. . . .

5.72

5.88

6.07

3.63

3.83

4.14

2.18

2.20

2.93

Tromsø Amt ....

6.08

6.11

6.02

3 49

3.59

3.66

2.88

2.84

2.89

Man vil bemærke, at fra Lofoten og Vesteraalen var Baadene iaar
gjennemgaaende stærkere bemandede end almindelig, hvilket vel for endel
skrev sig fra, at flere af dem fra Begyndelsen af havde drevet Fiske paa
Ydersiden. Ogsaa ivinter var der mange nye Snedseilsbaade, saa Antallet
af dem voxer stadig og det lader til, at Briigerne er særdeles tiltredse
med den nye Baadform og Rig, der endog var anvendt paa endel Line-
baade. Efter Forlydende skal man i Rånen saagodtsom ikke længere
bygge Raaseilbaade til Garnbrug uden efter speciel Bestilling.

3*

— 36 —

o

H

n:i
co

CD

M'

03

fl

be

<s

Cd

?■!

•^

CC

CC'

^

CC

■*

CC

o

CO

Ovt

t-

iS

wS

2

o

^^

0»

^-4

CO

^

CO

CD

00

CO

!>!

■. — 1

)0

>*

1—

lO

co

co

T-t

Oi

-*

3i

co

co

co

co

lO

(M

CO

^

00

^

T-l

lO

lO

co

-^1

00

co

a-.

vO

Ci

I-H

^

CC

Cvi

00

tr^

T— 4

OD

c-^

o

r-t

W

r^

(N

co

OJ

^^

t-

^

lO

CO

CO

'TS

CO

1.0

I— 1

Oi

^

CO

C<J

co

os

1—

co

t-

(M

CD

00

1— 1

T— 1

^

Ol

1.0

>-C

C-

CD

5-1

00

lO

Ci

q

CC

c

CO

svi

;s

t-^

<— i

ss

OD

T-l

•W

T-H

(M

^

s

^H

aj

'!^

r— (

?^

-^

•I— 1

Oi

CO

t-

lO

(M

(N

-^

co

co

t—

Oi

Oi

Ci

<D

Ol

1—1

I>-

c^

co

co

t-

co

ri4

oo

1—1

^

G^

co

lO

co

m

CO

Pq

lO

^

•rt<

05

05

»o

lO

00

cd

4->

;.

«*

co

:o

t^

OS

SS

OD

SS

fl

5--

T-H

f-H

T-l

(W

os

<

'^

cr>

(M

T-l

co

T— 1

CO

1—*

lO

rt

t—

■T-H

lO

->!

co

t-

c^

co

Oi

Gi

-^

Oi

co

co

00

I — 1

^

->!

co

lO

co

dO

(M

00

q

co

Tt(

^

■«^

svi

;s

t-^

^

«vi

»

os

r-H

(SV*

w

SM

os

CO

lO

t-

-*

^

t-

CO

-f

d

Ci

co

-*

co

t—

lO

C^

o^

os

c^

co

co

1—1

CO

t—

f^

co

co

l-n

■I— I

-^

'M

co

co

00

co

.^

^_^

^

*

d

d

d

-^J

6

bD

Q

P

P
co

13
1— 1

r-

<^

P

p2

le

CU

VI

es

CZ2

s

VI

03

CU

fl

-l-a

a;

•^

6

^

d

d

Oi

P

P

P

4-3

s

CD

CU

CD
-3

Vi
fl
CD

fl
-l-a

CC

^

+-J

«

co

^

It

i72

5-1

i=^ =s

— 37 —

Tab. XVI. viser Forlioldet iiielleiu Brugen af de furskjellige Fiske-
redskaber i de sidste 10 Aar.

Tab. XVI.

% Fiskere.

Aar.

Garn-
brugere.

Natline-
brugere.

Dybsagn-
brugere.

1885

36.2

56.2

7.6

1886

326

58.8

8.7

1887

34.2

57.6

8.2

1888

29.8

59.8

104

1889

38.7

52.5

8.8

1890

43.9

49.2

6.9

1891

44.5

47.4

8.1

1892

43.2

48.8

8.0

1893

42.8

49.6

7.6

1894

38.0

55.7

6.3

Forbiidsloven mod Brugen af Synkenøter vakte ikke Alles Tilfreds-
lied. Opsynsbetj enten i Svolvær har til mig indberettet, . at han oftere
blev Vidne til, at Fiskerne i store Forsamlinger saagodtsom enstemmig
udtalte sin Misfornøielse med, at Synkenøterne var forbudte, og meget faa
vilde vedstaa at have stemt for deres Afskaftelse. Det var især Line-
fiskerne, som ikke havde noget imod Brugen af Synkenot, thi, som de
ganske rigtig bemærkede, derved hindredes Garnmændene i at sætte sine
Garn i Søen strax, efterat de var trukne, og Dagline- samt Dybsagn-
fiskerne kunde finde Anledning til at benytte Fiskehavet i nogenlunde Ro
til Klokken 5 Eftermiddag. Ganske anderledes uheldigt stiller Forholdet
sig for dem, naar Garnmændene greier paa Runimet, som det kaldes, og
sætter sine Redskaber saasnart som niuligt efter Trækningen. Opsyns-
betjenten udtaler ogsaa, at han hørte flere Garnmænd, der forsvarede
Brugen af Synkenøterne. Vist er det ialfald, at Stemningen med Hensyn
til dem iaar var roligere og besindigere end ifjor. Der var ikke saa faa
Synkenøter medbragte til Brug i Lofoten, og der var Fiskere, som mente,
at de vilde bruge dem under Paaskud af, at de ikke havde læst Loven.
For at der isaahenseende ikke skulde mangle Anledning, lod jeg Lov-
bestemmelserne trykke, opslaa og uddele blandt Fiskerne i betimelig Tid.
Nogen Overtrædelse af Loven fandt ikke Sted.

Med Hensyn til den større eller mindre Anvendelse af de forskjellige
Redskaber i de enkelte Distrikter i de sidste 10 Anv henvises til
Tab. XVII.

38 —

53

1

CD

s
s

nSusq.CQ

ol

t-l

rid

CO

o

fC Ci^ -H C-4 CM '— ' — ^

01 rH oa

•9aiW«M

CC -^ lO OS Cr. t- C^j
>C: O CD OD lO ^ '^

Gi co O

■7t< Tj< iC

•n.tuo

Gi 00 -+ Gi S: C<1 O
CiO CC CO '>^ co tO lO

G: co ':r:

-t lO -f

Lofoten og
Vesteraalen.

•nSBsq^d

^j T-( O O O ^H ■'— <

T-H 7— 1 r-<

•anjntJM

co '^ -H 'i* t- C^l Gi

CO oo 00 CO c- t- •-::;

1(0 co lO

1- t- crj

•n.iBO

co >o CjO vr -ro t^ o

,_, r-H 1— ( T-l 'M 71 co

^ ^ -^

oa Ol ^

CC "r^

cS o

•oSBsq^Q

co '^^ c^i co co Ol co

-f co Ol

•aniiii!^

C£> co co co lO (M co
iC lO i-O co lO lO lO

'* o lb

lO co co

ll.lUf)

^-H co O '^ (M co -+
'-f CO -^ CO -rH -^^ -^^

Ol t— co

-f co co

i -r

Ol TS

K |«

ra æ
t< 'Ti

O C3

■nSiJsqXfx

Gi O' 'Gi t^ Ol G. O

^H T— 1 ^i 7—1

Ol co L-

1 — 1

•nJBf)

t- Gi CO -t^ co co CO

1— 1 T— 1 T— 1 lO-l ■>— ( 1 1 T— 1

co t- Gi

7— 1 7— 1 T-H

-f T-H CO "Gi O CO Ol
t— 1— t^ iC t— L— t—

iC lO -t^

t- t- L—

sl

02 .2 ■

nSBsqXQ

CO CO Gi CO O t- Gi

•r^ 1— 1 r- 1 (>a CM T—l 1— 1

co c- -^^

1 1 7—1 7—1

■8nin«N

Gi i-H CO lO CO iC o

'^ lO '-t^ -^ '+ ^ -r

Ol co 7—1

-H -+ .C'

•lUUf)

lO T-i )0 CM c- æ -rH
co co co co co co ^

O t- lO
■^ co co

co

s

S 9

■nScsq^Q

i-O 'Xi T— 1 co 0^1 co (M

co co co co co CM co

o co o

co co co

■aniHKjsI

lO co O -^ co i-O 'rt^
T-H Ol (M co CM CM CM

Gi co -t
T-l OI CM

i

O CO C^ T-i vO C3i -:t^
lO CO -* CO -1^ ^ -f

7-1 -f co
lO -* '-t^

S. Troudhjems
Amt.

•u«Bsq/C(j

lO 1— 1 Gi O-l O co O
'-h iC lO CO lO -t iC

co Gi co

-^ -^ -^

■aamiJN

th co c- o O co O)

T— 1 7— 1 T— 1 7— 1

lO -+ lO

•aJBf)

-f co -^ co O ^ 0-1

-f co co OJ '-f -+ -*

t- t- Ol

"-t^ -i- iC

1

!

<1

lO CO' t-- co Gi O -— 1

co co OO co co Cji Gi

co co co co co co co

CM co ^

Gi er. Gi
-xi CC- co

7— ( 7— i rH

bo

!=

o

^

-tJ

H)

H)

o

M— 1

.-/)

OJ

i^n

oe

r^

et

t3

r—!

^

c3

J_,

!7S

hr

-4—'

!=!

ert

Q

-t^

be

O)

OJ

o;

br

on

or

;_,

-O

+3

rO

H

cd

CD

t3

•■— '

m

a')

f^

;h

<v

■t!

■v

V)

^

7^

'ei

•■^

-1-J

o

bJD

^

4-J

os
ai

?s

<D

<I1

-t-J

<v

w^

s

nzS

r/J

53
bJD

s

o

53

^

H

s

Bh

_C/J

■'"'

■yj

&H

s

1=1

OJ
TS

c2

ei.

'bn

CD

IJ

•rH

r/3

c5

O)

OJ

f>

?d

hr

c

s

br

o

,o

O)

rH

,^

^

O)

.-/.

-4-1

^

a

cu

o

'^-'

k;

03
03

^

c

' ■ '

<u

OJ

r-H

<1>

>.

Z/J

r^

y}

3-'

a

;_,

OJ

Oi

bJD

OJ

s

w

<1

OJ

M

;u

i/2

s

o

VJ

p«

39

Leiekarle.

Sidste ilubrik i Tab. XIII viser Antallet af Leiekarle fra de tbr-
skjellig"e Præstegjæld. Nedeiistaaende Tabel XVIII angiver Antallet fra
de forskjellige Fogderier eller Amter i de sidste 5 Aar samt det procent-
vise Antal af Distriktes Lofotfiskere.

Tab. XVIII.

Hjemsted.

Antal Leiekarle.

1890.

1891.

1892.

1893.

1894.

Mand.

•r «
j3 Sl
BO «^

Søndre Bergenlius Amt ....

Nordre Do. Do

Romsdals Amt .

Søndre Trondlijems Amt ....

Xordre Do. Do

Sondre Helgelands Fogderi . . .
Nordre Do. Do. . . .

Saltens Fogderi

Lofotens & Vesteraalens Fogderi .

Troniso Amt

Finmarkens Amt

lalt

40
52
872
327
307
1322
112

o/u af samtlige P^iskere

2971
9.7

—

—

—

29

16

27

69

84

90

869

871

795

390

398

363

263

257

234

1041

910

912

101

71

60

—

—

—

2762

2607

2481

9.1

8.7

9.3

4

3

26

28

1084

326

314

1166

32

2983

10.9

80.0

23.1

3.0

4.3

22 4

17.5

5.7

22.0

0.4

Leiekarlshyren opgives saaledes: Skråa ven Kr. 80,oo med Alt frit,
Kr. 100,00 med kogt Mad og Kaffe, Kr. 150,00— 160,oo paa egen Kost.
Svolvær Kr. 10'),oo— 140,oo med kogt Mad og Kaffe, eller optil Kr. 150,oo
paa egen Kost. Vaagen Kr. o0,oo— 100,oo og Alt frit. For Clarnmændenes
Vedkommende oversteg den neppe Kr. oO.oo paa (Irund af det for disse
mislige Fiske, livorimod nogle Linemænd gav optil Kr. 100,oo, almindeligst

- 40 —

duo- kun omkring- Kr. (iO,oo. Ørsvaag— Kalle Kr. 90,00—120,00 og- Alt
frit eller Kr. 140,00—1(50,00 med kogt Mad. Forresten benyttede Vefsen-
væringerne ogsaa iaar at give Leiekarlen V2 Mandslot med Ko.st og Seng-
klæder. Henningsvær Kr. 100,oo— 150,oo og kogt Mad. Stamsund
Kr. 60,00—100,00 og Alt frit eller Kr. 150,00 paa egen Kost I enkelte
Tilfælde var Hyren bestemt til Alt frit og Kr. 60,oo eller Vs Mandslot,
saafremt denne oversteg Kr. ()0,oo. Bålstad Kr. 140,00— 160,00 med kogt
Mad og Katfe. Sund Kr. 120,oo -180,oo, almindeligst Kr. 160,oo med kogt
Mad og Katfe. Reine Kr. 100,oo— 180,oo, almindeligt Kr. 150,oo med
kogt Mari efter almindelig Lofotskik.

Paa Grund af godt Fiske de fleste Steder blev Hyren som Regel
ordentlig betalt, dog maatte vel enkelte Leiekarle i Svolvær og Vaagen
give Henstand med endel deraf indtil næste Aar,

ni. Fiskeværene vedkommende.

Efteifolgemle Tab. XIX viser Antallet af de i de forskjellige Vær
den Ifide Marts antegnede Fiskere samt disses Fordeling ved de for-
skjellige Brug.

Tab. XIX.

Fra hvilket
Præstegjeld.

Garn.

u

(D

. J2

i^

ta
x:

es

a

CS

i=!

Line.

Dybsagn.

Baade

Samlet Antal

^

<u

Æ

T-!

CS

a

^

ni

W

t3

CS

a

5 cs

Raftsimdet .
Bretttesnæs .
Østuæsfj orden
Bkraaveu . .
Svolvær . .
Kabelvaa^;
Storvaagen .
Ørsvaag . .
Ørsnæs . . . .
Hopen og Kalle

s t e u f o r H e u-
uiugsvær

Henningsvær .

Skokkelvigøerne
Stamsund .
Stene . . .
Ure ....

Øerue til Ure
Mortsund med

Brandsholm
Bålstad . . .
Nufs fjord . .
Sund . . ■

Brandsholm
til Su nd.

Keine . . .

Moskenæs . .

Sørvaagen . .

Aa ....

Keine til Lo
f otodden.

Vestenfor
Hennings-
vær. . . .

""lait"

36
71

78
848
731
1089
858
302
207
776

6

12

12

13

13

148

148

116

116

184

186

145

145

60

50

36

35

130

130

839

841

466
847
417
747
3137
388
177
212
424
412

161

258

137

207

934

119

47

47

87

86

161

258

154

207

934

119

48

47

87

2
2

272

63

110

771

38

74

4996, 839 841: 18 72272083 21 10 1332 5139113556! 3864 3393

70
1

28

243

11

21

502

920

497

1867

3931

1587

1806

562

631

1262

167
271
151
447
1073
343
441
108
122
241

167
271
168
447
1082
346
442
108
122
241

1995 335 336'

83 11

1900 319

422 72

418 73

2823 475

176
140

75
71

462

330 11
72 3
74 9

487 23

78 83! 9

1351 24 28 4

136

24

3420 677 598 36

28

10411,176111775; 66

1522 320, 320 276

3

463

48

318

862

109
14
86

210

412

1351

539

608

95
280
112
131

2910 618 711

1

110

14

95

220

128
282
144
157

1021 227! 232

334 72' 76

733 163 1.57

666 136 136

2753 588 601

6525 1416 15;52

1527413819:3962

118

— 2

— 29
4 3

4 34

120

4 35

17301 56 500

86

2367

562

788

12
430
116
166

3803! 723

588

1493

614

679

3374

1156
334
733
665

2888

12
442
115

176

745

124 157

306 309

124 160

143 169

697 796

261| 260

72! 76

153
136

612

16
136

629

10065 2032 2169

274151 6125:6292

39

9

45

8

89

105

82

39

92

508

74 3795! 729: 730 165

17

250

1

97

366

117
270
141
259

787

400
112
311
335

1158

2310

2983

— 42 —

Tab. XX viser, livuriuanj^e Fiskere, der i de sidste 5 Aar har tåget
Nummer i de forskjellige Var-r, samt til hvormaiige der i disse omtrent er
Husrum.

Tab. XX.

Mærkedistiikt.

Antal Fiskere tåget Nummer,

00 U ..H

K^

1890

1891

1892

1893

1894

00 ^H .5

r- 1 X
l-( K- J3

Kaftsundet

Krettesnæs

Skraaveti

Ostnæsfjordeu

Svolvær

Kabelvaag

Stovvaagcn

Øisvaag

Orsnæs

Hopen og Kalle

Heuningsvær

Oeine

Stamsnud

Stene og Æsøen ....

Ure

Brandsliolmeiie og Sand.snnd
Bålstad ........

Nufstjord

Sund og Næsland ....

Keine

Mo.skeuæs

Sørvaagen med Eogeu . .
Aa — Evenstad

370

2460

2050

3160

2470

1932

900

740

1660

4810

330

3170

1250

940

.520

1270

590

.580

830

550

330

1843

550

2025

3256

2970

1589

2192

476

642

1427

4663

173

2026

437

629

426

1403

767

642

902

223

542

521

290

1954

5421

3984

1687

2320

402

396

1310

4369

290

2324

495

588

446

1157

500

522

773

214

425

511

911

713

2004

2718

4524

1755

2579

622

555

1287

3867

1.59

2599

455

539

450

1104

488

500

966

270

535

592

200

502

280

920

174j0

1867

1638

497

4580

3931

1522

1587

2265

1806

470

552

620

631

1160

1262

3707

3795

230

86

2325

2367

465

562

600

788

290

588

1175

1490

590

614

660

679

1100

1156

360

334

700

733

670

665

2100

472

2790

3205

3612

2250

2702

700

785

1766

5444

300

4620

1588

1170

475

1490

970

950

1149

360

642

. 625

Belægget inuceiitvis i de foi-skjellige Grupper af Vær fremgaar af
følgende Tabel XXI.

Tab. XXI.

Strækning.

Fiskere indskrevne den 16de Marts.

1890 • 1891 1892 1893

1894

Katt.sundet ,

l'.rette.suæ.s— Hopen . . . . , .
Henningsvær ........

Oerne — Ure ,

Brand.shohuene— Nufstjord *) . .
Næsland**)— Lofoten

pCt.

6.1
49.0

15 4
10.8

8.5
9.3

pCt.

58.4

14.4
12.2

6.0
8.1

pCt.

3.0
55.4

12.8

12.."i

8.4

7.0

pCt.

0.8

52 2

139

13.2

10.0
9.0

pCt.

1.8

47.6

13.9
13.9
12.8
10.5

'■■) Fra 1892 Sund. **) Fra 1892 Reine.

— 43 —
Om Eorbodernes Antal ni. m. henvises til Tab. XXII.
Tab. XXII.

Rorboder og Logihuse.

Sted.

Rorl)oder tilhøren

de

Logihuse.

+3

,.

^

Fiskere

Andre.

-ti

Rumme
Antal
Mand.

-<

Rummel
Antal
Maud.

fl if
fl '^

X

Østnæsfi orden ....

11

34

2

113

1921

77

1 284

3205

Skraaven m. Gulbrandso

150

50

20

220

1920

32

300

2220

Skjold vær

12

—

—

12

200

7

370

570

Svolvær

165

—

2

168

2280

69

1130

3410

Osan

—

1

— -

1

12

2

90

102

Kabel vaag'

62

75

12

149

2180

6

70

2250

Storvaagen

116

70

3

189

2582

6

120

2702

Ørsvaao-

39

16

—

55

631

8

(iO

691

Kjøndvik

23

—

1

24

250

—

■ —

250

Ørsnæs

43

—

—

43

534

—

—

534

Hopen

79

—

. —

79

868

—

—

868

Kalle

74

—

1

75

898

—

—

898

Guldvigen

15

—

—

15

200

1

15

215

Festvaag-

39

, —

—

39

480

1

48

528

Saiioen og- Skatt-n . . .

6^

—

68

630

—

—

630

Henningsvær

—

160

107

267

3821

12

250

4071

Skokkelvigøerne . . .

19

1

—

20

250

—

—

250

Valbergøerne ....

7

1

1

9

80

—

80

Stamsund og Svarholt .

234

9

4

247

3864

17

756

4(320

Æsøen

13

—

— •

13

130

—

—

130

Nedre Stene

70

3

—

73

968

4

80

1048

Øvre Stene

20

—

—

20

240

7

170

410

Ure

82

—

1

83

1004

10

166

1170

BrandsUolm, Mortsund .

38

—

1

39

259

—

—

259

Sandsnnd

19

12

—

31

216

—

—

216

Bålstad

136

8

—

144

1420

6

70

1490

Nnfsfjord og Stromo . .

80

—

1

81

880

4

90

970

Xæsland

19

—

—

19

195

3

15

210

Sund

67

—

3

70

700

4

40

740

Havnø

33

2

1

36

362

—

—

362

Olenilsø

22

1

1

24

225

—

—

225

Reine .......

64

—

1

65

502

2

60

562

Moskenæs ....

30

1

3

34

360

—

—

360

Sørvaagen med Bogen .

50

5

55

630

1

12

642

A a og Tind

49

5

54

525

1

30

555

Evenstad

8

—

—

8

70

—

—

70

lalt

2023

444

175

2642

32285

280

5226

37513

— 44 -

Hvad Reiilio-hedsforlioldene aiigaar, var de saalænge der jevuligen
faldt Sne noksaa upaaklagelige, men da Tøveiret indtraadte, blev dette
ikke længere Tilfældet. Vistnok falder det da vanskeligt at holde det
selv iiog-enlund(^ rent, men med god Vilje knnde Fiskerne ndrette adskilligt.
Paa mange af dem er der heller ikke noget at klage isaahenseende, men
saa skjæmmes det Hele nd af de Ligegyldige. Forholdene i Fiskeværene
opmnntrer dem vistnok heller ikke meget til Renlighed, men da det kun
gaar langsomt med der at faa Manglerne af hjnlpne, thi det koster Penge,
maa jeg atter henstille til Fiskerne selv saavidt muligt at holde det rent
saa vel i som udenfor Rorboderne. De af dem, hos hvem Renligheds-
sansen er vakt, maa ved Tilhold og Exempel søge at virke paa dem, der
endnu ikke indser dens Nodvendighed. Da der i Begyndelsen af Fiske-
tiden faldt megen Sne, og Mildveir oftere indtraadte, var der ivinter
ingen Mangel paa nogenlunde godt Mad- og Drikkevand. -

Nedenstaaende Tabel XXIII oplyser om det procentvise Forhold
mellem Belægget i de anførte Værgrupper og det i disse opflskede Parti.

Tab. XXIII.

r

18

rocentvise Forhold mellem Fiskernes Antal og det
opfiskede Kvantum.

Strækning.

90.

1891

1892.

1893.

1894.

fe

fe

oi
i-l

æ
fe

fe

4J
U
0)

m

fe

03

fe

t

Ol

Ja!
æ

fe

fe

oi
.il)

fe

m

fe

Kaltsundet

Brettesnres — Hopen . . .

Henuiiigsvær

Oerne — Ure

Briindsholm — Nu fsfj orden
Næsland— Lofotodden . .

pCt.

fi.i
49.9

15.4

10.8
85

9.3

pCt.

4.y
5(5.5

135
ll6

5.6
7.9

pCt.

58.4

144

12.2

6.9

8.1

pCt.
64.9

11.4
98

4.0

99

pCt.

3.0
56 4

12.8
12.5

8,4
7.9

pCt.

0.2

20.0

2.5
16.2

22.5
38 6

pCt.

08

62.2

139
13.2

10.0

9.9

pCt.
28.3

9.4

26.8
18.0

17.6

pCt.

1.8

47.6

139
139
12.3
10.5

pCt.

17.6
15.8
19.5

20.3
26.8

Østenfor Henningsvær
Vestenfor Do.

56.0
28 6

61.4

25.1

58.4
27.2

G4.9
23.7

68.4
28.8

20.2

77.8

63.0
33.1

28.3
62.3

494
36.7

17.6

66.6

Som det af Tabellen vil sees, foregik Hovedfisket ivinter fra Hen-
ningsvær til Lofotodden, hvor det procentvise Kvantnm Fisk jo er meget
stort i Forhold til Fiskei-nes Antal. Herved maa dog bemærkes, at de
Fiskere, som var indskrevne i Østlofoten, ikke er medregnede blandt Vest-
Lofotens Fiskere, men Størstedelen af dem deltog i længere eller kortere
Tid i Fisket der og har saaledes sin Andel i det der opfiskede Parti.

Etterfølgende Tabel XXIV viser, hvorledes Fiskerne fra de for-
skjellige Præstegjeld iaar var fordelte i Lofotens Fiskevær.

45

a
v

Sn
O

>
I— I

X

x

,0

TS
co

CP

be

o

9é

CD

bD

bx)

'TS
O

■uouuuttsiix

vi: lO -Y 0:1 (X) Cj \0 (T. Gi Oi lO L— lO '— 1 Ol
OJ CO CO rM iC 1— 1 -f 1— 1 -M

(M I>1 t— 1 T-H

■vy

1 1 1 1 1 1 1 -^ 1 -^ 1 1 1 i 1

•naSBisAJøg

1 1 1 1 1 1 1 1 -^ lO 1 1 I 1 1

•sasnansoi^

1 M 1 i 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

•aniaji

M 1 1 1 1 1 1 r "^ 1 1 . 1 1 1

•pnny

i "^ 1 1 1 1 1 1 1 1 1 ^ ! 1 i

•piofjsjtiM

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

•ptj^si^a

! 1 1 1 i 1 1 1 1 i '^ 1 1 n

•nixoqspuBja
§0 puusiJOXM

1 ! 1 1 1 1 1 1 1 1 1 i 1 -* 1

■dia.

1 1 1 1 i 1 '* GO 1 1 1 1 1 1 1

•ano^g

MIIM^il^lill'*

•pnnsrai?:^g

•anjaøgiApi[iioi[g

1 1 1 1 1 1 i 1 i 1 1 1 1 1 1

•.ia3AsSniun9]-[

1 1 1 looaicoaic^LOi i'*! i

lill Cj 1— 1 iQ 1 1 (>J
(3<1 CM —1

•9IIB>i §0 uadoH

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 i 1

•sæasjø

1 1 1 1 1 1 1 1 II 1 III

•g'B'BASIØ

1 1 ['•-Ol 1 1 ^ co ^ 1 1 1 1 1

III 1 1 1 1—1 CM lill!

•UaSBBAJOI^g

1 1 1 1 1 ICO^C— COI 1 1 1 1
1 1 1 i 1 1 ■^ 1 1 1 1 1

■S-BBAxaqB^

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1^

•jaSAIOAg

I 1 "^^ 1 1 1 co 1 1 '^ 1 1 1 1 lO-

II III II 1 1 1 1 rH

•napiofjsa3n'^sø

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 i 1 1

•uaAuuj^ig

! Il 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

•sæns9^^8.ig

1 1 1 II 1 1 1 1 1 1 1 i 1 1

•?^apniisyt'a

^ 1 1 ^ 1 1 1 1 1 1 1 1 M 1

Era hvilket Præste-
gjeld.

Haus

Nordfjordeid ....

Aalesund

Næsset

Hitteren

Statsbygden ....

Ørlandet

-Bjugn

Aafjorden

Bjørnør

Rissen

Frosten

Leksvigen ....

Ytterøen

Inderøen

— 46

•u.>iuuu;s|!j^

C-O (M (M .XI Oi co co rH CC i-H Oi Cji -^ co Ci ^ (M .C lO -t '^ l- w

T-i 1— ( CO 1— 1 r- T-i iC Cl lO lO 1-- i- t^ CO --C CO O O JM O O O

01 .— ( — 1 (>) OO t-' -^ 1-^ lO Ol -f T-t -t C- C^ Tf sC Tl

■\i\

'^ 1 Oi 1 1 O lO 1 lO iC Oi O lO r-H 1 1 1 1 j 1 >-C co o

1 1 1 i-H 1 C^ r-t T— 1 co 1 1 1 1 1 1 T-H Oi Tfl

•UdSuUAJØj^

II IIIJI ^rHr-HJCOG^II It-i <X)CM

co

•sajuaiisoj,\[

1 1 1 1 1 1 1 1 co 1 1 ^ T-H ctj ic 1 1 1 1 1 1 co co

lllillli^ll C^Or-lllllll iC

T— 1

•9U18JJ

III III ^ CM T-H t- '^ II 1 co lO

rH 1— 1 co

•puus

-* 1 1 1 M M 1 s r^ 1 1 1 1 ^ 1 1 1 IS? 1

•paoljsjnj^

1 II 1 1 1 1 i 1 1 1 1 1 1'^ 1 1 1 ISS 1 1

2o puus^joj^

1 1 1 1 |(M1 IGiiOCOiOi-^COI 1 ICDjCOr-il

1 1 1 1 1 T-l i 1 'T^l r-l CJ T-l 1 Ol 1 1 1 1 rH 1

co

1 1 1 <X) 1 1 1 co 1 1 1 1 'Oi 1 1 1 1 er. ~^ 1 co Go co

III III lill lill 1-- 1 C- co (M

•ajfl

1 1 1 1 ICOI ICOl li-ICOCOI 1 I^^CMC-COOI

lllll II IIt-i T-illl^-it-coco^l

•aaa;g

i 1 1 1 cn> 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 T-i 1 II

•puusiuB^y

ICOI 1 liO-^ICOjCii-H-^fMCOj ICOOI ! 1 1

1 1 1 ICOCOl^^flr-lT- (1— irHi— 1| ICOC-l 1 1 1
co 1-H r-H

•aaiaøgjAxa^iJiojjg

M II 1 1 1 II II II II 1 1 i 1 II <l

•jæAsSuiuuau

- lO I a; co '^ .o oo i co i co -t lO ^ i | i co co i cc co i
1 -^ rM 1— 1 1 04 1 r-i cx> oo co i 1 1 Ol 1 -f -t 1

o-l Ol 1— 1 r-l

•ai[«^ So uadoH

1 1 1 lOOcot^Oil 1 laoii-Hl 1 1 1 1 icoi

1 1 1 1 oa rH (M 1-1 M 1 1 co 1 1 i 1 1 1 1

co

■sænsaø

1 1 1 1 II M 1 1 1 II 1 ^ 1 II 1 ^ 1 1 1

•SevAsiø

1 1 1 II 1 1 l§ 1 1 1 1 1 II l^^^es 1 1

•a8gBBAjo:jg

1 1 1 i co 1 1 iC Oi G-.. 1 1 co 1 co 1 i -rf^ lO 1-1 O 1 1
1 1 1 1 L-- 1 1 O '+ II 1 1 1 Ol co 03 -^ 1 1

TH T^t Oq T^

•SuBA[8qu3

1 1 1 1 i-H co co 1 1 ! 1 1 1 1 oq 1 (M co lO Ol co 1 ■ 1
|i||oq 7-illi!ii|i-ilaiaicooi il

>— t

•aa3A[0Ag

iCOi i icocoionicot-a-coc-ii-CiT-icoT-ic-i
1 III col 1 cothI Icoco(m1

aapjoffsasa^sø

1 il II 1 1 1 1 1 II 1 1^ 1 1 1 1 1 1 1 1

•U8A«BaJ[g

1 1 1 1 '"' 1 1 "-^ ^ i 1 1 1 1 I 1 1 1 1 1 1 1 1
lllii-ill-^^illlllllllllll

■sæus8;}!^aaa

1 1 II 1 1 1 1 1 1 1 1 1 ^M 1 1 1 1 1 1 1 1

•!)apansqjuy

1 1 i 11 1 1 1 1 1 1 li II 1 II 1 1 II i

Fia hvilket Præste-
gjeld.

O)

;=; v: x oc ?^ (V "V d ^3 n, ^ «

■3 ?; c^t c i;.5 ^T Sr^' aj.®^ a z S ft; 3 ©--^'E}
p; ;^ ;:I^ Pr H^ U^ ;^ pq pq 1^ t-- << K H> W ^ ffi ;^ h^l rt W

47 -

•ii,)uiun;s[ij^

co Tl ~ co .rti '--o co .n Oi c- iO co o co co o lO co :rj -+ cvi '* r^
cio r>j >7D co i^ OJ GO co co Cj lO en Oi ''j~ co :o i— i cni ctj -jr ~ -f i^

co -f ^ --I l-t --D -tH CD co Oi O o-l T- 1 -H fM 'X) lO l"^ — 1 co t^

T— 1 T-H 1— 1 T— 1 r-l

•l!V

"^'2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 g 1 1 i 1 1 1 i 1

•aaSBBAJøg

^ 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 '^ 1 1 1 1 1 ! 1 1

•sæaaJtsopj

'^ i 1 1 1 i^^ 1 1 l'^^''' 1 IS 1 1 1 1 1 II i

■antajj

1 1 1 S II ^ 1 II '^ i 1 1 S II il ^ 1 1 1

•puns

T-H 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 co III II

•p.to[jsjujs[

co 1 co -t t— >0 iC lO 1 1 1 1 1 1 O CD 1 1 -^ 1 1 1 iC

T-i 1 -to co 1 1 1 1 1 1 co o 1 1 ill

■^H T— 1 T-H

•pu^siBa

•nixoqspauja
So punsjaoj\[

1 1 1 1*^1 1 i |*-t^O|-t| |t-»0 0-| 1 1 ICD

1 i 1 1 CM 1 1 1 1 T-H Oi 1 1 1 iC (M T-I 1 ' 1 1 1 T-H

T-I CD

1^ 1 1 IS 1 1 iS 1 1 1 1 r,£^^ 1 1 1 II 1

co

•ajfl

?0|CO'^0| i 1 1 1 1 1 1 1 IQOI |ir-l 1 lO
CD 1 tH 'M r-H 1 1 1 1 1 1 1 1 i 1 -o 1 1 1 1 1 »0

T-H T-H

•ana%<§

CO 1 t— 1 O 1 >0 1 1 1 1 1 1 1 COt-h lill CC lO i-C
1 T-H 1 co 1 i 1 1 1 1 1 1 iQ 1 1 1 1 --f (M

■I-H

•puiisoiBijg

CO CO CO CD -^ O I 1 1 oa CD i-C 1 i i cr^ co | | co t— | lO
co 1-1 ^ ->J T-H 1 ! 1 lO co 1 1 1 iC ilO 1 1 CD -f 1 oo

T-H r— 1 1 — 1

•anaaøSiApjiJioiig

1 i 1 1 1 1 1 1 1 1! 1 1 1 1!^ 1 1 1 1 II

•jæA8Snjnu8H

(M CD 1 1 CD Oi 1 1-H Oi O 'M 1 1 1 1 1 (M lO 1 l^ 1 lO L—

t-hoI i goIt-h^t^'*! i 1 1 I^coIcdI co

co T-H -,-< Ol oo

•9HB>I So uaclofi

o Ol lO 1 o CD 1.C 1 i^ co t— ! 1 1 1 1 1 »o 1 1 co lO os

co co 1 co T-H ,-1 1 lO CD 1 1 1 1 1 1 1 1 T-H lO

T-H r—t

sæusjø

CD 1 1 1 O O )C) C- 1 »0 --t^ 1 1 1 1 1 1 05 lO 1 O 1 1

|I|t-ico^t-i| lllllli-O It-hII

T— I

•SiJBAsaø

1 1 1 I'<^1 I l^tlCOOiCOj 1 |05| 1 1 1 1
1 1 1 1 lO 1 1 1 1 CD CO 1 1 1 1 r^ 1 1 1 1 1

T-H

■Ua§BlJAJO)g

COCO>OCDCDT-i|Oi|050iO| 1 1 1 jOJI ICOICO

T+OiOlCOr-ll l-t^^T-Hlllllcoil 1

T-H

•SuBAjgqB^

1 L— 1 co 1 1 1 CD 1 lO 1 t— 1 co 'TJH 1 1 O O 1 C— 1 co
1 1 IIIt-hIt— ilrHJ Ilt— t-IOil

co T-H

•jæAjo>8

CD lO 1 GO -^ -^ T-H Oi CD CC Ol CD CD T-H 1 1 1 O t- 05 T-H ,0 Cr.'
looil co T-Hrtoit— T-Hco co i 1 lOlCOC-OiOlt.—

T-H T-H lO T-H !>. CD co

■napjofjsaea^sø

•a8ABBJ3lg

iCI-| 1 1 1 lOlCO^^OCDj j 1 1 |'^|COCD|xti

1 1 ! 1 1 1 co t- 1 1 1 1 ! CO 1 co 1 o?

>0 1 1 Ol co T-H T— 1 1 ^ t^ 1 -^^t 1 t— 1 1 1 C- co Ol co -^ CD
T-nllT-iT-Ht^^d^l col |i-il|lcDCDTt(X) Ol

T-H CO T-H T-H

•sæ^s^(^!^^Ja;

1 1 1 1 1 1 L- CTi T— 1 Oi CO CD 1 1 1 1 co O co 1 T-H 1 Oi

llllllT-HlCi^Ol'* lill T-H IC-I

co tH

•;8paus4jua

1 1 1 1 1 1 1 Ol 1 -+ CO T-H O -^ 1 1 1 L— O 1 CD i 1

MIIMICOI T-HCriT-HT-HlllcOr-lj II

Ol

Fra hvilket Præste-
g-jeld.

r-l ....

Ti

rt

h-l

be t» • •

48 -

•uouiimtsijx

iC co CC C^ T^ fM 1-- <M T-4 CD
-f 05 1— i Ci"J O -^ >C CC' ^
O iC .C CO 1- -f y-f

1—

■vy

1 1 1 1 1 1 1 ! M

•naSBUAJøg

1 1 1 1 1 M 1 1 1

•sasaaJisow

S 1 ! 1 1 1 1 1 M

•anpji

1 Oi 1 1 1 co 1 ^ 1 1

•puus

1 1 1 1 1^ i i 1 1

•pjofjsjnjsL

0.0 , 1 [ 1^ ,cc 1

•pu^siua

;3^ 1 1 11 IS 1 1

■nipiispnB.ig
go puns^ioK

1 lli^ 1 1 II i 1

•aifl

1 t- 1 o co 1 -rt* 1 1 1
1 t- 1 xO 1 III

•9na;s

1 (M 1 1 1 1 1 1 i 1

T— 1

•punsuiu^s

1 OJ 1 O co 1 CC 1 lO 1
1 G^ 1 co 1 O 1 CO 1

-

•8nJ3øSiAxa5l5[03ig

1 i 1 li 1 1 1 II

•jasAsåniunaH

1 1 II 1 1 1 1! 1

•311133 So uadoH

1 CC CC lO co tM 1 t- 1 1
CC Ol 1 CC 1 1
CM

•sænsJø

1 T-l 1 1-1 CO T-H 1 1 1 1
1 T-H 1 C- tH co 1 1 1 1

•g^BASJØ

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

•u8Sb'bajo;s

1 -t^ 1 CO-^ 1 1 1 .1 1
i rj< 1 OO CC 1 1 1 1 1

•SBBAxaqT^S

1 T— 1 1 -^ 1— 1 1— 1 1— 1 i 1

1 lo 1 c:i o t- 1 Ol 1 1
(M

•læAxoAg

co CD O -^ lO (M Oi L— Oi CC
O -r- lO CC O ^ CC
1— 1 1— 1 1— 1

•uapjofjeæa^sø

1^1 18^ IS 1 1

•uaABBJJis

It- 1 co 1 '^ t- t- '^ 1

(M co 1 GO t- 1
CO

•8æasa;'t9Ja

It-i i lO co i co t- »0 i
1 C- 1 lO It- 1

•(jgpnnsycH

1^ 1 1 1 IS 1 1 1

i)
Ph

Pr
1

Maalselven .
Lenvig . . .
Berg . . .
Balsfj orden .
Tromsøsundet
Tromsø . . .
Lyngen . .
Karlsø . . .
Skjærvø . .
Talvig- . . .

IV. Farteierne vedkommende.

a. Ankomst og Afreise samt Flytninger inden
Opsynsdistriktet.

Tab. XXV viser Antallet af Kjøbefartøier ved hver Uges Slut-
ning i de forskjellige Opsynsdistrikter Tallene i næst.-idste Rubrik over
Delestregen betegner Fartøier østenfor, under Delestregen vestenfor
og efter den i Henningsvær.

Tab. XXV.

som endte

Kjøbefartøier tilstede.

Ugen

61 .

O (B
1 ^

TJ a

fl CD

to S

I-l

o

:^
o;

ei

a

w

G

Id

cl

æ

>

>

aj

c«

fl

o

c

re

fet

_fl

fl
fl

K

3

a

6

u

T3
co

TS
U

o
KP

ir

fl
fl

a

fl

>

lalt.

Januar

20 . .

—

2

—

9

17

4

—

3

3

—

—

'' 17

10

38

—

27 . . .

—

—

2

7

1

11

30

6

2

5

3

2

3

5

^^ 30

26

77

Februar 3 . . .

—

5

7

20

13

43

47

20

5

8

4

7

7

(3

88 4Y
57

192

—

10 . . .

8

5

11

33

18

71

70

34

5

9

5

7

10

6

146 7^
76

292

—

17 . . .

33

5

17

41

39

60

83

67

11

36

6

8

14

9

-83

429

—

24 . . .

34

3

20

60

42

88

107

78

14

41

8

13

15

15

1^0^

538

Marts

3 . . .

36

3

24

98

47

150

130

98

19

42

8

12

10

17

358^3^
206

694

—

10 . . .

10

3

26

110

68

120

136

117

44

55

8

11

8

17

337 33

260

733

—

17 . . .

9

5

26

84

70

117

151

115

36

68

10

13

13

16

H^^i

733

—

24 . . .

—

27

12

76

55

104

132

115

31

75

25

22

23

21

Si^^

718

—

31 . . .

—

(55

6

60

40

89

129

104

33

74

23

24

25

24

260 g
307^-^^

69()

April

7 . . .

—

19

2

25

25

21

71

94

23

84

41

67

68

51

92

428

591

—

14 . . .

—

8

1

7

11

8

42

75

15

59

63

53

57

49

^'^42
371

448

—

21 . . .

—

—

—

3

2

—

21

35

5

14

43

25

23

32

^ 21

177

203

—

28 . . .

—

—

—

—

—

—

—

6

—

—

16

15

10

11

-5^

58

— 50 —

Kjobefartoiernes Ankomst til Lofoten skeede omtrent til samme Tid
som itjor. ludtil Februar Maaneds Begyndelse var Antallet kun lidet,
men senere tiltog det raskt, og adskilligt over Halvparten var, begunstiget
af heldige Yeirforliolde, fremkommen til Værene inden Midten at Maaneden.
Det urolige og tildels stormfulde Veir, som paa den Tid indtraf, hindrede
dog ikke Fartøiernes Fremkomst i nævneværdig Grad, og ved Marts
Maaneds Begyndelse var saagodtsom alle Kjøbefartoier ankomne. Ogsaa
iaar sogte de fleste af dem fra Begyndelsen af til Østlofoten, hvor Ud-
sigterne for Fiske en Tid syntes ret lovende endog for Raftsunde^, men
fra Begyndelsen af Marts afseilede efterhaanden Fartøierne igjen fra de
østligste Vær og samlede sig paa Strækningen fra Svolvær til Bålstad,
fornemmelig i Ørsvaag, Ørsnæs, Hopen —Kalle, hvor der foregik et meget
godt, tildels rigt Fiske. Allerede 2den Marts afseilede et fuldlastet Fartøi
fra Ørsnæs og nogle Dage senere 2 fra Hopen, hvoretter der jevnligen
foregik Afseiling af lastede Fartøier indtil heniraod Maanedens Slutning.
Fisket begyndte da at blive smaat, og Størstedelen af de gjenliggende
Fartøier maatte seile vestover for at komplettere sin Last.

Da dei' i den sidste Halvdel af Maaneden oftere fiskedes ret godt
paa Dagline i Østnæsfj orden, strømmede snart adskillige Fartøier derind,
men Fisket var ikke af Varighed, og Fartøierne maatte igjen seile
vestover.

Der foregik saaledes ivinter en ikke liden Omflakken af Kjøbe-
failøierne, ja fra Vaagene søgte i Begyndelsen af April endog flere af
de Fartøier, som ellers Aar efter Aar pleier at blive liggende der, selv
om Fisket falder temmelig smaat, til Vestlofoten.

Da Fisken nemlig i April Maaned seg vestover, flyttede ogsaa
Fartøierne efter, saalænge de endnu ikke havde faaet Last, hvilket vistnok
lykkedes for de fleste, thi den 29de April var paa nogle faa Undtagelser
nær de gjenliggende Fartøier lastede og færdige til at afseile.

Antallet af Kjøbefartoier ved hver halve Maaned i de sidste 7 Aar
sees af Tabel XXVI.

51 —

Tab. XXVI.

Tl f T

m ' T

Antal Kjøbefartøier tilstede.

Maaned.

Tul.

1

1888.

1889.

1890. 1891.

1892.

1893.

1894.

Januar ....

Midten

—

—

— .

—

1

2

6

Februar . . .

Begyndelsen

80

160

I'.i7

181

100

90

180

Midten

4o()

370

487

332 280

450

490

Marts ....

Begyndelsen

G40

560

681

559 550

510

690

Midten

607

679

723

765 1 630

622

733

Slutningen

486

640

600

680

400

521

696

April ....

Slutningen

af Iste Uge

344

550

430

400

280

474

590

» 2den Do.

-

—

—

100

104

250

448

» 3die Do.

—

—

—

—

50

75

203

» 4de Do.

— ■

—

—

—

—

—

58

Opg-ave over de tilstedeværende Fartøier den 16de Marts forelig-ger
i Tab. XXVII. I denne ei' foruden Kjøbefartøier o^ Bygdefarere med-
tag-et Logisfartøier samt Fartøier i Oplag.

4*

Tab. XXVII.

52 —

Fortegnelse

over Kjøbefartøier og Bygdefarsjægter, optegnede i Lofoten
den 16de Maris 1894.

co
C5
0)

Jægt-
galeas

Samtlige

Far-

tøiers

gtighed
er.

Gjennem-

fe

o

eller
Jægt.

C^

snit

af

b ti
U P,

<s

Å

"&

:^

8d -O

^o

A. By.

a

Q

a

æ

es

a:

CC

"S

bC

.s

'3

OJ f-

1 -
■S.2

a

O

nS

fl

K

c3

& ^

'■i^ S

.2

o

'S

^

<1

æ

=0 .

%'

CC

P5

P3

M P.

-3

Stavanger

i

1

4

400

4.0

400 —

Bergen ....

4

8

3

39

—

1

55

316

28410

5.7

517

Florø ....

1

1

—

3

—

5

30

3600

6.0

720

—

Aalesund . .

—

5

3

10

—

3

21

104

11110

6.0

629

—

Molde . . . •

—

1

—

1

—

—

2

10

1350

5.0

675

Kristianssund

—

12

14

60

—

5

81

398

45000

4.9

656

Trondbjem . •

—

1

—

8

37

1

47

246

30450

6.2

648

—

Stenkjær . . • .

—

—

—

—

10

—

—

10

62

5950

5.2

595

—

Levanger . . •

—

—

—

—

1

—

—

1

5

660

5.0

550

Namsos . . . • .

—

1

—

2

1

—

—

4

19

2400

4.8

600

Bodø . . . . •

—

3

—

10

2

—

6

20

82

11260

4.1

563

_

Tromsø

1
_6

1
34

—

3

2

-

2

9

39

2950

4.3

328

6

Fra. Byern

e ialt

20 126

63 —

17

256

1306

143430

5.1

~660

5

B. Fogderi.

Søndhordland ....

6

1

33

40

213

25600

6.3

640

_

Nordhordland ....

—

—

—

2

—

—

—

2

11

1160

5.5

675

—

Hardanger og Vos . . .

—

3

3

38

—

—

3

47

240

27850

5.1

693

1

Sogn

—

1

—

~

—

—

—

1

6

1000

6.0

1000

—

Søndmøre

—

—

—

1

—

_.

—

1

6

600

6.0

500

—

Romsdal

—

2

I

4

—

—

—

7

37

4080

5.3

683

—

Nordmøre

—

1

-

2

—

—

—

3

18

2090

6.0

697

—

Fosen

—

3

5

40

7
1

14

69
1

286
6

29560
800

4.1
6.0

428
800

2

Ørkedal

Inderøen

—

—

— —

14

—

—

14 68

7780

4.9

556

2

Stør og Værdalen . . .

—

—

— —

2

—

—

2

11

1360

6.5

676

—

Naindalen

—

3

2 12

1

—

2

20

86

8800

4.3

440

4

Søndre Helgeland . . .

—

2

27

16

2

10

67

237

28860

4.2

606

6

Nordre Helgeland . . .

—

1

—

13

1

—

1

16

61

6660

3.8

416

2

Salten

6

2

95

12

2

27

144

628

59340

43

412

5

Lofoten og Vesteraalen .

—

1

11

9

6

27

100

12000

3.7

444

21

Senjen og Tromsø .
Fra Lande

—

4

—

10

4

—

8

26

111

11640
228950

4.S

444

4

t ialt

- 33

14 288

67

4

71

477 2125

4.5

480

46

1

alt

1

6

67,

34.

414i

120|

4|

88

733

34301

372380

4.7

508|

51

Det gjennemsnitlige Antal Kjøbefartøier fra de forskjellige Byer og
Fogderier i de sidste 5 Aar findes anført i Tabel XXVIII og XXIX.

Tab. XXVIII.

53

By.

Fartøier tilstede.

1890.

1891.

1892.

1893. 1894.

Fredriksstad

Arendal

Farsund

Skiidesnæshavn

Stavanger

Haugesund

Bergen

Florø

Aalesund

Molde

Kristianssund

Trondlijem

Levanger

Stenkjær

Namsos

Mosjøen

Bodø

Tromsø

Fra By erne ialt

1
4
9
100
3

28
2

64

43
1
9
6
1

19

2

4

86

5
30

3
98
46

1
10

4

12

11

2

2
60

3
21

2
66
39

1
11

1

20

7

1

1
11

2
66

3
24

2
43
31

1

56
6

21
2

81
47

1
10

4

20
9

290

312

235

221

256

Tab. XXIX

Fogderi.

Fartøier tilstede.

1890.

1891.

1892.

1893.

1894.

Ryfylke

Søndhordland ....
Hardanger og Vos . .
Nordhordland . . .

Sogn

Søndmøre

Romsdal

Nordmøre

Ørlandet og Fosen . .
Trondhjemsfj orden . .

Namdalen

Helgeland

Salten

Lofoten og Vesteraalen
Senjen og Tromsø . .

27

51

I

1

2

11

66

26

20

5_
(14

112

28
25

23

63
1

4
3

4
70
26
21

3

136
37
3.^

f,

_3_

48 5

1

36

32

1

1

2

4

63

17

16

_5
53

116
31
29

5
39?5

34

37

3

5

62

22

14
_6

63

134

_?_

1 9

13

40

47

2

1

1

7

3

69

17

20

t\

T45

27

26

Fra Landet ialt
Aniii. Tallene over Stregen angiver Bygdefarernes Antal, under Kjøbefartøiernes.

_4

473

Tab. XXX og XXX a viser Fartøienies Fordeling den KJde Marts
i de forskjellige Fiskevær.

54

Tab. XXX.

Fiskevær.

Antal Fartøier tilstede den 16de Marts 1894.

te

Ph

03 :^
•so

O fci

Brettesnæs

Østnæsfj orden

Slcraaven . .

Svolvær

Kabelvaag

Storvaagen

Ørsvaag . . ,

Ørsnæa

Hopen og Kalle

Henningsvær

Stamsund

Stene

Ure

Mortsund

Bålstad

Nufsflord

Sund

Reine

Sørvaagen

Moskenæs

lalt

— 6

1

1
9
13
10
2
1
2
6

10
6
2
2
8
3

5

3

12

53

9

30

38

13

30

76

42

21

20

12

24

7

5

10

5

11
3
9
2

1
33

14
10
10
3
8
2
4
3
6

3

2
9

U
1
7
7
3
3

10
4
3
2
5
3
1
4

3
11

2
7
1
1
5
4
5
2
2
1

1
1

14
5
29
95
15
57
62
18
46
166
81
43
38
27
44
10
14
14
16

67

34 414

120

88

51 784

Tab. XXX a.

Strækning.

Kjøbefartøier tilstede den 16de Marts.

1890.

1891. 1892.

1893.

1894.

Raftsundet

Brettesnæs — Hopen

Henningsvær

Øerne— Ure

Brand.sholmene — Xufsfjord . . .

Næsland— Lofotodden

Østenfor Henningsvær

Vestenfor Do.

pCt.

1.2

74.9

9.5
8.5
2.8

3.1
76.1

144

pCt.

77.8

115
8.2
1.6
0.9

77.8

10.7

pCt.
40.8

7.9
21.4
13.5
16.9

40.8

51.8

pCt.
39.1

6.8

34.8

13.9

7.0
39.1
55.1

pCt.

1 42.4
20.7
20.6

10.6
5.7

42.4
36.9

Antal tilstede i ØstnæsQorden . .
Do. do. i Raftsundet . . .

421

9

414

19

6

55

TS

CD
fl

03
'^

c3
<1

•73

(V
Ul

t/l
S

tu

fl

O

o

co
fl

fl

be
o

Sm

-^^.r

M

E-i

Oi

co

■TS

CD

fl
CD

c3

TS

SC

03

P<

a

o

Antal.

o

1— 1

1—1

00

Oi

Oi

T— I

1—1
1—1

CO

1—1

o

1— i
1—1

o

1— 1

O

T-H

IC

■*

e?

00

c»

t-

'^

rH

Ol

>Cl

CO

Ol
lO

GO

2

iS

o

CO 1^ ^-O ^ rM CO lO O CO CO
T^ r-^. O 1— I 'M '— ' O C<1 CO O
)0 tO lO lO >-0 >0 lO lO lO »o

-tOCCC^CiCOOOt-CO
lO Gi -+I co t- (M O co '— I co
lOCO^OCOCOt— GOCOCOt-

«000ffCC0?Dt0t-50iOO

C^l 1— I (M Oi Ol C- Ol t— 1-1 GO

T^CDCOCOC— t^Ocoi>-co

(M05c»ot»i^-^oeo?o
^' cm' oi (^i 1— ( o O 1-H T-I O

co O >0 co CM lO co CD co '-f'
CM »>] 1 — I 1—1 1—1

Cji CTi id -^ t—' CD cd C-' t-' CD

■^^CMOlC^OiiOiOi—iiO'^^
OOOi— iOiCTiCOCO-^^i— I
COCOCOCOCO^-^COCO'^

^

lO

CO

Oi

00

■*

^

^

o

co

>o

^

CO

CO

(M

^

lO

lO

>o

'd^

co

•^^

co

CO

OS

fM

T-l

fM

1—1

-t

(M

CO

T— 1

CM

T— 1

CO

•^

CO

CO

co

Oi

^

(M

co

^

o

o

Oi

co

I— 1

t-

t^

co

CO

CO

c-

co

O
1—1

c—

Gi

^

a^

lO

lO

lO

1—1

-^

C7i

r—

t—

^

^

Tj<

lO

o

lO

CD

CD

'^

CD

æ>

rf

t-

Oi

t-

o

Oi

co

lO

00

1—1

1— i

o

o

o

T-i

O

O

''"'

O

OiO^CDiOt—t— lO"^"^

iCCDt--OOaiO^HCMCO-^

cocococoaocioi CJOiOi

COGOCOCOCOCOCOCOCOCO

— 56 -

b. Handel.

Tab. XXXII giver en Oversigt over Handelen fra Kjøbefartøierne
i Opsj^nsdistriktet udenfor Indkjøbet af Fiskevarer.

Tab XXXII.

ir.

u

I-l

--2
~9 .

il

<u

a

Antal Fartøier med Handel.

Vareines Art.

Hjemsteder.

i

>

r-
fl

l-i

>

■fl

"o

Alm. KramV)od-
handel.

Korn, Mel og Brød-
varer.

>
TS

4^

a
to i

fl il

•gcc

|o

r-l

fl

oe
<

!>

u

1

1»

>

s

Søndliordland . . .

4

2

1

2

Hardanger og Vos .

18

7

—

—

1

4

4

3

—

5

1

—

Bergen . .
Aalesund .

7
8

5
3

—

2

—

2
1

—

1

4

—

z

Kristianssund

49

5

—

—

—

2

2

1

—

2

—

Trondlijem .

47

22

1

10

9

10

7

6

—

3

—

Stenkjær . .

25

8

—

4

—

2

4

—

2

—

2

1

Fosen . . .

68

5

1

1

2

1

1

—

Inderøen . .

12

8

—

5

5

3

2

1

—

2

—

Stør- og Værdalen .

1

1

—

1

—

—

—

—

—

—

—

—

Namdalen ....

14

—

2

1

1

2

—

1

—

—

Søndi^e Helgeland .

36

14

1

5

3

3

3

2

6

1

2

—

Nordre Helgeland

9

2

1

1

1

2

1

—

1

—

—

—

Salten

125

23

—

6

2

2

6

2

8

3

10

1

Lofoten og Vester-

aalen ....

6

6

3

6

3

5

5

—

4

—

—

—

Senjen og Tromsø .

16

5

1

2

1

1

3

1

2

—

3

—

Tromsø . .

3

1

—

—

—

1

1

—

1

—

—

—

lalt

122

7

44

22

43

43

15

34

14

28

2

Antallet af de Kjøbefartøier, der ivinter drev Handel, var altsaa
igjen tiltaget betydeligt fra ifjor, og der er vel neppe nogen Ildsigt til,
at der ikke altid vil være flere end nok af Handlende saavel paa Vand
som Land i Lofoten, naar Fisket har været godt og man kan paaregne
Penge hos Fiskerne. Om den lette Anledning til at faa kjøbe — muli-
gens til lavere Pris end tilvant — er noget Gode for Fiskerne, tør jeg
ikke have nogen bestemt Formening om, men det er vist, at Tilbøielig-
heden til saasnart muligt at faa omsat sine ofte surt fortjente Kroner
i Varer af ikke altid bedste Sort synes at være mere end almindelig
udpræget hos en stor Del af dem.

v. Andre Næringsdrivende.

Antallet af andre fremmede Næringsdrivende, der iaar søgte til de
forskjellige Fiskevær, er opført i Tab. XXXIII.

A f Handlende var der endnu færre end ifjor; flere holdt sig muligens
borte at den Grund, at lldsigterne for Fiske længe var mindre gode, og
at der saaledes vilde blive faa Penge blandt Fiskerne, men i saa Henseende
bedredes jo Forholdene i April Maaned, og Omsætningen var vistnok da
ganske betydelig i Henningsvær og flere af Vestlofotværene, hvor de
fleste Handlende fra de østligere Vær ogsaa efterhaanden samlede sig.

Tab. XXXIII.

Andre fremmede Næringsdrivende tilstede den
28de Marts 1894.

Beskjæftigelse.

4^'

'TS

a

os

u
O

&

a

te

a/

>

>

>

fl
aj

03

!h

O

m

>
'f-

o

■i

a

co

fl

o
•A

>

w

a

'a
fl
a;

W

n3
fl

a

a

ei
00

6

fl

W

TS
[»

o

fl
25

fl

a

02

aJ

_a

fl
aj

>

4^

-a

h- 1

Handlende

Uhrmagere

Guid- og Sølvarbeidere
Andre Haandværkere . .

Fotografer

Gravører

Arbeidere

Betjente og Tjenere. . .

Flækkere

Hovedkjøbere

Spiseværter

Musikanter

Kunstnere

Kvaksalvere

Leverkjøbere

Uden fast Arbeide . . .

Fiskekjobere

Tranbrændere

—

—

13

2

6
2

24
4
8

11

2

39
3

6
2

1
24

27

10

11
3

27

38
1

3

2

29

58

5

1

5

6
2
4
20
3
7

1

1

16
4
3
3

7

1
3

2

3
3
2
3

4

1

1
5
1
4

1

4

1

4

5
7
2
9
1

1

40
2

17
1

96
56

2
31

6

9

31
2

6

2

1

36

23

10

42

6

4

2

4

2

2

9
2

7
2

3

1

2

9

7

7
2

3

24
2

9
2
1

19
19
2
27
2
3
5

2

1
2

8
3
2
2

2

2
1

6

12
2

4

3
3

2

10
3
3

10
1

3

1

15

2

1

5
2

24

11

6

20

1

5

1

6
13

206
20

74

13

2

300

231

46
208

38

25
6

25

40
6

65

lalt

—

—

72

153

184

38

13

17

34

258

169

24

34

117

20

27

54

96

1310

1'ab. XXXIV viser Antallet af fi-emmede Næringsdrivende i hvert
af de sidste 6 Aar.

58 —

Tab XXXIV.

Haandtering-

Antal fremmede

Næringsdrivende.

1889.

1890.

1891.

1892.

1893.

1894.

Handlende

244

27

1

80

16

343

252

21

2

69

19

321
58

307

31

14

13

4

170

255

23

1

73

13

312
65

221

27

10

12

4

187

343

19

2

91

12

283
35

242
41
16
19
'3

174

272
20

70
16

357
61

196

49

11

13

2

195

206

Uhrmagere

20

Guid- og Sølvarbeidere

Andre Haaudværkere

Fotografer

74
13

Arbeidere . .

300

Flækkere

36
189
30
16
10
2

45

Hovedkjøbere

Splseværter

208
38

Musikanter

Kunstnere

7
26

Gravører

2

Betjente og Tjenere

Kvaksalvere

231
5

Leverkjøbere

Tranbrændere

25

6

65

40

lalt

1038

1327

1253

1347

1334

1310

Arten af den Handel, der blev dreven af de tilreisende Handlende,
iidviser Tab. XXXV.

Tab. XXXV.

Af de tilreisende Handlende solgte

6r

å

bl

T\

j _

fl

Varernes Art.

0)

>

'o

>

C3

>

>

æ

33
a

03

m

bu

a

■fl

fl

w

fl

fl

a

æ

02

6

00

fl

fl

fl

>
bl

02

Is
1—1

Fedevarer

1

1

7

2

—

1

3 —

1

i
1

14

Frugt

3-

1

—

—

7

Manufakturvarer

2
4

4
11

3
11

—

—

4

9

13
16

—

1

6
4

—

3

2

—

35

Beklædningsgjenstande

58

Fedevarer og Do

1

1

1

_

3

—

—

—

—

—

—

—

6

Manufakturvarer og Do

2

_

6

—

6

—

—

—

2

—

—

16

Kolonialvarer og Fiskeredskaber

—

1

li—

—

—

—

—

—

3

—

1

—

6

Jernvarer og Bliktøi . . ,

—

1

3 -

—

2

—

—

2

—

—

._

8

Staalvarer

_.

1

1

—

1

Trævarer, Ved, Kul etc

•)

2' —

_

1

—

—

5

Uhre, Ma.skiner

1

'A

2|—
li-

1

2

6

7

—

2

—

5
2

—

—

1

19

Bøger, Papir og Blæk

15

Gnid- og Sølvsager

1

1
2
2

ll-

1

2
2
3

1

1

s

Modevarer

1

Kortevarer

7

Agn, Skjæl

1

Almindelig Krambodhandel

Bandage.sager

1

—

1

Beklædning & Kortevarer

. 1

- 2

— 2

Tricotage

—

—

—

_

2

—

—

—

_

—

_i

2

— 59 -

Naar der i Tabellen kun er opført 4 Skjælhandlere, er Aarsagen den,
at de fleste allerede havde solgt sine Varer og var hjemreiste den 28de
Marts. I Svolvær var der en 'J'id 20 Skjælhandlere, som dertil med-
bragte omkring 4000 Fjerdinger saltet Skjæl, men Størstedelen heraf til-
ligemed henved 1000 Fjerdinger fra tidligere Aar blev sendt til Vest-
lofoten, hvor der allerede henimod Slutningen af Marts oftere var Agn-
mangel.

Tab. XXXVI angiver de Steder, hvor lovlig Handel med spirituøse
Drikke foregik i Opsynsdistriktet, samt Rettighedernes Antal.

Tab. XXXVI.

Handel med spirituøse Drikke.

Fiskevær.

æn devin.

Vin.

^, Antal Ret-
^ tigheder.

Raftsundet

1

1

1

Skraaven

2

1

1

3

1

•)3

2

1)2
•)2

4

Kabelvaag

2

Storvaagen

—

—

—

—

LvDsvær

1

—

—

1

Festvaag

1

—

—

1

Henningsvær

—

1

1

1

lalt

6

8

7

13

1893

6

8

7

21

1892

5

6

7

18

1891

6

8

8

22

1890

6

8

9

23

1889

6

6

9

21

1888

8

10

10

28

1887

10

11

11

32

1886

11

11

11

33

1885

13

22

23

58

') Heraf 1 — Hotel — med kun indskrænket Ret til Udskjænkning.

I hele Vestlofoten er der ikke givet Rettighed til nogetsomhelst
Salg eller Udskjænkning af berusende Drikke. Alligevel indberetter
flere af Opsynsbetjentene, at Brændevinsdrikken der snarere synes at
tiltage end aftage. I det Hele tåget er det vistnok temmelig tvivlsomt,
om det absolute Forbud mod Salg af berusende Diikke i Længden virker
efter sin Hensigt, nemlig at faa Drikkeondet afskaffet eller ialfald ind-
skrænket. Mange Mennesker synes desuden at staa i den Formening,
at de ikke kan undvære stimulerende Midler, og faar de ikke Brændevin
eller 01, tager de sin Tilflugt til Nafta, der nydt i større Kvanta — vel
er mindst ligesaa skadelig i sine Følger som Brændevinet. Om den
efter min Formening hensigtsraæssigste Ordning for at tilfredsstille det
formentlig uafviselige Krav paa at faa Anledning til at kjøbe spirituøse
Drikke har jeg nærmere udtalt mig muler Politivæsenet Pag. 5.

VI. Veiret.

a. Landliggedage.

Det Antal Dage, regnede fra og- med 16de Januar til og med 23de
April, inkl. Søn- og Helligdage, hvorpaa Veiret tildels eller ganske hin-
drede Redskabstrækning, findes anført i Tab. XXXVII.

Tab. XXXVII.

Maaned.

Landliggedage paa Grund af Veiret 'Vi— ^^4
(98 Dage) 1894.

Østlofoten.

Vestlofoten.

Hele.

Delvise.

Hele.

Delvise.

Jantiar

5

9

10

1
8
9

6
12
12

1

Februar

6

Marts .

8

April

1

—

1

1

lalt

25

18

31

16

1894

43

47

1893

47

54

1892 • .

46

48

1891

48

63

1890

29

35

1889

39

44

1888

37

38

1887

1

)7

1

)9

Det vil af Tabellen sees, at det heller ikke ivinter var nogen
Sjeldenhed, at Fiskerne ikke kunde øve sin Bedrift paa Grund af Veir-
forholdene. Dette var især Tilfældet fra 19de Februar indtil 15de Marts,
i hvilket Tidsrum — over 3 Uger — der ikke blev drevet regelmæssigt
Fiske saagodtsom for noget Vær. Hermed være det dog ikke sagt, at
Uveir i hele denne Tid var fremherskende ; tværtimod, af egentlige Uveirs-

— 61 —

dage med Storm havde man kun den 19de, 20de og 23de Februar samt
4de, Ilte, 12te og 14de Marts, og selv disse Dage kunde ikke betegnes
som egentlige Stormdage. For saadanne var man heldigvis ivinter fri-
tagen. Naar Landliggedagene desuagtet blev saamange som anført, hid-
rørte dette dels fra, at Vinden jevnlig var saavidt stærk, at Redskabernes
Trækning og Sætning ikke kunde foregaa, deis fra, at Vindretningen —
mellem SO og SV — ofte foraarsagede saadan Søgaug og Skavl, at Arbeidet
paa Soen baade var resikabelt og besværligt. Hyppige Snefald afvexlende
med Regn og Sklætte øgede desuden Landliggedagenes Antal. Ogsaa i
den sidste Halvdel af Marts var Veiret oftere til Hinder for Fiskeriet,
idet man selv paa Godveirsdage var udsat for voldsomme Vind- og Veir-
forandringei', saa man ikke med Tryghed kunde drive Soen. Fra 31te
Marts foregik der i saa Henseende en væsentlig Forandring til det bedre,
saaledes at Fiskerne efter den Tid overalt omtrent daglig kunde reise
paa Søen lige indtil Fiskets Afslutning.

Til Sammenligning med tidligere Aar indtages Tabel XXXVII a.

Tab. XXXVII a.

Aar.

Hele og tildels Uveirsdage ^Vi— ^V4 1894.

Januar.

Februar.

Marts.

April.

5

7

4

2

6

8

8

2

2

12

12

6

4

12

12

9

2

10

11

4

3

IG

12

4

10

20

17

10

11

19

19

10

10

11

9

2

11

11

10

2

9

15

14

1

10

15

17

1

5

13

6

5

7

15

7

6

10

25

11

2

11

25

14

3

9

12

21

3

9

15

21

3

8

13

11

15

10

14

15

15

6

17

19

1

7

18

20

2

lalt.

1884
1885
1886
1887
1888
1889
1890
1891
1892
1893
1894

18
24
32
37
27
35
57
59
32
34
39
44
29
35
48
53
46
48
47
54
43
47

A u Ul. Over iStregen gjælder Øslluloteu, under iSlregen Vestloioteu.

— 62 ~
Tal). XXXVII b viser Trækning-sdagenes Antal i de forskjellige Vær.
Tab. XXXVII b.

Fiskevær.

Antal Trækningsdage fra

'Vi-'"/

4 (98 Dage).

.Tanuar.

Februar.

Marta.

April.

lalt Sum.

Skraaven ......

10-»

14

16,^

23f

45 /lo

r8=6^

Svolvær

lOf

20S

ISffi

23?

50 r-i

21='l

Vaagene

io|

20'|

20y

:^3!

57 ^.,
16 =<'-^

Ørsvaag— Hopen ....

9^-

n?

16?

21?

51 ^.-,

Henningsvær

8|

n|

-1 - 'j
lo 9

20\'

39 r,..

2i=b0

Stamsund— Ure ....

8t

13f

16|

20?

39 r-rr

18 = 5(

Bålstad

8|

13y

14

19^^

20 = ^'^

Nufsfjord— Sund ....

10|-

"f

18^

5

21?

43 no
20 = 63

Reine — Sorvaagen . . .

8|

12|-

17'^

22?

g^59

A u m. Over Stregen betegner hele, under Stregeu delvise Trækningsdage.

Søveirsdagenes Antal om Maaneden fra 16de Januar til Fiskets
Afslutning fiudes for cie sidste 5 Aar anført i Tabel XXXVIII.

Tab. XXXVIII.

Antal Søveir i Aarene

1890—1894.

Maaned.

Østlofoten

Vestlofoten,

1890.

1891.

1892.

1893.

1894.

1890.

1891.

i
1892. 1893.

1894.

Januar

11

8

7

11

9

10

7

7

9

8

Februar

16

8

17

19

18

16

6

14

20

13

Marts

24

20

10

24

18

23

17

10

23

16

April

9

17

22

10

22

9

16

22

11

21

— 63 —

b. Forlis.

Uagtet det, som før nævnt, ikke kunde siges iaar at være nog-en Uveirs-
viiiter, iiidtraf der dog' ikke faa Forlis. Forudeii de under selve Fiskeri-
bedriften indtrufne Baadforlis, som findes anførte i Tabel XXXIX, hændte
der flere Ulykker paa Reisen til Lofoten, saaledes kuldseilede en Ottring-
fra Hammerø den 18de Januar. Mandskabet — o Mand — blev bjerget,
men Baaden gik tabt. En Baad fra Tjøtø med 3 Mands Besætning',
bestemt til Havnø i Moskenæs, forliste i Vestfjorden den 14de Januar og-
blev sidste Gang seet omtrent 3 Mile af Land. Under Slæbning sydover
fra Tromsø den 5te Februar led adskillige Baade Skade, og 6 Mand
omkom. En liden Skøite fra Ledingen forliste nordenfor Risvær henimod
Slutningen af Februar, og de ombord værende 3 Mand druknede. A f
Fartøier forliste der en Jagt paa Skjoldene ved Hopen den 12te Februar
om Aftenen, og omtrent samtidig seilede en Jagt sig iland paa Daumands-
skjæret tæt ved Indløbet til Kabel vaag Havn. Aar,;agen til disse Forlis
var Kuling af Paalandsvind med tæt Snekave

Under stærk Sydvestkuling med ualmindelig stor Opgang af Søen
den 19de Februar sprang endel af Fortøiningerne omboid paa en Jægt i
Kabelvaag og paa en Galeas i Rækøkilen, men da ingen al dem kom
fuldstændig løs, blev den forvoldte Skade ikke af støire Betydning. Den
31te Marts kolliderede en Jagt og et Dampskib i Bålstad Havn med
den Følge, at den med omtrent 32000 Fisk lastede Jagt i synkefærdig
Tilstand blev slæbt ind paa grundt Vande

Tabel XXXIX viser Tid og Sted for de aarlige Baadforlis fra
1885.

Tab. XXXIX.

Aar.

Baadforlis.

Maaned.

c3 ' 2

^ a

•r; j <D

P< CD

Baadforlis.

<u aj

M Q

F-l

aj
Pl
v

a

P4

ca

n3

fl
fl

03
00

a;
ti

73

n

'6

^ 9

a
a

es

,00

^ CC

ffi

4

2

3

6

1

2

3

—

2

5

3

—

4

1

1

1

4

7

9

2

4

3

2

4

—

6

8)3

6

3

—

2

1
8

1

2
2

^)3

2
1
4

—

—

2

—

6

1

5

3

2

—

—

1

2

—

1

—

1

—

—

3

1

—

2

—

2

3

1

*)4

2

—

3

1

—

M

1885
1886 ,

1887,
1888,
1889.
1890,
1891,
1892.
1893.
1894,

2 5

3 4

6 10
311

- 1
1 2
1 14

1 3

7 3

2 6

2 —

1 —

^)1

-I 3

I 1
i)l| *)3

il —

II —
2' —

02
1

1
2
2
3

=>)5

Baadene forliste i Havn. ^) Heraf 2 Forlis i Havnen,
seiling af Dampskib. ") Heraf 1 Forlis i Havnen.

8) Heraf 1 ved Paa-

— 64 -

Tab. XL viser Auledningen til og* Antallet af Omkomne ved Forlis
og andre Ul3'^kkeliæudelser nnder Lofotliskeriet i de sidste 10 Aar.

Tab. XL.

Baadforlis.

4)

a

Omkomne

Anledni

r>g-

Tilregueli

ghed

Antal
Forliste

-j

A ar.

4^

15

33

51

1)

a3 +i

aj

^^

28

Sl

a;
cl

li

CI

bxi

Ol

>->

t5 ^

a
p

•73

a
S

o
M

6

aH

o

a
o

ei

1— 1

2^-
5 ^

>-<

1886

28

23

1

4

19

6

3

69

81

1

32

120

1886

17
36

14
31

2
5

1

15
34

2
2

—

57
129

14
4o

1

1

15
46

45

1887

147

1888

22

18

2

2

18

4

—

75

26

')3

29

94

1889

14

13

—

1

13

1

—

48

12

12

40

1890

10
42

8
36

2
2

6

8
36

2

7

—

33
131

6

49

■^)3

9
49

30

1891

161

1892

7
15
19

7
13
16

—

2
3

7
11
15

3
4

1

28
50
69

8
17
16

3)3

8
20
17

27

1893

76

1894

62

*) 1 ved Drab og 2 ved Kulos. -) Faldt overbord fra Baad. ^) 1 ved Sneskred,
1 falden overbord fra Baad og 1 ved Vaadeskud. *) Ved Drab.

Oplysning- om Maaden, hvorpaa Forlisene foregik, samt om Aarsag-en,
forsaavidt denne er bekjendt, tilligemed Baadens Art findes anført i
Tab. XLI.

XLL

Aar.

Baadforlis.

Maaden.

=3 •
I s s

Jrf co

o

Tilregnelig Aarsag.

i' a
p -a

Ol , (O

ir t c

4j P

Baadenes Størrelse.

fcr

M

fl

a

bo

a

a

a
s

a

a

a

O

u

aj

a

O

a

a;

Uh

&H

;i^

':r-

t-i H

c3 E?

I-S a2 (:ti , Ol

1886
1886
1887
1888
188'j
1890
1891
1802
1893
1894

lOj 7

12; 2

9 19

1

5

20

2

8!
10,

1

16

1

13

11

19

4

11

2

7

1

5

8

16

3

3

1

11

1

8

1 4

- 2

1 2

2, 1

2 1

1 1

2 2

2 3

— 65 —

Selskabet for Skibbriuliies Redning liavde ivinter sendt Rednings-
skøiten «Collin Archer» til Lofoten under Kommando af Lodsgut Anto-
nissen fra Langesund, der viste sig at være sin Stilling fuldstændig
voxen. Skolten ankom til Lofoten strax forinden Piskets Beg3nidelse, og
Føreren begyndte da med at følge Fiskerbaadene fra Grøtø. Senere tog
han Station i Østlofoten og seilede tidlig om Moi-genen ud for at møde
Baadene i Vestfjorden, naar de kom seilende fra Lidlandet. Dette var
formentlig den mest praktiske Maade at indrette sig paa for at kunne
opf3'lde Hensigten. Under selve Fisket fulgte Skøiten Baadene fra Hen-
ningsvær ud til Fangstpladsen, hvor den seilede omkring saalænge, indtil
alle var foran den paa Opseiling. Uagtet Føreren ikke fik Anledning til
med Skøiten at redde Menneskeliv, var dens Tilstedeværelse paa Fiske-
havet en Betryggelse for Fiskerne, som lod til at være særdeles for-
noiede over, at der var iværksat noget til Bedste for dem, og som altid
udtalte sin Anerkjendelse af Førerens pligtopfyldende Ihærdighed. Det
var derfor vistnok ogsaa den almindelige Opfatning, at man skylder Red-
ningsselskabet Tak for den Begyndelse, det har gjort til Redning af Menneske-
liv under Lofotfisket; men jeg tvivler ikke paa, at det vil høste endnu
mere Lon for sit Arbeide, naar det vil hjælpe endel Fiskere til at faa
Maskinkraft i sine Baade mod at tjene som Redningsbaade under Lofot-
fisket. Fra Eduard Johannesen Meisfjord har jeg faaet Meddelelse om,
at saadan Hjælp allerede er ham ydet af Redningsselskabet, og en stor
Sag er derved kommen paa Glid, thi naar man har faaet Fiskerbaade
med Maskinkraft — om kun én eller to i hvert Fiskevær — , der sam-
tidig skal gjøre Tjeneste som Redningsfartøier, vil mange Menneskeliv
og megen Eiendom sandsynligvis kunne reddes i Lofoten paa samme
Tid, som Bedriften vil faa en tidsmæssig Ildvikling. Den i min ærbødige
Skrivelse til det kongelige Departement af 2-lrde Mai 1893 fremsatte
Plan for Ordning af et Redningsvæsen under Lofotfisket er saaledes af
Redningsselskabet delvis iværksat, men da man neppe kan paaregne, at
et privat Selskab skal magte at gjennemføre den i fornøden Udstræk-
ning, vilde det vistnok være særdeles heldigt, om det Offentlige kunde
overtage Sagen eller ialfald træde støttende til.

Flere Baade skal ivinter have været forsynede med Bolgedæmper,
ligesom Redningsskoiten enkelte Gange skal have gjort Nytte ved at
dæmpe Søen med Olie, naar Fiskerne i Uveir tråk sine Redskaber.

c. Luftens Temperatur.

I Modsætning til ifjor var Temperaturen ivinter usædvanlig mild.
hvilket fremgaar af Tab. XLIT. Vinden holdt sig dog ofte i den første
Del af Vinteren paa Østkanten — fra NO til SO — med tildels stærke

5

— m —

Snefald; men .synderlig- koldt blev det ikke alligevel, om end Luften af
og- til var ret .skarp. Allerede fra Midten af Februar holdt i Regelen
Vinden sig* noget sydligere, og det i egnede da ikke sjelden med en Tem-
peratur, der om Dagen ialfald var et Par Grader over Frysepunktet.
Saaledes holdt Temperaturen sig hele Marts Maaned med Undtagelse af
Paaskedagene — den 25de og 26de — , da man igjen iik surt Veir, sidst-
nævnte Dag endog med Snestoi-m. Den 28de var der imidlertid Omslag-
i Veiret, Thermometeret viste ved Middagstid 4V2 +, og fra nu af lige
indtil Fiskets Slutning viste det ikke en lavere Temperatur ved Middags-
tider, Som oftest var den adskilligt høiere, ja fra April Maaneds Be-
gyndelse kunde den om Dagen oftere sammenlignes med en almindelig
Sommervarme i Nordland, ja selv oin Nætterne var der i Regelen flere
Graders Varme. For Fiskerne og deres Bedrift var saaledes Temperatur-
forholdene ivinter i Lofoten særdeles gode ; intetsteds blev de forulempede
af Is, der ikke fandtes noget andet Sted paa Soen end i Troldfjorden,
men selv i en saa mild Vinter som iaai' var denne fast isbelagt ialfald
indtil Februar Maaneds Udgang.

XLII.

Luftens Temperatur i Svolvær 1894.
(Celsius Grader.)

Ugen, som endte

Gjennemsnitlig.

I Ugens Løb.

Middag.

Laveste
Temperatur.

Høieste'
Temperatur.

Laveste
Temperatur.

Januar 20de

— 27de

Februar 3die

— 10de

~ 17de

— 24de

Marts 3die .....

— 10de

— 17de

— 24de

— 31te

April 7de

14de

— 21de

^ 05

-f- 07

0.0

- 0.8
~ 1.3
4- 2.1
4- 2.2

+ 0.1

4- 1.9

+ 2.5
+ 2.9
+ 7.8
4- 8.8

4- 7.7

H

H

4

'- 3.2

- 3.4

:- 2.1

- 2.7

- 5.4
h 0.2

- 0.2

- 3.3

- 1.5

- 0.9

- 7

- 2.7
3.2

- 1.6

-f 4.4

4- 2.2
4- 2.8
+ 2.2
+ 1.1
-f 3.9
-f 4.4
4- 2.8
+ 44
+ 4.4
+ ()7
+ 14 4
+ ll7
+ 10 6

-^ 5.6

-^ 8 9
^ 4.4

— 5.6
^ 8.9

0.0

-f- 1.7

-^ 5.6
-^ 2.8
-^ 5.0

~ fi.7

0.0

-h 0.6
~ 2.2

Middeltemperatur

+ 2.3

-,

1.1

1

— 67 —

Efterfølgende Tabel XLIII iidviser Middelt emi)eiatiiieii ved Mid
dag-.stid i Svol\-ær for de suhie 5 Aai'.

Tab. XLIII

Lufteu.s Middelt em pe

■atur Midt

ay.

T i d.

(Celsin.s Grader.)

1

1890.

1891. 1 1892.

1

1893.

1894.

Januar ICde — 31te . . .

_:_

Oo

+ 1.2 1 ^ 2.4

- 1.2

^ O.n

Februar Iste — 14de . . .

+

32

+ 0.7

^ 1 4

-^ 2.0

-f 0.9

lode— sidste . - .

^-

0.5

+ 3.3

^ 0.8

4- 3.6

+ 1.7

Marts Iste- lode . . .

+

0.1

- 1.1

+ 2.3

-^ 2.1

+ 1.0

— KJde— 31te . . .

+

«.2

+ 2.2

+ 3.0

+ 1.0

+ 2.0

April Iste- 24de . . .

+

3.G

+ 8.7

+ 3.9

+ 2 2

+ 8.1

Middeltemperaturen ....

+

2.4

+ 2.8

+ 0.9

^ 7

4- 2.0

Laveste Middeltemperatur .

-i-

4.6

-^ 7.0

-i- 3o

^ 4.8

~ 1.1

Høieste Kuldegrad ....

-f-

7.8

-hl2.8

H-12.8

^133

4- 8.9

d. Våndets Temperatur.

Fra Departementet for det Indre fik jeg opsendt endel Dybvands-
tliermometere til Udlaaan blandt Fiskerne, og i Henhold hertil blev de
fordelte i de forskjellige Fiskevær. Af Op-sjaiet blev Temperaturen i
Havet ikke maalt, og de udlaante Thermometere blev ogsaa kun sparsomt
benyttede. Beretninger om foretagne Temperaturmaalinger i Dybet er
dog indkomne fra Høvedsmændene Anders Ophoug af Ørlandct og John
Lind Aarsten af Ibestad, der begge roede Garnfiske i Henningsvær, fra
Høvedsmand Salomon Nilsen Igerø af Yegø, der roede Garnfiske i Bal-
.'^tad, og fra Høvedsmand Carl Johannesen Stokka af Tjøtø, der roede
Linefiske i Reine. Sammenholdes Fangst og Yarmeforholde, synes en
Temperatur af omkring 4V2 Grad Celsius ogsaa ivinter at have givet
størst Udbytte, hvilket udtrykkelig er fremholdt af Opsynsbetjenten i
Bålstad. At Lofotskreiens Forekomst i større Mængde paa Bankerne
staar i noie Forbindelse med Havvandets Temperatur og formentlig ogsaa
med dets Saltholdighed samt Dyrelivet deri, synes at have en til Vished
grændsende Sandsynlighed for sig, hvorfor disse Forliolde vistnok fortjener
en fortsat nøiagtig Undersøgelse i Betragtning af den store Betydning,
Fiskeribedriften har for vort Land.

6*

VII. Fisket vedkommende.

a. Fiskets Gang.

Hovedtrækkene i Lofotfiskets Gang var ivinter følgende: Skreien
segle ogsaa ivinter under Land i Lofoten temmelig tidligt, thi strax over
Xytaar flk man den paa Liner saavel i Vestlofoten som i Østlofoten, ja
endog saa langt Øst som i Østnæsfjorden. Da ogsaa Fiskerne indfandt
sig tidligt i de vestligere Vær, begyndle lier regelmæssig Drift omkring
Midten af Januar Maaned med en Fangst af optil 200 Skrei, naar Yeiret
tillod dem at trække Redskaberne, men i Tidsrummet fra 20de til 30te
var der saagodtsom stadig Landligge. For Henningsvær— Ørs vaag samt
tildels Skraaven fik man paa Liner samtidig optil 150 Skrei, men Veiret
lagde her som i Vestlofoten store Hindringer iveien for Bedriften. Ogsaa
i den første Uge af Februar var der som Regel Uveir, og der blev lidet
af Fiskeriet i det Hele tåget; dog viste det sig, da man den 8de flk
trukket de for flere Vær indtil 9 Nætter overstaaede Redskaber, at der
var adskillig Fisk tilstede paa Strækningen fra Sund østover til Ørsnæs.
Endel Baade flskede da ogsaa ret godt for Skraaven samt for Brettesnæs.
Fra nu af var Veiret bedre indtil den 18de, og der flskedes i denne Tid
ret godt, om end temmelig ujevnt, paa Ijiner for samtlige Vær med Und-
tagelse af Svolvær, hvor de fleste Baade endog undlod at sætte Redskaber,
da der saagodtsom ikke var Fisk at faa. For Hopens og tildels Vaagens
Distrikter var Fisket meget godt den 12te, 13de og 14de, men ligesaa
hurtig som Skreien var kommen til disse Vær, ligesaa hurtig forsvandt
den, thi allerede den 15de var Fangsten især for Vaagene yderst liden.
I det Hele tåget vai- Fisken i Østlofoten ivinter mere end almindelig
urolig og det uagtet, at Synkenøterne hverken nu eller senere i Raft-
sundet skulde skræmme den. vSprut og Smaasild, hvoraf der oftere var
store Masser tilstede i Østlofoten, foraarsagede vel nærmest Fiskens
Uro. Garnfisket holdt sig fremdeles gjenneD^gaaende smaat, om ond
enkelt Baad for Hopen, Henningsvær og Stamsund kunde gjøre god, ja
tildels rig Fangst. Fra den 19de Februar havde man igjen Uveir i
længere Tid, ja i de vestligere Vær var det lige indtil Midten af Marts

— 69 -

Mtiaiied kun en enkelt Dag imellem, at Fiskerne kom paa Søen. Hertil
medvirkede vel ogsaa den Omstændighed, at der i denne Tid kun var
lidet Fisk tilstede for Sund — Servaagen, hvorfra adskillige Baade derfor
tiyttede østover. Naar det lykkedes Fiskerne paa Strækningen fra Bålstad
østover til Vaagene i denne Tid at komme paa Søen, gjorde de i Regelen
god, ja oftere rig Fangst, især for Hopen, Ure, Bålstad, men Udbyttet
blev alligevel lidet, da Søveirsdagenes Antal blev saa faa. Fra 20de til
24de faldt der ogsaa et ret godt Fiske i Raftsundet fra Digermulen til
Løksund, men Mandag den 26de var Fisken strøgen sin Vei, og senere
var der omtrent frit for Fisk i Sundet. Deretter fiskedes nogle Dage for
Brettesnæs, men ogsaa her ophørte Fisket kort Tid efter. Fra 15de
Marts indtraadte der en stor Forandring i Veirforholdene, og Fisket tog
nu Opsving. De overstaaede og enkeltvis natstaaede Redskaber blev den
Dag trukne med jevn, meget god Fangst lige fra Kabelvaagbakken til
Lofotodden. Ogsaa i)aa Garn fiskedes der da meget godt, tildels rigt for
Bålstad, Ure, Stamsund og Hopen— Ørsvaag. For Svolvær, Skraaven
og østenfor liggende Vær var Fisket derimod fremdeles smaat, og vedblev
at være det, med Undtagelse af nogle faa Dage omkring den 20de, lige
indtil dets fuldstændige Afslutning. Enkelt Dag kunde det tildels falde
heldigt for nogle faa Baade, men der var neppe nogen Fisketyngde til-
stede, og østenfor Ørsvaag var Lofotfisket iaar gjennemgaaende smaat
saavel for Garn som Liner.

For Hopen— Ørsnæs faldt der af og til enkelte gode Søveirsdage
for Linebaadene lige indtil de første Dage af April, men efter den Tid
holdt Fisket sig smaat i Østlofoten, og Fiskerne forlod efterhaanden
Værene her, nogle reiste hjem, andre flyttede vestover. En Undtagelse
i saa Henseende tandt dog Sted for Hennings værs Vedkommende, idet
man, efterat Fisket tildels havde været smaat i længere Tid, pludselig
den 7de April igjen begyndte der at fiske godt med Liner paa Gimsø-
strømmen, enkelte Dage endog op iniod Lyngvær. Omkring den 20de
var dette Fiske stærkt aftagende og foregik da langt ind og Vest. I
Vestlofoten holdt Fisket sig meget godt overalt, for enkelte Vær oftere
endog rigt, lige fra Midten af Marts, indtil Opsynet traadte ud af Virk-
somhed, og da Veirforholdene jo var usædvanlig gunstige for Fiskeriet
— fra 31te Marts indtil Fiskets Afslutning saagodtsom ikke en rigtig
Uveirsdag — voxede Partiet i denne Tid hurtigt. Efterhaanden seg dog
Fisken længere fra Land, og mange Fiskere var trætte af det stadige,
anstrængende Arbeide, hvorfor Baadantallet efterhaanden aftog ogsaa i
Vestlofoten, hvor der, da Opsynet hævedes, ikke gjenlaa særdeles mange
Baade, som drev Søen, og inden Maanedens Udgang var Fisket saagodt-
som ganske afsluttet. Da Fisken ivinter var forholdsvis liden og magei-,
er det ikke usandsynligt, at Garnene gjennemgaaende har havt for store
Masker, saaledes at den er sluppen igjennem, og at deri ialfald for
endel maa soges Grunden til det daarlige Garnfiske.

— 70 -

De nærmere Forholde i de enkelte Vær vil 3'derlig-ere fremgaa af
det FoJo-ende :

Raftsundet og Brettesnæs Allerede strax efter Midten af Januar
Maaned likkede man ret godt saavel ved Brettesnæs som ved Dig-ermulen,
men det er vel nvist, om det var virkelig Skrei. lalfald vedvarede
Fisket ikke længe, tlii nogle Dage ndi Febrnar var det ophørt inde i
Sundet og tildels smaat udenfor. Mange stod imidlertid i den Formening,
at der vilde blive Raftsundtiske, og der samledes ikke saa faa Baade.
Disse fiskede den 20de Februar tildels meget godt saavel paa Garn som
Liner fra Digermulen til Loksund, hvorfor der foregik adskillig Tilflytning,
og Opsyn syntes paakrævet. Foranstaltninger hertil blev ogsaa trufne,
men allerede den 24de syntes Fisket aftagende — bedst for Loksund — ,
(lg den 2nde var der saagodtsom ikke Fisk paa de ndsatte Eedskabei'.
Da dette vedblev at være Tilfældet ogsaa de paafolgende Dage, flyttede
Fiskerne og Kjobefartoierne udover til Guldvig og Brettesnæs, hvor der
endnu var lidt Fisk tilstede, men den 8de Marts var alle færdige til at
flytte vestover, og senere forefaldt der intet nævneværdigt Fiske hverken
for Bivttesnæs eller i Raftsundet.

Østnæsf jorden. Skrei opgaves at være fanget i Fjorden allerede
kort efter Nytaar, og omkring Midten af Maaneden fik man i nogle Dage
optil 100 Fisk paa Linesætningen. Efter den 20de ophørte imidlertid
Fisket saagodtsom ganske. Først henimod Midten af Marts Maaned
begjmdte man igjen at formærke Fisk i Fjorden, og de faa der gjenliggende
Baade fiskede da af og til ret godt saavel paa Nat- som Dagliner,
<pecielt i Dagene fra 10de til 27de; men efter den Tid var Fisket misligt
og blev kun drevet af enkelte Hjenifolk og Hadselværinger. Henimod
Midten af April var imidlertid alt Fiske her afsluttet.

Skraaven. Den Ilte Januar blev dei- første Gang sat Redskaber af
2 Garnbaade og nogle faa Linebaade. Trækning foregik den 16de med
Fangst af 180 og 500 Skrei paa Garn og fra 50 til 100 paa Liner. I
den nærmest paafolgende Tid var Udbyttet snarere mindre end større, og
Fisket holdt sig gjennemgaaende smaat saavel paa Lidresiden som Vest-
siden lige indtil de første Dage af Marts. Enkelte Dage tidligere knnde
det vel falde lidt bedre, om end njevnt; men Fisken var urolig, og hvor
man den ene Dag kunde gjøre nogenlunde god Fangst, var den liden
eller ingen den næste. Den 2den Marts var der mærkbar Bedring i
Fisket paa Natliner, Dagliner og Dybsagn, hvorimod Garnfisket fremdeles
faldt misligt Mange nærede nu Haab om godt Fiske, men heri blev
man skuffet, thi efter en Uges Tids Forløb blev Fangsten igjen som
oftest liden, og de fleste Baade flyttede til Vestlofoten. De Garnmænd,
som kunde skaffe sig passende Linebaade, søgte ogsaa derhen for at fiske
med Liner og brugte da sine Garnbaade til Logis. De faa gjenliggende
Baade fortsatte imidlertid Fisket indtil henimod Midten af April Maaned,

— 71 —

()(»• (la (le oiutieiit daj^iig kunde koiuuie paa Soen. opiiaaede de tilsidst at
taa samlet en om end tarvelig' Lot.

Fra Marts Maaneds Begyndelse benj^^ttedes almindeligvis 50 Favnes
Overvandsfløit paa Linerne.

Svolvær. Ogsaa for Svolvær formærkede.>< Skrei omkring Midten af
JanuarMaaned,og den Kule, 17de, 18de og 19de fik man fra. 30 til loO Skrei
paa Liner. Fra nu af blev imidlertid Fisket yderst smaat, og paa Liner som
paa Garn, der forste Gang blev trukne den ol te, var der meget lideii
Fangst saavel i hele Februar Maaned som i første Halvdel af Marts.
Mange fandt det i hengere Tid ikke engang TTmagen værd at sætte nd
Redskaber.

Den lode Marts fiskede endel Linebaade ret godt ind og Vest paa
Hølen, og i de nærmest paafølgende Dage foregik der et noksaa godt
Fiske tæt opunder Svolvær og paa Kabelvaagbakken. Dette blev
imidlertid ikke af lang Varighed, Fisken var urolig og tråk sig hurtig
østover, holdende sig nær Land, og den 20de fiskedes bedst nd for Helle
— paa Natliner optil 500 og paa Dagliner optil 300 — , men den næste
Dag faldt bedste Fiske igjen paa Svolværbakken. Efterat man Skjær-
torsdag og Langfredag havde havt Sj^dvestkuling, og man den 24de kom
paa Søen, var der saagodtsom ikke Fisk at faa for Svolvær. Skulde man
senere faa Fisk, maatte den 'søges Vest for Kaabelvaagbakken, hvor
Fangsten i Eegelen holdt sig fra 40—100, nndtagelsesvis optil 200, paa
Natliner og Dagliner indtil henimod Midten af x\pril. Allerede i de
forste Dage af Maaneden ophorte Garnbruget, der ligesom Dybsagnfisket
for Svolvær iviriter gav et meget daarligt Udbytte. 45—50 Favnes Over-
vandsfløit blev benyttet paa Linerne

Vaagene. 1 sidste Halvdel af Januar drev nogle Linebaade Søen
med et Udbytte gjennemsnitlig af omkring 20, enkeltvis optil 200 Fisk
paa Sætningen. Den 5te Februar tråk man første Gang Garn med Fangst
50 — 150. D^dDsagn kom i Brug fra Ode Februar, da man fik optil 20, og
Dagliner fra 5te Marts, da en Baad fik 300 Fisk. Gjennemgaaende holdt
Fisket sig smaat paa alleslags Redskaber, saavel i hele Januar som
Februar Maaned. Vistnok kunde enkelte saavel Garn- som Linebaade
nndertiden — f. Ex. i Dagene r2te og 13de Februar — fiske ret godt,
men Gjennemsnitsfangsten holdt sig stadig liden. I de første Dage af
JNIarts faldt Fisket jevnei-e og gav Haab om lidt varig Bedring, men den
udeblev. Den ene Da.g kunde Fisket være nogenlunde og den næste for
omtrent intet at regne. Dette var især Tilfældet den 13de Marts. da
samtlige Redskaber omtrent var uden Fangst. Den 15de var derimod
bedste Fiskedag ivinter foi' Vaagene, idet Gjennemsnitsfangsten da var
for Garnbaadene 30'), for Natlinebaadene 150, medens Daglinebaadene
omtrent alle var lastede. Den 16de var imidlertid Gjennemsnitsfimgsten
for Garn og Liner kun 50 Fisk og Daglinefisket meget ujevnt. Senere
holdt Fisket sig smaat for alleslags Redskaber. I Begyndelsen af April

— 72 —

tog Natlinefisket sig iioget op og blev derfor fortsat indtil omkring den
20de med en gjennemsnitlig Fangst af 50—70 Fisk, kun enkelt Dag lidt
mere. Garnfisket for Yaagene niaa ligesom for de østenfor liggende Vær
ansees for ganske mislykket ivinter; men heldigvis %ttede Størstedelen
af Gainbaadeiie nogenlunde tidligt i Fisket til Vestlofoten, hvor de for
endel opnaaede at bode paa den ringe Fangst for Vaagene. Fløit blev
kun lidet anvendt paa Redskaberne.

Nogeii storre Fisketyngde antoges almindeligvis ikke at have været
tilstede ivinter hvej-ken paa Hølen eller for Vaagene.

Ørsvaag, Ørsnæs, Hopen og Kalle. Liner blev første Gang trukne
den Ote Januar af en Eaad fra Ørsvaag med Fangst af 50 Skrei paa
natstaaet Brug. Næste Dag tråk 3 Baade Tonætters Liner med Fangst
omkring 70. Efter nogle Dages Uveir iik man paa overstaaede Liner
den 12te optil 125. I den nærmest paafolgende Tid fiskedes stadig lidt
bedre og bedre, men nogen Fisketyngde 'antoges ikke tilstede. Den
31te Januar var Fangsten imidlertid meget god, paa Garn fra 800—1300
og paa Natliner fra 100— GOO, gjennemsnitlig 300, men allerede Dagen
efter var den betydelig mindre ; dog var den som Regel nogenlunde tilfreds-
stillende indtil Midten af Marts Maaned. Fra den 15de blev imidlertid
Fisket ujævnt og som oftest sraaat for saavel Garn som Liner. Den ene
Dag kunde man fiske ret godt, men den næste fik man omtrent ikke se
Fisk, idet denne stadig flyttede Plads. Snart var den langt indpaa, snart
nærmere Land, snart østpaa og snart vestpaa. Dybsagnmændene, der
kunde følge den fra Dag til Dag, fiskede i denne Tid meget godt. Fra
den 26de Februar indtraadte heri en Forandring, idet Fisken da ligesom
begyndte at stø sig paa Strækningen fra midt paa Linehavet østover
henimod Kabelvaagbakken, og Gjennemsnitsfangsten saavel paa Garn som
Liner gik op til 500 Fisk, medens Dagline- og Dybsagnbaadene i Regelen
var lastede og tildels maatte fragte endel af sin Fangst iland. Omend
ikke altid lige jævnt holdt Fisket sig fra nu af meget godt, oftere rigt,
for alleslags Redskaber indtil 16de Marts; kun Skade, at Veiret i denne
Tid saa ofte hindrede Bedriften. Senere var Garnfisket stærkt aftagende,
og allerede den 22de, da Paasken begyndte, sluttede nogle Garnbaade,
medens en Flerhed af dem samt endel Linebaade da flyttede vestover.
De gjenliggende Natline- og Daglinebaade fortsatte imidlertid Fisket
efter Paaske, og Fangsten var fremdeles ret god, om end adskilligt af-
tagende henimod Midten af April Maaned. De fleste Linebaade sluttede
da ogsaa Fisket væsentlig paa Grund af Agnmangel.

Fløitgarn blev ikke benyttede, og paa Linerne brugtes som Regel
hele Fisketiden fra 10—20 Favnes Bundfloit.

Henningsvær. Da Natliner den Ste Januar første Gang ivinter
blev trukne for Henningsvær, var Fangsten 70 Skrei. Den 16de Januar
fik omkring 40 Baade fra 30—150. Første Garntrækning fandt Sted ved
Bredskallcn den 31te Januar med Fangst af omkring 1500, og samme

- 73 —

Dag- ftk Lmebaadene tVa 20 til fuld Last,. I hele Februar Maaiied
fiskedes .som Regel iiog-enlunde godt, dog temmelig iijævut, især paa Gani,
selv i)aa de bedste Soveirsdage, paa samme Tid som Uveir ofte hindrede
Bedriften. Fra Begyndelsen af Marts Maaned blev Gjennemsnitsfangsten
større, og Fisket faldt jevnere paa alleslags Redskaber, dog bedst paa
Liner. Omkring Midten af Maaneden nærede man godt Haab om Fiske
paa Strømmen, og den 20de foregik der et tildels rigt Fiske, men allerede
den 21de var der igjen omtrent ikke Fisk at faa.

Efter Paaske begyndte Fisket snart at aftage, og adskillige Baade
afklarerede, medens andre flyttede vestover. De gjenliggende Baade
fiskede dog oftere tildels meget godt, men Fangsten faldt meget ujævnt.
Den 10de April stod Fisken igjen paa Strømmen, og den 13de foregik
bedste Fiske paa Rørviken op imod Lyngvær.

Dagen efter var Fisken segen Vest paa Strømmen, hvor man vedblev
at fiske meget godt, enkeltvis endog rigt, endnu en 8 Dages Tid, men
senere maatte man langt ind og Vest for at gjøre Fangst, og henimod
Slutningen af Maaneden ophorte Fisket.

Stamsund, Stene og Ure. Første Prøvetrækning foregik 4de Januar
med et Udbytte af 40 Skrei. I de nærmest paafolgende Dage blev Soen
drevet af nogle ftia Hjemmebaade med vexlende Udbytte fra 20—80 Fisk.
Den 8de ankom de første fremmede Fiskere, og fra den Ilte begyndte
regelmæssig Drift af samtlige tilstedeværende Baade. Fangsten var
almindeligvis fra 50—200 indtil omkring den 20de, da den var adskillig
mindre, hvilket den vedblev at være indtil 7de Februar. Paa de over-
staaede Redskaber fik man den Dag optil 800 Fisk paa Garn og 500 paa
Liner, og naar man efter den Tid uhindret af Veirforholdene fik An-
ledning til at komme paa Soen, fik man som Regel paa alleslags Red-
skaber — dog især paa Liner — god Fangst lige indtil Marts Maaneds
Udgang. For Ure faldt Linefisket kanske jævnest, og saavel der som for
Stene og Stamsund maatte det hyppigt betegnes som rigt, hvilket forresten
ogsaa oftere var Tilfældet for Garnfiskets Vedkommende.

Med April Maaneds Begyndelse aftog Fisket især paa Garn, og
mange Garnbaade sluttede eller overgik til Linebi'ug. Linefisket fortsattes
derefter under de gunstigste Veirforholde lige indtil de sidste Dage af
Maaneden .og gav den hele Tid et godt^ om end noget njævnt Udbytte.

Lidt over Midten af Maaneden ophorte saagodtsom alt Garnbrug.
Fisken stod fra Midten af Marts og henimod Fiskets i\.fslutning ganske
nær Land, ja oftere klods under de yderste Holmer.

Kun Bundredskaber blev benyttede.

Bålstad, Mortsund. For Bålstad tråk en Baad Liner den 10de Januar
og fik 230 Fisk. Den Ilte var Fangsten for endel Baade 50—150, og
med lignende eller kanske lidt bedre Udbytte blev Soen dreven indtil
den 20de, da enkelt Baad fik 400 Fisk. Da man den 30te efter 8 Dages
Landligge tråk Redskaber, var Fisket smaat, og saaledes vedblev det

— 74 —

som oftest at være iiidlil Midten uf Febniar. Da toj^- Liiieiisket sig- op
og- var jæviit godt, iiaar V(^irforll()ldene tillod Fiskerne at komme paa
Soen, men det liændte ikke ofte. Fra Marts Maaneds Begyndelse begyndte
man ogsaa at faa Fisk paa Garnene, ligesom Linefisket fra nu af holdt
sig meget godt og efter Midten af Maaneden oftere faldt rigt saavel for
Bålstad som Mortsnnd lige indtil lienimod Midten af April.

Garnfisker var ikke saa jævnt som Linefisket, men det faldt dog
oftere meget godt, tildels rigt, specielt omkring IMidten af Marts Maaned.
Endnu i forste Hah'del af April fiskede Garnene ret godt, men der vai-
paa den Tid kun faa Baade, som benyttede dette Redskab. Efter 14de
April begyndte Fisket at aftage, og de fremmede Fiskere afklarerede
efterhaanden, hvorimod Hjemfolket vedblev at drive Soen indtil lien-
imod Maanedens Slutning med et, om end ujævnt, dog som oftest godt
Udbytte.

Floitning af Redskaberne vides ikke benyttet.

Nufsfjord og Sund, Allerede i den første Halvdel af December
mente man at have faaet Skrei for Suiid ganske nær Land. Strax efter
xsytaar b'egyndte Hjemfolket at drive Soen med et Udbytte fra 40 optil
300 Skrei, men Veiret hindrede ofte Bedriften, og der kom ikke noget
regelmæssigt Fisk*^; igang før henimod Maanedens Slutning. Den oOte
og 31te fiskedes ret godt paa Liner for Sund, mindre for Nufsfjord, og
paa nogle Garnsætninger fik man da optil 200 Fisk. Omtrent paa samme
Maade holdt Fisket sig i forste Halvdel af Februar, men den Iflde og
17de var Linefisket adskilligt bedre, medens Garnfisket da var meget
smaat, hvilket det vedblev at være saagodtsom under hele Fisket. Ogsaa
paa Liner aftog Fangsten efter 20de Februar især for Sund, og den holdt
sig gjennemgaaende liden indtil Midten af Marts Maaned. Den lode
mærkede man væsentlig Forandring til det Bedre, og fra nu af var Line-
fisket rigt indtil Maanedens Ildgang. Oftere var det kun de færreste
Baade, som kunde tåge af, og flere fik 2 Laste om Dagen især for
Sund, hvor Fisket foregik saa nær Land, at man satte Linerne ovenom
Sundljoen, ja lige ud for Indlol)et til Havnen. Ogsaa i Apiil Maaned
var Linefisket meget godt, enkelte Dage endog rigt for Nufsfjord, hvor
Garnmændene i den første Halvdel af Maaneden undertiden kunde gjøre
god Fangst, men en Aftagen i Fisket var dog mærkbar, og Agnnmngel var
ofte saa generende, at flere Linebaade alene af den Grund maatte slutte kort
efter Midten af Maaneden. Mangt- fortsatte dog fremdeles og fiskede
godt, især for Nufsfjord, lige indtil Maanedens Udgang, naar Skjælagn
ell nr Lodde kunde faaes.

I Regelen l)lev kun Bundredskaber benyttede.

Reine og Sørvaagen. De forste Trækninger, der foregik for Reine
den '.'de Januar, viste, at der var konimen Skrei under Land. idet Fangsten
paa natstaaedc Liner var fra (iO oi)til 150 Fisk. Omkring Midten af
Maaneden fik man for Sørvaagen 40—100 paa 2 Stampe Line, og den

— 75 —

^Dde fiske(ks godt p;ia hele Str;i'kiiiii«;iin tVa Reine vestovei'. Etter den
laiig-e Uveirsperiode, som nu indtiaf, var Fangsten liden paa de Redskalær,
som blev trukne i de sidste Dage af Maaneden, og- nogen nævneværdig
P)edring- mærkedes ikke før 12te Februar, da Lhiefisket gav et Udbytte
af gjennemsnitlig 200 P'isk pr. Baad, medens Garntisket fremdeles var
misligt. I negle Dage holdt Linetisket sig ret godt, men da man den
28de efter Landligge i hengere Tid igjen fik trukket Redskabei-ne, var
der saagodtsom ikke Fisk. Mange Baade tl3^ttede nu østover saavel fra
Sørvaagen som Reine, men da der den 15de Marts foregik et stort Op-
sving i Fisket, vendte de strax tilbage. Fra nu af var saavel Nat- som
Daglinefisket især for Havnø- Reine meget godt og faldt fra den 20de rigt
over hele Distriktet. I længere Tid var der ingen Garnbaade tilstede,
men i Begyndelsen af April foregik nogle Garntrækninger med en ujævn
Fangst af optil 500 Fisk. fiffer den Tid blev Udbyttet for de faa tilstede-
værende Garnbaade igjen som oftest lidet, hvorfor Brugen af dette Redskab
snart ophorte. Linefisket derimod holdt sig rigt for Reine indtil de første
Dage af April, men for Sørvaagen nogle Dage længere, hvorefter det
paa begge Steder blev aftagende og mere ujævnt Det fortsattes dog med
ret godt Udbj^tte lige indtil de sidste Dage af Maaneden, da de fleste
tildels af Mangel paa Agn afsluttede Fisket, uagtet der endnu var ret
god Fangst at faa Fra Midten af Marts stod Fisken ogsaa for denne
Strækning tæt under Land, hvorved det i Foiijindelse med det gode Veir
oftere l)lev muligt at gjøre to Reiser iland om Dagen og samtidig at
bruge baade Nat- og Dagliner, hvilket sidste Redskab som bekjendt
næsten aldrig bruges i Vestlofoten.

b. Udbyttet.

Udbj^ttet af Aarets Lofotfiske kunde ved dets Afslutning anslaae.s
til omtrent 28'/. Million Fisk, UtiOO Hektoliter Lever, 24;550 Hektoliter
Rogn og 12 300 Hektoliter Medicintran Denne blev tilvirket ved 69
Damperier, hvoraf 46 paa Land og 23 ombord i Fartøi. Af Fiskepartiet
var ombord 24 '/j Million saltet til Klipfisk og 4 Millioner hængt. Desuden
var der indsamlet til Guanofabrikation omtrent 20 Millioner Torskehoveder.
hvoraf der som sædvanlig øgsaa blev hjemsendt flere Millioner til Kreatur-
foder.

Værdien af samtlige forannævnte Fiskeprodukter kunde anslaaes til
omtrent 7 Millioner Kroner.

Foruden ovennævnte Kvantum blev der antagelig fortæret i Lofoten
eller hjemsendt til Husbrug omtrent V-t Million Fisk.

Fra Henningsvær blev omkring 5 000 Stykker lindsaltet Skrei
i Kasser expederet sydover, hovedsagelig til Kristiania.

Efterfølgende Tab. XLIV viser det aarlige Udbytte at Fisk, Lever
og Tran samt Antallet af Fiskere i de sidste 15 Aar.

76 —

a

2

o

o

o

•o

o

i.O

o

o

1 -«^

»— '

lO

co

co

PJ

>o

o

IQ

1--

Ol

1—*

q

CC

•S r.

!l

(N

T— t

d

'^^

d

d

ei

co

oi

CO

co

co

cc'

oi

'■ .2 rt

1 — 1

1— 1

T— 1

r— 1

1— 1

1—1

T-H

-c ^

(U

>H

1^

TS

a

-*-*

q

lO

q

•*

I-(

c^

•^

o

^

CC

,_,

CC

CC

t^

H

1—1

ei

1-H

o

d

co

id

co

co

-h

,-^'

-+■

■4

Cl

t-'

^

o

'^

CM

1—1.

T— 1

1— 1

Ol

Ol

01

co

T-l

r-H

T-(

a

o

C5

o

1 't

o

o

O

>o

Ci

lO

q

CC

>o

»c

t~

rt

co

co

id

^'

d

CT.'

1— i

co

co

co

co

oi

co

l-H

'^

SJ

o

•^

<M

1— 1

Ol

-t

co

co

01

>n

Ol

01

co

T-H

0;

r;:;

c

o

o

,— ,

O

o

o

■ — ■

^^

1^

■■^

■:^.

"-^^

1 Tc

!lI

4

>o

r/:)

(^1

O

o

o

.o

o

.c

lO

lO

s

. ^

^

^

Oi

o

i—

L-

es

1-;-

--t

iC

lO

iC

iO

iQ

co

s-

< (D

1

T— 1

1

1

1

1

1

j

i

1

i

"1

1

"o

f

i^ >■

1

!

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1 •^

a>

lO

o

<å>

o

c

>

i 0^

l-H

GO

o

o

(^

o

)0

lO

GO

t—

t

co

lO

■^

co

co

CM

01

Ol

OI

OI

oq

'^

! t-5

t

c

o

o

o

o

Ol

,^,

Ol

,3

.0

Ol

~.

^^

,:3

01

L^

"o

5

l^

:^

'~t

•o

o

l-

co

1— 1

l^

co

5?

-+

l-H

l-H

fc

Oi

lO

c^'

— '

'X'

iC

lO

^

T— (

T— (

l-H

T-H

;■

1,

^

o

o

, ,

, .

o

o

o

^

0)

r

H i^

o

' — '

(^

o

o

' — '

c^

.0

(^

3 ^

1^

L —

iC

co

:^-

' — '

L-

01

01

(^

1 fl

't^

iC

L^

l^

l^

'-0

1— 1

c

fr^^

1-

1— 1

co

1—

co

"Sl

c

3 'So

CM

CM

OI

^^

^~

CM

co

Ol

CM

T— 1

co

01

^^

01

OI

o

'■• H

<!

^

Ol

1-^.

Oi

»— 1

'JO

>0

o

L--

co

-f^

co

01

■"O

^

ro

lO

-t^

CM

Ol

OI

co

T 1

OJ

01

1-

CTj

.co

CJ>

^ 1

co

—f

Ol

l^

o^

c^

co

co

co

u

■■

l^

w

co

1— 1

l-

c5

co

co

1—1

co

co

H

Ol

CM

CM

co

CM

Ol

Ol

Ol

co

co

co

co

co

CM

01

c

;^

«5

:

-1

'

■i

■<

ti

o

l-H

Ol

co

'+

•o

co

t^

co

-y

. — 1

o^

co

3?

co

co

co

co

■CO

CO

co

co

GO

06

Oi

cv-

o»

Ci

co

co

co

co

1— 1

■X'

co

1 — 1

co

T— 1

I— I

O)

GO

co

co

co

co

1 — 1

ao

^1

a

c^

rt

■TH

<5

fcf)

QJ

5b 5

Ol rt
Tl

n q

1^ \-.

— 77 —
Tab. XLV viser, livormeg-et der er opfisket i de forskjellige Maaiieder.
Tab. XLV.

Opfisket Kvantum.

A a r.

Januar

og
Februar.

Mart.s.

April

lalfc

til 14cle.

efter 14de.

Millioner Stykker.

1 Gjouneni.suit 1871—1890 . . .

5.0

16.8

3.7

0.7

26.2

'lo

19.8

62.7

14.7

2.8

100

1891

0.8
3.8

15.4

73.3

4.6
21.9

0.2
1.0

21.0

"/o

100

1892

3.7

22.7

9.8

60.1

2.3

14.1

0.5

3.1

1G.3

0/
'0

100

1893

5.3
19.6

19.8

73.4

1.0
6.9

0.3

1.1

27.0

/o

100

1894

/o

5.0

17.5

13.G

47.7

8.0
28.1

1.9
6.7

28.5
100

XLVI indelioldcr Opg-ave over Udbyttet af Fisk, Levei-, Medicin-
traii og Rogn for hver Uge. Antallet af Trækningsdag-e i Ugen er anført
længst tilhøire.

Tab. XLVI.

Ugen, som
endte den

Ug-entlig-e Opg'aver over Udbyttet for 1894.

Fi.sk.

lalt.

Heraf

saltet.

Ugen.'?
Fiske.

Millioner Stykker.

Hektoliter.

Dage
Trækuinji.

Q

Fuld.

Delv.

Fuld.

Delv,

Januar
Februar

Marts

April

27
3
10
17
24
3

10
17
24
31
7
14
21
28

0.201

0.601

1.077

3.012

4.112

6.722

9.218

12 050

16.303

18.571

23.400
26.500
28.000
28.500

0.110

0.200

0.501

2.070

2.886

4.951

7.622

10.215

13.937

15.892

20.293

22.900

24.200
24.500

0.261
0.340

0.476
1.935
1 .100
1.010
3.496
2.832
4.307
2.208
4.829
3.100
1.500
0..500

556

50

1108

108

1672

345

3170

1329

3820

1993

4788

2713

6409

4460

7920

5356

10746

6770

11205

8160

13200

9964

13500

11697

13900

12231

14600

12300

466

1026

1963

5343

6926

9632

14425

18794

23025

24200

24300

24300

24300

24300

Vi

v.

Vi
Vi

73

V2
V-2

Vi

"/o

Vi

Vo

"/l

7-2

V3

Vi

V.2

V.-i
Vi
'Vi

Vo

V2

Vo

Vi
V'.

A u m. Medieintrancn er ikke medregnet i Leverpartiet.

— 78 —

Skroicii var tVa Begyndelsen at' Fiskrt rot fyldig' og stor, men
seiiei'p 80111 Regvl ualiiiindelig- liden. Enkelte Dage kunde der for et og-
andet Vær faaes stor og fed Fisk, men efter en eller to Dages Forløb
var deniK^ igjen borte. I den sidste Tid af Fisket skal den Skrei, man
tik i Østnæsf jorden, have været temmelig stor. Leverholdiglieden var
allerede i Januar usædvanlig liden og Leveren dertil fattig paa Fedtstof
Af Garnfisklever skal man dog en kort Tid have udvundet indtil
50 Vo Medicinti-an, men Gjennemsnitsprocenten af den kan neppe sættes
liøiere end til omkring 42. Leveren i Linefisken var imidlertid betydelig
magrere, og for flei'e Vær er den anført at have givet undertiden endog
kun 30 Vo Medicintran. Gjennemsnitlig gik der formentlig omtrent
2.fj5 Hektoliter Lever til 1 Hektoliter Medicintran.

I efterfølgende Tab. XLVII er anført det antagelige Udbytte af
Fisk ved livei- Uges Slutning i de sidste 5 Aar.

Tab. XLVII.

Lofotfiskets Udbytte i

Millioner.

1890.

1801.

1892.

1893.

1894.

Maaned.

Sh

^^

in

u

' p

<u

<v

V

<v

s i S

^

a

fl

a

a

a

a

a

p

o

o

a

o

a

o

a o

c«

■"]

rt

r2

c;

; — ;

ei

^

'^ r2

«

s

fi

S

«

s

P

i

« ! s

1

0.52

. 7

0.31

6 0.52

4

068

3 0.60

Februar.

8

0.94

14

0.40

13 1.10

11

1.30

10 1.08

15

l.GO

21

0.52

20

1.82

18

2.90

17 3.01

22

3.40

28 0.84

27

3.69

25

4.20

24| 4.11

1

5.03

7 2.28

5

6.46

4

7.0

3

5.72

8

7.64

14

G.18

12

8.33

11

10.2

10

9.22

Marts.

15

12.28

21

10.59

19

10 36

18

16.2

17

12.05

22

18.53

28

15.74

26

12.21

25

21.6

24

16.36

21)

24.50

—

—

—

—

—

—

31

18.57

5

28.01

4

I'.t.l7

2 13..50

1

25.1

7

23.40

April.

12

28.07

11

20. 6G

9

15 04

8

26.3

14

26.50

15

30.00

18 21.00

16

15.80

15

26.7

21

28.00

—

—

—

—

23

16.25

23

27.0

28

28.50

Tab. XLVIII viser Lofotfiskets Udbytte af de forskjellige Produkter
gjennemsnitlig i 1881—1885 og 1886—1890 samt i de 4 sidste Aar.

— 79 -

Tab. XLVIII

Lofotfiskois U(ll).y((o, ihcrcguot Fisket c-fter ]4(le April.

1— 1

Heraf

o

5t .3

Ol

A a r

.ii

co

5

4

El

- s

Miliionpr Stykker.

10 ilekloliler.

'C

>-<

I (;jf'iinonisnit ]S81— 85

23.7
27.5

20.2

3.5

17.3

28.4

3.23

1G.5

25.0
14.1

14.3
195

7.»

5 so

1 (IjemienisniL ISSfi- 00 . .

23.5

4.0
2.1

3.5
3.8

4.0

15.5

295

13.10

6.21

1891 ....

1892 ....

1893 ....

1894 ....

21.0
16.:!

27.0
28 5

189
12.8

232
24.5

IGs

12.2
17.7

20.0

1 9 r,

17.4

3i.i
24.4

18.2.)

8.10
18.00

12.30

0.08
4.30

6.00

7.00

Fordelingen af det erholdte
distilkter vil sees af Tab. XLIX.

Kvantum for de forskjellige Fiske-

Tab. XLIX.

Opsynsdistrikt.

Udbyttets Fordeling' paa Opsynsdisti-ikterne.

Fisk.

1

1 ^

4J

! u

fl

! ^

^

1000 stykker.

Lever.

Hektoliter.

:^ c3

Rogu.

Hekto].

Million
Hoveder.

Brettesnæ.s ogSkraavcn
Ø.stnæsfj Olden . . .

.Svolvær

Kabel vaag og Stor-

vaagen

Or.svaag, Ørsnæs, Hopen

og Kalle

Henningsvær . . . .
Stamsi;nd og Stene

Ure

Bålstad

Niifsfjord

Sund

Keiue

Sorvaagen

0.500

0.130

0.300

O.S80

0.040

0.340

0.81»

0.110

0.500

] . 180

0.430

0.330

2.3.50

0.600

■1.600

4.500

1.700

2.700

4.320

2.8. '0

1-250

1 .250

0.350

870

3 181

0.480

2.700

2 590

0.090

2 500

2.070

0070

2.000

2.460

0.080

2.380

3 110

0.030

3.080

28.500

6.910

20 550

0.070

0.420
0.150

0.100

270
0.030

850 850
5301 350

1)2000

1.040

2000

4480
8000
7000
2380
4700
3500
3880
3600
410
46000

2000

1750
7000
6720
1480
2000
1200
2300
1950
1800

31400

540
100
700

1400

2600

6000

6000

1250

3180

1000

1040

640

900

24360

0.3
0.2
0.5

1.0

1.5
2.5
3.7
1.0
2.7

2o

1.8
1.4
1.4

20.0

0.2

0.1
Ol

0.1

0.0

0.5
0.5
0.2
0.4
0.3

0.1

0.5
1.0

4.0

') Tilforscl Ira andro Vær.

— 80

Tab. T; giver Oversigt over det procentvise Forhold mellem Udbyttet
f(»r (le forskjellige Brug" og Antallet af Fiskere ved dis.se.

Tab. L.

Forholdet mellem Brugenes Udbytte.

A a r.

Garubrug.

Linebrng.

Dybsagn.

Fiskere.

Fisk.

Fiskere,

Fisk.

Fiskere.

Fisk.

pCt.

I Gjeuiieni.snit 1871 — 1880

50.4

48.7

39.0

45 G

10.0

5.7

1881—1891
1891
1892
1893
1894

35.1
445
43.2

42.8
38.0

31. .r.

46.8
354
40..T
24.2

50.3
47.4
48.7
49.5
55.7

64.G
48.1

01.7

55.8
72.1

8.G

8.1
- 8.1

7.7
6.3

3.9

5.1

2.9
3.9
3.7

Der faldt altsaa gjeniiemsnitlig" 664 Fisk pr. Garnmand, 1345
pr. Linemaiid og 612 pr. Dybsagnmand. Herved er imidlertid at bemærke,
at adskillige Garnmænd overgik til Linebrng, og at ligeledes Dybsagn-
folket oftere drev Liner ved Siden af, hvorfor Udbyttet i Virkeligheden
var nog-et jævnere fordelt, end foranstaaende Tal ndviser.

Mandslotterne lindes anførte i efterstaaende Tab. LI.

Tab. LI.

Mandslotter

for 1894,

angi

^et i

Kroner.

Høieste.

Middels.

L

avest

é
a

3

e.

d

(fl

>5

Opsynsdisirikt.

6

fl

ei
co

-

fl

bC

Anmærkuing.

«

«

P

Iberegnet Fangst i Øst-

næsfjorden. Fiskerne i

Skraavcii ....

200

200

150

40

60

80

—

25

40

Østnæsfjorden havde
Linelotter omtrent som
v i Svolvær.

Svolvær ....

100

200

—

30

60

—

10

16

—

Vaagen e ....

220

300

150

50

100

70

15

25

20

Hopen

400

700

400

200

400

250

75

250

100

Henningsvær . .

500

800

300

240

350

200

80

100

100

Stamsund. . . .

500

840

—

1.50

500

—

60

300

—

Stene

400

700

300

120

500

150

60

300

100

Ure

400

860

360

200

500

200

150

300

150

Bålstad

300

800

—

100

4.50

—

100

200

—

Nnfsfjord ....

280

1200

—

200

670

—

100

280

—

Sund

250

1200

—

200

070

—

120

300

—

Garn og Dybsagn blev
lidet benyttet for Reine

Keine

200

800

—

146

480

—

80

220

—

Sørvaagen . . .

—

810

—

—

530

—

—

170

—

og saagodtsom ikke for
Sørvaagen.

— 81 —

Som man af Tabellen vil bemærke, blev Bruttolotterne ivinter
ualmindelig smaa for Skraaven, Svolvær og- Østnæsfjorden. Der var dog
ikke saamang-e Baade, som blev liggende her hele Fisketiden. Største-
delen deltog vistnok ialfald en kortere Stund i det rige Fiske i Vestlofoten
og forbedrede paa den Maade sit Udbytte noget; men der bliver altid
endel Smaabaade, som ikke kan drive Fiske uden ved de østligste Vær,
og for dem blev Vinterfortj enesten i Lofoten yderst tarvelig. Adskillige
Baadlag kunde derfor ikke engang dække Fællesudgifterne f. Ex. til
Agn, Hus, Mel etc, og da desuden en stor Del af Linemændene nordenfra
sædvansmæssig pleier at tåge paa Kredit i Lofoten, hvad de tiltræuger
saavel til Redskaber som til eget Ophold under Fisket, maatte mange
reise hjem med stor Gjæld til Handelsmænd og Væreiere. Disse
eftergav ofte endel af Fordringerne eller nedsatte Husleien til det Halve,
foråt saamange som muligt kunde faa ordnet sig.

Tab. LII viser det gjennemsnitlige Fangstudbytte pr. Mand i
Tiaaret 1881 — 1890 samt i de 4 sidste Aar.

Tab LII.

Aar.

Gjennemsnitsudbytte pr. Mand.

Stykker Skrei.

Kroner.

I Gjennemsnit

1881—1890

856

203

1891

691

220

1892

540

143

1893

1012

225

1894

1017

250

For Fiskernes Vedkommende maa altsaa Lofotfisket ivinter siges
gjennemsnitlig at have givet et endog meget godt Udbytte. Efter hvad
der er indberettet, skal Agnforbruget have udgjort omtrent 35 000 Tønder
fersk Sild, 3 500 Tønder Lodde samt omtrent 5 000 Dunke — omtrent
V4 Tønde — saltet Skjæl, foruden hvad der er forbrugt af saltet Sild,
Skjæl og andet Agn, som Fiskerne selv har medbragt til Lofoten. Den
ferske Sild tilførtes fra Øxfjorden, Eidsfjorden, Raftsundet, Tysfjorden
samt Folden, .og den blev betalt i Lofoten med fra 5 til 10 Kroner
pr. Tønde, gjennemsnitlig antagelig 6—7 Kroner.

Lodden førtes fra Finmarken og blev i Begyndelsen betalt med
indtil Kr. 30.oo pr. Tønde, men senere gik Prisen ned til Kr. 15.00.

6

— 82 —

Efter disse Priser beløber Forbruget af fersk Sild, Lodde og Skjæl
sig til omkring 370 000 Kroner, Naar hertil kommer Forbruget af saltet
Sild, Blæksprut og Blæksprntlever samt uskallede Skjæl, kan formentlig
Værdien af Agnforbruget anslaaes til 400 000 Kroner eller gjennemsnitlig
lidt over 26 Kroner pr. Linefisker. Enkelte Baade har opgivet Agn-
foi"brnget indtil Kr. 40,oo pr. Mand, men det er vistnok knn Undtagelsei'.

I den sidste Tid af Fisket var der Agnmangel saagodtsom overalt.

c. Priserne.

De ved hver Uges Slntning ivinter noterede Priser i de forskjellige
Vær findes anførte i Tab. LIII.

Tab. LIII.

83

Ugen, som
endte

Prisen paa Fisk, Lever, H

iveder og- Rogn

a

te

Si S

v. o

s

0)

a
.a

CC

>

a

Oi
rv

O

Hennings-
vær.

F

H

F

H

F

H

F

H

F

H

F

H

F

H

L

U

I.

R

L

R

L

R

L

R

L

R

L

R

Januar 27
Februar 3

— 10

— 17
• — 24

Marts 3

— 10

— 17

— 24

— 31
April 7

— 14

— 21

— 28

16

-

22

-

16

30

16

25

15
8

15-16
15—17

30

15-16

8

16-18

20

16

20 25

8
16

8-9
17—19

8
16

8
17-20

25

9
18-19

17—18

7—9
16—18

30

8

16

8

16

8-10

15—18

8
16-20

9-10

17—20
9—10

16—19

9

17—18

8—10

16—19
S— 10

18-20

8—11
16—19

25-30

9-11
17-20.6

10

18.6

9

17—18

9—11
16—19

30

10—11

18—20
11—12

17-22

10—11
17—20

10

18

10-11
19—23

30

9—10
17-20

30

9—12
16—20

30

25-30

11-12
17-23

-

11—14

19-23
15—17

20—24
15—17

20—22

11—12
20-25

>)6
25-30

11-13
18-21

1)5-6
35-40

12—15
21-26

11-14
18-25

12
20—22

12-15
21-24

1)5-7
30

12-15

19-22

1)4-6
35

14—17
18-21

14-17
21-26

13—16
22-23

18-20
21-24

1)4-6
80

13-16
22-24

1)4-5
30

15—19
22-23

17-19
23-25

14-17
22

15-17
18-20

20-22

18-21
21-22

21-22
30

15--1S
22-24

22-24
30

16-17
20-21

26-27
30

18-20
23-25

20-25

-

15—17

20
12

20-24

17-19
16

21-22
40

17-19

17-20
16-18

20-22

12-16
20-22

25-27

17-20
15-22

24-30

16-17

21-22

18-20

12-16

13—20
15-20

24-30
25

11—15

12-17
10

24-30

•) Pr. Hektoliter løs Rogn.
A u m. Tallene betegner :

For Fisk Kroner pr. 100 Stykker.
» Lever — » Hektoliter.
» Rogn — » Tende (saltet).

- 84 —

ved liver Uges Slutning

• 1894

i

i

CC

é

^

ni

u
o

1

TS

02

6

>
u
Sl

æ

F

H

F

H

F [ H

F

H

F

H

F

H

F

H

L

R

L

R

L K

L

R

L

R

L

R

L

R

25

15-16

40

16.5

25-30

16

30

16-17

40

16
15-16

30

10
15-16

25-3(1

17—20

16-18

8
16

16-17

11-18

-

8
16

8
10-16

8
15-16

8-10
16-18

9

16-17
9

17

30

11
16—17

10-12
16—20

8
17—19

8
17

30

8-9
16-17

8-10

17—18
8-10

17—18

8—10

16-17
8-10

16—18

10-12
18-20

9-12
17.B-19

25-30

8-10

18-20
8-10

15-17
8-10

17-22

8-9

17-18
8-9

17

9
17

10-13
14—20

10-12
17-20

8-10
18-18

9
16-17

30

9-10
17

11—13

14-25

11—12
19-23

30

9-10
17-18

9-10
18-19

9

17-18

9-10
17

14—17
16—25

13-16
21-24

11-12
19—23

30

9-10

18-20

9-11
18-21

9
19—20

10
20-21.5

15-17
18—24

15-16
20-24

12-14
20-22

25-30

11-12
18-20

40

11-12
18-21

30

11
19-20

10-12

18-20

_

20—31

—

15-17
20-24

17-18
20—23

16-17
20-23

30-40

16-17

18-19
16-17

19-20

13-14
18-20

15-16
20—22

30

12-14
20-21

17—20
19-25

17—18
20-22

16-18

19-23
16-21

16-22

12-14
19-25

40

17—18
20-23

13-14
18—21

17—20
15-23

20-26

17—18
16-17

20-24

27
30-40

16-17
16-18

16-20
16-21

17—18
17-19

15—21
15-19

12-20
15-20

20-28
25

14-15
15

25—27
30

12—21
15-18

25-29
30-35

10-12
16-18

40

15-17
16—18

25-28
40

16—18
14—16

15-16

14.-16
12-14

11—15
13-16

24-30
25

10-11

24-27

10-16

25-29

10-12
10-12

25-28
40

13-15
12-14

25—28
40

12—14

23

10

24—30

25-28

11

25-28

— 85 —

Gjennemsnitsprisen paa de forskjellige Fiskeprodukter samt paa
Ag-ii viser følgende Tab. LIV.

LIV.

Opsyustlistrikt.

Gj eunemsaitspriser i 1894 aagivet i Kroner.

Fisk.

fl

pr.

100 Stkr.

H,

P-

H

p. H

Agn.

^■

Ti

U

fl

m

«

m

0)
'13

4^

fC

""^

^

"3

m

05

^q

m

1-3

pr. Hektoliter.

co

Skraaven .

22.0

20.5

Svolvær . .

23 6

22.0

Vaagene

21.0

19.0

Hopen . .

22.0

20.0

Henningsvær

21.5

18.9

Stamsund .

21.2

18.8

Ure . . .

20 9

19.9

Bålstad . .

21.0

19.5

Nufsfjord .

20.0

17.9

Sund . . .

19.5

17.5

Reine . .

20.0

19.0

Sørvaagen .

20.0

19.0

17.0

17.1
18.0
17.0
18.0
17.1

16.0

16.0
18.0

13.8
14.5

13.0

16.5
14.5
13.5
11.8
11.9
11.0

12.0

19.5

21.0

21
20.0
20.0
21.0
21.0
22.0

21.5
21.5
19.5

19.0

0.35

O.so

28
0.23
0.25
0.30
0.30
O.So
0.37
0.30
0.30

5.0

5.0
6.0
5.0

4.4

6.0

7.5

5.0
5.0
6o
6.0

5.0
5.0
6.0
6.0

48.e
50.0

48.0

60.0
50.0

6.0

5.0

16.0
25.0

18.0
15.0
15.0
16.0
16.0

10.0

For Sammenligning- anføres i Tab. LV Fiskepriserne i de forskjel-
lige Vær siden 1887.

Tab. LV.

Gjennemsnitsprisen af Fisk (Kr

. pr. 100) i A aret

Fiskevær.

1887

1888

1889

1890

1891

1892

1893

1894

Raftsundet

18.0

25.0

20.5

21.0

17.6

Østuæsfjorden

10.2

17.6

26.2

20.7

26.8

20,4

20.0

22.0

Skraaveu

11.0

18.0

27.0

20.5

27.5

21.2

18.9

21.0

Svolvær

11.0

18.0

25.1

19.4

26.5

21.0

18.5

22.5

Vaagene

11.5

17.5

27.2

20.0

24.8

21.0

18.2

20.0

Hopen

12.5

17.5

26.0

18.6

27.0

22.0

18.9

20.5

Henningsvær

12.4

17.7

26.4

20.7

27,5

21.8

18.6

19.8

Stamsund

12.4

17.7

25.8

20.8

23.6

21.5

18.0

19.7

Ure

12.3
11.5

17.2

17.0

26.2
25.0

20.0

18.8

22.5
24.5

21.2
21.5

17.0

16.2

20o

Bålstad

20.3

Sund

13.6

17.1

26.0

19.3

22.8

21.4

16.3

18.6

Reine og Sørvaagen ....

12.7

17.3

23.5

18.7

24.0

20.4

16.2

19.6

De gjennem Opsynet indlientede Opgaver over Leverholdigheden til
de forskjellige Tider er anførte i Tab. LVI.

86

•aniajj

o ^ o o

Oli?^ o^ o

•pang

•pjo^sjtiN

_.liO ,— , |iO r-i |IM O lift O lO O lO OliS» O jiO lO iO O iO O O O lO

'-'l-«t* ^-^ !•* ^^ I lO »0 l»0 vOlO kO I O lO 5D >o co «3 it^ toco o co æ loo

•ptT^SlBg

^-'l-* '-'I-* ^-^i-^ loUo lolvo lolio tocD æ!i^ colt-- t^h

•9.xn

pnnemTJ^g

•jasA
-sSnmn9H

•nadojj

■anaStiBA

o;o ,-^io oio oio oio io'ic loio oiio >ffl|0 oio oo O;o i

■^liO °|iO -"tlliO -«tlllO •^lO Tt*iO lOir- Olt^ «DiOO I^IOO 00O5 OOiCi I

•jaSA^OAg

_|0 ^ICO _,|CO OliO OUO Ol© OIO OIO OIO OIO OIO c)|0
*-'|w '-'ln *— 'iCO ■^l'<*< rti|-«* -^liO -^ \\0 -^liC colt^ ^ \l-~ «oil- ^It-

■UaATJBJJIC,-

<D

-4-J

'TS

(D

^^

O

C/j

l—

^

(M

li

bf.

c3

5

t^

?M

j2

,o

ce

O)

^

;^

;!

:o O 1-- -t -H t^ -f l-t

rH 1— ( !>4 co 1—1 (Tm

<1

— 87 —

Tab. LVII angiver for de sidste 10 Aar Grjennemsnitsværdien af
den sløiede Fisk og- Fisken i rund Tilstand.

Tab. LVII.

Gjennerasnitspris.

Aar.

Sløiet.

Ennd.

øre pr.

Stykke

1885

15.0

21.0

1886

15.5
11.5

17.7
27.0

21.0

1887

15.27

1888

23.3

1889 ,

34.1

1890

20.5

24.2

1891

26.5

21.4

31.7

1892

26.4

1893

17.1

22.3

1894

20.0

24.6

Naar Prisforskjellen mellem den sløiede og- rnude Fisk g-jennem-
snitlig ikke blev større end 4 6 Øre, uagtet Lever og- Rogn blev ret godt
betalt, var Granden dertil, at Leveiiioldigheden var liden endog tidlig i
Fisket, og at Rognpartiet blev meget lidet, fordi den bedste Fangst forst
foregik, efterat Rognen for en stor Del allerede var gydt.

d. Redskaberne vedkommende.

Noget større Tab af Redskaber foregik heller ikke ivinter ; Værdien
deraf kan anslaaes til omtrent Kr. 230 000,oo, hvoraf Kr 86 000,oo faldt
paa Garnene og Kr. 144 000,00 paa Linerne. Slitagen antages at
beløbe sig til omtrent Kr. 260 000,oo, hvoraf Kr. 170 000,oo paa Garnene
og Kr. 90 000,00 paa Linerne. Ved Tab og Slitage skulde efter dette
altsaa hver Garnmand have havt en Udgift af Kr. 24,-59 og hver Line-
mand Kr. 15,32. Herved er at mærke, at saavel Tab som Slitage faldt
meget forskjellig; i Østlofoten foregik det største Tab den 22de Februar,
da en hel Del Linebaade elter længere Tids stormfuldt Veir tabte Ira
halv til hel Sætning. Om egentlig Avl hørtes der ikke Tale ivinter, men
selvfølgelig var der som altid endel Sammenvikling. Garnbaadene havde

- 88 -

forlioldsvis faa Tab, men Slitag-en var stor, og Fiskerne giver nu ofte
Spillene Skylden herfor. De fleste bruger nemlig ikke særskilt Indliiv-
ningsline, men lader Stentelnen (Undertelnen) gaa direkte paa Spillet, og
at Garnene derved maa lide, især under Trækning i Storm og Strøm,
synes ganske rimeligt. De Baade, som brugte Indhivningsline, skal ikke
have klaget over Slitagen, hvorfor saadan vistnok er at anbefale. I
Vestlofoten var der uagtet det gode Veir adskilligt Tab og Slitage af
Liner, men naar en saadan Masse Linebaade skal fiske sammen ofte paa
en smal Havstrimmel langs Landet, som f. Ex. ivinter for Reine, er det
uundgaaeligt, at der bliver Sammenvikling og deraf følgende Tab eller
Slitage. Til at give Garnmændene Skylden for Linetabet for de vestligere
Vær var der ivinter ikke Anledning, da Garn saagodtsom ikke blev
brugte, medens Hovedfisket foregik.

— 89

Torskefiskerierne i Tromsø og Nordlands Amter
udenfor Opsynsdistriktet i Lofoten.

Efter Opgave fra de respektive Leiisiiiæiid er i Lobet at" Vinteren
1894 i nedenstaaende Præstegjeld opfisket:
Tab. LVIII.

r^

s

1000 Fisk.

Hektoliter.

Brug
G

Oi "S

Pris.

Fiskedistrilvt.

. il!

•*- ^i

fl

F

L^

ta

'cS

4) ft

a;
>

" fl

fl

L«

<

S"

h- 1

"2

«^

^

aj i:

M

Røst

sn

1 OK

1002

16

860

463

397

680

256 700

i\-J« 20

Værø ....

1 5 S

720

•)

746

50

696

1179

894

i\-Jo 20

Dverberg- . . .

fi 1

1 4

— •

4

374

170| 204

1080

114

287

isfo'» 19

Øksnæs . . .

108
3 G

2820

28

2883

1900

983

600

16244100

_1_8_ 90

Bø

8 .5
Os y

—

-7

990

394

596

1585

114!l000

^'~ii ^1-5

Hadsel ....

A

—

—

53

—

53

80

50

Gimsø ....

4 1

3S

471

b

600

220; 380

530

220

750

1 S_-_2

Borge ....

110

—

4

625

215

410

1440

6

830

20 Ikke solgt.

1

Ikke solgt.

Ydersiden . . .

m

—

64

7131

3412

3719

7174

2334 8611

Skjærvø . . .

—

—

— .

200

145

55

350 107| ^'~''

Karlsø ....

Ingen Beretning modtaget.

Lyngen . . .

lute

t nævneværdigt Skreifiske ivinter.

Berg ....

-I-l

-

2080 1930; 150| 900|1250{1000|—

Lenvik ....

Ingen Beretning modtaget.

Tranø ....

Do. Do.

Bjarkø ....

99

-

9

264 248

16

330

209

240

15.5

Trondenæs . .

"10^

—

3

40 38

2

135

49

15

8-5

Tromsø Amt. .

—

—

—

2584|2361

223

1715

1566

1289

Lødingen . . .

Intet Skreifiske.

Hammerø . . .
Folden ....

-1-

7 5 2 18 15 Salg ^des ikke

foregaaet.

Intet Skreifiske foregaaet.

Stegen ....

47

97

—

34 26

8

54

30

Fisken tilvirket

Gildeskaal . ,

^7

—

—

65 65

114

67

af Fiskerne selv.
Intet solgt.

Melø ....

12

10

2

30

30

Rødø ....

II

3

557

8

220

123

97

443

5

256

•i Des u den

1 44000 Storsei.

Lm^ø ....

34 Q
2 29"

1038

—

390

184

206

505

186

Nesne ....

36

5

—

8

38

29

9

100

50

17

Herø ....

1_8
4

—

1

23

11

12

50

17-20

Vegø ....

12

2

10

34

12

Øvrige Nord-

lands Amt . .

—

—

—

801

455

346

1352

5

646

') I April 340.

og efL^^rtSn^^l-bfagiSl^Df '°' ''^'' ^'""'"" '''™'"*'' ^''^' ''''^'' '^^^^^'^ ""^^"'^^^*^ ^^^
Anm. Mediciutranen er ikke indbefattet i Leverpartiet.

90

Udførselsværdieriie for de isidste 5 Aar fiiides anførte i Tab. LIX,
der gTimder sig paa Opgaver, der velvilligeii er meddelte af Oldermanden
for de kontorske Kjobmænd i Bergen.

Tab. LIX.

Fiskeprodukter,

Vægt
eller
Maal.

Udførselsværdierne.

1890.

1891.

1892.

1893.

Kliptisk

Rundfisk

Læiiger

Rodskjær. Torsk

— Hyse

— Brosme

Titling. Torsk

— Hyse

— 'Brosme

Storsei. Iste Sort

— 2den Sort

Middel sei

Smaasei

I Gjennemsnit for alle Sorter

Sei

Damp-Medicintran

Raa —

Tran, blank

— brimblank

— brun

Rogn. Iste Sort

— 2den Sort

20 Kg

Tdr.

6.70

8.00

6.75
6.50

4.00

4.75

8.00

4.00
3.50
3.50
2.20
2.40
1.50

2 25

42.50
35.00
33.00
32.00
24.00
16.00
8.00

6.10

8.50

9.00
9.00

4.50
5 40
7.50
3.30
3.50

4.00
3.00

3.25
2.50

3.25

40.00
34.00
33.00
32.50
24.00

14.50
7.50

8.25

6.20

10.50

6.00

9.50

8.50

10.00

- 8.50

4.00

4.00

5.50

5.00

8.00

6.00

5.50

4.00

4.00

4.00

4.75

4.50

4.00

3.75

4.00

0.75

2.80

3.00

4.00

4.10

55.00

47.00

48.00

33.00

42.00

31.00

40.00

30.00

30.00

26.00

25.00

26.00

1400

16.00

6.00
6.00
8.00

7.50

3.00

4.25

6.00

4.50

4.00

4.50
3.40
3.50
2.80

3.50
40.00
32.00
30.00
28.00
24.60
26.00
16.00

Lofotfiskernes Selvhjælpskasse.

Selvhjælpskassens Kapital bestod den Iste Januar 181)4 afKr. 17 656,79.
Heraf hørte Kr. 14 001,55 til Grundfondet, Kr. 2 000,00 til Uddelings-
fondet og Kr. 1 655,24 til Reservefondet.

Eeg-nskabet for 1893 er revideret af den extraordinære Dommer ved
Lofotflskeriet, Overretssagfører O. Heyerdahl, Tillidsmændene Kristen
Simonsen Slogstad af Bjarkø, Hans M. Johansen Dyrstad af Ibestad og"
Rasmus Markussen Erikstad af Trondenæs, og det er befundet i Orden.

Under indeværende Aars Lofotfiske blev til Kassen indbetalt føl-
gende Beløb:

I Skraaven ved Opsynsbe^jent Jacobsen Kr. 7,86; i Svolvær ved
Opsynsbetjent Forsaa Kr. 20,70 og ved Opsynsmandskaberne paa Marinen
Kr. 42,80- i Kabelvaag ved Opsynsbetjent Motzfeldt Kr. 28.20 og ved
Handelsmand J. Wolff i Storvaagen Kr. 8,80; i Ørsvaag ved Opsynsbetjent
Steiro Kr. 5,25, ved Handelsmand R. Normann Kr. 6,80 og ved Ludolf
Larsen af Hadsel Kr. 4,95; i Ørsnæs ved Handelsmand S. Svendsen
Kr. 5,80 og ved H. M. Johansen Sknlfjord af Tromsosundet Kr. 3,75; i
Hopen ved Handelsmand Jens Jentoft Kr. 19,25; i Henningsvær ved Op-
synsbetjent G. Pleym Kr. 111,08; i Stamsund ved Opsynsbetjent Evjenth
Kr. 17,95, ved Opsynsbetjent Jacobsen Kr. 22,i5, ved Tillidsmand Lars
Kiil Kviteberg fra Lyngen Kr. 10,03, ved Bestyrer Østensvig Kr. 12,oo;
i Stene ved Adolf Berg Finfjord Kr. 3,25; i Ure ved Opsynsformand
Caroliussen Kr. 13,45; i Mortsund ved Opsynsmatros Rask Kr. 6,20; i
Bålstad ved Opsynsbetjent Schjønning Kr. 24,9o; i Nufsfjord ved Opsyns-
matros Hansen Kr. 2,65; i Sund ved Opsynsbetjent Kjelsberg Kr. 20,05;
i Reine ved Opsynsbetjent H. Olsen Kr. 36,90 og ved Styrmand Peder
Torstensen Andøen Kr. 15,90; i Moskenæs ved Handelsmand P. Paulsen
Kr. 1,60 og i Sørvaagen ved Underopsynsbetjent Kvamseng Kr. 11,73,
eller ialt Kr. 463,96.

Desuden er indbetalt af Tillidsmand for Bjarko Kristen Simonsen

Slogstad Kr. 2,oo og af Tillidsmand for Vefsen Mikal Bentsen Kr. 3,oo.

Som Gave har Selvhjælpskasseu modtaget: Gjennem Frøken Lucie

Ellingsen ligesom ifjor Andel i Udbyttet af en i Skraaven ogsaa ivinter

— 02 —

af holdt Basar med Kr. I00,oo; af Darapskibet Hindø's Interessentskab
ved Haiulelsmand Carl Ellingsen Kr. 50,oo; af Kaptein Bjørsetli, Damp-
skibet Vardo, Kr. 6,00. Tilsamnien Kr. 624,9g. Hertil kommer Renter i
Kristiania Bauk- og- Kreditkasse for 1893 med Kr. 333,67 og 5 "/o Renter
af Pantobligation (Kr. 13 OOO.oo) i Rosteds Gade No. 7 med Kr. 650,00
samt Indtægten af bjergede Redskaber under Lofotliskeriet med Kr. 483,80.
Tilsammen Kr. 1 467,47.

Selvhjælpskassens Indtægt for 1894 bliver saaledes ialt Kr. 2 092,43.

I Understottelse er ndbetalt til Enke efter forulykket Lofotfisker
Kr. 150,00 og til Ramme paa et ai de Selvhjælpskassen skjænkede Malerier
Kr. 22,00, hvorved Overskud for indeværende Aar bliver Kr. 1 920,43.

Selvhjælpskassens Kapital vil saaledes ved Aarets Udgang være
Kr 19 577,22.

Heraf haves som Pantobligation i Rosteds Gade No. 7 ,i Kristiania
Kr. 13 000,00, paa Kontrabog i Kristiania Bank- og Kreditkasse Kr. 6 235,86
og i Kasse hos Opsynschefen Kr. 16,36. Resten Kr. 325,oo, der udgjør
Renter af Pantobligationen for 2det Halvaar 1894, skal først indbetales
den Ilte December førstkommende.

Trykfeil.

I Tab. ]1I Pag. 8 staar der for Politisager i 1894 — , skal være 27.

^cFNgj^^GSIsahiS^^^S^ — --^^^^

L N D H: O I. D.

Pag

I. Adniiuistratioueu vedkommende 3—26

a. OpsjuetsPeisouale 3

)). Budgettet 3

c. Politivæsenet 5

d. DeextraordiuæreDommere 8

e. Lægevæsenet 9

f. Kirke-ogSkolevæsenefc 19

g. Telegrafvæsenet 22

h. Post- og Passagerbefordringen 25

i. Havnevæsenet 26

k. Fyr-ogMærkevæsenet 26

II. Fiskerne vedkommende 27—40

a. Aukomst og A f r eise samt Flytninger in den Opsyns-
distriktet.

Fiskernes Ankomst 27

Antal Baade tilstede ved hver Uges Slutning 29

— — autegnede inden 16de Marts 31

Besætningens Størrelse 35

Antal Fiskere fra de forskjellige Fogderier fra 1890 36

Forholdet mellem de forskjellige Brug siden 1886 37

Brugenes Fordeling fogderivis siden 1886 38

b. Leiekarle 39

Leiekarlshyrer 39

III. Fiskeværene vedkommende 41—48

Fiskere antegnede i forskjellige Vær i 1894 41

— — — » fra 1890 42

Procent af Fiskere i — » » 1890 42

Antal af Rorboder og Logishuse 43

Forholdet mellem Fiskere og det opfiskede Kvantum 44

Fiskernes Fordeling præstegjældsvis i de forskjellige Vær 1894 .... 45

— 94 —

Pag.

IV. Fiirtoleruo vodkommende 49—56

;i . Ankomst og A fr e i s e samt Flytninger i n cl e u O p s y n s-
distriktet.

Fartoier tilstede ved hver Uges Slutning 1894 49

— — » » halve Maaneds Slutning fra 1888 .... 51

Fartoier tilstede 16de Marts 1894 52

De forskjellige Steders Deltagelse i Fisket siden 1890 63

Fartøierues Fordeling i de forskjellige Vær 1894 54

— — — — » procentvis siden 1890 . . 54

— Slags siden 1885 55

b. II a u d e 1 56

V. Andre Næriugsdrireude 57—59

Antal tilstede den 28de Marts 1894 57

— siden 1889 58

Varernes Art 58

Handel med spirituøse Drikke 59

VI. Veiret 60—67

a. Landliggedage.

Antal i 1894 60

— siden 1884 61

Trækningsdage i de forskjellige Op.synsdistrikter i 1894 62

Antal Søveir i Aarene 1890—94 62

b. Forlis 63

Anta] i 1894 63

— fra 1885 63

— Omkomne siden 1885 64

— Anledningen 64

c. LuftensTemperatur.

Luftens Temperatur i Svolvær 1894 66

Middeltemperaturen i Svolvær siden 1890 for hver halve Maaned . . 67

d. Våndets Temperatur 67

VII. Fisket Tedkommeude 68—87

a. Fiskets Gang.

I Hovedtrækkene 68

Ved de forskjellige Vær 70

b. Udbyttet.

Samlet Udbytte i 1894 75

Fiskets Bruttopengeværdi i 1894 76

Udbyttet for hver Maaned siden 1871 77

— T> > Uge i 1894 77

— » » Uge siden 1889 af Fisk 78

— af de forskjellige Produkter for de sidste 14 Aar .... 79

— for de enkelte Vær i 1894 79

Forholdene mellem Brugenes Udbytte siden 1871 80

Mandslotter 1894 80

Gjennemsnitsudbytte pr. Mand siden 1881 81

Agnforbrug 81

— 95 —

^^^^^

Pag.

c. Friserne.

Pris iTAii Fisk, Lever, Hoveder og Rogu ved hver Uges Slutning

i 1894 83

Gjennemsuitspriseu ved de forskjellige Vær i 1894 85

— pa;i Fisk ved de forskjellige Vær siden 1887 . . 85

Fiskens Leverholdighed i 1894 86

Gjennemsuitspris for rnnd og sløiet Fisk siden 1885 87

d. Eedskaberne vedkommende.

Tab 87

Slitage 87

Torskeflskerierue i Tromsø og Nordlauds Amter 89

Antaget Udbytte udenfor Opsyiisdistriktet i 1894 89

Fiskeprodukternes Udforselsværdi siden 1889 90

Lofotfiskernes Sehiijælpskasse 91

AARSBERETNING

VEDKOMMENDE

NORGES FISOBIER

FOR

1894

UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE

2B31 HEFTE * 1894

Østlandsfislel i Vinteren ,1833—94

samt

Vaafsildfisket og det vestlandsle Vaartorskefiskeii i 1894.

Beretninger afgivne af

H. L Buvig,

Fiskeriinspektør.

KRISTIANIA

w. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI

AARSBERETNING

VEDKOMMENDE

NORGES FISKERIER

FOR

1894

UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE

2DET HEFTE * 18 94

MMéM i ViÉien 1603-94

samt

Vaafsiiiskel og det vestlandske Vaaftoisl(efisl(efi i 1894,

Beretninger afgivne af

H. L Buvig,

F i s k e r i i n s p e k t o r.

KRISTIANIA

w. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI

Om Østlandssildfisket 1893-94.

Fiskets Gang.

Ell Maaneds Tid for Fedsildfisket i Nordland 1893 meldtes afsliittet,
tog' Østlandssildfisket sin Begyndelse med, at der straks vestenom Jomfru-
land og- vestenom Fredriksværn Lørdag den 28de Oktober blev trukket
1 å 10 Maal Sild paa endel Prøvesætninger.

Den 30te Oktober havdes god Fornemmelse i hele Larviks- og Viks-
fjorden, hvor der dog ikke senere ivinter skulde blive mere end «Fornem-
melser» af, — ligesaa den 31te s. M., da man tillige fornam Silden straks
udenfor Hummerbakken^ østenom Nechmghann^ og paa Stenyrunden,, søndenom
Langesund, paa hvilket sidstnævnté Sted allerede da en Masse Sild var
tilstede. — I de første Dage af November formerkedes Silden langs hele
Kysten mellem Jomfruland og Tjømø; for Strækningen Langesund — Toner
var Fangsten den 3die og 4de allerede rig, idet man paa et Par Sæt-
ninger kunde faa lige til 40 Maal, — forøvrigt stod den egentlige Silde-
tyngde, efter Hvalens Forekomst at dømme, noget udenfor Kysten endnu. — •
Den 3die November tog ogsaa Fisket ved Hvaler — omkring Tister,
Akerøen og Vikertangen — sin Begyndelse med I å 2, ja optil 10 Maal
pr. Baad.

I Ugen 6te— Ilte November flskedes daglig paa Garn paa hele
nysnævnte Strøg, hvorhos man den 8de fornam Silden udenfor Bisor,
uden at der herpaa nogensinde fulgte nogetsomhelst Sildefiske af Betyd-
ning. Sætteriet udvidedes for Hvalers Vedkommende til at omfatte hele
Syd- og Østsiden af samme, hvormed det indtil da østenom Kirkeøen
drevne, ret gode, Ansjossildflske ophørte. I denne Uge foregik det bedste,
ganske rige, Fiske paa Strøget Steng runden {Langesund)— Toner — Jomfru-
land, hvor Dagsfangsten pr. Baad temmelig uafladelig varierede mellem
5 og 40, gjennemsnitlig 15 å 25 Maal, — og ved Healer. Den 6te fandt
Stængning Sted ved Torsholmen i Mefjorden, hvor det samme gjeiitog sig
fet Par Dage senere, ligesom der samtidig sattes Laase i Viks f jorden og
i Holtekilen [Kirkeøens Østside); endelig stængtes der i Slutningen af Ugen
lidt i Nærheden af Langesund. — I de sidste Dage af denne og i Løbet af

7*

— 100 —

næste Uge. da der fremdeles fiskedes paa hele forannævnte Strækiiing-,
fano-edes der ogsaa noget — dog tilsammen intet nævneværdigt Kvantum —
saa langt nordover langs Christianiafj ordens Vestside som til og med
Langgnniden ved Horten.

I Dagene lode— 18de November var Fisket bedst langs Hvalers
Sydvestside ~ vestenom Vikertnngen (Natten til den 16de gjorde en Far-
kost en Fangst af 100 Maal vestenom Torbjørnskjær), og samtidig med
at der sidst i Ugen saaes Hval og Fugl langs Kirkeoens Sydside, begyndte
Silden at trække sig nordover gjennem Lobene meil em Øerne, især Løperen ;
derhos fiskedes godt, om end ikke saa rigeligt som tidligere, vestenom Lange-
sundsfjorden, indtil en Sondenkuling i Ugens sidste Dage afbrod Fisket
og — særlig udenfor Jomfruland — foraarsagede Redskabstab ; i Larviks-
fjorden derimod var Fisket aldeles ubetydeligt og indskrænkede sig helst
til «Fornemmelse» i Viksfjorden. — Den 15de November stængtes atter endel
Sild i Ulefjorden, og sidst i samme Uge sattes en stor Laas i Usundet
(ved Asnialøens—Hraler Nordostside) ; den allerstørste Del af denne saavel-
som af al Notsild under dette Fiske var dog Blodsild.

I Ugen 20de — 2ode November fiskedes fremdeles, mere eller mindre,
i hele Distriktet. Garnfisket var og vedblev at være jevnest og bedst
ved Hvaler^ saameget mere som Fangstfeltet nu udvidedes til at omfatte
hele Fredrikssladleret Og derhos Strøget opimod og forbi Hanko; omkring
Tisler og Akerocn kunde de heldigere faa 50, ja indtil 70 Maal i Døgnet, —
og ved Ugens Slutning havde flere Baadlag her allerede fisket for omtrent
Kr. 1 200.00 hver. Vestenfor Christianiafjorden var Fisket mindre og
meget ujevnere, — i Strøget Larriksfjorden— Langesunds f jorden kun svag
Fornemmelse, hvorimod man, naar Veiret tillod det, fiskede noget omkring
Srenør; omkring Nattero og Tjømø tråk Silden henimod Ugens Slutning
nordover og mere indenskjærs end tidligere, saa det bedste Fiske i Tøns-
bergfjorden da foregik i Melsomvik, mens paa den anden Side af Øerne
Strækningen mellem VaUø og FaglehnkYarheåst. — 1 Ugens sidste Halvdel
havde man en Fornemmelse af Silden udenom Lyngør ogsaa; men ligesaa-
lidt her som ved Risør blev det nogensinde til noget nævneværdigt. — I
Begyndelsen af Ugen fandt Stængning Sted saavel i Sandefjorden og
l\Iefjorden' som ved Sydsiden af Kjærringholmen (i Løperen, Hvaler);
endvidere stængtes i Ugens Løb Sild i Tangekilen og Røsneskilen (i Nær-
heden af Spnnriken), ved Korshavn (Kirkeøen), i Bjornevaukilen (Krager-
øen ved Fredriksstad) og ved Papperhavn.

Fisket gik nu uforstyrret sin Gang indtil Onsdag den Gte December,
da man om Morgenen havde fuld Snestorm, som vårede Ugen ud, og
hvorunder selvfølgelig kun lidet — tildels sjøstaaet — Sild bergedes.— I
de sidste Dage af November fiskedes der — foruden, som vanligt, omkring
Hvaler — godt ogsaa i Lalielfjorden (i Nærheden af Tønsberg), ligesom
Fangsten var god, tildels rig, i Strøget Vallø— Færder— Tonsbcrgf jorden;
samtidig stængtes en liden Dot i Aarøsundet. Endvidere havdes der i

— 101 —

disse Dage ganske god Fornemmelse i Strøget mellem Svenør og Lange-
sunds f jorden, hvorimod Fisket omkring Toner nu indskrænkedes betydeligt
og i Sandef jorden og Larviks f jorden saagodtsom fuldstændig opliørte; en
Masse strømmede derfor allestedsfra til Healer.

I Ugen Ute— 16de December var Omstændighederne noksaa gunstige
for Fiske langs Christianiaf jordens Sydostside igjen, saameget mere som
der nu fiskedes saagodtsom blot indenskjærs, — mens oprørt Hav i betydelig
Grad hemmede Bedriften vestenfor Fjorden. Helst langs Hvalers Nord-
side og Onsos Sydvestside fiskedes fremdeles ganske tilfredsstillende ; lidt
fik man ogsaa op i Natteros og Tjoniøs nærmeste Omegn, hvorimod hele
Strøget mellem Sandefjord og Langesandsfjorden var saa temmelig forladt,
og Fisket vestenfor sidstnævnte Fjord mindre paaagtet.

I den sidste Uge før Julen fiskedes ogsaa ret godt ved Hvaler;
derhos fiskedes endel langs Notterøs Østside, i den nordre Del af Tens-
bergfjorden og udenfor Kragerø. I Ugens Løb stængtes noksaa meget
Sild ved Papperhavn.

Mellem Jul og Nytaar fiskedes sammesteds som lige før Julen, men
i mindre Maalestok ; derhos fandt yderligere Stængning Sted i Mef jorden.

Etter Nytaarshelgen attog Fisket mer og mer idetheletaget. Der
fiskedes atter uoget søndenom saavelsom nordenom Hvaler, hvor Is dog
tildels lagde Hindringer iveien, og omkring Onsølandet ; lidt fik man
endnu omkring Notterø ogsaa samt i Fossuinfjorden ved Kragerø, — men
forøvrigt var Fisket fuldstændig ophørt — Omkring Midten af Januar
liavde samtlige Salterier paa Hvaler nedlagt sin Virksomhed ; dog fiskedes
fremdeles 1—7 å 10 Maal daglig pr. Baad, dels mellem Kirkeøen og
Fastlandet norden- og østenom samme og dels omkring Søsteme, hvor
enkelte Baade midt i Maaneden fangede lige til 30 Maal i et Par Dage, —
endnu den 29de Januar gjentog noget lignende sig ved Aker aen. Men
hermed ansaaes ogsaa alt Garnfiske endelig ophørt for denne Gang — I
Stafsengkilen (Hvaler) stængtes i Begyndelsen af Januar en Sildeslump,
der ligesom endel af de tidligere satte Laase forst længere udpaa Vaaren
tømtes.

Fiskets Udbytte.

Det samlede Kvantum anslaaes til 200 000 Maal Garnsild og om-
kring 40 000 Maal Notsild. Af disse Totalkvanta fangedes inden Smaa-
lenene ialt henholdsvis 102 000 og 23 600, inden Jarlsberg og Larvik Amt
ligeledes (54 000 og 16 000 og endelig paa Strækningen mellem Ijangesunds-
fj orden og Lyngør — det vestenfor Jomfruland opfiskede var forøvrigt,
som man vil have erfaret af Oveustaaende, en ganske forsvindende
Mængde — henholdsvis 34 000 og 400 Maal. Angaaende Forholdet i

— 102 —

hver enkelt Maaned kan oplyses, at der i Smaalenene fangedes af Garn-
sild: i November 50000, i Deceniber 44 500 og i Januar 7 500 Maal ; i
Jarlsberg og Larvik Amt bliver de tilsvarende Tal henholdsvis 52 500,
10 250 og 1250 og for Strøget vestenom Langesundsfjorden ligeledes
28 250, 4 750 og 1000 Maal

De til Bedømmelse af Sildens Kvalitet fornødne og næsten daglig
udforte Undersøgelser viste, at der i de allerførste Dage af Fisket — i
Slutningen af Oktober — gik 430 å 450, gjennemsnitlig 440, Garnsild i
Maaltønden, i November ligeledes 410 å 480, gjennemsnitlig 450, i
December 435 å 500, gjennemsnitlig 470, og endelig i Januar 470 å 500,
gjennemsnitlig 490 Sild i samme Tønde. At man saaledes har med en
attraaværdig Vare at gjøre, vil bl. a. fremgaa deraf, at man i de bedre
Yaarsilddage var meget vel tilfreds med Silden, naar der i den da be-
njrttede Maaltønde, som blot tog vel 135 Liter (den nuværende tagei-, som
bekjendt, 150 Liter), kun gik 480 Sild. — Mens Garnsilden idetheletaget
var af en meget tilfredsstillende og noksaa jevn Størrelse, forekom der i
Laasene Sild af nogen hver Størrelse — 5 å 33 °/o Fuldsild, forøvrigt i
Regelen Blodsild.

For Garnsilden varierede Friserne som oftest mellem 5og4K]oner;
til sine Tider var den oppe i 6 og nede i 3, og for nogle — forøvrigt
høist ubetydelige — Slumper betaltes ved Fiskets Begyndelse indtil
Kr. 8.00, ligesom det ogsaa traf sig, at den var nede i 2 — alt pi'. Maal
(150 Liter). Middelprisen for Garnsilden — paa første Haand — blev
Kr. 4.44. — For Notsildens Vedkommende varierede Friserne mellem
Kr 0.75 og Kr. 3.50; dens Middelpris tør nærmest sættes til Kr. 2.25.

Af den opfiskede Garnsild antages ialt saltet 110 000 Maal, expor-
teret fersk (fornemlig til Sverige, for der at tilvirkes, og til England)
43 000 Maal hvorhos omkring 14 000 Maal røgedes; Resten — omtrent
33 000 Maal — toges til Forbrug i vort eget liand. Af Notsilden antages
exporteret fersk ialt 25000 Maal. her i Landet røgedes omtrent 8000,
mens de øvrige 7000 Maal formentlig udelukkende gik til Hjemmeforbrug.

Deltagelsen i Fisket.

Ved Fiskets Begyndelse fandtes i hele Distriktet 850 Garnlag og
15 Notlag klare til at modtage Silden — flest i og nærmest omkring
Larviksfjorden. Tilstrømningen øgedes efterhaanden, saa der omkring
Begyndelsen af December, da Deltagelsen i Fisket var livligst, ialt fandtes
omtrent 1350 Garnlag og 45 Notlag, hvoraf henholdsvis 560 og 24 østen-
for Christianiafj orden. — I Ugen Ilte— 16de December forlod daglig
flere — især af Vestlændingerne, hvoraf der, endog fra Nordre Bergenhus
Amt, fandtes ikke saa faa, — dette Fiske, saa der midt i Ugen lige

— 103 —

foran Julehelg-eii kun var ca. 700 Garnlag og 25 Notlag, heraf henholdsvis
o*.lO og 14 ostenfor Christianiafiorden, tilbage. Foruden Distrikterne.s egne
Folk blev imidlertid eiidel fremmede tilbage og fortsatte Fisket efter
Aarsskiftet ogsaa; men i Midten af Januar var neppe uogen vestenfor
disse Distrikter tilhorende Sildefisker tilbage, idet det da var paa høi
Tid at se alt klart til det forestaaende Vestlandsflske I det Garnfiske,
som endnu fortsattes i sidste Halvdel af Januar, særlig ved Hvaler, del-
tog i Høiden ialt 80 Baade.

Af Seilere og Saltefartøier fandtes der i den bedste Del af Sai-
sonen — fra Midten af November til Midten af December — ialt ca. 125
daglig, heri medregnet de fra Vestlandet fremmødte «engelske» Kuttere,
hvorhos der i samme Tidsrum daglig seilede 25 å 60 svenske Skøiter
frem og tilbage mellem Hvaler og sine Hjemsteder. — I nysnævnte
Tidsrum antages ialt henved 9 000 Mennesker sysselsatte ved dette
Sildefiske.

Sundhedstilstanden idetheletaget tør betegnes som ganske tilfreds-
stillende

Saavidt mig bekjendt, fandt der under selve Fisket 2 Ulykkestilfælde
Sted i December Maaned — i Farvandet mellem Fredriksstad og Hvaler ;
herved omkom ialt 4 Mennesker. Grunden maa i begge Tilfælde i
væsentlig Grad tilskrives de forulykkedes egen Uforsigtighed, idet Baadene
skulde have været altfor nedlastede.

Veiret

var, til at begynde med, mindre fiskevenligt, da Sydvesten i et Par af
de sidste Dage af Oktober var temmelig frisk. — Fra og med 31te Oktober
var Veiret ganske godt, indtil der om Eftermiddagen den 16de November
rog op en Søndenstorm, som vårede i 5 Dage, i hvilken Tid der — særlig
ved Jomfruland — ødelagdes ikke saa lidet Redskab. — I de Par sidste
Dage af November var Sydvesten igjen paafærde. derefter tog den en 8
Dages Hvile, men brød saa — Natten til den 6te December — løs igjen
og rasede nu til og med 12te December; Redskabstab var da uundgaae-
ligt, dog blev der heldigvis ikke saa meget deraf, som man havde fiygtet,
— mens man mellem Tjømø og Færder samt omkring Langesundsfjorden
slåp mindre vel fra det, var nemlig Tabet langs Hvalers Sydside, hvor
en Mangfoldighed af Garn stod ude, neppe nævneværdigt engang. Senere
var Veiret forholdsvis ganske taaleligt lige til de sidste Dage af Januar.
Naar man i de tre omtrent vanskeligste Maaneder af Aaret slipper
fra det med alt i alt neppe 3 Ugers Landligge, skal man ikke klage saa
synderlig paa Veiret.

104

Opsyn m. V.

Til Opretlioldelse af Orden og- til at afgive Meklinger om Fiskets
Gang var 13 Mand — 6 med Politimyndighed udstyrede Opsynsbetjente
og 7 andre Korrespondenter — antagne til Assistance for Fiskeriinspek-
toren. Samtlige Assistenter, som tiltraadte Tjenesten, saasnart Fisket
inden deres respektive Omi-aader var begyndt, og fratraadte, saasnart
Omstændigliederne paa nogen Maade tillod dette, boede iland; Opsyns-
betjentene, livoraf de to var beskjæftigede ved Christianiafj ordens Østside,
mens de øvrige fire var tildelte hver sin Del af Strækningen mellem
Vallø og Fredriksværn, befor daglig sine Distrikter tilbaads. En og
anden sjelden Gang benyttede Inspektøren leiet Dampskib, men forøvrigt
vai' han henvist til at flakke Land og Strand over pr. Jernbane, pr.
Kjærre eller tilfods, eller han foretog sine Reiser med de almindelige
Kystfartøier ; Adgangen til at se til alle de enkelte Fiskepladse var ham
saaledes høist vanskelig, og Mangelen af et mindre Dampfailøi til stadig
Disposition føltes i sterk Grad.

Af vedkommende Autoritet forelagdes — efter Anmeldelse af Op-
synet — to Mulkter til Statskassen, hver paa Kr. 20.oo, for ulovligt
Søndagsfiske til Vedtagelse; Forelæggene vedtoges.

At der desværre kun for ofte vistes Ringeagt ligeoverfor Andenmands
Redskaber og for Lov og Ret idetheletaget, uden at tilbørlig Gjengjæld
kunde øves, havde først og fremst sin Grund i, at de til Disposition
stillede Midler ikke tillod Anvendelsen af fornøden Opsynsstyrke ; én
Mand kan ifølge den menneskelige Skrøbelighed ikke vaage bestandig,
ei heller være allestedsnærværende, og en liden Skjægte med én Mands
Be.sætning er aldeles intet imponerende Apparat — godt, om han bare
kan berge sig selv ofte i denne ublide Aarstidl — Derhos led den for
omhandlede Fiske endnu gjældende Lov af den Mangel, at den ikke
— ligesom Loven af ^Va 1851 om Vaarsildfiskeriet — indeholdt noget
Foi-bud mod Tilstedeværelse paa Sætterierne om Natten; det samme er
desværre Tilfældet med den nye, nu ikrafttraadte. Lov, og det er mig
derfor i høieste Grad magtpaaliggende, at henstille, at der i § 14 eller
§ 15 af denne foretages saadan Forandring eller Tilføielse, at den i 2det
Passus af Vaarsildfiskelovens § 6 indeholdte Bestemmelse saalydende:
Ligeledes maa, med Undtagelse af Not, intet Fiskeredskab udsættes eller
optages, efterat Dagen er tilende og førend Dagbrækning; ei heller maa
nogen i samme Tidsrum lade sig finde paa Sætteriet» — ogsaa her kan
blive fuldtud gjældende. Der var nemlig ikke saa sjelden bitre Klager
at høre i Anledning Ødelæggelser ved utilbørlig Kapning eller endog Tab
af Redskaber, som for en meget væsentlig Del maa siges at være en
Følge af det paapegede Hul i Loven.

Som allerede nævnt, indfandt der sig i læiigere Tid under Fisket
mange svenske Sildeopkjøbere. Disse selv var meget velkomne; men

— 105 —

diverse af de «Maal», de inedforte til Af benyttelse ved Handel, maatte
de helst have skilt sig- af med, inden de reiste til Norge, hvor ilblge Lov
af ^V;, IH75 andre Maal, end melriske er ulovlige, o(j Bru;/ af iijuslerel
Maal i Handel foranlediger Konfiskalion og Boder paa 5 d 100 Kroner,
forsaavidi ikke alvorligere Straf for Tilfældet maatte være bestemt.

De med dette Opsyn forbundne Udgifter ndgjorde ialt Kr. 4 262.19-
livori endog er medregnet de alene til Telegrambefordring medg-aaede
Kr. 1 577.85. — Blandt Folk med klart Blik for og virkelig Forstaaelse af
Sagens Betydning hersker der i denne Henseende kun den Mening, at der
bor og- maa ofres et tilstrækkeligt Belob paa en saa vigtig Sag som Opsyn
ved dette Fiske, der aarlig- samler flere og flere saavel fjernt som nær fra,
og som ivinter, trods de da saa lave Priser, dog skaffede alene Fiskerne
henved 1 Million Kroner. Almenheden er kun slet tjent med saa
tarvelige Foranstaltninger som dem, man ivinter maatte indskrænke sig
til ; der er saa mange og- atter mange, som i fuld Tillid til effektiv Haand.
hævelse af Lov og Ret sætter saaatsige alt, hvad de eier, paa Spil, ^
tungt er det virkelig da i Tilfælde at maatte svare, at man ogsaa der,
hvoi- man med Rimelighed burde kunne yde en Haandsrækniiig, intet
formaar. Herom kan jeg tale med saadan Sikkerhed; alle de i Bedriften
Interesserede, som har Lov og Ret kjær, er enige med mig heri

Foranstaltninger til Bedriftens Fremnne.

I min ærbødige Forestilling af 8de April d. A. til det kongelige
Departement har jeg fremholdt Nødvendigheden af, at endel af de vig-
tigste Punkter i Distrikterne snarest mulig søges forbundne med hver-
andre indbyrdes og Udenverdenen ved Telegraf eller Telefon.

For Smaalenenes Vedkommende peg-te jeg da specielt paa: 1) Papper-
havn (Vesterøens Sydvestpynt), 2) Brattestø (ved Huser, paa Asmaløens
Vestpynt), o) Rævtangen (Kirkeøens nordligste Pynt), 4) Olseng- eller
et samme nærligg-ende Sted mellem Thorsneskilen og Skjebergkilen,
5) Arsholmen eller Putten (ved sondre Ende af Kjogosundet) og (5) Strøm-
tangen (Torgauten), — Onsøs Sydpynt. Med Undtagelse af Olseng- og
Rævtangen vil utvivlsomt enhver især af de foreslaaede Stationer eventuelt
faa sin store Betydning for saavel Skibsfarten som Fiskerienie. Bl. a.
af Mangel paa disse Stationer kan man trods de ihærdigste Anstrængelser
— ofte paa langt nær — ikke skaffe tilstrækkelig hurtige og paalidelige
Etterretninger, og at denne Ulempe særlig i, men ogsaa ndenfor Fiske-
tiden let gjør store Værdier uerholdelige, vil blot et flygtigt Blik paa
Kartet over dette Strøg kunne overbevise om.

I Foi-bindelse hermed skal jeg nævne, at jeg er anmodet om at
fremholde Ønskeligheden af, at der paa Asmaløen oprettes en Poststation ;
i Tilfælde turde man indtil videre lade sig nøie med en i Fisketiden
virkende Feltpostanstalt der.

— 106 —

Entlvidere mua jeg- paa det bedste anbefale Ønsket om, at der,
saasnart ske kan, træffes Forføining til sikker Veiledning, ved en Fyr
lampe, til og fra den i Fisketiden — saavel fra Christianiafjordens Vest-
som Østside af — saa sterkt befærdede Engelsviken, nordenom Hankø.

I ovennævnte min Forestilling tillod jeg mig ogsaa at fremholde, at
det for de vestenom Christianiafi orden liggende Distrikters Vedkommende
er særdeles ønskeligt at faa Telegraf-(Telefon-)stationer : 1) paa Øen
Vasser (ved Tjømøs Sydostside), 2) ved Ula (mellem Sandefjord og
Larvik), 3) paa Toner eller ved Havsnnd (én Mils Vei i SV. af Lange-
sund) og 4) paa Jomfruland. — Udgifterne i Anledning disse Foretagender
vil i Tilfælde, tror jeg bestemt, for intet være at regne i Sammenligning
med de deraf visselig flydende Fordele, — et endog meger maadeligt
Dagsflske vil formentlig opveie hine.

Fremdeles er det høist nødvendigt at komme til fuld Vished angaaende
den forunderlige Meningsforskjel om Katholmen, en omtrent 3 Kvartmil i
SV. af Sponviken liggende Holme, hvorpaa jeg i Skrivelse af 3die Mai
sidst leden tillod mig at henlede det kongelige Departements Opmerksomhed.

Endelig tillader jeg mig herved at berette, at jeg har modtaget
følgende Henvendelse til Befordring: «Som bekjendt, har der i Fredriks-
stad ivinter lastet mange Dainpskibe udelukkende med fersk Sild. Disse
Dampskibe maatte bl. a. erlægge den saakaldte Laste- og Fyrafgift
— 50 Øre p)'. Registerton af det bestuvede Rum. — Der er meget, som
taler for, at Skibe, som lastes med fersk Sild - i Lighed med, livad der
tinder Sted for Is og Granit — bør være fritagne for denne Afgift.
Konkurrancen fra Sverige er saa strid, at alt bør gjøres for at lette
Bedriften; fritaget for disse Skibsafgifter fik man billigere Fragt, — og hver
Øre pr. Kasse, som kan indspares, har meget at sige. For Statskassen
vil en Sloifning af dis.>e Afgifter ikke spille nogen Rolle, da det her
dreier sig om et forholdsvis ringe Antal Skibe.»

Om Vaarsildfisket 1894

Fiskets Gang.

Vaarsildfisket tog- iaar sin Begyndelse med, at der forudeu nogle
ubetydelige Sluinper omkring Nytaar — paa Strækningen niellem Hitter-
oen og Egerøen samt ved Kvitingsøerne — den 5te Januar af endel
Baade gjordes en Fangst af indtil 1 Maal pr. Baad i Aater ved Utsire.
Der havde allerede i llere Dage været gode TJdsigter til Fiske omkring
denne 0; men ved et Blandsildstæng, i Endreviken den 8de, viste det
sig, at Varsilden selv ikke endnu var saa nær, og saa blev det indtil
videre med « Udsigter» bare. — Den 20de Januar fangede (3 Baade i Aater
mellem Sogndal og Egerøen til sammen 200 Maal. og den 26de fangedes
ligeledes af 4 Skøiter ialt 75 Maal ndenfor Egerøen; denne Sild var stor
og fyldig — der gik gjennemsnitlig 500 Stykker i Maaltønden — ; dog
solgtes Størstedelen deraf til Hjemmeforbrug. — Naar hertil føles, at der
den Iste Februar af G Skøiter fangedes ialt 75 Maal Sild 1 Mil vesten-
for Egerøen og af 20 andre Skøiter — fremdeles i Aate — omtrent 200
Maal (denne sidste Fangst var blandet, for det meste smaafaldende, Vare)
1 å 2 Kvartmil i SV. af Ferkingstadøerne, er der i Korthed berettet om
Vaarsildfisket før 13de Februar iaar; Hval og Fugl, stmi omtrent daglig
saaes paa Strækningen Skudenes— Utsire— Røvær, tydede paa, at Silden
ikke var langt nnda, men Veiret gjorde hvilketsomhelst Forsøg efter den
umuligt

Af nedenstaaende Tabel, hvoraf Fiskets Gang fra og med 13de
Februar til dets Ophør, lige før Baasken, vil fremgaa, betegner S. Søn-
dag og Kvm. Kvartmil.

108 —

i r^ å

^ r*

'to "

a «2

«I

-w S"

73

_

^^

bC rt

«i-H

iC

v

CS

tH

"o

CiH .^

o

Z

Sd

^ a

^- .r-i K

i «

5 R .,

_5£) 0, fli

-=< ^ C

rt

JS

3

;-.

r«

0;

o

C

a^

ft5

. W

4:i tti £

o ^ .-^

CC

?j a M

5 =^ '^ 5

Æ s

^ ^

o -fl

=5 — ,

5 S

co jj

«^

605

§

d

5.00 4.50, 4.77

Gl O

o

1 1
o o

«3 t^

O

o

o

o

CO

8

eo

1

o
o

eo

o

3150
500
300

o

O

0^

.il! > ^

IS S

^ £ .i

^ 2
2 I

CC

bC
-a

SC

<\>

tlf)

>^

bD

q

bt)

■(6—0) Sciuåøfc,'
■(9-0) 33t-'^?S

•IIIIUBO

.J

- 109

O

C<l

o

05

->*<

o

|kO

iO

t~

1 s

o

fco

t^

^

^

o

o

o

CO

co

co

w

IM

1

■«*<

o

; lo

lO

1^

co

^

o

o

o

o

o o

o

(^

o

lO

00

>o

o o

■*

71

C>)

!M C<»

00

(M ^

«t

.'x o

'S fl

II

P o

66 -r

Si M

«

S S

3 ^

CQ

^ &^

-2 o

co bC

s =1

%J CC

0^'

"Ol ^

s

■c

p^

-w
te

>

>

A

<

,__(

O!

«

^

n

cs

<i;

kri

1— 1

a

o

o

^ &;

ftn

4) *i

Sl
0^

^ M

,i2 S o M T

~ j^ _a a ,-^

■^ .SP

fl 'S

to "S

.- ^ O c!

a ert - p5

TS

^

.,

rt

■w

<s

O

4;
Sl

bf)

Sd

r;

ei

.M

co

'^ 5 r^ D

s a

rt o
<1 ^

O) -C fl 00

5J -fl
IS

A^

co

>^

Æ

TT

' ■*

P

a

M

0)

O

TS

JO

sri

'«

o

f- o 13
<2 a -c

fl

Mi
fl

a;

13

o<

fl

^

.^

m

rt

m

bf»

a

O

5C

O

s*

•r*

fl

o:)

\A

,i4
^
^

M

CQ

— 110

? -« id

O

04

w

'A

St

a t^

^- --^ CD

TS fl

bo «

S 1 f

«2 tS

a W)

TT

0)

CC

%-i

r^

«

'C

^

„

CS

cS

bO

O-J

— co

^ -" cj
c; S fe

5 O

<S o

to

O W)

O O

CC cj

» eS =2 ^

a o ^

— *> o3

fts

> ^

sp 53

60

^

ca -«

> &<

^ ;5

fl

fe bb

fl =«

60 O

=« ^ a;
» « cfi

» ^ PQ

æ -

CO TS

I ^

o -

fl
aj «

re -a

«So

-^ "3

oq

ft^

-5 (^

m

o

^ to
•* O

^ 60

Q O 2

U ^ s S 2

o

ol

> ;z;

^ -=a -

;> « a3

fl fl

fl 5 o

CS 83

CO -j-c

tB fl

4) fl

li 02

^ CC

v 60
> O

5^60

i ;2

fl 60
«2 =5

■(6—0) StmSøfcj

•(9 — 0) 83lJif?g

•tnmBd

— 111 —

o

CD

(M

o-

o

O

Tt<

Qi

ec

iO

1

o

UD

lO

<ø

o

fO C-

iM (M

C^l

9i

r^ cv

^

^

o

U3

s s

S

o

o

s

<N

1 1

o o

CO leo

i
oi

<M

(M

1

O

o

o

o

O

O

o

o

o

'O

o

o

o

o

eo

o

(M

eo

•Tt<

IM

>o

eo

(M

w

Ttt

o

aj

p^

0^

;z;

ai

^

c

uj

^

bu

a

><^

a:

11

rrl

CD

Ji M r-- -C •'^

« OJ rt

;- bcW

> 5; t-

^ =« P.

^ "^ ^ p «j

o 's iS « <u ^ -^

■"' ;- <^ O "t^

^ § § -^ If -s I

% s ^ ^ ^ g "

^ O aj '^ S Sa;

_ -S ^ g W ? I

-►= aj .« r-

2 «I T)
■^ ^ cq

OJ rd

fa

^ g

p<

<D

aj

T3

a

«

OJ

ci

CD

00

"=> Æ

»3 x „

oi 1^
c3

fl

'-fl

j^

00

ii<

1— 1

:-

f^

*"

aj

ri

w.

<u

OJ

>

a

cq

^ fl

« OJ

fis

:Z; rt P, "S O rfl H

«5 fl

FT^ aj

o

«^ ISj
i^M IS

-ti O
CO

q

a

fl

a

i-(

hr

(H

<u

c«

aj

0)

r^

Ti

^

W

•n

r>

eq

a

SU)

>>
,0
fl

W)

>o

— 112 —

s

1 S

<e

/^'

:«:S

a
i-.

o

es

tu >,

Zi

r5

æ

t-H

J^

tn .-H,

C5

bf)

fl

«

V

u^

a

l£

g

-1^

r— -Il CD

rt 'C

aj r? --H

>^ -< a^

n2 c ®

ei a EiH

•(6—0) Sn^Søfg
(9—0) 8^-i^lS

«

niniBQ

CS 03

ril "3

^ ^

1^ *'

2 -c

•rH CO

<n eS

%^

CO CC

tn g

fl ^

i^ SC

;s o

P. K

Q 6c a

co

M'

fl fl

fl

Sl 1) O

*^ Ml

cq :S
o b

^ fl
"fl c3

13 e

CC p

^ W
a

I a

fl 2

» TS

a ^ °

2 " > fl
cq [i-i g «3
o

I ^

|2i i3

cs;

Ol TS

-O o.

4jS

^

hS

«fl

ti

o

^

^

,^

W

en

fl

ipi

TS

•p

«^^

r^

Vh 1 4-i --^

Qj ^ a;

> a, rjj rH

^ ^ I g

I 'S I å

to

03

fl 5?

'C ? ®

fl a !u
aj a s

fl £ t»3

a; fl S 13
'«Sst:!
os cj o te

« ^ -< a.

«^ r/n S "^

^1 i §
t .§> i <

id .2P

CD J

^

pq

bC fl

a :q

ft^

-t- L» æ

>■ 8J aj s Cq r^
S ns 5J ^ oj

> K

f> 25 R OQ fl

bC 8i

c« gj a;

a

bO
aj

bfi
>>

fl

bC

CC

bo

fl

bO

113 —

o

Oi

1

co
CCl

o
on

o

1-<

lO

S

o

s

O ! O

•> o

S

(M

(M i

^

(M «^1

--1

^

o

•J

o

e^

•^

o

9

'^

t-

o ^

o

IM

1

o
o

C<1

iM

75—2

IM

(M

(M

1

I-H

1

7

o

o

pa

7

CO

Ol

5^

(m' !co

1(m'

O

o

o

O

o

O

O

O

o o

o

o

o

O

o

o

o

>o

o

>a

lO

o

vO O

o

o

lO

o

■^

00

o

l^^

00

co

1—

50

t- t-

tO

<o

x^

«

1— 1

I-t

2 W)

a O

o S

^

V ^

& a

^ S

2 S 42

^^

a « «o
o „

HJ o
O <u -fl

PQ

tlj

S -c o ^

SC -^

7 Q

P5 !^ ^

C3 Qj

5^5 ^ ;-^

V;^

CJ r

co t-

h5 CC

&2

^ O æ Pm

SD

^ fl

(V) *-"

cb

Cb S

co r-

— o

-Cl

P^

TS

72

Sti im"

S 33

§ SC iS

aj v

03 S
SjO =S
fl h^

te (U

a s

.2 Hi

-c .x, ^

Ph Æ co

< O

tfl w

w Id

s «

v. >

Oh -

O ^j

^ -fl fl

o ®

" '« w

■a S ^

> O "

I S

CO a;

W)

CC

w

SC

>.

fl

SC

02

O

QQ
02

114

- ^ -^

S

:^ o

O 55

^ TJ

OJ ^i w
fe —

O

^

ai

bo

bC

«

fl

ei TJ

« rt. •«

■fl Z!

c3 0)

-^ fl

CC

fl fl

o: I

'-fl ^

SS -t^

^ co

§ «

a «

^ a

<=> a;

s - ^'

^ -i^ ^

■Ei ^ o

-fl s

ris *

-AS ^ I

(Si <u 1

§^§ i

6X) 05

Cb^

o

taO

hj a a i^

s o

rl^ E-H

fl ■=" '2
a3 lO s

|-^

S ^ ^ S a

c* S I I

es g o

Q, 5 "3 « -fl

I— I l~^ rt t< co

S ^ 3 S

s ^ +- t-y*

«

(U

M

CO S

■(6—0) SaBgøCg
•(9—0) QJIJAS

•uiii;«(j

— 115 —

Da Efterspørgseleii alt mere og- mere var aftaget, Silden — som
sædvaiiligt — blev mindre og mindre, og rigelig 1^'orsyniiig til Hjemnie-
forbriig allerede forlængst liavde fiindet Sted, blev dpr intet nævneva-rdigt
Garnsildfiske af efter 17de Marts, hvorimod endel Laase, som i den
sidste Tid — i væsentlig Grad for Torskefiskets Skyld — blev staaende,
først var tømte i Midten af April.

I hvilket Tidsriim og i hvilken samlet Mængde Vaarsild ivinter
fiskedes omkring de større, almindelig bekjendte, Steder og Vær i søndre
Vaarsilddistrikt, 'vil derefter sees af følgende Opgave :

Vaarsildfisket

vårede
tra — til

indbragte ialt
— Maal, hvoraf

dets Pengeværdi
udgjorde

m k r i n g

paa
Land-

sæt

ved
Stæng-
ning

<
ca

for

ialt
Kr.

Garn-
sild

Kr.

Not-
sild

Kr.

Egerøen

^7,-V2

400

2200

—

2200

— —

400

Kvitiugsøeme og RkiTdeues

''-"A 2 og l'^-'^''/...

200

450

200

650

—

50

150

v. -=«/._.

5000

•2875

17325

20200

— 4160

850

Urter — FcCøeii

•7.2-"/.

4900

12550

3750

16300

200 1600

3200

Røvær

13/2-0/3

34000

46625

60725

97360

16500

17400

100

Karmøens Nordside og Fast-

■■^V-2-'V3

11500

12450

14050

26600

landet ved Sletten . . .

5100

6400

—

BoranieløeusSydost- og Vest-

''%-'l:

28000

16660

27860

44500

side

10500

17500

—

Uer skulde saaledes i søndre Vaarsilddistrikt ivinter være op-
fisket i del hele Si 000 Maal Vaarsild, livoiaf 4 700 i «Aater», 32 300
paa Landsæt og Resten, 47 000 Maal, ved Hjelp af Nøter.

— 116 —

For Garnsilden varierede Friserne mellem Kr. 10 oo og Ki\ l.oo,
Middelpris Kr. 2.64 pr. Maal; for Notsilden ligeledes Kr. 6.oo— Kr. l.oo,
g-jeimemsiiitlig- Kr. 2.42. For den samlede Fangst blev Middelprisen
Kl". 2 47 pr. Maal.

Af Garnsilden gik der i Jannar gjennemsnitlig 525, i Februar 560
og i Marts 570 Stykker i Maaltonden. Af Notsilden gik der i Februar
giennenisnitlig 625 og i Marts 800 Stykker i Maaltonden.

Af denne Vaarsild antages omtrent 25 000 Maal iset eller borsyret,
18 000 Maal saltet, 17 000 Maal røget og de øvrige 24 000 Maal tagne
til Hjemmeforbrug.

Angaaende Deltagelsen i Fisket og Opsynet m. v. ved samme hen-
vises til de i det følgende som baade Vaarsildflsket i søndre Vaarsild-
distrikt og Torskefisket i Stavanger Amt gjældende Anførsler.

I Saisonens Løb opiiskedes i nordre Vanrsilddistrikt — navnlig
omkring Store Batalden, Bareksten og Froien — og red Sondmore ialt
antagelig 20 000 Maal Vaarsild omtrent. I nordre Distrikt, hvor Total-
fangsten ifølge de mig velvillig meddelte Oplysninger tør anslaaes tO
omtrent 17 000 Maal, fandt Fisket helst Sted i Marts og Begyndelsen af
April ; ligesom i søndre Distrikt fangedes vistnok ogsaa her Størsteparten
med Nøter.

Middelprisen paa Fiskeværene for denne Sildeslump tør ansættes til
omtrent Kr. 2.50 pr. Maal.

Om Vaartorskefisket 1894

Ind ledning.

Lig-e til Midten at Februar var Veiret sligt, at det ikke alene
umuliggjorde alt Torskefiske, men og-saa hindrede mange Fiskere fra at
naa sine Bestemmelsessteder. Kun fik nogle faa Dybsagnfiskere den
Iste Februar ialt omtrent et Snes «Plumptorsk» i Nærheden dd Ferkingstad-
oerne, mens enkelte dristige Forseg paa denne og følgende Dag at sætte
Liner maatte opgives.

Da saa en mere tilsyneladende end virkelig Bedring den 15de Februar
indtraadte. forsøgte man sig efter Torsken; men den vedvarende svære
Sjøgang hindrede som oftest fra at komme langt nok ud, — Fisken stod
usedvanlig langt fra T^and iaar nemlig, helst paa 40—80 Favnes Dybde,
mens der ifjor skulde været fisket godt lige ind mod Landbakken
overalt. Seien, som forekom hvorsomhelst, bødede rigtignok lidt paa den
da saa knappe Torskefangst; men da Uveiret, umiddelbart efterat de
fleste den 20de Februar om Aftenen havde sat Redskaber, paany traadte
i Virksomhed og — hyppig med orkanagtig Heftighed, i Forbindelse med
oprørt Hav — rasede i omtrent fjorten Dage, begyndte det i Sandhed
at se mørkt ud for nogen hver, særlig for de mange langt nordfra.

i Endelig, da formelig Hungersnød stod for Døren, lysnede det denne
Gang ogsaa. Omkring 5te Marts tog Fisket for Alvor sin Begyndelse
og fortsattes saa — fremdeles dog under megen Afbrydelse, baade af
ITveir og den lange Paaskehelg — med taaleligt Udbytte til Maanedens
Udgang. I de sidste Dage af Marts «tog Fisken Ballast og strøg sin Vei
fra Kysten igjen; kun nogle Efternølere vedblev til henimod Midten
af April.

Fisket, der hovedsagelig roedes fra Karmoenx Vestside, Fæoen,
Røvcer, Urter og Utsire — baade med Garn, Liner og Dybsagu — ,

— 118 —

forefaldt helst i Stroget inellem og omkring- FcrkiiKjsUuloemc, Urter og
Srea — rigest omkring Ferkinysladøenie; lidt fiskedes ogsaa ved Utsire
samt omkring og indenfor Fæoen og Rorær, livoriraod der kun fangedes
en ren Ubetj^delighed udenfor TanaiKjer, hvor der mellem Feisteuen
og Rot f. Ex. under ahnindelige Omstændigheder haves et meget godt
Fiskefelt.

Som sædvanligt, naar Fisken er saa mager som iaar, var Udbyttet
for Garnfiskerne lidet tilfredsstillende; de fleste Garn ombyttedes ogsaa
i Midten af Marts med Liner. Foruden Natsætfiske baade med Garn og
Liner di-eves i mindre eller større Udstrækning næsten stadig Dagline-
og Dj^bsagnfiske ogsaa i den Tid, Fisket iaar stod paa; der var bl. a.
dem, som temmelig udelukkende drev Daglinefiske, — fornemlig i og
udenfor Linien mellem Ferkingslndoerue og Urter.

Saa lidet godt end Udbyttet af Fisket idetheletaget blev, syntes det
gode Fiske i den korte og sildige Del af Saisonen at vise, at der ogsaa
iaar var Toisk nok tilstede til at gjøre Fisket lønnende, om blot Veiret
havde været gunstigere, og man havde været mere forberedt paa at
opsøge Fisken længere ude.

Som mere detailleret Beretning

Om Fiskets Gang

hidsættes følgende:

Den 15de Februar:

/ Nærheden af Ferkirigsladøcrne fik en Garnbaad paa sit Prøvesæt 20
og ti Dybsagnbaade 15—60 Skrei; bedst var Fangsten omtrent
Va Mil søndenom disse Øer, paa omtrent 75 Favnes Dybde.

Mof/rt vestenom Røvær fornammes ogsaa Skrei — exempelvis 22 Fisk
paa en 300-Anglers Line.

Den 16de Februar:

/ Nærheden af Ferkinystadøcrne — ligesom igaar — fik fire Garnbaade
15—30 Skrei og en af dem derhos 100 Sei; paa Dybsagn
ubetydeligt.

Omlreht ^U ^^H vestenfor Vcavaagen (Veahavet) fik en Garnbaad 200 Fisk.

Mellem Fæøen og Rova'r paa den ene og Urter paa den anden Side
fangedes 0—60 Ski-ei, bedst ved Urter; mellem Urter og Rovær
fik en Garnbaad 100 Skrei og 1400 Sei paa den ene Trediedel
af sit af 9 Garn bestaaende Sæt.

— 119 —

D e n 1 7 d e F e b r u a r :

Vel Vi '^lil ^'^i/d a f Ferkingstadøernc fik omtrent femten Garnbaade 6 —
45 Skrei; paa Natliner var Fangsten sammesteds 40—175 for
60 å 70 Baade, hvorhos nogle faa Dj^bsagnbaade fik indtil 30.

Paa Veahacel — som igaar — fik fem Garnbaade 30 — 200 og tyve Line-
baade 25—6') Skrei.

Omkring og indenfor Urler — som igaar — fik endel indtil 120 Fisk paa
Natliner, indtil 200 paa Garn og indtil 80 paa Dagliner — bedst
uden- og indenfor Svea og Urter, mindre og tilsidst intet, jo
længer Øst man havde sat. Adskillig Sei fangedes.

Den 19de Februar, Mandag:

/ Nærheden af Ferkingstadøerne fik tolv Baade 30 — 60 (enkelt Baad 100)

Skrei paa Natliner.
Omkring og indenfor Urler — som igaar — 130—0 paa Natliner.

Den 20de Februar:

/ Nærheden af Skudenes fik en Baad paa Dybsagn 20 Skrei.

/ Nærheden a f Ferkingstadøerne fik tolv Baade paa Natliner 30—60

(et Par indtil 100) Skrei, endel paa Dybsagn indtil 20.
l'aa Veahai^^el fik nogle faa Linebaade 20—150 paa Natsæt.
Omkring og indenfor Urter erholdtes paa Natliner 6 — 164 Fisk — bedst

nordvestenom Svea og omkring Urter^ mindst i Rorærs Nærhed.

Den 21de Februar:

Uden for Syre (K armeens Sydvestpynt) tråk en Baad med Natline

25 Fisk.
Omkring Ferkingstadøerne: Kuling og Sjøgang gjorde, at kun faa om

Morgenen kunde trække Natliner ; af disse fik ingen over 10 Skrei ;

den af tyve Baade senere paa Dagen fortsatte Trækning gav

20 — 100 — bedst søndenom Øerne. Garnene maatte staa.
Omkring og indenfor Urter kunde kun nogle enkelte trække sine Natliner

med indtil 120 Fisk.

Den 22de Februar:

Ved Litle Feislenen (Jæderen) fornammes Skrei.

Søndenom Ferkingstadøerne fik sjY Garnbaade 10—100 paa 2-Nætters Red-

skaber, - en fik foruden 50 Skrei tillige 250 Sei; endvidere fik

50 Baade paa 2-Nætters Liner 20—95. og nogle Dybsagnbaade

erlioldt 7-20 Fisk.
Paa Veaharet fik sytten Baade paa overstaaede Garn 100—150 Skrei (en

enkelt Baad tråk paa 13 Garn 300 Skrei og 800 Sei); ligeledes

fik 60 Linebaade 30—60.

— 120 —

Omkring inj indenfor Urler fik forholdsvis faa sine Eeclskaber igjen, med
20—120 Fisk paa 2-Nætters Liner.

Den 23de og 24de Febrnar:

Mellem Fæoen og Urter fik kun enkelte berget overstaaede E,edskaber.
Ved Røværs ISord- og Østside trakkes endel Sei.

Den 25de Februar, Søndag:

Paa VeaJuwet tråk to Garnbaade paa 3-Nætters Redskaber 100—

120 Skrei.
Omkring Urter fik nogle faa overstaaede Liner tilbage med endel Fisk.

Den 26de Februar:
(Landligge overalt).

Den 27de Februar:
Ved Beiningen CSkudenes) trakkes paa 5 Garn 25 Skrei.

Den 28de Februar:

Nordenfor Beiningen (Skndenes) fangedes paa en Garnsætning 80 Fisk.
Omkring Fe rkingstadoerne— Urler fik man endel «sjøstaaet» Skrei paa 6-

til 7-Nætters Liner.
Østenom Gilterøen (Røvær) trakkes paa Nattiner 13 — 150 Skrei.

Den Iste og 2den Marts:

Ved Rotm^rs Østside trakkes begge Dage 15—150 Skrei paa Natliner.
— (Ellers Landligge.)

Den 3die Marts:

Nordenfor Beiningen (Skndenes) fik syv Garnbaade paa 2-Nætters Red-
skaber 5—25 Skrei.

Omkring Ferkingstadøerne tråk man 9- til 11-Nætters Redskaber: Seks
Garnbaade fik 80—220 Skrei, (50 Linebaade 20-70. Fisken
fornammes paa hele Strækningen indenom Ferkingstadoemc og
opover til forbi Ryvingen, og Mesteparten af den her fangede
Fisk var levende; Rognen var meget løs.

Paa Veahavet fik Garnbaadene 100 — 300 og Linebaadene 30—70 Skrei.

Mellem Fæøen og Urter fik kun faa fat i sine Redskaber.

Ved Røcærs Østside fik man indtil 200 Fisk paa Natliner.

Den 4de Marts, Søndag:

Omkring Svea bergedes Rester af forlængst satte Redskaber - ingen
Fangst.

— 121 —

Den 5te Marts:

Indenum o<j V2 Mil si/drestenom, Ferldngstadoerue fik femten Baade 120 —
445, enkelt Baad endog- 620, Fisk — Rognen fastere igjen.

Paa Veahavet fik negle Garnbaade 150—450.

Omkring og indenfur Urter fik de faa, som havde sat Liner igaar, fra
enkelte til 439 Fisk — bedst ved Srea.

Indeufor Fæøcn og Rocær fornammes ogsaa Skreien — lige til Skaare-
holmerne.

Den 6te Maits:

Sondenom Ferkingstadoeme fik tolv Garnbaade 40 — 250, og saavel inden-

som søndenom Øerne ca. 250 Baade 50—600 Fisk paa Natliner;

største Fangst gjordes paa Flakket indenom Ferkiugsladoemc

opimod Rijvingen.
Paa Veahavet fik Garnbaadene 50 — 250 og Linebaadene 100 — 280 Fisk.
Mcllein og omkring Fæoen og Rorær paa den ene og Urter paa den anden

Side erholdt Linebaadene 20 — 440 Fisk — bedst vestpaa.
Omkring Bleiskjærene og Skaarehobnerne (paa Sletten) B^ornemiuelse.

Den 7de Marts:

Omkring Ferkingstadoerne fik ialt omtrent 350 Baade paa Natsæt 15 —

500 Fisk — Garnfisket idetheletaget smaat; derlios fik enkelte

Baade paa Dagliner 18—40.
Paa Veahavet fik Garnbaadene 20—100, undtagelsesvis indtil 250, og

Linebaadene 20—300 Fisk; idetheletaget meget ujevnt.
Paa Sletten og omkring Fæoen, Rocær og Urter — som igaar — fik

Linebaadene 0— 5G0 Skrei.

Den 8de Marts:

Kun red Rorærs Nordside fik nogle faa Baade lidt af sine Redskaber
op — med indlil 30 Fisk. — (Ellers Landligge.)

Den 9de Marts:

Omkring Ferkingstadoerne tråk ialt 400 Baade 2-Nætters Redskaber:
Garnbaadene fik 26—250, Linebaadene 20— 40U Fisk.

Paa Veahavet tråk Garnbaadene 50 — 200 og Linebaadene 30 — 200 (ialt
paa 2-Nætters Redskaber).

Ved Utsire fik faa Baade paa Natliner 30—80.

Omkring Urter, Fæoen og Røcær var Fangsten paa 2-Nætters Redskaber
0—400 Fisk.

Den 10de Marts:

Omkring Ferkingstadoerne tråk ialt 250 Baade paa Natsæt: 25 — 300 paa
Garn og 10—450 paa Liner. Paa Dagliner fik 10 Baade 15—

- 122 —

150 Skrei. Bedste Fangst gjordes i Vest og i Sydvest af

Ferkingsladocnie — 1 snau Kvartmil af disse.
Paa Vcaliaret fik (Tarnbaadene 20—200 (lielst smaat) og Linebaadene

20—200.
Ved Utsire fik atten Baade paa Natliner 25—216 (2/6 paa en 500-Aiujlers

Line), mindre paa Dagliner.
Omkring Vrler^ Fæoen og Ror ær tråk Linebaadene 10-350 — bedst

omkring Urter, baade paa Dag- og Natsæt.

Den 12te Marts, Mandag:
(Landligge).

Den 13de Marts:

Vestenom Ferkingstadoerne fik fem Baade paa Dagliner 40—250 Fisk.
Paa Veahavet tråk et Par Gambaade, som igaar sled sig ud, 30—60,

enkelt Baad 120, Fisk.
Omkring Urter tråk et Par dobbeltmandede Baade endel Skrei paa Liner.

Den 14de Marts:

Omkring Ferkingstadoerne gjorde ca. 260 Baade idetheletaget god
Fangst baade paa Garn og Liner — bedst for Liner: Paa Nat-
liner 78—500, Garn 20—300 og Dagliner 80-200; V2 Mils Vei
sonden-, vesten- og nordenom Øerne var Fangsten bedst.

Paa Venharet tråk Garnbaadene 30-190 og Linebaadene 30 — 170.

Ved Utsire fik nogle faa Baade 40—120 paa Natliner og 70—100 paa
Dagliner.

Omkring Urter, Fæoen og Rocwr tråk man paa Natliner indtil 270 og
paa Dagliner indtil 150 — bedst omkring Urter, noksaa tilfreds-
stillende nærmere Fæoen ogsaa.

Den 15de Marts:

Paa Strtekningen resten- og nordenom Jarstenen {Karniøens Sj^dvestpynt)

— i vel 'I; Mils Afstand fra Land — fik 150 Baade 10-200

dels paa Liner og dels paa Garn, dog gjennemgaaende smaat for

Garnene.
,mikring Ferkingstadoerne tråk ialt 280 Baade: Paa Natliner 40 — 400,

paa Garn høist ubetydeligt — kun én Baad 80 Fisk -- og paa

Dagliner (faa Baade) 15 — 180.
Paa Veaharet fik Garnbaadene 10-100 og Linebaadene 50—300 — bedst

1 Mil vestenfor Kavholmen.
Ved Utsire fik man paa Natliner 30 — 100.
Omkring Urter, Fæoen og Rorær — ligesom igaar — tråk man indtil

200 paa Natliner; udenfor Svea og Urter god Fornemmelse paa

Dagliner ogsaa.

— 123 —

Den IGde Marts:

Vcslciifor Karmocns sondre Del — som igaar — tik omtrent loO Baade

20—^500 paa Liner.
Omlii-iiKj FcrkiiKjsfadøerne — ligesom igaar helst norden- og' sondenom og
" V2 Mil af - tråk omtrent 290 Baade: Paa Natliner 88-450,

paa Garn 100 — 400 (helst smaat) og paa Dagliner 16 — 180.
Part Veaharet tråk Linebaadene 50—400, hedst 1 Mil i omtrent retvisende

Vest af Kacholtnen ; nogle Garnbaade fik 10—100.
Ved Utsire fik Linebaadene 60—250.
OmkriiKj Urter, Fæoen og [iøoær tråk Linebaadene paa Nat- og Dagsæt

tilsanimen indtil 250 Skrei.

Den I 7 d e M a r t s :

Vestenfor Kannoeus søndre Del tråk 150 Linebaade 10 — 200.

Onikring Ferkingsladoerne tråk 300 Baade: Paa Natliner 56—500, paa
Garn (1 Baad) 100 Skrei og paa Dagliner 90 — 200; bedst frem-
deles sonden- og nordenom Øerne.

Pua Veaharet tråk Linebaadene 50—500, bedst 1 Mil vestenom Vea-
holmerne.

Ved Utsire tråk Linebaadene 20—140, bedst V4— Vi Mil af nordenom og
V4 Mil af sondenom Øen.

Omkring Urter, Fæoen og Rovær tråk Linebaadene paa Natsæt indtil 220
og paa Dagsæt indtil 100, bedst omkring Urter.

Den 19de Marts, Mandag:

Vestenfor Karnioens søndre Del tråk 20 Baade 30— 350 paa Dagliner.

Omkring Ferkingstadøerne tråk 40 Baade: Paa Natliner 180—631, Dag-
liner 90-250, — bedst idag V4 Mil omtrent nordenom Øerne.

Paa Veaharet ilk en Linebaad paa Natsæt 300; derhos tråk man paa
Dagliner 40—300 i Strøget V^-V* Mil vestenom Veavaagen.

Ved Utsire havdes god Fornemmelse.

Omkring Urter, Fæoen og llorær fik man paa Natlinei' indtil 500 og paa
Dagliner indtil 200 — bedst sondenom Urter.

Den 20de Marts:

Vestenfor Karmoens sondre Del tråk omtrent 120 Baade : Paa Natliner

20—200 og paa Dagliner 20—101).
Omkring Ferkingstadøerne — helst nordenom, men ogsaa sondenom Øerne —

fik 275 Baade: Paa Natliner 40—700, paa Garn (enkelt Baad)

50 og paa Dagline 28—280.
Paa Veahavet - helst paa samme Strøg som for igaar angivet — tråk

Linebaadene 80—400 Skrei.

- 124 —

Ved Ulsirr tråk: Nordenom Øen atten Linebaade ()0— 130, sendenom Øen

to Baade 50-70 Skrei.
Omkring Urter, Fæoen og Røvær tråk Linebaadene indtil 300 paa Natsæt

og indtil 230 paa Dagsæt.

Den 21de Marts:

Vestenfor Karmoens sondre Del tråk 150 Baade: 20 — 200 paa Natliner,
40-80 paa Dagliner.

Omkring Ferkingstadoerne tråk ialt 270 Baade: Paa Natliner 47—680,
paa Garn saagodtsom intet og paa Dagliner 20—260; Fangsten
var fremdeles bedst norden- og sondenom Øerne, forøvrigt flskedes
godt saa langt ind som i Svortingholniernes Nærhed ogsaa.

Paa Veaharet dreiede Fangsten for Linebaadene sig atter mellem 80 og
400.

Ved Utsire fiskedes fremdejes taaleligt godt.

Omkring Urter, Fæoen og Rørær tråk Linebaadene indtil 265 paa Nat-
og 90 paa Dagsæt.

Den 22de Marts, Skjærtorsdag:

Voslenoni Fæoen og Røi^ær trakkes indtil 450 Fisk paa Liner, som
paa Grund af Taage ikke liavde knnnet gjenflndes foregaaende
Ettermiddag.

Den 24de Marts:

Vestenfor Karmoens sondre Del fik 60 Baade paa Dagliner 20 — 60.
Omkring Ferkingstadøerne — som i Onsdags — tråk 90 Baade:, Paa

Natliner 150—700, paa Dagliner 80—180 og paa Dybsagn

indtil 100.
Paa Veahai^et fik Linebaadene 200-450 paa Nat- og 40—100 paa

Dagsæt.
Ved Utsire som tidligere.
Omkring Urter, Fæøen og Rovær fik man indtil 400 paa Nat- og 200 paa

Dagliner; i Modsætning til tidligere fornammes idag Fisken lige-

saavel ved Råværs Sydostside som omkring Urter.

Den 27de Marts:

/ Sydvest af Kavholmcn {Karmoens Sydside), henved V2 Mil af, tråk

60 Baade 20-100 paa Dagliner.
Omkring Ferkingstadøerne tråk omkring 50 Baade: 70—500 paa Nat-,

20 — 100 paa Dagliner og 25 — 90 paa Dybsagn.
Paa Veaharet fik Linebaadene 50—200 paa Nat- og 30—100 paa Dagsæt.
Ved Utsire god Fornemmelse paa Liner.
Omkring Fæoen, Urter og Rovær fik Linebaadene 30—200 paa Nat- og

— 125 —

15 — 100 paa Dagsæt; bedst ved Urlers Sydside, men forholdsvis
meget godt ved Rørærs Østside ogsaa.

Den 28de Marts:
/ Sijdrest af Kar kol men (som igaar) fik 100 Baade 20—140 paa Liner.
Omkring Ferkincjstaduerne tråk ialt 150 Baade: Paa Natliner 40— .-JOO,

paaDagliner 14—1)0 og paa Dybsagn 20—45. Bedst idag Vi Mil

vestenom SrortiiKjerne.
Ved Utsire tråk Linebaadene 30—40.
Omkriucj Urter. Fæoen og Røvær var det — som ogsaa andetsteds —

helst smaat; V2 Mil nordenom Seea fik en enkelt Baad 280 og

ndenfor Urter en anden 180 — paa Natliner; ellers var høieste

Dagsfaugst 140 Fisk.

Den 29de Marts:

/ Sydrest af Kavholmen fik 100 Baade 20—100 Fisk — næsten ude-

lukkende paa Natliner.
Omkring Ferkiugsladøerne — helst nordenom dem — tråk 200 Baade

15 — 145 paa Natliner.
Paa VeaJuwet — 1 Va å 2 Mil vestover fra Vearaagen — fik Linebaadene

10 — 150; bedst gjorde de det, som liavde sat længer ude nu —

paa 75 å 100 Favnes Dybde.
Omkring Utsire, Urter, Fæøen og Rovær aftagende.

Den 30te Marts:
Ved Rorærs Inderside var Fangsten ringe, kun enkelte fik indtil 150
Fisk. — (Forøvrigt Landligge.)

Den 31te Marts:

/ Strøget sønden- og vestenom Kavholmen og Jarstenen [Karmøens Syd-

vestkant) tråk luO Baade paa 2-Nætters Liner 10 — 140.
Omtrent V2 ^^H i retvisende Sydrest af Ferkingstadøerne tråk 20 Baade

ligeledes 10—175 ('en enkelt Baad fik endog 400) Fisk.
Paa Veahavet fik man paa 2-Nætters Liner 15 — 150.
Omkring og mellem Utsire, Urter og Fæøen trakkes paa 2-Nætters Liner

20—250 (helst smaat); i Sydvest af Urter fik endvidere fem

Skøiter 50—240 Skrei paa Dagliner.
Indenom Rør ær fik nogle enkelte Linebaade indtil 100 Fisk paa Natsæt,

mens de fleste nærmest intet tråk.

Fisket, som efter Paaskehelgen altsaa sterkt aftog Dag for Dag,
ophørte paa de fleste Steder i Stavanger Amt fuldstændig i Lobet af den
første Uge af April ; kun paa enkelte Steder, saasom vestenom Urter og
udenfor Kamwens Sydvestpynt, gav man sig ikke endelig før ifMidten
af samme Maaned.

— 126 —

Som ovenfor næviit, fornam man Skreien i Nærheden af Lille
Feisteueit den :l'2åe Febrnar. Det skulde kun været j^derJig sjelden,
Sjøen var saa magelig, at Fiskerne her kunde arbeide, før den første
Halvdel af Marts var omme. Det viste sig dog, at der var Fisk for
denne Strækning ogsaa; men Udbyttet kunde umulig blive rart for de
heldigvis faa, som egentlig skulde leve af Ski-eifisket der iaar.

Omkring selve Rød ær fornam man Skreien omkring Begyndelsen af
Marts ; men ligesaalidt her som paa Sletten, hvor man efter 4de Marts
daglig havde Redskaber ude, blev der noget ordentligt Fiske af. Ogsaa
omkring selve Fæoeu var Fangsten iaar ubetydelig. — Strøget omkring
Svea og Urter var de mange i Røvær og Fæøeii liggende Folks
Arbeidsfelt.

Omkring Utsire lagde man sig ikke efter Torsken, før Sildefisket
der var fuldstændig forbi ; da der umiddelbart efter dette indtraf et TJveir,
som gjorde det umuligt for Folk at tåge paa Sjøen, var det først den
9de Marts, man her tråk Natliner, — Gydning havde da tildels fundet
Sted, og Fisken antoges derfor allerede paa Udsig. — Saavel Torske- som
Sildefisket dreves fra Utsire næsten udelukkende af der hjemmehørende
Folk, som da holdt til norden-, osten- og søndenom Øen, i omkring Va Mils
Afstand fra Laud; kun et Par Nordlændinger deltog paa Slutningen, og
disse skulde have været vel tilfredse med Opholdet derude. Det er nu
hoist rimeligt at antaye, at Fisk saavelsom Sild gjerne søger ind her;
navnlig i Begj/ndelsen af Fisket turde Utsire være et af de bedsle Tilholds-
steder for Torskefiskere ogsaa, og det er derfor at ønske, at herefter flere
end i de sidste Aar vil forsage sin Li/kke der.

Liner og Dybsagn benyttedes overalt. Garn — i den korte Tid,
der iaar kunde være Tale om sligt Redskab — biiigtes helst udfor Karm-
øens søndre Del, paa Veahavet og paa endel af Oinraadet indenom Svea.

Fløitning af Redskaber foretoges i kun ringe Udstrækning iaar.

Fiskens Beskaffenhed.

Skreien var gjennemgaaende Men og mager iaar, og paa Lever og
Rogn var den fattig. Leveren i og for sig var ogsaa mindre værdifuld
end sedvanligt; man fik saaledes kun 35 å 40 7o Medicintran af den. —
Forøvrigt kunde Fiskens Størrelse og Fyldighed være noksaa varierende
fra Dag til Dag, og medens Rognen den ene Dag kunde være noksaa
løs, viste den sig den næste fastere igjen ; fra Midten af Marts indeholdt
Fisken idetheletaget kun Gyderogn, og den 24de Marts ansaaes den for
udgydt. — Den Fisk, j-om fangtdes i sidste Halvdel af Marts og senere,
syntes gjennemgaaende noget større end tidligere.

— 127 —

Til Beclømmelstf af selve Fiskens Størrelse meddeles, at der af den
til Export færdige Klipfisk behøvedes 97 å 120 — i (.TJennemsnit antagvli»-
112 - Stykker for 100 Kilogram.

Fiskens Lever- og Rognholdighed

iaar fremgaar af følgende :

I Tiden

gav — (Antal) Fisk

1 Hektoliter Lever.

1 Hektoliter Rogn.

2 r./
Il

■V3

380—500, 430
490—580, 500
500-650, 600
600—690, 650
660—760, 700
700—800, 760
720—800, 775

370—400, 380
390-500, 415
400—500, 440
463—800, 545
600-2000,800

(Rognen værdiløs.)

(Do.)

Jeg tror at burde henstille til Interesseredes Overveielse, om man
ikke idetheletaget skulde være heåre Ijeid med at forhandle Raafisken
ogsaa efier Vægt end efler Slykketal. Om end ikke iaar akkurat, har
det nemlig vistnok truffet sig, at den største Fisk fra først af har været
lagt tilside til paatænkt egen Extrafordel, og at slig Traflk ikke er til-
børlig, turde alle være enige om.

Agn

var der kun altfor ofte Mangel paa i de Strøg, hvor intet Sildefiske
foregik, — særlig umiddelbart efterat Uveir eller Paaskehelgen liavde af biiidt
Arbeidet.

De forskjelliye Slacjs B'rt/seapparater, som nu forefindes, gjør det vel
muligt — i væsentlig Grad ialfald — at faa Bugt med deslige Ulemper
i Fremtiden ; den greieste Maade at ordne sig paa turde være den, at
Fiskeopkjøbere paa de forskjellige Steder forskaifede sig de nødvendige
Frysemidler, hvoraf formentlig saavel de selv som Fiskerne vilde have
G-læde. — Saltet Brisling skattes jo af mange vel saa hølt til Agn som

L

— 128 —

den selvfølgelig- hyppigst benyttede Vaarsild; men å,f hin turde man nu
vanskelig" kunne skatfe nok til rimelige Priser.

I Begyndelsen betaltes for Agnsilden 2 å 3 og i Slutningen i
Regelen 4 Kroner pr. Stamp (50 å 60 Liter); saaledes medgik som oftest
20 å 60 Kroner pr. Fiskelag — Foruden Vaarsild hentedes der ogsaa
hogle Sildeslumper ude fra Fjordene til Agn.

Et stort Gode var det, et Dampbaaden «Jvvalø» fra Bronnø i Helge-
land under Fisket stadig gik omkring mellem Silde- og Torskepladsene ;
men det var jo ikke venteligt, at den altid i rette Tid kunde være alle-
steds, hvor den ønskedes.

Kvantum.

Inden Stavanger Amts Grænser opftskedes ivinter omtrent 1.6 Million
Skrei.

Heraf fangedes ialt antagelig 60 000, etterat Opsynet i Begyndelsen
af April var ophævet, — omtrent 55 000 paa Liner og 5000 paa D3^bsagn.
Af det tidligere opbergede gik omtrent 125 000 paa G-arn, 12 500 paa
Dybsagn og Resten — vel 1.4 Million ■ — paa Liner.

Paa de forskjellige Fiskefelter fordeler den samlede Fangst sig
omtrent saaledes: udenfor Jæderen 12 500, i og omkiing Linien mellem
Srea og Ferkingsladoerne Og dennes Forlængelse sydover til omtrent tvers
af Jarslenen 1450 000, omkring Utsire 22 500 og endelig i Fæøens og
Fiorærs nærmeste Omegn samt paa Sletten tilsammen 115 000 Fisk.

Af dette Fiskeparti erholdtes omtrent 2 450 Hektoliter Lever, hvoraf
der bl. a. — ved 5 i Distriktet arbeidende Trankogerier — udvandtes
henved 300 Hektoliter Medicintran, og omtrent 2300 Hektoliter Rogn.

Henved 20 000 Skrei saltedes i Tønder og exporteredes til Holland —
heraf de 18 000 ved 2 hollandske Farteier, som i Tiden 7de— 19de Marts
henlaa i Akrehavn ; omtrent 7 500 sendtes fersk til Byerne — bl. a. til
Christiania — , og ligeledes 7 300 toges til Husbrug. Al den øvrige Fisk
saltedes til hiipllsk. — Til Gnanofabrikation indsamledes ialt omtrent 1.45
Million Hoveder, — Hesten heraf anvendtes umiddelbart til Gjødning.

Priser.

Følgende Priser noteredes paa efternævnte Steder for Skreien, der
af Fiskerne — som sedvanligt her — leveredes «rund» (usløiet) ;

— 129 —

/ Skndenes Opsijiisdislrikt betaltes (ler før Paaskeii 30 å 35 Øre
for Garn- og 27 å 30 Øre for Linefisken, efter Paasken var Lineflsk-
prisen 27—20.

/ Akrc Opstjns-distrikl varierede Fiskeprisen i Februar mellem 25
og- 28, i Marts mellem 27 og- 32, og i de faa Dage af April var Prisen
helst 27.

/ Saloøen Distrikt var Garnfiskprisen i Februar 22 å 27, og Line-
fisken betaltes samtidig med 20 å 25 : i Marts varierede ligeledes Priserne
mellem henholdsvis 27 og 30 samt 26 og 28. I Begyndelsen af April
var Prisen 25.

/ Fæoen var Fiskeprisen i Februar 25, i Marts — før Paasken —
28 å 30, undtagelsesvis 25, og efter Paasken varierede den mellem
27 og 20.

/ Rovær Opsijnsdistrikl betaltes i Februar 25 å 27 Øre for Garn-
fisk, i Marts var Fiskeprisen 31--25 og i April 23—18.

Middelprisen var omtrent 28. s Øre pr. Fisk, Og for det samlede Parti
skulde Fiskerne derefter have oppebaaret vel 450 000 Kroner.

For Lener varierede Prisen paa Fiskeværene mellen 10 og 13, gjen-
nemsnitlig 11.75, Kroner pr. Hektoliter; for endel i Bergen afhændet
erholdtes 13.75 å 14.

Af Rogn solgtes kun lidet, saalænge Fisket endnu stod paa, ~ dels
ved Værene og dels i Bergen; Prisen herfor, reduceret til at gjælde
Hektoliteren som Enhed, var 11.20" å 13.80, gjennemsnitlig 13.50, Kroner.
De i Bergen senere opnaaede Priser var tildels adskillig høiere.

For Torskehoveder i raa Tilstand betaltes 30 å 50 Øre pr. 100
Stykker; for 100 Stykker tørrede Hoveder og Rygge erholdtes Kr. 1.15.

Ifølge de mig fra vedkommende Amtmand til Afbenyttelse velvillig
overladte Opgaver forefaldt det væsentligste Torskefiske i Søndre Bergenhus
Amt iaar i Strøget (iJeidiDtg — Hisken, omkring Brandesiind og Stolmen samt i
saagodtsom hele den ytre Skjærgaard fra og med Glescær til og med
Fedje — i Tidsrummet fra og med Ste Marts til og med 7de April, —
ved Fedje skulde man dog have begyndt allerede ISde Januar og sluttet
17de Marts; paa de fleste Steder forøvrigt begyndtes Fisket saa smaat i
Midten af Februar, hvorhos ogsaa her enkelte holdt paa lige til Midten
af April.

lalt opfiskedes 760 000 Skrei, hcoraf i: Fmnaas 365 000, Fitje 17 000
(10 000 paa Liner og 7 000 paa Dybsagn), Sund 187 000 (500 paa Garn,
80 000 paa Liner og 106 500 paa Dybsagn), Fjeld 7u 000 (alt paa Dybs-
agn), iW«y<(/e/- 96 000 (6 000 paa Liner og 90 000 paa Dybsagn) og Lindaas
25 000 (alt paa Liner og Dybsagn). Om Lever- og Rognmængde savnes
Opgaver.

9

— 130 —

Det samlede Parti — med Undtagelse af 12 000 Fisk, hvis Skjæbne
ikke nærmere kjendes, — angives solgt usløiet for tilsammen 204090 Kroner.
I Lindaas angives Grjennemsnitsprisen paa Lever at have været 10 og
paa Rogn 20 Kroner pr. Hektoliter; ligeledes kostede 100 Hoveder der
1 Krone.

Antallet af Fiskere er opfort med G 068, der alle — med Undtagelse
af endel ved lliskeii statiouerede Wordlændinger — horte hjemme inden
Amtet, og ialt 2 1 19 Baade skal være benyttede ; at disse Tal er hen-
holdsvis 2 000 og 700 at henføre til Fiunaas, 350 og 150 til Fitje, 1426
og 513 til Slind, 402 og 146 til Fjeld, 1 442 og 462 til Manger, samt
448 og 148 til Lindaas. 80 Mand med 20 Baade havde Garn, 3 479 Mand
med 1328 Baade havde Liner, og 2 509 Mand med 771 Baade benyttede
kun Dybsagn.

Om Torskefisket i Nordre Bergenhus Amt ivaares har vedkommende
Amtmand velvillig meddelt mig følgende:

« Udbyttet af det iaar afsluttede Torskefiske i Bremanger og

Selje udgjør efter Opgaver fra Opsynsbetjente og Lensmænd ca. 970 000
Stykker Torsk, 1 060 Hektoliter Lever og 1 230 Hektoliter Rogn. Derhos
opgives der i Selje at være udvundet 112 Helvtoliter Medicintran og i
Bremanger solgt 220000 Fiskeho veder til Guano. — 1 Selje anføres Prisen
at have været for Torsk gjennemsnitlig 22.6 Øre pr. Stykke, Rogn
Kr. 27.50 og for Lever Kr. lO.oo pr. Hektoliter. I Bremanger er Gjen-
nemsnitsprisen af Opsynsbetj enten i Bremangerpold beregnet for Torsk
med Kr. 0.2G5 pr. Stykke, Rogn Kr. 26.oo og Lever Kr. 11. oo pr. Hekto-
liter, og af Opsynsbetj enten i Kalcaag saaledes: for 100 Stykker saltet
Torsk Kr. 27.00, pr. Hektoliter Lever Kr. 10.60, pr. Tønde Rogn Kr. 24.oo
og pr. lUO Stykker Torskehoveder Kr. 0.45.

I Herrederne Kinn, Askculd og Sulen antages ogsaa at være fore-
gaaet endel Torskefiske, men jeg har ikke modtaget nogen Opgave over
Størrelsen af dette. »

/ Henhold lil Ocenslaaende anlager jeg, al det samlede Anlal Fisk.
fanget under Vuarlorskejiskel i Stavanger ag de bergenhusiske Amter iaar,
kan anscettes til 3.5 Millioner.

Saavel Torskefisket som Vaarsildfisket vedkommende.

Deltagelsen i Fiskerierne.

Omkring* Midten af Januar ankom de første fremmede Fiskere til
Opsynsdistriktet, og i sidste Halvdel af Januar og forste Halvdel af
Februar strømmede stadig Folk til. En stor Mængde laa imidlertid i læn-
gere Tid veirfast paa forskjellige Steder langs Fastlandet, saa der forst
i Midten af Februar kom mere Liv paa selve Fiskeværene. Endelig kom
en hel Del Mennesker fra Fjordbygderne i Stavanger o(] Sondre Bergen-
hus Amler først tilstede, efterat den første Uge af Marts var gaaet, og
Uveiret endelig saa ud til at skulle ophøre ivinter ogsaa.

Sildefiskernes Hovedstationer i Februar var Utsire, hvor dog helst
blot de der fastboende Folk holdt til, og Rorær. Endel holdt samtidig
til langs Karmøens Vestside og ved Fæoen; men da det blev til saa
lidet, valgte ogsaa de fleste af disse liorær til Station i Slutningen af
Maaneden. — I den første Halvdel al Marts forlod Sildefiskerne med Silden
Rovær; endel af hine lagde sig da i Osnesyarlen og langs Fastlandet ved
Sletten, andre strøg nordover til Risken og omkringliggende Steder, medens
atter andre lagde Sildegreierne tilside og kastede sig over Torsken. I
den sidste Halvdel af Marts reduceredes stadig Garn sildefiskernes Tal,
saa det efter Paasken saagodtsom kun var endel Notlag, som — med
tarveligt Udbytte desværre — endnu kavede med Silden.

Torskefiskerne var naturligvis mere stabile af sig. Ogsaa for dem
var RoDcer et Hovedtilholdssted lige fra Fiskets Begyndelse, indtil Paaske-
helgen var over; dernæst havde særlig Akrehacn og Salvøen med de
nærmest omkring og mellem samme Steder værende Havne samt Fæoen
og Urter samlet de fleste Folk. Paa Utsire var der heller ikke for
Torskefiskets Skyld noget nævneværdigt Besøg af Fremmede ivinter;
ligeledes var det næsten udelukkende Hjemmefolk, der drev det lille
Torskefiske, som iaar fandt Sted udenfor Tana'iger og paa Sletten. — Endel
Garnfiskere, navnlig Østlændinger, sluttede mismodige i Midten af Maits
og "gav sig paa Hjemveien; — hertil bidrog rimeligvis ogsaa den da
anstundende Høitid i nogen Grad. Men forøvrigt var der ikke syndeilig
Tendens til Varieren med Hensyn til Stationer, omend den lange Uveirstid
tilsidst næsten syntes at ville umuliggjøre Udkommet i disse Trakter;
det efter Omstændighederne rige Sildefiske i .sidste Halvdel af Februar
holdt i betydelig Grad Haabet om Torskefiske ogsaa oppe. — Da det

— 132 -

umiddelbart efter Paasken viste sig-, at Skreien var paa Udsig, brød
daglig- flere og flere op; de fleste reiste direkte hjem, nogle stoppede
underveis lidt ved Ilislcen, hvor der endnu i de første Dage af April var
ganske god Fangst at gjøre, og kun faa Fremmede, hvis Antal Dag for
Dag indskrænkedes, hjalp Hjemmefolket med at plukke op af den Fisk,
som ikke rigtig havde forladt Kysten endnu, — det var væsentlig udenom
Urter og Karmoem søndre Del, dette Efterfiske foregik.

Folks TUsfromning fra de forskjellige Kanter af Landet, deres For-
deling i Opsynsdistriktet, deres Forberedelser til og Udbytte af Fisket
m. m. vil erftires gjennem de her som Tabel I vedheftede Opgaver, der
i væsentlig Grad er hyggede paa deres egne Meddelelser til Ops3niet;
Opgaverne maa dog for det endelige Resultats Vedkommende paa Gi-und
af de mange særlig i Begyndelsen sig fremstillende Vanskeligheder kun
betragtes som nogenlunde omtrentlige.

Af denne Tabel, hvormed Hensigten i væsentlig Grad er at vise
Udrustningen til dette Torskefiske fra de forskjellige Kystdistrikter, vil
fremgaa, at Nordlændingerne, hvad selve Fangstredskaberne angaar, er
langt bedre forberedte paa at møde alle Eventualiteter, end Tilfældet endnu
er med den overveiende Del af Fiskerne paa vor Vest- og Sydkyst; disse
sidste har nemlig som oftest ikke mere, end hvad de har staaende i Sjøen
— saavel af Torske- som Sildefangstredskaber, af hvilke sidste Nord-
lændingerne intet har havt med. Af Liner bruger Nordlændingerne
2 Sæt, som afloser hinanden i Sjøen; med bare 1 Sæt kan man, saalænge
Dagene endnu er korte, mangengang ikke faa Redskaberne ud igjen inden
Aftenen, især om man efter Trækningen først skulde maatte tillands for
at ægne — og olte endmere, naar man har været uheldig nok til at
kollidere med andre Redskaber. — Fremdeles er det endnu saa ofte Til-
fældet, at «Søringerne» har en hel Favns Distance («Opsæt»), ja vel saa
det, mellem Forsynene, mens Nordlændingerne har kun 2 Alen omtrent;
træffer man først rigtig paa Skreien, kan man faa den paa næsten hver
Krog, — paa bare Linen faar man den ikke, tilføier gjerne disse erfarne
Folk. Filialen i Haugesund af «Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme»
havde opstillet nogle Præmier, hvormed de bedste Redskaber paaskjon-
nedes, forsaavidt de tilhørte Fiskere fra eller omkring Haugesund.

Mens der af Nordlændingerne i Begyndelsen af Fisket i Regelen
sattes «1 Stamp Liner» (400 å 500 Angler) for hver Linemand og paa
Slutningen, da Dagene var betydelig længere, omkring 3 000 — ja optil
4000 å 5000 — «Liner» fra en Baad med 4 Mand; (den almindelige Besæt-
ning), og hver Garnbaad (hvorpaa i Regelen 5 å 6 Mand) under alminde-
lige Omstændigheder vilde have benyttet 30 å 60 Garn, brugte «Sør-
ingerne» gjerne 300 å 500 «Liner» pr. Maud og 4 å 35 Garn pr. Lag
paa 4 å 5 Mand.

Reiseomliostningerne ligesom Udgifter idetheletaget var naturligvis
forskjellige. For Nordlændingerne, som jo havde længst Vei, varierede

Tabel I.

Linefi

kere.

Fl

skere

med baade Garn og

Liner.

Dybs

«ga fiske

re.

Ojenuerasnitlig havde
hver

3

a
<

1
s

1

11

1

<

i.

u

3

Brutto-

udbytte

af

1 s
? <s

E 2
Kr.

1 i

•ti

III

1 1

■a

(Oprindelig blot Garn.)

(Hele Tiden baade Garu
og Liner.)

Brntto-

ndbytte

af

3 Is

'i S

<

5

<

P

1

Brntto-

udbytte
af

lA
mi

é B
1 ■

1

Sm

li
ts *

3

1

<

1 5
|o
i
i

1

d

1 s

l'l

3

i
1

<

•6

i

s

1

i

3

O

SP

es

|<'r;i livilk"-1 Amt.

Q

3

1 1

■i 1

Kr.

•i
5

^

2
S

3 1

°

O

-fl

i^

Kr.

oprindeliE

„

i 1 1

,

Nnnilaiicis

«

1

■S ,<»

-

«

'"

-*

o

«

1

f

1 1 o

1

Noidir ■rinlldllj.-lns . .

„

^

S

s '

'^

i

■^

1

o

g ' 1

=

i?

1

o

s

Kiinilii' 'riiiiiillijiliis . .

-*

'^

1 1 1

«

o 1

Q

1

X

""""" '"■

)^

"

i

^

1

^

o

Noitlre KerKcnhiiH . . .

^

"i "

s

'"

e*

ttJ

1 1

o 1

1

e

? -

Smuln! Itcr^eiibuB . . .

■*

53

'^ o

g

S

g

1

CM

^

«

s

s

S :J

'^

,uj

'^

2

^

■*

«q

<.-*

o ^

CM

'^

^

yj

yj

.d

.«

UJ

'

1

1

S

^

.n

8

s

o ! o

^

æ

i

Q

^

^

o

-^

.

.

3

Stuvangei-

S

"

w

t-

.o

=

S

!

o

?

1

§

g

^

Q

rn

5

o

t»

o

O

o

lO

"

§

l.ial*-!- iiK Mandal . . .

S 1 **

i^

^

^

s

oi

^

-rt

g

S

12

s

^

CM

«1

"1*

«

co

■*

.«

1

'

^

1

1

"

o

1

^

s

s

o

s «

-«a

^

lO

i

Jiirlaber)! ok I^rvik . .

„

•4

s

«

-49

1

8

r-

s

i

O

I 1

1

1

1

(

1

1

1

1

1

1

1

1 : 1

1

1

1

1

i

1

1

i

^

j

i 2

S

^

o

^

i

SS

g 1 g

^

g

1 1

g §

.c

.o

—

« ■^

00

g

§

55

? ' 25

'- 1^

o

9} '-^

X ^

o

= ' 2 g

I-

1 1 1

1
1

1

i

s

1

1

1
1

1

1

— 132 -

J

S

ildefisket.

Torskefisket.

Gamlag. | Notlag.

„ „ .« ,.- > i. Garnfisket.
Udliytte (kr.) at ^^^^^^^

Daiiipskibc.

Logisfarteier.

Garn- og Linelag.
Dybsagnlag.

Linelag.

Udbytte (Kr.) af

Garn- og Linefisket. !j, ,

g;nfi8ket.

Saltefarteier.

Mand.

Seilere

Antal Mand ialt.

Linefisket.

I

»/..

-..

"/,.

■Vi.

■7..

■•;.... '%.

■"/..

'Vi-

•','..

"/,■

"/,.

"/».

"/..

"/..

"/.. "/,.

'•/.. '7a.

"/».

■v..

■V.- "/.,- ••/,-

"/.-

••/..

'■/..

>./,.

'"/.,. "/.,. 1 "h. '-7.. "/..

"/i. "/,.

■V.. ■•,'..

-/.. "1.

CO j 6

40

2

10 2

6 1

1

:

gs

ss

3

1

s

91 20

12 26

111 82

81 21

61 14
' lOl 97

11 2

=

=

1

1

1

2

2

i

300

76

200

30

60 1 30

30 1

1

1

8S
SS

2

1

2

2

1

S

1

i

1

i 2

1| 100

2; 138

2 124

6 118

4 21

ifi

s

g

S

16

1

ni< lies OpRyiiMltBlrikl

6| 2

6 1 sj 5 1 1

1

1

0|

i

i

i

i

1

3

281 74

271 126

121 112

211 78

181 80

1 nO

30

3U

30 1

3U

26 1 16

1

:

il si

11 361

21 620

11 405

1| 340

31 339

41 170

2

6

\l.r'- Opgyusdistrikl

6
S6

d

16 1 6

6| 1

1

1

1

I-

211 188

261 220

Sli 248

21 917

31| 248

311 250

16| 100

13

14

"

76 1

80

26 16

1

1

i

1

2

1

4

2

11 682

11 800

21 917

3[ 926

71 402

'

- .Utun OpsyiiscliBtrilcl

10

3

20 1

12

16 i 10

26 1 2

1

0|

'

21 22

41 113

261 236

361 226

14| 200

21 25

2

13

17

13

12

50

60

100

190

76 1 160

126 1 80

1

1

2

1
32

i

10

7

1

0| 77

11 371

11 864

3| 869

61 1-.97

4 94

1 n, Uner og Uttiie

36

14

60 1

14

80 1 9

25 1 7

1 6

1

1

32

67

1
62

1

9

P

61 26

6| 136

61 184
71 610

4| 260

21 280

Oj 67

1

1

3
30

9

14

1-6 , 226

260 1

226

160 1 116

125 1 110

1

70

0|

21

89

1
47

7

10

1
62

3

2

24

1| 108

3, 460

71 843
861 370

101 900
801 445

6i 190

30 1 2

330 i

39

200 1 41
1000 1 660

100 1 10

1

0!
dl

101 16

66. 300

86| 336

121 46
20 247

42

60

40

låu

3U

1660 1

626

600 1 160

1

2| 98

7| 1247

12| 1465

21, 1690

601 1878

- slctteijB Syd- og Ostjiiilp . .

16 1

12

10 1 8

126 1 »
626 1 146

76 1 32

60 1
"260 1

16

I
1

3

46

101 76
21 284

13| 66
1| 264

71 32
21 136

0| 7

81 43

01 16

0| 6

8

10

3

2

1

ib

186

60 1

126

375 1 610

46| 164

8 36

nommeløcus SyiloBt- og Veateiile

60

22

30 1

18

30 1 26
160 1 400

100 1 26

76 1

18

10 i 9

2

1

-

-

-

-

-

-

-

-

-

83

260 {

bbO

160 1

286

600 1 400

376 1

286

60 1

140

7

16

17

40

3

132

17

1

4

lall :

212

60

601 1

100

420 08

331 1 76

126 1
026 1

38
696

10
60

12
186

1
6(1

1
177

1
188

86| 419

1611 986

178,1169

1841 1210

16111284

321 284

11

62

lOuli ;

U4b

8606 1

1680

2100 { 1660

1666 1 1210

60|17

81 1710

1713790

27,4610

471 4720

I26i 6000

621 1160

82 ..

10

132

— 133 —

Personfragten for det Meste mellem 15 og 30 Kroner for hver Eeise,
lig-eledes betalte de gjerne 20 å 25 Kroner hver Vei i Baadfragt, — flere
satte dog, ligesom tidligere, Baadene igjen for kommende Aar. — For
Logis iland nnder Fisket betaltes i Regelen 5 å 12 Kroner pro persona.

Eu Oversigt over Ansamlingen af Fiskere m. v. under begge Fiskerier
samt Udbyttet af disse lindes i vedheftede Tabel II.

Høieste Antal af de paa en Gang samlede Mennesker ved disse
Fiskerier var iaar omtrent 10 500.

Gaaes der ud fra den Regel, at den ene Halvpart af Fangstbeløbet
tilfalder Baad og Vælder og den anden Fiskerne selv, faaes følgende
gjennemsnitlige Bruttolotter :

Sildegarnsfiskeren Kr. 39.00 og Notmanden Kr. 59.oo.

Fiskegarn- og Linefiskeren Kr. 52.oo, Linefiskeren Kr. l24.oo og

Dybsagnfiskeren Kr. 21. oo*).

Etpar Notlag var de heldigste Sildefiskere, og af Torsk fik de
heldigste, et Linelag, ialt 5 600 Stykker.

I Slutningen af Februar og første Halvdel af Marts var der under
Land uhyre Sildemasser, som Veiret gjorde det umuligt at faa Tag i.
Paaskehelgen kom ogsaa i høieste Grad paatvers iaar; det var en
almindelig Mening, at der turde været fanget omkring 1 000 Fisk mer
pr. Baadlag, hvis Høitiden først havde indtiuffet en 14 Dage å 3 Uger
senere.

Efter Omstændighederne iaar maa man næsten undres over, at Ud-
byttet dog blev saapas, som det gjorde, for Fiskerne.

For Kjøberne blev Resultatet idetheletaget misligt desværre:

For saltet Vaarsild erholdtes paa Foraaret 6 å 8 Mark, — kun
enkelte, som havde solgt paa Leverance, opnaaede noget mere; paa Mar-
kederne var der samtidig adskillig Østlandssild, som solgtes for Kr. 7.50
i Scerige og for lige ned til 8 Mark i Rusland, og som saaledes foreløbig
gjorde Vaarsilden overflødig. Forretningerne med iset, borsyret og røget
Sild var ogsaa noksaa mistrøstige. — For Skreiforhandlerne blev det ikke
bedre ; i den almindelige Tro paa smaat Fiske nordpaa ogsaa blev Friserne
paa Raafisken usedvanlig høie, og større eller mindre Tab senere blev
da uundgaaeligt, — for den Ul Holland afsendle, i fonder saltede Torsk
turde de bedste Resultater være naaede.

*) Af de fra Syd- og Vestkysten fremniodte Torskefiskere, der i større eller mindre
Udstrækning tillige fiskede Sild, var omtrent Fjerdeparten «Leiekarle» ; holdt
disse sig selv Kosten, varierede deres Løn for Fisketiden mellem Kr. 100 og
Kr. 150, — eller de fik 60 å 80 Kroner samt «fri Kost» (Fisketiden regnes
herunder olte for ophørt med den 25de Marts). Af de fra Nordlands og de
trondhjemske Amter fremmødte var paa det nærmeste Tiendeparten «Leiekarle»,
hvis Godtgjørelse for Expeditionen i Kegelen var 70 ti 80 Kroner samt fri
Reise og Kost,

— 134 —

Særlig med de for Sildens Vedkommende saa ynkelige Omsætnings-
forliold idetheletaget i vor Tid for Øie kan der neppe noksom arbeides
for Udvidelse af Markederne saavel i Ind- som Udlandet. Vi burde selv
direkte oysaa mjde langt niere end nu af de Fodemidier, Håret aarlig saa
rigelig skjænker os. — / Forbindelse hermed skal næones, at der af en af
vore Fiskeforretningsdrirende er fremkal den Tanke, at Exportørerne burde
slutte sig endrægtig sammen, red Mæiid, heis Paalidelighed var hæret over
enhver Tvivtj til enhver Tid holde sig neie å jour med Udsigterne for vore
Fiskeriprodukters Afsætning rundtom i Verden — og saaledes kort og godt
virke for Fremme af vor Fiskerinæring idetheletaget. Tanken er unegtelig
tiltalende og fortjener visselig alle Interesseredes Opmerksomhed.

V e i r et

ivinter var skrækkeligt.

I Januar, i livis første Halvdel ostlige og sidste Halvdel vestlige
Vinde var fremherskende, var Vindstyrken i 18 Dage «frisk» og derover,
— saaledes i 14 Dage «sterk» eller «sterkere». — Den stadige Vestensjø
betegnedes for 15 Dages Vedkommende med mindst «hoi Dønning».

I de første 10 Dage af Februar kulede Vinden fra Vest, i de næste
8 Dage fra Øst og i Slutningen af Maaneden atter fra Vest. Vindstyrken
var da i 22 Dage mindst «frisk», — i 11 Dage «sterk» eller derover. —
Vestensjøens Størrelse var da i ikke mindre end 18 Dage «høi Dønning»
eller mere.

I Marts, da vestlige og sydlige Vinde var de hyppigste, var endnu
Vindstyrken i 11 Dage «frisk» og derover, — i 5 Dage «sterk» eller
sterkere. — Den fremdeles stadige Vestensjøs Tilstand ved Utsire beteg-
nedes da for 18 Dage med «høi Dønning» mindst.

I saavel første som sidste Halvdel af April var Vinden for det
meste flau, ligesom der kun de færreste Dage var mer Sjø end «svag
Dønning».

Af Sjøveirsdage blev der idetheletaget: i Februar kun 5 delvise,
i Marts 15 hele og 5 delvise og i April, inden Opsynet afsluttedes, 1 hel
Dag; fra Søn- og Helligdage er her bortseet.

Der var saaledes kun knap Anledning til at drive Fisket i Fred
ivinter, — særlig efter Skreien, som man maatte tilhavs for at faa fat i;
Sildefisket foregik fra Midten af Februar af saa forholdsvis indenskjærs,
at man jo trods stadige Gjenvordigheder fik slidt til sig lidt derved.

135

bo
S

,0
O

CD

'bh
o

co

5

o

■il

«

o

co

00

■751-vl

00

0*

'

na.ai^Ba8din9)pppii\[

co

+

+

<n.

o>

æ

1:~

^

•a-iaiPIH

<<

+

+

o>

C-1

a;

'

'

•a^saA^T

'^

lO

T

+

+

!>;

'^

co

'

0'

»— 1

•a^saiøH

1— 1

+

+

t~

IC

00

•a.i8{pipj

'

'

w

+

+

to

co

4i

'

"

fl

c3

•a^saAu-j

■I— 1

-+

d

S

+

+

-^

co

~ —

o'

"

tj

•a'jsaiøH

00

-t-j

+

+

03

<^

.^

i CD

00

0»

Cl,

s

•ajaXPfXV

'

■

+

+

^
rt

to

00

■

'

1

0)

•a:>S3AT;'3

CM

•1-

co
+

&H

00

co

'

'

1

•a:|saiøff

+

+

»o

,_4

æ

>-;

•9J9IptW

■
CM

^

+

+

ir-

-^

'

'

fl

a^saA^rj

lO

-f

03

•1-

+

,-,

IM_

*

■

■a;saiøf[

+

+

<D

^

TS

>

il

CD

W

>

!=:

a;i

Oi

4^

^

=3

Lf?

1

h^l

td

'Td

bJD

r-H O-l

3 b/D

^ (XI

-i4 S

^ CD

TS

«3

OC

o

Ol

^ Pr

rn '-~i

O '^

ei ^

'^ TS

«5 TO

bJ3 ^

CU

a;i

I ^

I <1

eh .^

O) ^

^ <Xi

<D +J

:=i B

?-i o

tS o3

>, pq

EH W

— 136 —
Tildels som Følge af Uveiret indtraf følgende

Forlis med eller uden Mennesketab under Fisket.

Den 12te Februar var 5 Mand nærved omkomne i Drepsundet ved Fæøen,
idet deres Baad under Forsog paa at komme rundt Øen kantredes ; Ulj^kken
afværgedes i sidste Øieblik. — Søndag 18de Februar kom en Baad med

2 Mand væk straks indenfor Urter, hvor de Forulykkede formentlig liavde
agtet at sætte om Aftenen; denne Ulykke anedes neppe af nogen, før en
anden Baad den følgende Dag havde fisket det ene Lig og endel af de
tabte Redskaber op. — Onsdag 21de Februar — under Sildefisket om
Ettermiddagen ved Rorærs Nordside — omkom atter 1 Mand, idet ved-
kommende Baad, hvori der ialt var 5 Mand, fyldtes af et Braadt, som
den sugedes ind i; ved Opsynets og andre Tilstedeværéndes Tililen
bergedes de 4 Mand og Baaden, men ligeoverfor den 5te var de ihærdigste
Redningsforsøg desværre frugtesløse. Disse 5 Mand tråk forinden Ulykken
paa «staurgaaede» Garn; derved havde de, som beklageligvis kun altfor
ofte sker, tabt Sansen for alt andet. — Den 13de Marts kantredes en
Linebaad med 4 Mand paa Veahavet; disse bergedes, mens Baaden gik
tilbunds. Omtrent samtidig kulseilede en Nordlandsbaad paa Osen udenfor
Akrehavn — efter at have sat; her reddedes heldigvis baade Folk og
Baad. — Tirsdag 27de Marts stødte et mindre Dampskib, som netop
havde bragt Agn ud, paa en af Grundene lige ved Skudanes, — der
var da glimrende Veir, saa Uheldet nærmest turde kommet af Uopmerk-
somhed; Folkene reddedes, men Fartøiet forlistes. — Fra Tid til anden
tilstødte der ogsaa Uheld i Osnesgavlen. — Men mere end ovennævnte

3 Mennesker vides ikke omkomne paa Sjøen under dette Vinterfiske..

De her omhandlede Hændelser foranledigede ingen retslig For-
anstaltning.

Der er glædeligms Gruiid til at haabe, at Selskabet for Skibbrudnes
Redning for Fremtiden i særlig Grad vil interessere sig ogsaa for disse
Slrøg ; for en Redningsskoite turde i Tilfælde Fæoen som forholdsvis
centralt beliggende blive el hensigtsmæssigt U dg ang s punkt.

Den næste slemme Følge af Uveiret var den, at

Redskabstabet

blev betydeligt for baade Silde- og Torskefiskere.

Af Sildefangstredskaber var det isærdeleshed Nøterne, det gik ud
over. Gang paa Gang kastedes der i den sidste Halvdel af Februar
langs Røværs Nord- og Vestside, og Gang paa Gang ødelagdes disse
kostbare Redskaber mere eller mindre totalt, tildels inden endnu det
ringeste af deres oftere betydeligere Indhold havde kunnet berges ; navnlig

- 137 —

gjorde det voldsomme Veir Natten mellem 23de og 24de Februar for-
færdelig Skade. Det samlede Sildefiskerne tilfoiede Tab erstattedes neppe
med 25 000 Kroner,

Af Torskefang-stredskaber stod, som tidligere nævnt, en svær Masse
nde overalt i lige til 14 Dage og- derover; dels som Folge af Opraadnen
og dels ved Drift og Forvikling med andet Gods tabtes da Redskaber tor
mange Penge, og en hel Del Mennesker stod atpaa formelig raadvilde i
dagevis, inden de fik «Bornskab» ud igjen, hvorved jo Tabet ikke ubetydelig
forøgedes. — Foruden det langvarige Uveir bidrog den som oftest stride
Strøm i høi Grad til at bringe Redskaber i Ugreie; især paa Veahavet
var man svært bryd isaamaade. — Hvert Lag, som deltog i hele Torske-
fisket iaar, tabte da Redskaber — mest Liner — for 5 å 50 Kroner ; ialt
tabte Torskefiskerne i Slacanger Amt Redskaber for antagelig omtrent
20 000 Kroner.

Et af de virksomste Midler mod Redskabers for hurtige Opraadnen
turde være en Gang imellem at lade dem ligge et Døgns Tid i Blaastens-
opløsning.

Tilstrækkelig Stening er naturligvis en Hovedbetingelse for at afværge
Redskabstab; veier en Lineilesten f. Ex. 16—18 kg., er den formentlig tung
nok, og har man dertil forsvarlige Reisninger med behorige «Vag», skulde
man vistnok erfare, at blot nogle Dages Overstaaen ikke skulde vanskelig-
gjøre deres Gjenflndelse.

lanledning Antydninger af og til om udvist Ligegyldighed ligeoverfor
andre tilhørende Redskaber, som træffes idrift eller paa anden Maade er
i Fare for at tabes, burde det være overflødigt at minde om, at man skal
omgaaes Andenmands Eiendom ligedan, 5 om man ønsker sit eget behandlet
af andre i Tilfælde (man burde f. Ex. aldrig «glemme» at knobe eller i
Tilfælde med Bøler at forse de ved Kapning fremkomne Tamper, inden
disse gaar i Sjøen igjen); ligesom hidtil vil der selvfølgelig fremdeles
blive tåget alle beføiede Hensyn til Tab og erstatningsværdigt Bryderi,
som i Tilfælde maatte paaføres en

Af bjergede Redskaber indleverede til Opsynet ivinter blev alle de
Sildefiskerne tilhørende Eierne udleverede inden Fiskets Ophør ; af Torske-
fangstredskaber, hvorom fuldstændigere Bestemmelser — i Lighed med
de i Vaarsildlovens § 30 indeholdte — savnes, haves i Behold følgende,
der med Overøvrighedens Samtykke først vil blive solgte for det Offent-
liges Regning, efterat der under kommende Fiske har været Adgang for
rette Vedkommende til at af hente samme:

— 138 —

a

?

2

a

u

fl

bC

a;

t^

bo

'm

bO
aj

>

^

82

03

<i

J

a;

6

^

a

aj

fl

aj

K

CC

'_^

M

CC

a

^

«<

cd

a

0^

o

CQ

O

1<

<1

Cil

a:

C3

a3
ff

H

6

«^

a

CO

s^

aj
ff

fl

bc
aj

**

•

r-(

g

a)

_bC

•-5

K

W

H

•-5

O!

H

^

aj

bO

aj

%'

Sd

Sd

fl

^

a

••

u

Ti
fl

1

>

fl

bO

a

■4^

t-<

S

bo

aj

82

CC

aj

in

aj

>

1

1

1

1

!

1

1

1

bC

«3

a

a;

ff

C3

aj

^

fl

A

-

-

-

aj

1

1

1

1

1

fl
aj

^

n3
fl

i?

bC

05
>

1

1

fl

fl
aj

ff

fl

"3

bO

o

aj
ff

&
>

«

A

A

«

A

4J

o

'

1

1

'

1^

-

-

'

A

-

aj
bO
bO

K

Sl

'

M

aj
_bO

w

K^

M

M

H

s

^

■-^

^

(M

^

^

—

'-'

^

'-^

^

^

'-'

1— 1

^

--

'-'

co

'-'

j—t

•-^

05

i

4)

i

t-^

"J

a'

'd

-o

fO

■TJ

IM

bo

,

a

fl

fl

fl

6

aj

i%

<v

»

a>

«

-tj

be

i?

ff

ff

ff

id

bo

aj

a

'

!>

A

0)

^-

bC

•-5

P

>

aj

ff

p_, w

M

bC

bC

c;

v

(D

C3

bC

si

bC
O

I

t*

••

co

aj

g

aj
bo

fl

aj

Reisning
eller iiden

>

_fl

W

c3

M

Oi

s

Ss
a

bC
_fl

fl
o

0)

S

bo

W

fl

bO

QJ

<»

fl

<B

ff'

bo

'

1

_bC

(^
&
av

g

^3

"3

02

fl

^

"3

fl

_fl

fl

B

1

<D

W)

fl

03

bO

bO

'a

bO

'a

1

1

fl

XI

1

'5

.•(-^

03

03

1

1

'v
05

-^

"-*

^

'^

•-^

^

—'

CC

<M

i

53

3

f-'
a;

a
-^

o
o

é
w

<v

g

a
13

d

fl

bO

a;

a?

a

Ph

fl
co

S

6

i
fl

ID
ff

aj
a,

S
fl

æ

5;
g

fl

6

fl

ff

;_
<u

S
82

a
_fl

S

6

æ

H

a

bo

a
<»

ff'

af

_a

a
aj

03

aj

l-s
CC

1

6

G

1

?^

a;

a
aj

Å"
I®

o

aj
13

a

d

bo
o

W
O
>

X

-3
<-i

fl

bO

aj

'V

fl

ti

O

o

bO

o

aj

Q
aj

g

a)

a

13

a

CO

o
fl

bC
aj

aj

'C

fl
aj

ff

aT
fl

13

fl
13

«2
fl
aj
ce

03

Pl
t>

TS

aj

g

TS
IS

OJ

a

aj
aj

s

g

S-T

OJ

a
■^3

a
>5
t»

1

a;
_aj

g

Q

s^

-3
aj

g

aj

fl

13

aj

aJ

"ei

g

3

aJ
aj

i

ei

IS
bc 3

1 co

sh Em

aj

aj

fl
s

bi)

bO
o

bC

aj

fl

OJ

ff

aj
.bo

fl 'u
>. 82
co eo

^ g

fl

aj

a

13

u

fl

13

fl

fl

□

bo

13
fl

fl

bo

13

a

fl

bo

13

fl

1

1

1

1

o

03

a
ff'

4J

fl
fl

1

1

a;

a

ri

ei

c

U

H

1

1

i

OJ

a p)

cq "^

-^

r-H

.— 1

—

1— 1

'-'

^

"-^

^

'-'

■-^

--^

I— 1

'^

IM

^

1— 1

I-H

^

«o

bo

-1

!z

fl
'fl

tij

c_

co

d

P

fl
bC

H-

o

<»

c3

s

fl

e

ej

fl

S

ff
fl"

c

O

W

c3

o

1—1

r-

— 139 —

Redskaberne vil, saavidt muligt, være opklarede til eventiiel Af-
lientelse ved næste Fiskes Begyudelse inod Ixdiorig Ei-statiiing for de ved
dem foraulediftede LUk-ifter.

Sundhedstilstanden

var overalt i Opsynsdistriktet ganske tilfredsstillende hele Tiden.

En ypperlig- Foranstaltning, som alle var taknemlige for, var det,
at der iaar for Vaarsildafgiftsfondets Regning var ansat en Læge, som,
da det var mest folksomt, opholdt sig paa de iaar vigtigste Sildevær,
RoiHvr og Hisken. Med velvilligt Samtykke af denne Læge, Hr. Lyngholm
af Haugesund, hidsættes følgende hans Beretning om sin Virksomhed
ivinter :

«Som Læge ved Vaarsildfisket 1894 tiltraadte jeg først som saadan
min Virksomhed den 15de Februar, da Storm og Uveir helt til den Tid
havde hindret alt Fiske og hindret Almuen fra at samle sig i nogen
større Mængde paa et enkelt Sted. Efter Samraad med Hr. Opsynschef
Buvig blev min første Station Rovær og ikke som paatænkt Utsire, da
Tiden var saa langt fremskreden, at der ikke kunde ventes noget større
Fiske og heller ingen Almue dersteds. Paa Røvær var meget trangt om
Husrum, men takket være en Bestemmelse, knyttet til Bedehusets Op-
rettelse derude, var dettes Læseværelse forbeholdt Lægen som Kontor.
Dette maa ansees for en heldig Ordning, da det iaar vikle været umuligt
at faa et tilnærmelresvis saa bekvemt Sted til Kontor. Rigtignok var
Kombinationen af Læseværelse og Kontor af og til generende for Lægen,
da der ofte var 40—50 Mand inde ad G-angen, og saaledes hverken altid
Luften var den bedste eller den fornødne Stilhed altid var tilstede.
Kontortiden blev sat meget rummelig, fra 10 — 12 Form. og 5-8 Efterm.
Det viste sig, at denne Tid var meget heldig valgt. Patienterne mødte
regelmæssig op paa Kontoret, og der var faa, der søgte Lægen udenfor
Kontortiden. Paa Rovær laa ca. 1 500 Sildefiskere og ca. 1 500 Torske-
fiskere. Størsteparten af disse var indlogeret paa Logisfartøier, men en
stor Del laa ogsaa stuvet sammen paa Lofte og Søboder, ofte 20 — 30
Mand i et lidet Rum. Trods de slette hygieniske Forhold og det slette
Veir, som næsten vårede under hele Fisket, var der iaar ingen Epidemier,
kun spredte Tilfælde af Influenza, Pleurit, lette Catharrhalfebre og acute
Bronchiter, medens Størsteparten af de Behandlede led af chroniske
Onder samt af lettere chirurgiske Sygdomme, som de havde paadraget
sig under Fisket. Den lette Adgang til Læge gjorde, at Sogningen i det
Hele var livlig. Det største Antal Behandlede paa én Dag 49, det
mindste 5. Lægen blev ofte consuleret for rene Bagateller, men dette

— 140 —

maa dog ansees for heldig, da det vistnok maa tilskrives den lette
Adgang til Lægebehamlling paa Stedet, at der iaar ikke er forekommet
en eneste ondartet Plilegmone, men kun Værkeiingre, og disse heller ikke
særdeles ondartede. Der blev iaar kun faa rekvireret indlagt paa Vaar-
sildfondets S3"gehus i Haugesund, da de fleste foretrak at blive i sine
Logishuse og Fartoier og der blive tilseet af Læge. Der indtraf ét
Dodsfald paa Grund af Apopléxia cerebri. Patienten levede kun nogle
faa Timer efter Insulten. Der var ikke Anledning til at faa ham paa
S3'gehus, da Veiret var stormende.

Torskefiskerne var iaar meget uheldig stillede med Hensyn til Læge-
hjælp. Fisket var la^nge ganske ubetydeligt, og Fiskerne som Følge
deraf næsten blottet for det nødtørftigste til Livsophold. Lægen var
derfor i Sygdomstilfælde ofte nødt til at yde dem Lægehjælp og Medicin
gratis. En snarlig Ordning af dette Forhold, i Lighed med Vaarsild-
fiskernes, synes derfor i høi Grad paakrævet.

12te Marts forlagde jeg min Virksomhed til Hisken, da Almuen
havde samlet sig der, efterhvert som Fisket tråk nordover. Her var jeg
til 22de Marts, da jeg efter Conferance med Hr. Opsynschefen afsluttede
min Virksomhed som Fiskelæge.

For nærmere at gaa ind paa selve de hygieniske Forhold paa
Værene maa, som allerede tidligere i min Indberetning berørt, disse for
Logiernes Vedkommende betragtes som mislige. Rummene var i det
Hele smaa i Forhold til den Mængde Mennesker, der var pakket sammen
i dem. Luften var som Folge heraf daarlig. Stank af Tobak og vaade
Klæder var til sine Tider utaalelig. Sengestederne var Halm bredt ud
paa det som oftest skidne Gulv. Den personlige Renlighed stod heller
ikke synderlig høit. Et Hus i Lighed med det paa Urter opførte maatte
være paa sin Plads i Røvær, hvor det vislnok vilde afhjælpe et længe
følt Savn.

Adgangen til Vand var let og Våndet ganske godt. Det toges fra
aabne Brønde.

Kosten var i Almindelighed skral og ensformig : Saltet og fersk
Fisk, Spegekjød, Poteteskager, «Poteteskomler», ofte mugne, sort Kaffe
og Smørrebrød var det almindeligste. Melk var der liden Anledning til
at faa. Der var faa ordentlige Priveter, saa Størsteparten af Fiskerne
direkte gjødslede Markerne omkring paa Øen.

1 Løbet af de 5 Uger, jeg var Læge ved Værene, havde jeg 677
Personer under Behandling, heri ikke medregnet Tandudtrækninger og
mindre Beskadigelser, der kun krævede Plaster eller Jodoformkollodium-
pensling. Sættes disse sidste til ca. 100 Stykker, lavt sat, bliver Antallet
af de Behandlede 777 Personer.

Nedenfor gives en Fortegnelse over de under Vaarsildfisket behandlede
Sygdomme :

141 —

A. Ikke epidemiske Sygdomme:

Hjeriiesyi!;domme 1

Andre Nervesygdomme ... 12

Hjertesj^gclomme ...... 7

Kronisk Bronchit, Asthma . 67

Lung-etiiberkiilose 4

Blodspytning 3

Akiit Sygdom i Fordøielses-

organerne 14

Ki-onisk Gastrit, Kardialgi . 60
Andre kroniske Underlivssyg-

domme 3

Blod- og Ernæringssygdorame 7

Kronisk Rhenmatisme ... 44
Fnat og smitsonmie Hudsyg-

domme 6

Andre Hudsygdomme ... 47

Saar 34

Ledsygdomme 5

Stød, L'orvridning etc. ... 28

Seneskedebetændelse .... 20

Lymphangit 9

Bylder, Karbunkel, Phlegmoner 55

Værkefingre 61

Ulcera 33

Forbrænding 7

Forfrysning 1

Øiensygdomme 23

Øresygdomme 7

Sygdomme i Næsen, Blødning 7
Andre Sygdomme 40

Tilsammen 605

B. Epidemiske Sygdomme:

Simpel Feber 2

Rosen j

Akut Bronchit og Katarrlial-

feber 27

Katarrh. & follic. Angina . . 12

Influenza 12

Brystbetændelse 12

Akut Diarrlioe q

Tilsammen 72

lall: Ikke epidemiske Syg-
domme 605

Epidemiske Sygdomme 72

677

Hertil kommer Tandudtræk-
ninger og lettere Beskadigelser,
Rifter etc, der ikke er noteret,
men antagelig kan sættes til 100.»

Med Hensyn til det i denne Beretning angaaende de hygieniske
Forhold anførte finder jeg at burde bemerke, at det utvivlsomt vilde være
et Gode af første Rang snarest muligt at erholde Forskrifter i Lighed
med de ved kgl. Res. af lode Juni d. A. for Vaagsvaag og andre Fiskevær
inden Selje Herred fattede. - Om det af Lægen antydede Hus for Ilorær
— i Lighed med det paa Urter for nogle Aar siden opførte, angaaende
hvilket jeg tor minde om det i mine Skrivelser af 3die og 6te Mai d. A.
henholdsvis til det kongelige Departement og til Overlæge G. A. Hansen
i Bergen udtalte — tror jeg for mit Vedkommende for Tiden ikke at
burde stille noget Forslag, om jeg naturligvis end slutter mig varmt til
alt det, der kan befordre det almindelige Velvære; jeg synes nemlig, at
der blandt de for Tur staaende Foranstaltninger til Bedriftens Fremme
hvorom nærmere nedenfor,, findes dem, som bør gaa foran dette Hus, og
som formentlig nødvendiggjør, at der hermed udsættes indtil videre.

— 142 —

Formedelst Mangelen af olfentligt Fond til Bestridelse af de med
Knr og- Pleie for syge Torskefiskere i Slaoanger og De bergenhusiske Amter
forbundne Udgifter harde vedkommende Læger ifjorliøst udarbeidet et
■ Forslag, med hvis Vedtagelse denne vigtige Sag midlertidig skulde været
ordnet ; Forslaget gik ud paa, at Fiskerne for iaar frivillig skulde yde
50 Øre hver og derved i Tilfælde wjåa de samme Fordele, som ved
Vaarsiklatgiftsf ondet f Ex. er Vedkommende tilsagte. I de Meder, som
bl. a. i den Anledning af holdtes, fandt Forslaget megen Tilslutning, —
jo klanger ens Hjemsted var fjernet fra Fiskedistriktet, des sterkere var
Bifaldet; men da flere Indbj^ggere erklærede, at de for sit Vedkommende
fandt ikke at kunne j^de det forønskede Bidrag, medmindre der allerede
for afvigte Fiske maatte blive oprettet et Sygehus paa bekvemt Sted
paa Karmøens Vestside, maatte dette særdeles prisværdige Forslag om-
sider betragtes som ikke vedlaget, og Torskefiskerne var saaledes iaar i
Sygdomstilfælde almindelige Vilkaar underka stede. — Som Lægeberetningen
viser, og som man let vil forståa, vilde man under alvoi-ligere Hjem-
søgelser være rent sørgelig stillet, og jeg kan derfor kun paa det varmeste
gjenlage mit ærbødige Forslag i Skrivelse af ;3die Mai sidstleden til det
kongelige Indredepartement.

Jeg maa her fremholde til velvillig Overveielse under Behandlingen
af de fornødne eventuelle Lovbestemmelser om et Medicinalfond at søge
Sagen saaledes ordnet, at ogsaa den værste Nød, som saa let følger paa
Forlis, derved kunde hindres; naar der er Tale om en frivillig Skjærv
til Støtte for ens Efterladte i Tilfælde, mødes man saa hyppig med det
nedslaaende Svar : har ikke Raad. For mig stiller det sig derfor saa, at
det Oifentlige ogsaa her burde træde støttende til; bl a. burde det
mulige Overskud ved Omsætningen af bergede Hedskaber for Fremtiden
kunne disponeres i denne eller lignende Retning (cfr. Lofotfiskernes
Selvhjælpskasse).

Hvad Sygehus paa Karmoea angaar, maa jeg fuldtud indrømme
Ønskeligheden og Nødvendigheden heraf; ihvorvel Vaarsildafgiftsfondet
skal eie Grund til Bebyggelse i Slmdeneshanu, er efter min Mening
Akrehavn, som — særlig for Torskefisket — nu er et Hovedcentruni,
det eneste rette Sted for Sygehuset i Tilfælde, og her skal det være let
foreløbig at faa Lokale dertil overladt. - Saavidt mig bekjendt, er bl. a.
den i Skudeneshaon for Tiden boende Læge knyttet til de ved Vaarsild-
afgiftsfondet trufne Forfoininger; Sagens Ordning idetheletaget straks vil
saaledes foi-haabentlig ikke være vanskelig. —

Om Foranstaltninger til Fiskeriernes Fremme.')

a. Telegrafvæsenet vedkommende.

Telegraflnspektøreii i Stavanger har velvillig- tilstillet mig følgende

Fortegnelse

over Telegramvexlingen ved Kyststationeriie mellem Egersund og Brande-
sund, i søndre Vaarsilddistrikt, Vaaren 1894.

Januar.

Afs. Modt.

Telegrammer

Februar.

Afs. Modt.

Telegrammer.

Marts.

Afs.

Modt.

Telegrammer.

April.

Afs.

Modt.

Telegrammer,

Egersund .

Stavanger .

Kvitingsø .
Skudenes
Kopervik

Akrehavu .
Haugesund .

Utsire . .

liøvær . .

Viksues . .

E.spevær . .

KuUeseid .
Brundesund

553

3862

28

134

227

184

1487

30

98

86

18

66

25

491

4253

49

174

163

64

1278

75

52

90

29

46

27

541

3491

2i

138

139

272

1652

180

1268

79

36

39

51

588

4176

81

178

170

125

1433

90

293

107

59

68

71

541

4066

23

180

169

337

2001

21

814

121

272

181

106

580
4725

73

211

164

181

1839

26
378
127
126
112

63

483
3993

154

160

76

1690

18

82

455
4.523

161

166

39

1630

20

80

4232

33089

278

1330

1358

1268

12810

421

2941

772

539

512

343

*) Af Hensigtsmæssiglied.shensyn tror jeg herunder bl. a. at burde samle, hvad
jeg før — til forskjellige Tider — har tilladt mig at fremholde for det konge-
lige Indredepartement, og som ikke allerede tidligere er berort i nærværende
Beretning

— 144 —

Stavanger Amt : Den i Akrehani værende Telegrafstation bør ndenfor
Vinterfisketiden herefter kunne benyttes sora Telefonstation ; ved siia ud-
merkede Beliggenlied for al Fiskebedrift trækker dette allerede saa tæt
befolkede Strøg stadig flere og flere til sig. Saafremt Vanskelighederne
dermed ikke var for store, vilde jeg — til Lettelse for Trafikken for de
norden- og sondenfra kommende Folk — heller se Stationen paa østre
end — som nu — vestre Side af Havnen.

Nettets Udvidelse til en af Gaardene paa Kannøen i Nærheden af
Salvoen vilde ogsaa være en meget gavnlig Foranstaltning.

Fremdeles er Gjenopi-ettelse af Fæoens Fisketelegrafstation temmelig
nødvendig.

Den ytre Skjærgaard i Søndre Bergenhus Amt, hvor — som saa
mangesteds i vort Land — Befolkningen i saare væsentlig Grad er
afhængig af Fiskerierne, bør snarest muligt betænkes med flere Telegraf-
stationer :

Ved Uisken foregik ivinter et efter Omstændighederne rigt Fiske af
baade Sild og Torsk (af Sild kunde ganske umaadelige Masser i Tilfælde
været fangede), og det samme har jo ogsaa tidligere — omend ikke netop
aarlig — fundet Sted. Her er en særdeles god Fartoihavn, og her
findes forlængst et betydeligt Røgeri, som skaffer mange Hænder Syssel-
sættelse. — Ligen synes, saalænge Fisketrafikken staar paa, at turde ofre
Tid paa en længere Vei til Telegrafstation; enhvers, Gammels som Ungs,
Higen binder ham fast til Fiskeværet. Under slige Omstændigheder
lader Savnet af et tilstrækkelig effektivt Meddelelsesmiddel sig vanskelig
beskrive; ikke alene de mangfoldige andetsteds, som kun med megeii
Møie engang imellem faar paalidelig Efterretning, men ogsaa de, der
saaatsige fraadser i Fiskeri, lider altfor meget derunder. — Kravet paa,
at her straks skrides til Handling, er ugjendrivelig sterkt fia alle Hold,
og vi har, derom er jeg overbevist, ikke Raad til at skyde det allerede
for mange Aar siden stillede og senere saa hyppig gjentagne Forslag om
Telefon-(Telegraf-)station paa Uisken et Øieblik tilside. Jeg tror endog,
at blot den daglige Trafik ellers i Skjærgaarden berettiger til en saadan
Station; endvidere er der Grund til at tro, at sammes Anlæg kun vil
forvolde meget ringe Udgift.

En Station paa Strækningen Slohnen- Bakkesimd og idetmindste én
for Solras Ytreside maa betegnes som meget ønskeligt.

Paa Vegne af Fiskere fra og omkring Batalden, Nordre Bergenhus
Amt, har jeg at andrage om, at Stationen der maa være i Virksomhed,
naar Fiske kræver det.

— 145 —

b. Havnevæsenet vedkommende.

Stavanger Amt: Rorvik, ved Karmoens Sydvestpynt, bør uddybes
noget, og- et Baadoptræk tilstelles, hvorved Bugteii vil blive ganske
bekvem og temmelig uundværlig for Baade, naar disse hindres fra at
komme rundt og fortsætte østover fra nævnte Pynt; hertil udkræves for-
mentlig kun et ringe Beløb.

Ligeledes bør det allerede langt fremskredne Havnearbeide ved
Sandve og Ferkingstad fuldfores ved hensigtsmæs^ig Planering af den
urede Strandkant, som forøviigt begrænser Havnene, ved Opmudring, saa
det størst mulige Antal Baade kan skaffes Plads, samt — om muligt —
ved Baadoptræk.

For Akrehavns saavelsom for Skudeneshavns Vedkommende er der
heldigvis allerede bevilget Midler til fornødne Foranstaltninger.

Utsire: Det temmelig gamle Ønske om at faa et hensigtsmæssigt
Moloanlæg i «Østmarkene, tillader jeg mig at anbefale til Indvilgelse ;
jeg kan ikke tro, at Omkostningerne med en passende Fortsættelse af det
her forlængst udførte Arbeide vikle antage afskrækkende Dimensioner.
Af Sild, som aarlig gjæster denne — særlig for Indgaaende, da den er
værdifuldest, — har saa mangen god Slump undsluppet, og kostbare
Redskabers større eller mindre Ødelæggelser er blevet det eneste Resultat,
idet Stedet, som nu det er, er sterkt udsat. At et saadant Arbeide for
Fremtiden ogsaa vilde have stor Betydning for Torskefisket, og idethele-
taget for al Fiske- og anden Sjøbedrift, føler jeg mig vis om. — Havnene
paa Nord- og Sydsiden af Øen tiltrænger høilig Mudring.

Urter: For at skalfe nogen Beskyttelse for de her tæt sammen-
pakkede Baade ber formentlig idetmindste Sundet mellem de saakaldte
Terneholmen og Flatskjærel lukkes, Sten bortryddes i Sundet mellem
Teineskjæret og Landet, hvor Baadoptrækket er bygget, og større Baad-
plads iland for Tilfælde af Uveir tilveiebringes; nu er det blot 30 Baade
omtrent, som kan finde nogenlunde Plads paa Land, mens Tallet burde
været dobbelt saa stort. Omtrent 250 Mand kan skaffes Ly i det for
offentlige Midler der opførte Hus, og med disse Mennesker vil 70 å 100
Baade være bemandede; de Baade, som saaledes ikke vilde kunne land-
sættes i Tilfælde, maatte, haaber jeg, kunne klare sig paa «Havnen»,
naar de her paapegede Forbedringer var udførte — Nysnæ\Tite Hus
burde være det Offentliges Kontrol direkte undergivet. Kunde endelig
noget gjøres ved den mellem Skarholmen og LiUesengen liggende Grnnd^
var meget vundet baade for Baade og Farleier. — Urter er et aldeles
fortrinligt Fiskevær., hvor Anvendelse af passende Midler utvivlsomt vil
bære god Frugt.

Fæøen: Et nu væsentlig af Grus opfyldt, omtrent 1 Kabellængde
langt. Sund mellem den egentlige Fæøen og Soroen, hvilket Sund nu
adskiller, men burde sammenknytte østre og vestre Havn, bør, saasnart

10

— 146 — ;

ske kan, farbargjøres forBaade; denne Stængsel har til forskjellige Tider,

naar Veiret har tvunget til Forsøg- paa at komme fra den ene til j

den anden Havn, kostet Menneskeliv. Forudsat det her foreslaaede og !

neppe synderlig kostbare Arbeide udfores, vil Fæoen blive et ypperligt j

Tilholdssted under den voksende Fiskebedrift; fra østre Side af Øen, hvor ,

den egentlige Havn er og maa være, og hvor — i Modsætning til For- j
holdet i den utrygge vestre Havn — saavel Fartøier som Baade kan
fortøies «ilag», er nu Adkomsten til Arbeidsfeltet altfor besværlig.

Røvær: Buvaagens indre Del, hvor Slik danner Bunden, bør ud- '

d3'bes, hvorefter den vil kunne afgive Plads for diverse Baade og mindre j

Fartøier. Rorærs Havne er saa sterkt belagte i Fisketiden, at hver en i
yderligere Udvidelse af Pladsen maa betegnes som høist paaki^ævet.

For muligst Forebyggelse af Sugdrag vilde det vistnok være meget \

heldigt at dæmme op den inderste Krog af Bekkerviken. ' \

Røvær Kanal tiltrænger Uddybning; som omtrent hvert Aar traf

det sig ogsaa ivinter, at etgrundtgaaendeFartoi en Stund «stod» og derved ■
var til adskillig Gene for Trafikken.

Der har været ytret Ønske om at faa Slorestrommen farbargjort; i

jeg finder for mit Vedkommende ikke at turde anbefale dette, fordi der \

derved turde ske de mange i Suggevaayeu, Rocærs bedste og rummeligste ]

Havn, liggende Baade og Fartøier en Skade, som visselig de med nævnte ]

Strøms Gjennemgravning i Tilfælde forbundne Fordele ikke paa langt J

nær vilde kunne opveie. I

Brøndene i Røvær bør ettersees; helst maatte de været stensatte. I

Den længe ønskede Vei fra Bekkerviken til Brødvarden imødesees ',
med Længsel.

Søndre Bergenhus Amt: For Gles^vær (Slore Sot ras Sydvestside)
maa jeg — ligesom i 1887 — frembære et stadig voksende Ønske om
Gol lest rommens Farbargjørelse; Sagen har været drøftet af vedkommende
Autoriteter, men dens Fremme er nok strandet paa Vanskeligheden af at
faa vedkommende Distrikter til at tilskyde et til Bevis foi- Sagens Nød-
vendighed tilstrækkeligt Bidrag. Naar man indskrænkede den oprindelig
projekterede Dybde for denne Strøm til I.5 m., hvad man efter nærmere
Overveielse finder fyldestgjorende for Behovet, skulde de med dette Anlæg
forbundne Omkostninger kun andrage til omtrent 20 000 Ki'oner. - Skulde
alligevel vedkommende Distrikt ikke magte sin Andel i Byrden, finder
jeg dog for deres Skyld, hvis Existence saa temmelig udelukkende af-
hænger af Fiskeriet, at burde holde paa, at Sagen ikke maa blive skrinlagt.
Sild, siængt i Gollesundet, har maattet slippes ved Umuligheden af at
faa Baade med Last frem til de gjerne ved Gallens Østside, lige søndenom
omhandlede Strøm, i Tilfælde liggende Fartøier, naai" tillige Veiret forbød
Baade saavel at komme rundt samme Øs Vestside som til den nordenfor
liggende Tellevaagen.

— 147 —

Nordre Bergenhus Amt: Ved Næsjes Østside, Frøiens Nordpynt,
vilde en INIolo mellem vedkommende Odde og to Tørgriinde — ialt omtrent
J Kabellæng-de lang- — foi^mentlig knnne skaffe mange Baade taalelig god
Havn ; naar Omstændigliederne var mindre tiygge, vilde ved denne Molo
vistnok meget være vundet lor længere borte, i Kalvaag f. Ex., liggende
Baade.

Ved Indre Groile, BrcDHiiu/crpolletis Nordside, vil der formentlig
kunne stelles til en ganske god Baadliavn xeå Opførelse af et omtrent
40 Favne langt hreakwaier fra den vestre Pynt af en Skjærrække — paa
grundt Vand — mod nogie Boer og ved Stængning af et endda grundere
Sund i samme Skjærrække; mod Vestenveir er det nu temmelig umuligt
at berge en Baad paa Vand bei\ hvor dei' bor noksaa mange Folk, og
hvor endda flere i Tilfælde vilde kunne ligge særdeles bekvemt til for
Fisket. Den nødvendige Sten maatte nok transportei^es fra Stranden ved
det omtrent 1 Km. nordligere liggende Ytre Grolle.

Bunden af Bremangerpollen staar ved en for nogen Tid siden bygget
Kanal i Forbindelse med Dalerandct. Den sterke Strøm i denne Kanal,
som let maatte kunne tæmmes noget, har efterhaanden dannet en for
almindelige Fiskebaade ved Fjæremaal uoverkommelig Barre, hvis Fjernelse
er ønskelig.

Endelig tillader jeg mig at anbefale, at der, hvis muligt, maa blive
ydet Fiskerierne den Støtte, som vilde følge af et Havneanlæg ved
Helleslo (i Nordost af Lille Feisteneu, Slaranger Ami) og et Do. ved
Klovning (en Holme udenfor Indlobene til Faafjorden og Vangsfjorden,
Nordre Bergenhus Ami); etpar Forbj^gningsarbeider af mindre Omfang
ansees derhos ønskelige for de i Vinterflsketiden sterkt belagte Havne
ved Vaagesberg Og i Vaagsvaagen, ved nævnte Vnagsfjordens Nordside.

/ Forbindelse med det i delte Afsnit paapegede tror jeg at burde
henlede Opmerksomhedcn paa el Bolgedæmperapparat , Iworpaa D'llrr.
Ingeniør F. Holst og Rebslager Srlijotl af Bergen har udtaget Patent, og
som hovedsagelig skal være anvendeligl for aabne Havne; dette Apparat
bestaar af en Forloiningsboie, hnori er anbragl en Pumpe, som red Sjøens
Bevægelse pumper Olje fra en i Bøien anbragt Beholder ud over Vand-
fladen. Ved den nylig i Tromsø afholdle Fiskeriudslilling belønnedes denne
sindrige Opfindelse med Guldmedaille.

c. Fyr-, Merke- og Ringevæsenet vedkommende.

I. Fyre.

Stavanger Amt : Yderligere Belysning for Seilads langs Kannøens Syd-
side ansees nødvendig; en Fyrlampe, som var tændt idetmindste i Vinterflske-
tiden, burde formentlig placeres etsteds paa søndre Del af Gjeitungeme.

10*

— 148 —

Paa Nordpynten af Nordre Sandholmen, slrakn reslenom Akrehavn,
bør anbringes en Fj-rlampe, som vel maa lede fri af Grimden lige vestenom
Sondre Satidliolmcn — og ind til Akreharn, forbi Sre)idsholmen.<t Sydpj-nt;
ved Skjærmningen bor, om muligt, Hensyn tåges til den nærved denne
Pynt liggende Boe. Foruden i Vinteriisketiden bor saavel denne Fyr-
lampe som den paa Moroen forlængst opforte ogsaa være tændte fra
Iste August af til henimod 15de Oktober — navnlig for Høstmakrelflskets
Skyld. — Der er udtalt Ønske om, at Lysgrænsen for Maroen Fyr
maatte føre bedre klar af Grnnden Djupaalen.

For Indløbet til Veavaayen vilde et Ildet Fyi^ komme vel med;
heldigst vilde det være, om et saadant i Tilfælde ogsaa kunde være til
nogen Nytte for Færdselen omkring Salvøen

Paa Lamholmens Sydpynt, ved Fæoens Vestside, bør Fyrlampe
anbringes. (For begge de sidstnævnte Smaafyre foreslaåes i Tilfælde
samme Brændingstid som ovenfor for Akrehavn og Maroen antydet.)

Gilterøen Fyr (RoDær) ønskes forsterket, — Lysstyrken, som den
nu er, er aldeles ikke tilfredsstillende.

Paa Torgerneset, om Bagbord under Indseilingen søndenfra til
Røvær, vilde en Fyrlampe i Fisketiden komme godt med.

Taagesignal foreslaåes givet fra Rorærshohnen Fijrstalion i Vinter-
tiden; en Masse Fiskebaade færdes under Taage saa ofte om uden
Kompas.

Søndre Bergenhus Amt : Belysning af den ytre Dampskibsled mellem
Hiindevagø og Store Kalso maa ogsaa opføres blandt det ønskelige.

2. Merker.

Stavanger Amt : Paa en 5 - B Fluer paa Høinesriken ved Skudenes-
havn bør snarest sættes Merker.

Etterat det oven foreslaaede Fyr paa Nordre Sandholmen maatte
være blevet til Virkelighed, kan maaske det i Opsynsberetningen ifjor
foreslaaede Dagmerke paa Svorlingen udenfor Akrehavn spares. Men
noget bør gjøres straks ber, — et sørgeligt TJlykkestilfælde under Fisket
ifjor maner dertil.

Paa en nogle faa Fod dyb Grrund midt i det forbi Svendsholniens
Sydpynt gaaende Leiasundef, bør sættes et Jernmerke.

I Hovedindløbet til Sevlandsviken (straks nordenom Akrehavn) bør
Grunden Fjeldflua — ogsaa paa ringe Dybde — merkes. — Ligeledes er
det høist nødvendigt at faa endel Farvandsmerker anbragte omkring
Salvøen.

Et Merke paa en midt i vestre Fceohavn liggende Grund vilde
være tjenligt.

Søndre Bergenhus Amt: Paa nogle Grunde i Nærheden af Sunde i
Søndhordland beder man derfra om Merker.

— 149 —

Nordre Bergenhus Amt: Straks østenom Faiiø, søndenom Sture
Balalden, bør Jernstænger reises paa 3 lige i Sydost af Værholmen
liggende Tørgrunde og paa en lignende i Slromsundel, straks nordenom
Langa.

Merker i Leden langs Frøiens Østside vil forhaabentlig være an-
bi'agte inden næste Eiske; den for nkjendte Eolk meget farlige «Næsje-
ryggen» maa herunder tåges med.

Paa Lavvandsskjæret Bruse, paa Nordsiden af Indløbet til Bremanger-
polleii, trænges et solid Merke. — En Stang, der tillige kunde tjene til
Fæstighed for Baade, bør anbringes i den eventuelle Havn ved Indre
Grofle.

3. Fortøiningsringe.

Stavanger Amt: I Sevlandsinken (Karmøen) mangler Ringe, ligesaa
i Strøget: Snlcoen — Kvartneset.

De til «Østmarken» (Utsire) forlængst lovede Ringe maa endelig
være anbragte inden næste Fiske; det ovenfor som Havnevæsenet ved-
kommende anførte begrunder Nødvendigheden heraf.

Omkring Suggevaagen {Rorær) bør flere Ringe nedsættes.

Nordre Bergenhus Amt : For Havnen ved Nigaardsø {Hamrø) — ved
Østsiden af Froien i Bremanger — vilde etpar Ringe være velkomne. Det
samme er Tilfældet med Ytre og Indre Gratie og Bugten ved Igeland
{Bremangerpallens Nordside). Endelig haaber man paa nogle Ringe til i
Vaagsmiagen — en god ^h Mils Vei vestenom Moldøen.

d. Norges geografiske Opmaaling vedkommende.

Fra forskjellige Hold er udtalt Ønskeligheden af en omstændeligst
nuilig Beskrivelse af Havbundens Formation og Beskaffenhed, der kunde
tjene til Veiledning — særlig for de mange fremmede Fiskere, som nu
om Vinteren besøger Vestlandet. — Idet i den Anledning bemerkes, at
der er Daabegyndt Samling af forskjellige velvillige Oplysninger, som i
sin Tid turde blive Gjenstand for Behandling af Opraaalingen, skal jeg
paa det bedste anbefale, at vedkommende Høvedsmænd væbner sig først
og fremst med Karter — af saadanne vilde man vistnok være bedst tjent
med de i Maalestokken 1 : 100 000 over vor Vestkj^st udgivne Special-
karter — og gjerne med de dertil hørende Beskrivelser («Norske Lods»)
med ; Prisen paa disse Verker er nylig saa yderlig reduceret — i væsentlig
Grad af Hensyn til vore Fiskerier, at ingen af den Grund skal maatte
give Afkald paa de deri liggende ypperlige Hjælpemidler.

- 150 -

Et niuligst tro Billede af de for Fiskeri skikkede Felter saavel
nærmere ved som længere fra Kysten er selvfølgelig en Sag af aller-
lioieste Betydning. Med Heiipegen paa den overordentlige Rolle, som
Fiskerinæringen spiller for os, kan jeg kun paa det varmeste anbefale
imodekommet det blandt alle Interesserede nu saa levende Ønske om den
saavel for vore talrige - under saa mangen ubeskrivelig Meie og Famlen
arbeidende — Fiskere som for vor Sjømandsstand forøvrigt fyldigst mulige
V^eiledning i enhver Henseende; specielt for de førstnævntes Vedkommende
maa bedes erindret, at Betingelserne for et Karts Haandteren endnu som
oftest desvæiTe er saare mangelfulde, — derfra skriver sig Ønsket om
omstændeligst mulige Beskrivelser i mere almenforstaaelig Form.

De ivinter paa Foranstaltning af «Selskabet for de norske Fiskeriers
Fremme» rundtom paa Fiskeværene udstillede Kystkarter studeredes med
Interesse og gjorde utvivlsom sin store Nytte.

e. Kommunikationerne vedkommende.

Mellem Ihtugesund og Rorær underholdtes ivinter omtrent daglig
Postgang, og Personalet ved Postaabneriet paa sidstnævnte Sted for-
sterkedes ifølge speciel Ansøgning til Poststyrelsen. Slig Forogelse bør
uden videre finde Sted herefter for dette interessante Vær, hvor der
aarlig færdes saa svære Menneskemasser, og hvor Posten visselig har
med meget betydelige Værdier at bestille.

Endvidere var de) i Ktalevaay paa Kannoen etableret en Feltpost-
anstalt i omkring en Maaneds Tid; en lignende Foranstaltning bør for-
mentlig aarlig iverksættes idetmindste for Maanederne Februar og Marts.

Den regelmæssige Postforbindelse mellem UaugesuucL Fæoen og
Utsire burde i Fisketiden ogsaa Urfer nyde godt af.

I den travleste Fisketid iaar gjorde et mindre Dampskib fra Hauge-
sund daglige Ture paa de to mest traflkerede Vær, Rooær og Hisken.
Det forekommer mig, at et saadant Fartøi maatte gavne saavel sig selv
som Fiskeriet ved, om muligt, at udvide sin Ente til Fæoen, Kannoen,
Urter og Utsire ogsaa. Det vigtige Agnspørgsmaal bl. a. taler herfor, —
det turde være usikkert, at den ovenfor nævnte «K^^alø» aarlig var til
Disposition; men selv for 2 slige Baade vilde kanske systematiske Ruter
lønne sig.

Det er forstaaeligt, at ds langveisfarende Fiskere, Nordlændingerne
især naturligvis^ længes efter en Lettelse i de med deres lange Reiser for et
yderst hasardiøst Foretagendes Skgld forbundne Omkostninger; skulde ikke
et eller andet af vore mange driftige Dampskibsselskaher finde det regnings-
svarende at udføre Ectrature før og efter Fisket efter paa en eller anden

— 151 —

Maade iforreien al kane sikret siy den iiodrendige Fragt — Itl lavere
Priser end de nu i llegelen normerede — m.on? Kfter min Mening er
Sagen af saa indgribende Befi/dning, at det Olfentlige i Tilfælde direkte maa
interessere sig derfor. — Der er og bliver vel hvorsoinhelst desværre dem.,
som med mere eller mindre skjære Øine ser til Fremmedbesogene paa Fiske-
pladsene; men paa den anden Side tor neppe nogen for fuldt Alvor paa-
slaa., at man. ikke ogsaa paa dette Omraade har nogel at lære af hver-
andre., — og Brødet burde man vel ikke misunde sine Medmennesker!
(Ang-aaende Deltagelsen i Fisket iaar henvises til det ovenfor i første
Tabel nnder Deltagelsen i Fiskerieme anførte.)

f. Lovene og Opsynet med sammes Overholdelse
vedkommende.

I. Lovene.

1) For Vaarsildfisket.

Hvor et Notlag venter paa Silden, vil man som oftest finde, at det
vrimler af Garnfiskere, som, naar det afgjørende Øieblik nærmer sig,
«sætter» paa alle mnlige og nmnlige Steder, ?aa det næsten grænser til det
nbegribelige, at «Stængning» overhovedet kan finde Sted. Fnldbringes
denne dog endelig, kommer der gjeriie i næste Øieblik et Utal af Be-
sværinger over en eller anden Garnredskaber tilføiet Skade, som for en
stor Del er at tilskrive disses ntidige Anvendelse; og er der saa til-
strækkelig Grund til at holde paa «Laasen», er omhyggelig Gjætning
nødvendig, om Noten ikke skal blive forulempet — lettet op fra Bnnden
f. Ex., saa den indestængte Sild kan finde Vei til de klods udenfor
staaende Garn. — For Nærvæiende indskrænker jeg mig til disse Bemerk-
ninger som Begrundelse for, at man, ifald Omstændighederne senere
skulde vise saadant nødvendig! , maa være betænkt paa en Skjærpelse af
de i Vaarsildlovens §§ 8, V) og 10 indeholdte Bestemmelser.

En lempelig Ordning af de i vore Dage tildels endeløse Sammen-
slutninger af Notlag bør ogsaa være Gjenstand for fuld Opmerksomhed ;
Lagenes Adskillelse omsider foraarsager som oftest megen Tidsspilde,
Uenighed og Kluds idetheletaget.

I Anledning Motionen om at ophæve Loven om Vaarsildfisket af
'Vg 18'^1 nied Tillæg, fordi vi nu har faaet Loven af -Vi; 1893 om Silde-
fiskerierne, skal jeg her kun ytre, at det efter min Mening vilde være
uforsvarligt at ophæve hin, før nogen Erfaring om dennes mulig større
Fortrinlighed er erhvervet (se forøvrigt det under Opsyn m. v. ved Øst-
landsflsket anførte.)

— 152 —

2) For saavel Vaarsildfisket som Vaartorskefisket.

For fornodeii Overeiisstenimelses Skyld i de de samtidig og samme-
steds foregaaeiide Vaarsild- og Torskefiskerier gjældeiide Love tillader
jeg mig at foreslaa:

Loven af ^V» 1851 om Vaarsildfiskeriet, dens § 6's andet Afsnit,
gives følgende Tillæg:

«Hvor Forholdene tillader det, skal Opsynet ved Signal angive
Tiden for Udroningen.» (Se nedenfor.) — Ligeledes bringes førstnævnte
Lov i Overensstemmelse med sidstnævnte, forsaavidt Merker for Baade
og Fartoier angaar (jfr. Loven af Vg 1878 angaaende Vaartorskefiskeriet
ved Sondmørs Kj^ster, dens § 9); disse Merker er et nundværligt Gode
saavel for Silde- som for Torskefiskerier.

Omvendt forandres omhandlede Torskeflskelovs § 2, saa den kommer
til at lyde :

«Før Daglysningen maa ingen reise nd paa Fiskehavet, ei heller
maa Fiskeredskab ndsættes eller optages, efterat Dagen er tilende, lige-
som ingen om Natten maa lade sig flnde paa Sætteriet. — Hvor For-
holdene tillader det, skal Opsynet ved Signal angive Tiden for Udroningen.
(Se nedenfor.) — Overtrædelser af denne Paragrafs Bestemmelser straffes
med Bøder paa indtil 100 Kroner.»

Endvidere afløses saavel «Litet Redskab maa ndsættes fra den
nævnte Tid til Søndags eller Helligdags Aften Klokken 5» i § 3 at
Loven om disse Torskefiskerier og Vaarsildlovens § 6's nuværende «Litet
Eedskab, det være sig Garn eller Not, maa igjen ndsættes forinden
2 Timer før Solnedgang Søn- eller Helligdagen» af : «Før Klokken 3
Søn- eller Helligdags Eftermiddag maa ingen igjen reise ud paa Fiske-
havet» — alt, saafremt man bestemmer sig for at fortsætte med Søndags-
fisket, hvorom nærmere nedenfor. Dels Hensynet til den vordende Klokke-
sletsregning, dels Hensynet til Kontrollen og dels endelig Hensynet til
Nattens tidlige Frembrud midt paa Vinteren synes mig at tale for det fore-
slaaede. — / Forbindelse hermed er det min Pligt at gjore opmerksom paa,
at der blandt vare virkelige Fiskere — baade i Øst og Vest — raader et over-
maade sterkt Ønske om., at alt Arbeide paa Sjoen Helligdage med Fiske-
redskaber maatte være forbudt ; med Skrivelse af iste Juni sidstleden
havde jeg den Ære at oversende det kongelige Departement en Masse-
petition i dette Anliggende, — at et saadant Andragende fremkommer
umiddelbart efter de enestaaende ugunstige Forhold ivinler afgiver efter
mit Skjøn el saare rørende Bevis for., at Sagen foles magtpaaliggende.
Del efter menneskelige Beregninger a f Andragendets eventuelle Indvilgelse
følgende Tab paatager jo Fiskerne — visselig fuldt bevidsle — sig selv;
jeg kan for mit Vedkommende kun anbefale Sagen til velvillig Overveielse,
— uhyre mange vil prise el gunsligt Svar.

Dernæst maa nævnes, at der aarlig lyder Krav paa Bestemmelser

— 153 —

for, at der i liaardt Veir skulde være saavel den rigelij^ere som den
ringere udstyrede Fisker forment at reise ud paa Fiskehavet, idet de
sidste under saadanne Omstændiglieder — og- virkelig heller ikke uden
saare gyldig Grund — ængstes for senere enten intet eller kun spolerede
Redskaber at finde igjen. Man maa sympatisere med disse; men der
raader sa a mange divergerende Meninger paa dette Omraade ogsaa, at
Øieblikket for det Offentliges Indgriben neppe er inde endda. — Jeg
tvivler ikke om, at det vikle være til Gavn idetheletaget at imødekomme
Kravet i rimelig Udstrækning; i de nedenfor omhandlendes «Tilsynsmænd»
vilde man kunne have god Bistand ved Spørgsmaal om «Sjøveir».

3) For Vaartorsketisket.

Om den iaar for første Gang ikrafttraadte Lov bemerkes:

Lovens § 1 — sammenholdt med § 3 i vedkommende Lov af
Vg 1878 — paabyder: «Udsætter nogen utilbørlig sine Redskaber saa-
ledes, at Andenmands allerede udsatte Redskaber deraf nedtrykkes, ansees
han med Bøder fra 10 til 100 Kroner.»

Hvor allerede saapas mange Mennesker som ivinter i Stavanger
Amt driver Fisket, er Redskabers indbyrdes Kollision neppe til at undgaa.
Det gjælder derfor om strengt at iagttage fornødne Regler, saa Ulemperne
isaamaade kan indskrænkes til det mindst mulige, og som saadanne for-
menes følgende tjenlige:

Alle Redskaber bør sættes i Retningen Nord— Syd (strømret), og
ensartet Dubbel («Plog») anvendes for sondre Reisning. For at undgaa
Nedtrykning at Reisninger forsees det egentlige Dubbel med Extraslæng
med Kork eller Glaskavl paa den frie Tamp ; ogsaa Ophængning af egne
Redskaber kan derved afværges, idet Strømsætningen til enhver Tid
vil sees.

Linerne bør for hver 50 Favne merkes med Læderlapper, hvorpaa
er tegnet Baadens Nummer.

De nærmere Foi^skrifter angaaende Ovenstaaende bør Opsynet aarlig
i betimelig Tid afgive. (Se ogsaa det ovenfor under Bedskabslabet anførte.)

Fiske med Pilk («Ryk») paa Sætterierne bør være forbudt — som
noget, der kan volde Ugreie, Klynger og Redskabstab. Det turde desværre
være altfor vist, at der ved dette Redskab sønderrives meget Fisk, som
ikke fanges, — det er derfor først og fremst et grusomt Middel, som vel
foraarsager Forpestelse af Havbunden ogsaa. Dernæst bliver sonderreven
Fisk, som berges, jo ingen første Klasses Vare; hvor Garn-, Line- og
Rykflsk blandes sammen, resikeres der Tab, idet Omstændighederne
vanskelig levner Anledning til at skille det ene fra det andet.

Der er fra mange Hold ytret Ønske om Ilardeling for de forskjellige
Redskabers Skyld; i gamle Dage, da ogsaa Vaartorskefiske dreves i
disse Strøg, skal der have existeret visse slige Grænseskjel. Om disse

— 154 —

liar jog hidtil kun taaet den Rede, at Forlæn^elsen af Linien Kjæninxjluen
(nordenom VeantiKjcu. paa Karmoen) — Kaiyhnlmc.n ved Indløbet til Vea-
vaag:en dannede en Delelinie; nordenfor denne har da Garnfiskerne holdt til,
søndenfor Linefiskerne, -- efterat Garnfisket, som vanligt, naar det hele Fiskes
Slutning- nærmede sig\ var forbi, var rimeligvis Linefisket frit overalt.

— For vore Fiskere vil en tilfi-edsstillende Løsning af dette Spørgsmaal
være af stor Betydning; men man maa være sikker i Sagen, før noget
her gjøres, — bl. a. er Omraadet idetheletaget noksaa begrænset, og der
er ogsaa forøv rigt flere betænkelige Sider at overveie.

Dernæst bliver Regler angaaende Daglinebruget nødvendige. Der
tabtes neppe iiog-et ved et totalt Forbud derimod før Iste Marts ialfald,

— kanske kunde gjerne første Halvdel af Marts ogsaa indesluttes deri — ,
da det jo først er langt paa Vaaren, omtrent naar Garnfisket ophører, at
man gjør nogen nævneværdig Fangst paa Dagliner. Endvidere var det
vist ikke uheldigt, om Sætning af Dagliner først maatte finde Sted
Kl. 10 Formiddag, og Trækningen være tilendebragt f. Ex. Kl. 3 om
Eftermiddagen. Nu kan kun altfor let en Masse Redskaber blive trukne
iland, oieblikkelig efterat de er satte, og Resultatet af hele Møien blive
bare Tab istedetfor Fangst.

Lovens § 1 — sammenholdt med § 4 i vedkommende Lov af
Vi, i 878 — siger bl. a.: «Hvo, som til eget Redskabs Optagelse er
nødt til at løse fra hinanden eller kappe Andenmands Redskab, skal igjen
tilbøriigen sammenknobe dette.»

Da det desværre ikke er overflødigt, indpi'entes gjentagende nd-
trykkelig, at der paastikkes behørige Bøier (Kavl), hvor Knobning ikke
maatte kunne foretages.

Af Lovens § 1 — sammenholdt med § 5 i Loven af 1878 — frem-
gaar — som af lignende Love foi-øvrigt og som det ene tilbørlige, at det
blot er Redskabers Drift eller Staaen i Fare for paa anden Maade at
tabes, som betinger Bei'geløn; der har ialfald af og til været «berget»
mere end nødvendigt ogsaa. Der burde dog ikke være Tvivl om, at man
ikke skal give sig i kast med andres Redskaber, saalænge der endnu er
Spor af Mulighed for at komme klar deraf, — først i rent Nødsfald
er Masseoptrækning, forinden samtlige Eiere maatte være paa Pladsen,
tilstedelig. (^Se forovrlgt det ovenfoi- under Rcdskahslabet anførte.) —
Bei-gede Redskabei's midlertidige Opbevaring — saavelsom de straks
nærmere omhandlendes Baadmerkers Ud- og Indlevering - bø]- foregaa
paa det etter Omstændighederne nødvendige Antal Steder — efter Opsyns-
chefens nærmere Anordning.

Sondmør.-dovens § 8 bemyndiger Ovei^øvrigheden til i en vis Grad at
forbyde Ankring paa Fiskehavet. — For Stavanger Amts Vedkommende
anvendtes dette Forbud i videst mulige Udstrækning, og det samme maa
ske for Fremtiden og.saa. Ordene i «Februar og Marts Maaneder» vil jeg
for de her omhandlede Amters Vedkommende anbefale til Strygning.

- 155 —

Angaaende de dernæst foreskrevne Baadmerker tillader jeg- mig*

— under Henvisning til det nylig- ytrede - at bemerke, at de bør være
saaledes maiede: For Stavanger x\mts Vedkommende med S efterfulgt
af Lobenumret (med Hvidt paa sort Bund), for Sondre Beigenhus som
iaar (intet Bogstav, kun sorte Tal paa hvid Bund) — og for Nordre
Bergenhus Amts Vedkommende ligesom de førstnævnte, men med JV
istedetfor S. Ligesom iaar i Stavanger og Nordre Bergenhus Amter bør
ogsaa Farkosterne i Sondre Bergenhus Amt for Fremtiden have et Merke
paa hver Bong, — kun ét Merke er en altfor mangelfuld Foranstaltning. —
En, om muligt, mere praktisk Ordning af det i sig selv saa fortrinlige
Merke væsen bør være Gjenstand for Overveielser. — De forskjellige her
omhandlede Merker bor kunne benyttes i hvilketsomhelst af disse 3 Amter.

— Saavel inden- som udenfor disse Amter trænges, at de lokale Autori-
teter bistaar Fiskeriopsynet — særlig i Anledning det om Merkernes
Tilbagelevering foreskrivendes.

Om den i Sondmørslovens § 10 omhandlede Tilsynsmandsinstitution
er det endnu for tidligt her at udtale nogen Formening; fremtrædende
Iver og Nidkjærhed, som ved samme maatte blive lagt for Dagen, burde
formentlig i en eller anden af Opsynet for passende anseet Form kunne
paaskjønnes. Overøvrigheden eller Opsynschefen bør kunne meddele
Tilsynsmændene hensigtsmæssigt Kjendetegn. — For Stavanger Amts
Vedkommende var Tilsynsmænd iaar opnævnte i et Antal af omtrent 150

— 1 for hver indtil 10 Baade og 1 for hver indtil 5 Skolter fra samme
Havn.

Med Hensyn til Lovbestemmelserne for det daglige Arbeide paa
Fiskehavet henvises til det ovenfor for saavel Vaarsild- som Vaartorske-
tisket anførte. Den for Udroningen iaar foreskrevne Sigiialering viser
Bilag 4; vunden Erfaring tilsiger som hensigtsmæssigt for Fremtiden at
forandre de der anførte Tidspunkter derhen: Før Iste Februar (i Tilfælde)
heises Signalet Kl. TVa, i første Halvpart af Februar Kl. 7, i sidste
Halvpart af Februar Kl. ()V2, i første Halvpart af Marts Kl. 6, i sidste
Halvpart af Marts Kl. 5V2 og senere (i Tilfælde) Kl. 5 om Morgenen —
alt med de Tillempninger, som i Tilfælde Hensynet til Vaarsildflskets
Tarv maatte tilsige. — Saa tillader jeg mig at føreslåa, at «om Morgenen»
udgaar af § 2 i her behandlede Lov af -V<"> 1893 ; efler paaseiide Klokke-
slel om Aftenen bor neiiilif/ heller ingen Udfart være fillndl. — De fore-
løbig opstukne, stedlige Grænser, inden hvilke man maa holde sig før

— og i Tiltælde af nysnævnte Forslags Vedtagelse efler — Signalets
Heisning, er følgende: Paa /i'rt/'///øe/is Vestside maa søndenfor Akrehaon
ingen vise sig udenfor den rette Linie mellem SrendslwUnens Sydpynt
og Fcrkfiigsiodnesset^ ei heller udenfor de rette Linier søndenfor mellem
to og to af de af selve Øen fremspringende Odder ; samme Grænse nordenfor
Åkrehacn danner Linierne mellem Signalerne paa Srendshulmeiiy Maroen,
Saloøeii og ved Kcalevaag. Fra Fæoen, Røvær^ Urter og (7<s«/-e^forlader

— 156 —

ingen selve Havnene eller overskrider de for samme i omhandlede Øiemed
markerede Grænser, før Signalet dertil berettiger. Flere Bestemmelser i
denne Anledning var ikke iaar paakrævede — Fornden paa de Steder,
hvor ifolge nj^snævnte Bilag Udroningssignaler iaar gaves, ber saadanne
herefter kunne gives ved saavel nordre som søndre og eventuelt østre
Havn ved Utsire, hvor intet enkelt Punkt derfor er ^tilstrækkelig domine-
rende, endvidere: ved Kralevaag, paa Maroen^ paa Hemneshaugen og ved
Skudeneshavn (paa Karmøen) samt fra for Fiske udenfor Jæderen hensigts-
mæssige Punkter. — (For de bergenhusiske Amters Vedkommende har
jeg ikke endnu Erfaring nok til at udtale mig paa dette Punkt.) — Til
Signalerne i Stavanger Amt anvendtes iaar Balloner, som viste sig meget
tjenlige; i den mørkeste Del af Saisonen vilde derhos Lanterner være
hensigtsmæssige.

Angaaende de nu gjældende Forholdsregler for Aftenen før og paa
Helligdagene henvises til det angaaende saavel Yaarsildfisket som Vaar-
torskefisket ovenfor udtalte.

II. Opsynet.

I Henhold til kongelig Resolution af ^"/i 1894 var der for Vaarsild-
fisket i søndre Vaarsilddistrikt og Vaartorskefisket i Stavanger Amt
ivinter anordnet fælles Opsyn. I Overensstemmelse med det kongelige
Indredepartements Bestemmelse traadte dette Opsyn i Virksomhed den
26de Januar og ophævedes den 2den April.

Opsynet betjentes af D'Hrr. Lensmand Fagerland, A. L. Jacobsen,
H. K. Aanensen, Th. 0. Storesund og M. Barclay som Opsyusbetjente
og Distriktets Fiskeriinspektør som Chef.

Fyrvæsenets Dampskib «Blink», der ligesom aarlig tidligere siden
1884 ogsaa iaar var stillet til Disposition, benyttedes hele Tiden af
Opsynschefen til størst mulig Befaring af hele Opsynsdistriktet efter
Omstændighedernes Krav. Samtlige ovennævnte Opsyusbetjente boede
iland paa følgende respektive Steder: Skudeneshavn, Akrehavn, Salvøen,
Fæøen og Rør ær; førstnævnte havde specielt med de i Fisket for Stræk-
ningen Skadenes -Ferkingstadnessels Deltagende at gjøre, næste Distrikt
strakte sig fra Ferkingsladnesset til og med Maroen, Salcoen, derpaa
følgende Opsynsdistrikt, gik saa langt som til og med Kvalenaag, hvorhos
Fæøen og Rocær Distrikter nærmest omfattede de dermed benævnte Vær. —
Om Belægget i disse forskjellige Dele af Opsynsdistriktet henvises til
den anden af de angaaende Deltagelsen i Fiskerieme ovenfor opstillede
Tabeller.

Af Opsynet udstedtes ialt 11 Mulktdekreter; af disse angik 4
Yaarsildfisket (Overtrædelse af ^) § 3 og ^) § 6 af Loven af ^Vo 1851
samt 3 og *) § 4 af Loven af ^Vs 1854) og beløb sig til tilsammen
Kr. 233.00, mens de øvrige 7 angik Torskefisket (Overtrædelse af ^) § 1

— 157 —

af Loven af ^Vc 1893 — sammenholdt med § 6 af Lov af Ve 1878,
2) (utilborligt Brevbrnd). ^ og ^) § 2 af Loven af ^e/,. 1393^ 4 q^ 5) g 3
af samme Lov, samt endelig ^) § 1 af Loven af 27^ 1893 sammenholdt
med § 4 af Lov af V^ 1878) og beløb sig til ialt Kr. 85.oo. -- Samtlige
Forelæg vedtoges, og Mulkterne, som tilfaldt Statskassen, indbetaltes til
Opsynet. — Derhos vedtoges — som Middel til Forlig mellem to tvistende
Parter i Anledning ntilberlig Fremfærd under Sildehandel — af vedkom-
mende Skyldige at erlægge Kr. lO.oo, der af Opsynschefen er tilstillet
Møgster Fattigkasse.

Den traditionelle Flagning, forsaavidt Opgjør med nogen Fisker ikke
endnii maatte have fundet Sted, bør aldrig et Kjøbefartøi undlade inden
Afreisen fra et Fiskevær.

For beredvillig Assistance til enhver Tid medRaad ogDaad skyldes
følgende Herrer den forbindtligste Tak : Konsul Puntervold af Egersund,
Børskommissær Jonasen af Stavanger, Lodsoldermand Monsen af Tananger,
Fyrvogter Olsen paa Lille Feistenen, Mannemåler Haaland af Kvitingsø,
Toldkasserer Lund af Skudeneshavn, H. J. Hansen af Akrehavn, Kaptein
Dahl fra Vea, Fyrvogter Sørensen af Utsire, FjTvogter Storsteen af
Røvær, Ordfører Wrangell og Konsul Frithjof Eide af Haugesund samt
Landhandlerne Lauritz Larsen og R. Waage henholdsvis af Espevær og
Brandesund og endelig Lensmændene i Finnaas og Bremanger.

Som Fiskedommer — ligeledes i Henhold til ovennævnte kongelige
Resolution og Departementsbestemmelse — fungerede daværende Overrets-
sagfører JST. Hesbø af Haugesund. Om sin Virksomhed har Dommeren
afgivet følgende Rapport:

«Som extraordinær Dommer under dette Aars Vaarsildfiske og det
samtidig dermed forega ående Torskefiske i Stavanger Amt har jeg den
Ære til Hr. Opsynschefen at afgive nedenstaaende Lidberetning om min
Virksomhed :

Jeg tiltraadte min Stilling den 5te Februar d. A. i Henhold til
Beskikkelse fra Amtmanden i Stavanger Amt af '23de Januar og fra
Amtmanden i Søndi^e Bergenhus Amt af Iste Februar d. A. og vedblev
denne til den 2den April incl.

Af min Virksomhed hidsættes :
7 civile Sager inkamineredes og behandledes.

Disse angik:
No. 1. Angivelig ulovlig Afskedigelse af en Arbeider ved et Silde-
røgeri.

— 158 —

No. -2. Sporg-sinaal om Erstatning for Tab paafert en Garnfisker ved
Oversætning med Not.
» o. Sporgs;maal om, hvilken Godtgjørelse der tilkom to med et

for Sildefangst udrustet Dampskib forhyrede Fiskere.
» 4. Spoigsmaal om Erstatning af Tab, foraarsaget ved Kapning

af Line.
» 5. Fordeling af Udbytte mellem Notfiskere.
» (). Spørgsmaal om Erstatning af Tab for Garnfisker derved, at

haus Garn blev ødelagte af Notfiskere.
» 7. angivelig ulovlig Afskedigelse af en Arbeiderske ved et
Silderøgeri.
Disse Sagei' beh;vndledes i tilsammen 10 Retssessioner. Dom
blev af^^agt i den som No. 3 opførte Sag, medens de øvrige 6 blev
forligte i Retten.
/ relslig Fornndcraogelse angaacnde Sigtelse mod 5 Personer for Legems-
fornærmelse optoges. Akt lieraf er oversendt Statsadvokaten i Lister
og Mandals og Stavanger Lagsogne.
// a f Opsynet ndsledle Mulkldckrcler er indførte i Dommerprotokollen.
Fortegnelse over disse vedlægges.
Ligen Fogedforretning udfortes.*

Hr. Hesbø har nu fratraadt Dommerstillingen, idet han har overtaget
Byfogedem bedet i Haugesund.

Samtlige de med her omhandlede Opsyn og Retspleie forbundne
Udgifter udgjorde ialt Kr. 12 675.02 — heri medregnet de ifølge den nye
Torskeflskelo\' anskaftede Baadmerker (for saavel Søndre Bergenhus som
Stavanger Amter) og Udroningssignalmidler m. m. til et samlet Beløb
af Kr. 2Gfll.38, der nærmest er at betragte som en «Udgift én Gang for
alle>, samt Opsynstelegraferingen, som i det Hele «kostede» Kr. 1826.30;
fratrækkes Summen af de to sidstnævnte Beløb det førstnævnte, og
anvendes heipaa yderligere, ') hvad der ved Opsynets Benyttelse af
Dampskibet «Blink» indspares paa en anden Konto paa Statsbudgettet,
og ^) hvad der ved. Opsynets Politigjerning saaatsige tjenes for det
Offentlige, har hele Opsynsapparatet for Vaarsildfisket i søndre Vaarsild-
distrikt og Vaartoiskefisket i Stavanger Amt iaar i Virkeligheden kun
voldt en Udgift paa saare lidet over 7 500 Kroner.

— 159 —

I Forbindelse hermed og under Henvisning- til det ovenfor om Opsyn
m. v. for Østlandssildefisket forgange Vinter ndtalte maa

for saavel Østlandets som Vestlandets her omhandlede

Fiskerier

fremholdes følgende :

Da saagodtsom alle, der er knyttede til vor Fiskeribedrift, kræver
effektive Foranstaltninger til dens Fremme, — jo mer man er afhængig
af Bedriften, des sterkere er Kravet, — skal jeg her særlig tillade mig
at henlede Opmerksomheden paa det af Haugesunds Foi-mandskab for nu
vel 2 Aar siden enstemmig ndtalte Ønske om, at det sainine Opsyn maatte
faa med alle disse Fiskerier at gjøre. Som det af Opsynschefens Be-
retning om Vaarsildflsket 1892 vil sees, udtryktes dette Ønske saaledes:

«Aar 1892 den 10de Mai afholdtes Fonnandskabsmode i Bythings-
stuen. Samtlige Formandskabets Medlemmei' tilstede.

Enstemmig besluttedes følgende Udtalelse til Opsynschefen :

I Formandskabsmødet besluttedes enstemmig at henstille til Hr.
Opsynschefen at virke for, at det ved Vaarsildiiskeriet etablerede Opsyn
maa blive udstrakt til at virke ogsaa ved Sildetisket paa Østlandet og
Torskefiskeriet ved Vestkysten.

Haugesunds Indvaanere er baade som Fiskere og Saltere sterkt
interesseret i Østlandsfisket og har i de Aar, dette Fiske har vedvaret,
mere og mere folt Savnet af den Underretning og Assistance idethetaget,
man kan faa af et ordnet Opsyn.

Torskefisket, som foregaar paa Kysterne her udenfor under Silde-
fisket og indtil en 3 å 4 Uger efter dettes Slutning, har i de senere Aar
tiltaget sterkt og samler for hvert Aar en større og større Almue,
væsentlig fra de omværende Distrikter, men ogsaa længere fra, og i de
sidste Aar ikke saa ganske faa fra Nordland.

Af Udtalelser fra disse sidste Fiskere synes det rimeligt, at der
næste Aar vil blive en betydelig større Nordlandsalmue.

Man tror derfor, at Fiskeriernes Tarv vil rammes, og at de Inter-
esseredes Ønske — ialfald paa disse Kanter - ville imødekommes, om
Opsynet blev udvidet som ovenfor paapeget.

Aubert. Svend Jacobsen. H. M. Wrangell. H. J. Stensnæs.
Johannes J. Egge. Frithjof Eide. H. Steen.

Ildskriftens Rigtighed bekræftes:

Aubert,

Ordfører.

Th. Chr. Amundsen.»

- 160 —

Idet jeg- fuldtud slutter mig til det af Opsynschefen dengang- i
Anledning denne Henvendelse anforte, idet jeg- videre beder erindret det
ovenanførte angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ivinter og med saapas
Sikkerlied, som man paa Forhaand kan være i Besiddelse af, tør paastaa,
at denne Deltagelse neppe vil aftage ialfald i den nærmeste Fremtid, og
idet endelig bemerkes, at hint Ønske aldeles ikke er forældet endda, —
der kunde paapeges mange Udtalelser i samme Retning baade øster- og
vesterfra — , maa jeg ogsaa have udtalt følgende:

Opsynets Gjerning er ingenlunde saa let, — der er stort Ansvar
forbundet dermed.

Skal de Opsynet paahvilende Pligter blive tilbørlig skjøttede, er
indgaaende Kjendskab til Fiskeriforholdene og de Fiskerierne, med hvad
dei-af berøres, gjældende Love — sammen med fuld Fortrolighed med
maritime Anliggender idetheletaget — den uomgjængelig nødvendige Grund-
vold for vedkommende U døvende; da det endvidere gjælder ikke at sky
Strabadser i Tilfi«lde, er ogsaa — baade i legemlig og aandelig Hen-
seende — spænstige Kræfter absolut fornødne, -- Naturen sætter Grænser
i god betids der. Baade paa Sjø og Land, saavel Nat som Dag, maa
Opsynet være tilstede, hvor helst det trænges, for at vaage over Lovenes
Overholdelse og god Skik og Orden idetheletaget — og derunder først
og fremst af yderste Evne at se Forseelser afværgede og Tvistigheder
bilagte; paa denne Side af Opsynets Politigjerning kan der ikke noksom
lægges Vægt, den lønnes af de manges Velsignelser, og deri ligger, tør
jeg paastaa, hovedsagelig Grunden til, at Opsynsinstitutionen er saa af-
holdt, som den er; hvor Uret begaaes. er som oftest øieblikkelig Op-
træden høist paakrævet, og den Omstændighed nødvendiggjør efter min
Mening ubetinget extraordinær Retspleie, hvor saapas mange Mennesker
som til de oven beskrevne Fiskerier indflnder sig, — den fattige Fisker,
som kanske har mistet alt, hvad han eier, er ikke tjent med i dagevis
— og kanske mere — at maatte oppebie muligens fornøden, retslig
Foranstaltning.

Ved Siden af Politigjerningen er jo nu øieblikkelig Afgivelse af
paalidelige Etterretninger om Fiskets Gang den Del af Opsynsvirksom-
heden, som alle i Bedriften Literesserede, Fiskerne somKjøberne, tillægger
den største Vægt. Ofte er som bekjendt de forskjelligste Ry gter i Omleb
under Fisket; derfor er og bliver det det tryggeste, ja eneste rette, at
den, hvem Ansvaret for disse Etterretninger paahviler, i videst mulig
Udstrækning bygger dem paa umiddelbare lagttagelser. — Vi har jo
Telegraf og Telefon, siger man; ja, saare vel kommer de Apparater med,
hvor de findes, men hvor vide Strøg i vore Fiskeridistrikter er ikke
endnu blottede derfor, — og skal saa Vedkommende være henvist til i
en Pram f. Ex. eller ved Hjælp af et lignende aflægs Befordringsmiddel
eller ad lange og besværlige Omveie at kræke hid eller did, saa sandelig
faar man smøre sig med Taalmodighed, inden de længselsfuldt imødeseede

— 161 —

Oplysningei- kan tilveiebringes, — disse kan da som oftest kun komme
altfor sent 1 Ligeledes forstaar selv et Barn, at man med en Skeite eller
et Seiifartøi idetheletaget, selv om det er aldrig saa ypperligt, let kan
blive nødt til at ligge i den ene Ende af Fiskedistriktet, mens kanske
hele Fisket paagaar i den stik modsatte.

I Henhold til foranstaaende kan jeg ikke komme til andet Resnltat
end, at muliysl huftiygaaeiule Dainpslnb{e) maa bitre det ordnede Oi)S!/iis
nnfpiselige Krav, — Skøiter har jo fremdeles sin Berelligelse, men forst
og fremst maa der Danipkraft eller lignende til! Ordnet er det Opsgn,
der i ridest mulig lldstrækning er nndergivet kyndig Ledelse af en og den
samme, som udehikkende har sin Opmerksomhed rettet paa det, der tjener
til Bedriftens Tarv; visselig kun af et saadant Opsyn kan man have den
Nytte, som de mange, for hvem Inslitutionen er oprettet, medrette kra'rer:
paa den Maade skal Opsynet blive tilbørlig effektivt, og i den Form skal
del utvivlsomt blive billigst saavel direkte som indirekte!

H, X. Biivig.

>^^>28S<3^-

U

AARSBERETNING

VEDKOMiMENDE

NORGES FISKERIER

FOR

1894

UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOE DET INDEE

3 DU HEFTE * 1894

L Fiskeriinspektør Buvig: Om Høstmakrelfisket i Nordsøen 1894.

h. Fiskeriinspektør Wallem: Beretning om haus Virksomhed i Tidsiummet Iste Juli
I 1893 til 31le December 1894.

i: Fiskeriinspektør Dahl: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Tidsrammet
: Iste Juli 1893 til 31te December 1894.

Fhv. Fiskeriinspektør Fleischer: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i
: Tidsrummet Iste Juli 1893 til 30te Juni 1894.

Fhv. Fiskeriinspektør Fleischer: Kortfattet Oversigt over Finmarkens Fiskerier
i Aarene 1890 til 1894.

%. Fiskeriagent Westergaard: Beretning af 20de Januar 1895 om Import af Sild
til Tyskland. .. ■

WS. mf. mi

UNMY

WAY 9 1952
HARVARD
P«IVfR$|TY

.KRISTIArf IA

w. C. FABKtTiUS & SØNNEKS BOGTRYKKERl
1895.

AARSBERETNING

VEDKOMMENDE

PRGES FISKERIER

FOR

1894

UDGIVET AF DEPAETEMENTET FOR DET INDRE

3B13- HEFTE * 18 94

1. Fiskeriinspektør Buvig: Om Høstmakrelfisket i Nordsøen 1894.

2. Fiskeriinspektør Wallem: Beretning om haus Vhksomhed i Tidsrammet Iste Juli
1893 til 31te December 1894.

3. Fiskeriinspektør Dahl: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Tidsrammet
Iste Juli 1893 til 31te December 1894.

4. Fhv. Fiskeriinspektør Fleischer: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i
Tidsrummet Iste Juli 1893 til 30te Juni 1894.

5. Fhv. Fiskeriinspektør Fleischer: Kortfattet Oversigt over Finmarkens Fiskerier

i Aareue 1890 til 1894.

6. Fiskeriagent Westergaard : Beretning af 20de Januar 1895 om Import af Sild
til Tyskland.

KRISTIANIA

w. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI
1895.

Fra
Inspektøren ved Saltvandsfiskerierne
i sondre Distrikt.

Om Høstmakrelfisket i Nordsjøen 1894.

Fisket begyndte omkring 20de Juli og ophørte fuldstændig omkring
20de September*). Det i dette Tidsrum fremherskende Norden veir og den
følgelig lavere Overvandstemperatur gjorde vistnok meget til, at Udbyttet
blev ringe.

I den første Maaneds Tid var Størsteparten af den lille Fangst, som
da gjordes, Smaamakrel, der helst rundsaltedes, — flekket har jo saadan
Makrel altfor ringe Værd ; senere blev det noget bedre, men idetheletaget
var Varen meget blandet. Af det samlede Parti var antagelig 36 pCt.
bloaters, 26 pCt. Nr. 1, 22,5 pCt. Nr. 2 og 15,5 pCt. Nr. 3; af bloaters
maa der være ikke over 135 i den exportfærdige Tønde, hvis Indhold paa
det amerikanske Marked maa veie 200 "S, af Nr. 1 ikke over 200, af
Nr. 2 ikke over 250 og af Nr. 3 ca. 300 i samme Tønde, — endvidere
maa bloaters være over 15 Tommer, Nr. I ikke under 13, Nr. 2 ikke
under 11 og Nr. 3 mellem 9 og 11 Tommer lang mellem Snuden og
Kløften i Haleiinnen i flekket og saltet Tilstand.

Garn benyttedes under Fisket fra samme Fartøi som i 1893, derhos
ogsaa fra et Dampskib fra Aalesund; disse Garn var 200 Masker dybe
(14 å 14 V2 «Omfai'») og omtrent 50 Meter lange [i indskudt og fuldt færdig
Stand — 3 Gange barkede i Oatechu — omtrent 30 Meter lange), af
Bomuldstraad Nr. 30/12, og ombundne — i Underkanten med 1 og i
Overkanten med 10 Masker af Traad Nr. 12/9 samt paa Enderne af 5
Masker af Traad Nr. 12/12. — Hvert af disse Fartøier fik ialt omtrent

I

*) Paa deu 7 — 10 Favne dybe, søndre Del af Doggers bank (omtrent 54* 30' N.Br.
og 2" L. O. f. Gr.) fik et hjemvendende Skib en af de allersidste Dage i Oktober
et, Par Tønder rigtig stor, fed Makrel paa blot 2 Dorger i Løbet af en For-
middagsstnnd. Et antlet nordenfra kommende Fartøi p.isserede 1 Midten af
September en Masse Makrel ved Fah- Island, mellem Orkney- og Shetlandsøerne
Disse Tildragelser lader formode, at det maaske kunde lønne sig at udvide
Makrelexpeditioneriie — baade med Hensyn til Tid og navnlig Arbeidsfelt —
over det hidtil sædvanlige.

— 166 -

62 Tønder, livoraf for det førstes vedkoraraende Halvparten og for det
åndets de to Trediedele fangedes ved Garnene. Garnenes Indhivning
foregik paa begge Fartoier ved Dampkraft. Den megen Haabrand var
til adskillig Gene for Garnene, saa der saagodtsom stadig tiltrængtes
Reparationsarbeide paa disse.

Angaaende den Frygt for Dampskibs Benyttelse, som ogsaa lige-
overfor Makrelflske bar ytret sig, udtalte Føreren af ovennævnte Damp-
skib bl. a.: «Propelleren er ikke til Hinder for Dorgning ; jeg har nemlig
havt en Dorg i Rorvandet, — og helst har Makrellen søgt paa den.» Ved
Tanken paa Fordelen af Fremkommelighed saavel i Stille som nnder
Kuling synes det saa selvfølgeligt, at særlig for et Fiske som Makrel-
dorgeflsket er Damp eller lignende Fremdrivningsmiddel paa rette Plads.

Deltagelsen i og Udbyttet af Fisket vil fremgaa af følgende Tabel:

Partøiernes
Hjemsted.

's fl

Fartøiernes
Drægtighed (i
Kegistertons).

Fartøieraes
Mandskab.

Fartøiernes

Fangst (i liske-

pakkede Tønder).

Fredrikshald .
Hvaler . . .
Fredrikstad
Christiania
Holmestrand .
Horten . . .
Tønsberg . .
Tjømø . . .
Sandefjord . .
Larvik .
Fredriksværn .
Nevlunghavn .
Langesund . .
Arendal . . .
Grimstad . .
Lillesand . .
Christianssand S
Søgne . . ,
Mandal . . .
Søndre Undal
Farsund og Lister
Aaensire
Sogndal .
Egersund
Sandnes
Stavanger
Rennesø
Kvitingsø

3
2
2
1
1
2
4
1
6
2
2
1
2
4
1
1

16
2

11

11
6

11
2

13
1

27
2
7

18—61,
14—17,
53—63,

31-43,
16-33,

28—75,
55-70,
34—46,

38-41,
16—69,

17—64,
5-12,
13—41,
16—48,
16-64,
19—65,
33-38,
20—87,

17V2-67,
30-62,
24—45,

105

31
116

57

10

74
107

53
272
125

80

20

79
172

52
111
533,25

17
246
323
245
362

71
484

33
1089,93

92
226

5-10,

6-5,

6-7,

6-8,
5-8,

7-8,
8-8,

7—8,

7-8,

5—12,

4-5,

5-7,

6-8,

6—12,

6—9,

6-7,

5—8,
7-9,
7-8,

22
10
13

14
26

8
38
16
15

6

16
27

110

9

63

74
48
86
13
91
6
187
16
50

5—61,

5—15,

21-69,

16-17,
12-32,

12—34,

7—10,

12—30,

38-44V.2,
13—30,

74-39,
6—8,
9—38,
1'/-.— 37,

V2-3O.

V2-35V.>,

16—22,
2-35,

5-49,

19—32,

16V.,-31,

100

20

90

25
9 V.

33

76

20
111

17

42

82'/..

80'/..

17

19
34174

14
245V2
249 Vi

93'/...

89

38
246

40
53274

51
177

— Ifi7

Fartøiernes
Hjemsted.

(0

1»

a ■
<-> r3

a? w
"S fl

fin

Fartøiernes
Drægtighed (i
Registertons).

Fartøiernes
Mandskab.

Fartøiernes

Fangst (i fiske-

pakkede Tønder).

Nerstrand ....

1

27

6

15

Skjold . .

2

20—56, 75

6—7,

13

16-44,

69

Vass . . .

1

30

6

15

Jelse . . .

1

24

6

26

Rkudenes .

21

19—80, 1039

6—11,

166

3— 62V2

571V2

Akrehavn .

18

13—66, 623

6—10,

123

11—38,

389 V2

Manneshavn

1

25

6

4

Veavaagen .

27

6—71, 792V2

4—9,

165

4—64,

709 V2

Kopervik .

17

10-75, 664

5—9,

114

672-57,

476'/2

Torvestad .

4

16-62, 119

5-8,

24

17—38,

118

Haugesund

31

11—106, 1132,76

6—9,

195

4-60,

778

Fæøen . .

3

21-33, 77

6-7,

19

17-?6,

60

Utsire . .

3

22—66, 118

7-8,

22

22— 46V-2

10672

Sm ør sund .

1

52

7

34

Sveen . .

2

24—38, 62

6—6,

12

12-49,

61

Kvinnherred

6

17-57, 237

5—8,

40

7—43,

159

Espevær .

7

12-41, 204

4-8,

44

29—73,

389

Mosterhavn

4

13—22, 79

6—5,

20

8—26.

J 61

Lervik . .

1

25

6

30

Valestrand .

1

19

6

22

Tysnes . .

9

18-45, 279

5-7,

57

20-56,

291

Hardanger .

13

15—63, 327

4-8,

74

2-43,

297

Nøkling . .

1

24

6

42

Møgster

1

73

7

28

Glesvær

3

26-63, 114

7-13,

27

25—34,

86

Os ....

1

11

4

12

Fjeld. . .

2

18—18, 36

5—6,

11

16-21,

37

Bergen . .

6

23—66, 226

6—11,

44

10-37,

130

Bremanger .

1

42

9

40

Aalesund .

87

13—70, 2885,72

6—12,

644

1-74,

2386 V2

Molde . .

]

26

6

7

Bud ... .

1

31

8

28

Christianssund N .

'

19—45, 151

6-7,

33

3-28,

7OV2

Norge

426

6—111, 14834

4-13,

2920

V2-74,

10389'/.,

Sverige

97

7-120, 3996

4-13,

1094

2—76,

2678'/..

Danmark ....

36

9-79. 1634

5-12,

269

3-71,

982

lalt ....

569

20364

4283

14050

— 168 —

Af den samlede Fangst rundsaltedes omtrent 10 pCt., Resten flekkedes.
Friserne paa den flekkede Vare varierede melleni 40 og 65 Øre pr. Kilo-
gram, paa den rnndsaltede gjerne mellem 35 og 43; for det hele Parti
kau Middelprisen sættes til 56 Øre.

Gaaes ud fra, at hver fiskepakket Tende indeholdt 70 kg. Makrel,
har ifølge ovenstaaende hver Nordmand under dette Fiske faaet gjennem-
snitlig 248,6, hver Svenske 171,4 og hver Danske 255,5 kg.; idet Farteier
og Redskaber erholder den ene Halvpart af Udbyttet, bliver Arbeids-
fortjenesten for hver af vore Fiskere (;a. Kr. 69,60.

Mens den senere Forretning med Makrellen i 1893 idetheletaget
kun slet lønnede sig, antages den denne Gang at have tilfredsstillet rimelige
Fordringer.

Efter den engelske «Fish Trades Gazette» hidsættes følgende

Vink for Makrelsaltere (mackerel picklers).

«Fra det irske Fiskeribiireau er os nylig tilstillet et meget nyttigt
Memorandum om Udsigter for nye fremmede Markeder for salt Maki^el.
Der siges deri, at den uheldige Stilling, hvori Forretningen med salt, irsk
Makrel — paa Grund af dennes Afliængighed udelukkende af det ameri-
kanske Marked — har bevæget de irske Fiskeriinspektører til at henvende
sig til Udenrigssekretæren med Anmodning om, at Undersøgelser maatte
blive anstillede i Europa og Sydamerika for muligens at flude andre Afløb
for denne Bedrift. Lignende Undersøgelser er gjennem Kolonialsekretæren
foretagne i Australien og andetsteds.

Den største Vanskelighed, som Forretningen har at kjæmpe med i
De forenede Stater, er den høie Indførselstold — 2 Dollars pr. Tønde.
Fragten fra Irlands Vestkyst via Liverpool til Amerika dreier sig om
5 sh. pr. Tønde. — En lignende Vanskelighed fremstiller sig desværre i
Europa: I Frankrige umuliggjør Tolden (25 fr. pr. 100 kg.) saadan For-
retning, idet man ogsaa erindrer, at fransk tilvirket Fisk præmieres med
5 å 8 sh. pr. cwt. (omtrent 50 kg.).

En anden Vanskelighed at soge overvundet er jo denne, at Varen
er ukjendt paa de forskjellige Markeder; og Smagen for noget nyt er det
ikke saa let at oparbeide. De Prøver, som skulde sendes, burde derfor
være af bedste Sort — fed Høstmakrel. Ifølge Besked fra Ancona skulde
Smaamakrel der være afsætteligere end stor; dette turde være Tilfældet
paa endel andie Markeder med. I Rusland synes Prisbillighed at være
det fornemste. Afskibere raades imidlertid til eventuelt at forhøre sig
med paalidelige Sælgere paa vedkommende Steder, i hvilken Hensigt neden-
for skal meddeles, hvilke Personer man 1 lelst skulde burde sætte sig i
Forbindelse med, — uden at man derved yderligere tør indestaa for noget.

Udsigtei-ne til Forretninger synes bedst paa Norditalien og Finland,
og hvis Makrellen fik Adgang til Rusland paa samme Vilkaar som Sild,
turde der være godt Haab om at kunne udi-ette noget der.

— 169 —

I Rusland, Polen, Tyskland osv., hvor Silden nydes raa, turde
røget Makrel heller blive modtaget end salt.

— — — — Idet disse Vink overlades Interesserede, bemerkes, at
Hensigten dermed er den i sin Almindelighed at antyde de Retninger,
hvori Forseg paa at aabne nye, udenlandske Markeder har Udsigt til at
lykkes.

Rusland.

St. Petersburg: Indførselstolden i Rusland er 2 sh. 8 d. pr. cwt.
paa al Slags tørret Fisk og salt Sild. Paa alle Sorter salt Fisk — Sild
undtagen — er Tolden 11 sh. 10 d. pr. cwt..

Reval: Salt Makrel maatte — ialfald i Begyndelsen — sælges
ligesaa billig som norsk Sild, hvoraf meget indføres. Saltet Fisk indføres
ogsaa fra Finland. I 1892 indf ørtes der 51 000 Tønder Sild og omtrent
1 1 500 Tønder salt Fisk (et Slags Ansjos).

Libau: Den russiske Bonde er meget konservativ i Leveveien, saa
det vilde støde paa store Vanskeligheder at faa ham til at spise Makrel
istedetfor Sild, som han i Menneskealdre har været vant til ; det ansees for
haabløst at forsøge der.

Riga: For nogle Aar siden forsøgtes en Ladning fransk tilvirket
Makrel paa Markedet, men Indkomsterne dækkede ikke Udgifterne.
Fragt, Told og Kommissionsafgifter etc. for en Tønde skotsk Sild vilde
beløbe sig til 7,78 Rubel. De tilsvarende Udgifter for en Tønde Makrel
vilde under de nuværende Omstændigheder udgjøre 21,37 Rubel.

Odessa: Sydrusland har selv udstrakte Fiskerier. Skotsk Sild
indføres. Makrel maatte i Tilfælde concurere med indfort Sild og med
egne Forsyninger, hvoraf ingen Told svares. Fisken bør sendes sorteret
baade med Hensyn til Størrelse og Kvalitet, — stor, fed Vare vilde
være bedst.

Pernau : Norsk Sild indføres og sælges for fra omtrent 20 til ;-50 sh.
pr. Tønde. Den britiske Vicekonsul vil i Tilfælde modtage lidt i Kon-
siguation, hvorved blot hans virkelige Udlæg skulde komme til Fradrag.

Finland:

Helsingfors : Store Kvanta af norsk og skotsk Sild indføres. Salt
Makrel kunde nok indføres, blot den kunde sælges billig nok. Indførsels-
tolden er meget lavere end i det egentlige Rusland — omtrent 2 sh. pr. cwt.

Tyskland:

Stettin: Indførselstolden paa salt Makrel vilde blive 3 Mark for
100 kg., medens den paa Sild blot er 3 Mark for 175 kg. Arbeidsklas-
serne spiser Silden raa. Makrellen maatte vel koges og blev saaledes

— 170 —

dyrere. Af denne og andre Grunde antages, at Makrelimportører vilde
faa svære Vanskeligheder at overvinde.

Danzig: Makrellen maatte konkurere med skotsk og skandinavisk
Sild. Den i De forenede Stater under Navn af «Soused Mackerel»
gaaende, nedlagte, Makrel turde finde Afsætning. Salt Makrel maatte
sælges til lave Priser, da Konsumenterne i Tyskland og Polen tilhører
de fattigere Klasser.

Belglen:

Antwerpen : Handelskamret og større Forretningsmænd er af den
Mening, at der er ikke synderlig Udsigt.

Holland:

Rotterdam: Skotsk Sild er de eneste Fiskevarer, som indføres.
Makrellen er ukjendt paa Markederne.

Danmark og Frankrige:

Ingen Udsigter.

Spanien:

Bilbao : Tolden er £ 8 pr. Ton. Saltede Sardiner sælges meget billig.
Ikke rare Udsigter 1

Barcelona : Spaniolerne bryr sig ikke om Makrel. Der forbruges
en Masse Tørflsk og Sardiner.

Portugal :

Lissabon: Ingen Udsigter, rigelig Selvforsyning med Fisk; det
eneste, som indføres, er salt Torsk fra Newfoundland og Norge.

Italien :

Genua: Indførselstolden er 2 sh. 5V4 d. pr. cwt. Sild er mere
gangbar, — dog er det ikke umuligt, at et Makrelmarked lod sig oparbeide.
Smaamakrel burde medtages i Prøveforsendelserne. Fra Oktober 1892 til
Januar 1893 indførtes der til Genua 72 228 Kvintaler Torsk, som gav et
Nettoudbytte af 12—24 sh. pr. Kvintal ; af pilchards 12 203 Tønder —
25 å 36 sh. — og af Sild 25 838. Saltfisktilførselen har i de senere Aar
tillaget stærkt her.

Venedig: Ved at en i-espektabel og driftig Agent omsendte Prøver
til de bedste Huse, turde noget opnaaes.

- 17] -

Ancona: Lidet Forbriig- af forlaget Makrel (omtrent 200 å 300
Tønder), som faaes fra Dalmatien. Stor Fisk gaar ikke, — den foretrækkes,
som er 9 å 10 Tommer lang.

Tnrin : En vis Kjøbmand er villig til at modtage en Prøve og
indberette, hvorvidt en Forretning vikle kunne faaes igang, han gjør
Regning paa et Monopol i Tilfælde.

Florenz; Gode Firmaer er villige til at modtage Prøver; det siges,
at en Tønde Fisk til det Marked ikke maa indeholde over 88 ^.

østerrige:

Triest: Ingen Udsigter — gode Hjemmefiskerier.

Tyrkiet:

Constantinopel og Sofia: Smaa Udsigter.

Varna: Den der forekommende Makrel er liden; den ferske eller
letsaltede betales med 35—80 sh. pr. 1000 — i Partier; Detailprisen for
salt Makrel er 5 — 10 centimes Stykket. Indførselstolden vilde blive 8V2 pCt.
ad valorem og desuden en Afgift af 8 sh. pr. cwt.

Salonica: Smaa Udsigter, — et begrænset Kvantum Tørfisk indføres,
£. 4 12 sh. pr. 4 cwts.

Lilleasien:

Sniyrna: Svære Masser røget og saltet Fisk forbruges; Makrellen
turde blive fordyr. En britisk Kommissionshandler tilbyder sin Tjeneste.»

I det Følgende opregnes Navne og Adresser paa Fiskehandlere, der
er anbefalede; en * vedføiet Navnet betyder, at Vedkommende er villig
til at modtage Prøver:

St. Petersburg: *William Miller & Co.;

Reval: T. C. Koch, T. E. Kuhlmann, Carl F. Gahlnback og
Christopher Røsermann ;

Libau: *Cliarles J. Hill (Yicekonsul) vil optræde som Agent;

Riga: *Woldemar G. Sperling;

Odessa: *Bartolemy Antonovich Delbinine, Deribas-street ;

Pernau: *J. E. Cattley (Vicekonsul) ;

Helsingfors: *Lars Krogius, *F. Sjøblom;

Stettin: Julius Rohleder, William Reid, Schroeder und Tresselt,
Sendler & Ko.

Danzig: *0. F. Wendt;

Antwerpen: *Jules Jansen, 42, rue des soeurs noires:

Ostende: Nicrinck, 2, rue Navessiére;

— 172 -

Bilbao: *Lius de Gondra, 7, Hernani;

Barcelona: *F. Witty & Co.

Genua: F. W. Mowinckel, *F. Brochi & Co., Piazza Fossatello;

Venedig-: G. B. Pick, 35, St. Angelo (Agent);

Ancona: *Sabbato Baraffaele & Co., *Cesare Tarsetti, *H. W.
Morellet (ogsaa Agenter);

Milano: Fratelli Polli, 7, Via Bossi, Portalupi Andreazzi & Co., 20,
Via Vigivano, Francesco Canda, 60, Viale Porta Volta, Porta
and Magni (Commissionari), 39, Via Broletto;

Turin : *Enrico Fnhrmann (ogsaa Agent) ;

Florenz: *Cesare Bellini, 5^, Via dei Cimatori, ^'^Gaetano Corsini,
20—22, Via Porta Rossi, Lodovico Cecchi, 2, Via deirOche,
Berti & Ciofi, 2, Via dei Cimatori, Eredi Mori, 3, Via delle
Terme, Cesare Giorgi, 4, Via dei Cimatori;

Triest: Vinc. J. Dom Caldara, Fui' Ant. Carabelli, D. Costa,
Debenz & Macerata, F. Malabotich, Vettorio Maramaldi;

Salonica: ^'Allatini Bros., Qiiartier Franc;

Smyrna: John F. Maltass (Agent).

H, Ij. Btivig,

I

Fra
Fiskeriinspektøren i Romsdals samt Søndre
og Nordre Trondlijems Amter.

I Henhold til Instriixens § 8 og det kgl. Departements Telegram
af 27de August forrige Aar har jeg herved den Ære at afgive følgende
Beretning om min Virksomhed i Tidsrummet Iste Juli 1893 til 31te
Decemher 1894:

Ved Siden af de daglige skriftlige og mundtlige Expeditioner af
foreliggende Sager, de regelmæssige Reiser i Fiskeridistrikterne under de
store Fiskerier, samt specielle Reiser for at mede frem til nationale og
lokale Fiskerindstillinger eller for at holde Fiskerimøder til Disknssion
af forskjellige Spergsmaal samt holde Foredrag med Fremvisning af Lys-
billeder, Modelsamlinger etc. — har jeg i det Tidsrum, som her omhandles,
^'æsentlig været sysselsat med Undersogelser og mere specielle Reiser,
hvis Formaal direkte eller indirekte har gaaet ind under en af de 3
Grupper af Fiskerispørgsmaal vedkommende:

A. Fedsildefi ordene i mit Distrikt og deres eiendommelige Natur-
beskaffenhed samt de periodiske Fiskerier eller periodiske Mangel
paa Sildens Forekomst i dem.

B. Fredning af visse Saltvand sfiskerier dels ved Hjælp at indskræn-
ket Fangsttid og dels ved Forbud af visse Redskaber, i Fjorde
og i «Øj garen».

C. Kliptiskesoppens Forekomst og Udbredelse i de forskjellige Bygder
og Byer, i de forskjellige Aar og paa de forskjellige Landes Pro-
dukter i Udlandets Markeder.

Derhos har jeg fortsat med at samle Materialer til Belysning af
de i mit Distrikt forekommende Baad- og Fartoi-Typers Udvikling samt
af forbedrede Fangstredskabers Indførelse ; og endelig kan nævnes endel
Undersogelser og Forsøg vedkommende Agiifrysing og Ising af Ferskfisk.
Hvorledes min Virksomhed med Hensyn til disse her nævnte Spørgsmaals
Udredning har været ordnet, og hvilke foreløbige eller endelige Resultater
er opnaaet, vil fi-emgaa af den følgende, sammentrængte Oversigt:

A. I Løbet af 2det Halvaar af 1893 besøgte jeg Skjørnfj orden, hvis
Fedsildfiskerier i gamle Dage var ret betydelige og i vore Dage mere
aarvisse end almindelig ellers, men dog i det hele tåget smaa. Fjordens
inderste Bund har, som saa mange andre nogenlunde aarvisse Fedsildfjorde,

— 174 —

til sine Tidei- temmelig- brakt Vand som Feige af det der udfaldende
Vasdrag. Et vistnok meget fantastisk Folkesagn fortæller, at det inderste
af Skjornfjorden bar en skjult Tunnel, som gaar tværs gjennem det store,
boie Fjelds Masse og- munder ud i Værrabotn, samt at Skreien soger
ind g-jennem denne Tunnel og derved foranlediger det aarlige Torskefiskeri
deiinde i Beitstadfjordens S3"dvestlige Arm, som er skilt fra Skjornfjorden
ved en 24 kilometer solid bred Fjeldmasse. Noget Spor til en Aabning,
end sige en saadan Tunnel, var ikke at opdage naturligvis, bverken i
Skjomen eller i Værrabotn, hvor jeg senere undersøgte Fjordbunden;
Folkene begge Steder kjendte Sagnet, men ikke de Naturforholde, som
kunde givet en eller anden svag Støtte for Fantasien i Folkesagnet.
Under Besøget i Værrabotn, den paafølgende Uge, var det mig paafal-
dende, hvor høist forskjellig denne Fjordarms Naturbeskaffenhed baade
over og under Vandfladen var i Sammenligning med Skjornfjorden ; og
Forekomsten af Fisk var ligesaa afvigende : her — i Værrabotn — usædvanlig
stor Grovfisk, især Hyse, medens Sild forekommer ydei-st sjelden ; der — i
Skjornfj ordens Bund — kun Smaaflsk og jævnlig Sild om Høsten. (Senere
i min Beretning, hvor andre Fjorde omhandles, skal jeg give min per-
sonlige Forklaring af denne Forskjel mellem visse Fjordes Fiske-
forekomst).

Efterat jeg i Midten af Juli, eftei- Anmodning, havde holdt Foredrag
i Rørvik, besøgte jeg en tredie Arm af Trondhjemsfjorden, nemlig Aasen-
fj orden, hvor et godt Fedsildfiske nogle Aar er forefaldt i Hyndovaagen,
og end længere inde, ved Hopla, hvor den noksaa store Hoppel-Elv munder
ud. I August besøgte jeg Levangerf jorden, som ender i det mærkelige
Bassin, Eidsbotn; dette undersøgte jeg nøiere i Juli 1894; det karakteri-
stiske her bestaar deri, at Silden helst holder sig ude i Fjorden, hvorhen
Brakvandet fra Levangerelven naar frem i udgaaende Strøm, medens der
sjelden forekommer Sild, men desto oftere Giovflsk — meget fyldig
Taretorsk — i Eidsbotn, hvis Rigdom paa alslags Agnskjæl og anden
Føde for Torsk er stor, og hvor Tilsig af Ferskvand er meget ringe.

Senhøstes 1893 gjorde jeg en Tur til Gulosen, hvorhen Silden jævnlig
søger i Beg3^ndelsen af Vinteren, ofte ogsaa tidlig om Høsten, og hvor
den kommer langt ind i den Arm, hvor Gulelven munder ud langs en
flad, opskyllet Sandstrand. Af Torsk og anden Grovfisk skal her være
meget lidet eller slet intet. Den anden dybe Bugt eller Arm af Fjorden,
hvor Ørklaelven munder ud, er ikke bekjendt som nogen egentlig Silde-
fjord, hvorimod her er mere af Grovfisk; Stranden herinde er helt for-
skjellig fra Gulosens, og Forskjellen er i en Fiskers Øine ganske paa-
faldende stor. Med en Tur herind i Oktober sluttede mine Fjordreiser
for 1893.

I Sommeren 1894 fortsatte jeg Turene til Trondhjemsfj ordens øst-
lige Arme, idet jeg undersøgte, foruden det foran nævnte Eidsbotn, end-
videre Bugten udenfor Værdalselven, hvor Slammet havde tilintetgjort

— 175 —

Fiskeriet i stor Udstrækning\ samt største Delen af Beitstadfjordeii og-
Beitstadsundet, hvor der under mit første Besøg" — i August — intet Fiskeri
forefaldt, men deri mod et meget stort under mit andet Besøg — i Sep-
tember — ; som var nærmest foranlediget ved en Anmodning om at holde
Foredrag under en her aabnet lokal Fiskeriudstilling. Da jeg i November
besogte Beitstaden, for ogsaa der efter Anmodning at holde Foredrag med
Fremvisning af Lysbilleder, var Sommerens bet3^delige Fedsildfiske endt,
og kun et meget lidet Sihlefiske forefaldt inderst i Beitstadsundet. Ogsaa
her i Bunden af Trondhjemsfjorden, eller i den egentlige Beitstadfjorden,
arter Fedsildfisket sig saaledes, at det pleier slaa bedst til der, hvor brakt
Vand strømmer udover Fjorden, medens Fangsten er ringe i de Fjorddele,
hvor der er lidet eller intet Tilsig af Ferskvand. Under mit Ophold her
indtraf før Midten af September et voldsomt Regnveir, hvorved Flommen
i Elvene blev meget stor, og Fjorden langt udover meget stærkt opblandet
med tilgrumset Elvevand. Umiddelbart deretter aftog Sildefisket hurtigt
og ophørte omtrent ganske en længere Tid, medens Fisket inde i Beit-
stadsundet, hvor ingen Flom kunde virke, holdt sig bedre. Om Sildens
formentlige Bortsig skyldtes den store Flom af Ferskvand eller dette
Vands Forurensning med Jord og Lere, havde Fiskerne delte Meninger
om; men at Fisket da vilde ophøre, var de forberedte paa.

Paa Tilbageturen fra Stenkjær i August lagde jeg Ruten over
Borgenfjorden, hvis Udseende minder nærmest om et Ferskvand i en
Fladbygd, og hvis naturlige Form maa betegnes som et stort Bassin med
et meget smalt eneste Udløb, men uden synderlig Tilsig af Vand fra Vas-
drag. Om dette Basin berettedes mig, at der her jævnlig er Sild om
Høsten og i Begyndelsen af Vinteren; større Sildefiskerier er ikke hyp-
pige, dog nævntes et Par ganske storartede, et for henved 60 og et for
ca. 30 Aar siden ; tildels var Silden stor og fed, navnlig var det Tilfældet
under et stort Fiske i 1837, meddelte man mig. Om Forekomst af Grov-
fisk i dette Bassin lykkedes det mig ikke at faa nærmere Oplysninger,
end jeg havde for. Efter Raset i Værdalselveu var det før den Tid
bekjendte, store Fiskeri af Guldflyndre i Borgenfjorden, omtrent ophørt.
Men hverken i dette Bassin eller i Eidbotn, som ligger lige langt søndenfor
som Borgenfjorden ligger nordenfor Værdalselvens Munding, var Fiskeriet
forøvrigt influeret i synderlig Grad af Elveslammet fra Raset, medens der
ret vesterud for Elven, midtfjords mellem Mundingen og Ytterøens østlige
Pynt, fandtes en Fiskeplads (omkring Fjordskjær), hvor alt Fiskeri for nær-
værende sagdes ødelagt af Slam; en Undtagelso skulde gjælde for Silde-
fisket eller Sildens Forekomst i Fjorden.

Om Undersøgelse af andre Sildefjorde skal her kun bemærkes, at
jeg i August og September 1894 bereiste Dele af Romsdalsfjorden, fra
Julsundet til Isfjorden indenfor Veblungsnæs, væsentlig i den Hensigt at
anstille Temperaturundersøgelser i Fjorddybet og paa forskjellige mindre
Dybder for dernæst at sammenligne Resultaterne med lignende Maalinger

— 176 —

i andre Sildeborde. Kun i ringe Grad fik jeg Anledning til at under-
søge de enkelte Fjordarmes Fauna og Flora. I Slutningen af Oktober
passerte jeg den bekjendte, fra ældste Tider omtalte, gode Sildefjord,
Bjugnfjorden, som jeg ved en tidligere Anledning (i Mai 1892) bavde
befaret i flere Retninger. At lier stadig tindes Sild, dels i Fjordgabets
Dybder, dels i andre Forsænkninger i Bunden inde i og udenfor Fjorden,
anser Befolkningen i Distriktet for sikkert. Imidlertid er der ilere Aar
hengaaet uden at Sildefisket har faaet nogen Betydning i denne Fjord,
medens der jævnlig, ligesom iliost, bliver fisket endel til Befolkningens
Husbrug, navnlig med Drivgarn. Derimod vides ikke større Notsfangst
at være gjort paa mange Aar i selve Fjorden med dens mange gode
Kastevaage, hvorom det i «gamle Dage» liedte sig, at de regnedes blandt
de bedste i hele Landet og kunde give et Fangstudbytte, som blev til
Skræk og Ødelæggelse for mangen en Sildespekulant,

Uden allerede nu eller i denne Indbei-etning at kunne angive, til
hvilke Resultater mine Besøg i Distriktets her nævnte Sildefjorde (og
endel andre Fjorde i tidligere Aar) har ført, da Tiden i alle Fald har
været for kort og Materialet, som er indsamlet, for begrænset, kan jeg
dog anføre, at jeg tror at have fiindet en plausibel Forklaring paa det
eiendommelige Forhold, at en forøvrigt noksaa fiskefattig Fjord eller
Fjordarm oftere viser sig at være en ganske god Sildefjord, hvor lidt
Sildefiske endog kan siges at være aai vist, navnlig senhøstes eller i Begyn-
delsen af Vinteren, medens de fleste fiskerige Fjorde og Fjordarme pleier
at vise sig som daarlige Fedsildfjorde. Forklaringen tror jeg at kunne
søge deri, at Fedsilden og Smaasilden, efter at have endt sine Jag efter
Aate ude i Havet og langs Skjærgaarden, opsøger et nogenlunde trygt
Tilflugtssted i de indre Fjorddele, og et saadant trygt eller mere fredet
Tilflugtssted vil den ikke finde der, hvor der er megen Smaafisk og god
Næring for denne og anden Fisk, thi her vil Silden komme ind blandt
sine Fiender og Efterstræbere af stor og større Fisk, og denne Fare vil
Sildestimerne mærke allerede et godt Stykke ude i Fjordarmen. Altsaa
søger Sildestimerne de fiskefattige Fjorde fortrinsvis, fordi Silden her
træfi'er langt færre eller ingen Fiender. Og da Fjordarme med brakt
Vand, eller med større Vasdrag i Bunden, altid vil have en tarvelig Salt-
vandsfauna, kan disse heller ikke have Næring nok for en større Fiske-
bestand; de bliver fiskefattige. Heri kunde da søges en plausibel For-
klaring af det Forhold, at Sildestimerne saa ofte paatrælfes og giver
Anledning til gode Notstæng i Fjordarme, hvor der er meget brakt Vand
fra Elvene riuidtomkring ; at Silden skulde trives eller befinde sig godt
i virkelig brakt Vand, tør man derimod ikke slutte af det her anførte.

~ 177 —

Det kan gjerne være, at brakt Vand er til stor Uleilighed for Silden, og
at den derfor soger tilbuuds, hvor det salte Vand fremdeles er, medens
kun Våndets Overflade og et mindre Lag i Fjorden er brakt. Om disse
Forholde kjender jeg ingen Udtalelser, jeg tror neppe, at de har været
Gjenstand for nærmere Undersegelser.

B. Fra fire forskjellige Dele af mit Distrikt har der været reist
Spørgsmaal om Fiedning, til hvis Udredning der er anmodet om min
Assistance. Fra søndre Søndmøre udtaltes først privat et Ønske om min
Erklæring angaaende en udvidet Fredning af Hummer for vedkommende
Herred. Senere blev der mig gjennem Amtet forelagt en Række Erklæ-
ringer Ira Herreder i Romsdals Amt til Udtalelse. Det forekom mig at
være et glædeligt Tegn paa Befolkningens Skjønsomhed og Omhu for en
rationel Udnyttelse af Distriktets Hummerbestand, at der saaledes, uden
nogen direkte Opfordring, fremkom et Krav paa at faa en større Beskyt-
telse for Bestanden, end Loven (af 26de Juni 1893) allerede ydede. Efter
at have undersøgt Forholdene paa enkelte Dele af Sondmørekysten og
forøviigt faat Rede paa Naturbetingelserne for Hummerfisket og Hummer-
bestandens Beskyttelse i den vigtigste Del af Amtet, gav jeg Ausøgningen
om udvidet Fredning en udførlig motiveret og stærk Anbetaling saa
betids, at Sagen kunde forelægges det snart efter sammentrædende Amts-
thing (1894). Forslaget vedtoges enstemmig i den Form, det efter Amtets
Udtalelse i Sagen havde faaet, og overensstemmende med Ansøgningens
Formaal.

Som i flere andre Kystdistrikter er man ogsaa paa Smølen blevet
opraærksom paa, at der er en Fare for Flyndrefisket i den Fangstmaade,
som bestaar i «Pigning» med Flyndrelod. Man har derfor tåget forbe-
redende Skridt til at faa denne Fangstmaade modarbeidet eller forbudt.
Men samtidig er der kommet Klage over den anden Fangstmaade ogsaa,
nemlig Garnfisket. Foreløbig staar Sagen her i dette Distrikt saaledes,
at Garnfiskerne anbefaler at forbyde «Pigning», medens «Pignings-
fiskerne» anbefaler Forbud af Garn. Begge henviser til Erfaring om Fang-
stens gradvise og hurtige Formindskelse fra Aar til andet. Efter et Besøg
paa Øens sydøstlige Kyst, hvor det egentlige Flyndrefiske er, og efter
Konferance med Fiskere og andre lokalkjendte Folk paa Smølen, har jeg
anbefalet at lade Sporgsmaalet blive udredet af Repræsentanter for begge
Fangstmaader og samtidig skatte en veiledende Oversigt over Flyndre-
fiskets Afkastning i de senere Aar. Der er Udsigt til at dette Raad vil
blive befulgt. — Ogsaa fra Søndre Trondhjems Amt er kommet Udtalelser
om en Fredning af Flyndrefisket, navnlig om Forbud i Gydetiden. Sagen
er opført paa Programmet for de trønderske Fiskeriforeningers Fælles-
virksomhed og er saaledes formentlig kommet ind i de rette Spor, eftersom

— 178 —

saavel Fangsttiden som Fangstmaaden agtes gjort til Gjenstand for nær-
mere Undersøgelser. Paa nævnte Fiskeriforeningers Møder er jeg blevet
givet Anledning til at ndtale mig om Sagen og de forberedende Skridt
til dens Udredning.

Et mere omf^ittende Fredningsspørgsmaal er vakt saavel for ydre
Namdalen som fra Beitstadtjorden, nemlig Fredning for Smaafisk, dels
gjennem Forbud af visse Redskaber, dels gjennem Forbud af Fangst af
Fisk under en vis Størrelse. I Anledning af disse Sager, der i Grunden
gjælder det samme, har jeg bereist større Dele af Namdalskysten og nogle
Fjorde der, holdt Moder med Fiskere og Distriktets Fiskeriforening, samt
indhentet Oplysninger paa de fleste af de Fangstfelt, Sagen angaar; lige-
ledes har jeg, for Beitstadtjordens Vedkommende, holdt Foredrag til Be-
lysning af Fiskenes Udvikling og Trivsel samt de naturlige Betingelser
for Fiskebestandens Bevarelse for en rationel Fiskeribedrift i Fjordene
og de andre, mere lukkede Fiskerilokaliteter. En Løsning af de her
omhandlede Fredningsspørsmaal er en ingen ganske let og ligefrem Sag.
Og idet jeg har næret en ikke ringe Tvil om, hvorvidt Forbud mod at
bruge Angler og Masker under en bestemt Størrelse vil medføre den for-
ventede Nytte, har jeg efterhaanden faat større Betænkeligheder ved at
anbefale Forbudsbestemmelser med saadant Formaal og derved, om end
indirekte, erkjende deres Brugbarhed for Øiemedet. Vistnok giver vor
nugjældende Lovgivning ikke Adgang til at anvende andre Forbuds-
bestemmelser, og forsaavidt er jeg hindret i at bringe andre i Forslag;
men derved er ikke mine Tvil og Betænkeligheder fjernede, saa meget
mindre som Bestræbelserne i andre Lande for at beskytte Fiskeyngelen
og den ikke-endnu-madnyttige Smaafisk, særlig gaar ud paa at forbyde
selve Fangsten og Salget af saadan ubrugbar Smaafisk, tildels ved sam-
tidig at forbyde visse Slags Redskaber. For at kunne ndtale mig i Sagen
og behandle de enkelte lokale Spørgsmaal med en desto mere overbevis-
ningstro og mig selv bedre tilfredsstillende Udredning af det virkelige
Forhold og af de sikreste Midler til Opnaaelseu af det opstillede Formaal :
et rationelt Fiskeri og en fornuftig Udnyttelse af Fiskebestanden — fort-
sætter jeg med de specielle Undersøgelser og med Indsamlingen af mere
Materiale. Om Spørgsmaalenes Løsning derved end vil forsinkes en kort
Tid, tør jeg maaske, paa den anden Side, kunne opnaa, at selve Fisker-
befolkningen, bedre end hidtil, vil lære at forståa de naturlige Betingelser
for et lokalt Smaafiskeris Trivsel og dets Nytte for Befolkningen i Nutid
og Fremtid, idet jeg agter at fortsætte med Foredrag og Samtaler med
Fiskerne om Sagen; dette sidste fornemmelig for gjennem Samtalerne at
faa bragt paa det Rene, hvorvidt Fiskebestanden i Regelen, som paa
staaet, virkelig er aftaget paa hvert enkelt Fangstfelt, eller hvorvidt
det er Fiskernes og Redskabernes Antal, som er tiltaget saa meget,
at Udbyttet for hver og hvert særskilt Redskab nu bliver mindre;

— 179 —

(let tredie Alternativ, at beo-g-e de to nævnte Forteelser optræder
samtidig u,g virker i Fællesskab, er vistnok den almindejigste Antagelse,
turdi den rammer desto kraftigere hvad der ønskes bevist.

C- I længere Tid har jeg- liavt min Opmæi-ksomhed henvendt paa
Si)orgsmaalet om Aarsagen til Klipliskesoppens periodisk stærke Udbredelse
og om Midler til at kunne modarbeide denne for vor Kliptiskehandel saa
tabbring-ende Foiringelse af Varen. Da jeg- meget tidlig (eller for over
IT) Aav siden) fik Anledning- til at sysle med Sagen, og senere har fulgt
med i dens otfentlige Diskussion, har min Virksomhed i de sidste Aar og
navnlig i den Tidsperiode, som denne Indberetning omhandler, for en
væsentlig Del bestaaet i at undersøge enkelte, mere specielle Sider ved
Spørgsmaalet, navnlig Aarsagerne til Soppens Forekomst, idet jeg er gaaet
ud fra, at man vilde kunne bekjæmpe Ondet desto lettere og sikrere, naar
man kjendte Ondets Rod og Oprindelse, end naar man kun var henvist
til at reparere Skaden efter at Ondet havde herjet. Vistnok kan meget
=1 dret tes og betydelige Værditab forhindres ved at anvende Forsigtigheds-
regler, som vil formindske Soppens Skadeomfang eller begrænse Feltet for
dens Udbredelse; men saaledes som Foi-holdene hidtil har artet sig, er
Udsigterne til ad den Vei at bekjæmpe Ondet ikke lyse. Eierne af
Klipfiskelagrene kan ved Vadskning og Damprensning af Pakhusenes
Vægge, Gulv og Loft forebygge, at Smitten opstaar og udbreder sig
derfra, men Anvendelsen af di>se (mest anbefalede) Midler kan ikke
hindre, at liver Ladning, for ikke at sige hver Fisk, som biinges ind paa
Lageret, skukle kunne medføre 'Smittestoifet», og om kort Tid vise sig
at være betæugt med Sop om end i en mindre Udstrækning end i Pak-
huse, som ikke vare lensede og rene. At neutralisere Soppens ødelæg-
gende LidflydeLe paa Fiskens Kvalitet som Vai-e, er utvilsomt en For-
holdsregel af stor Betydning og ikke ringe Nytte i mindre sop-slemme Aar ;
men at hindre Soppens Forekomst, kvæle deus Evne til Udbredelse eller
end(jg udrydde den fra de Lokaliteter, hvorfra den føres udover Landet,
— det er utvilsomt det sikreste Middel, og sandsynligvis ikke det aller-
vanskeligste. En Udreduing af denne Side af Sagen har været det
væsentlige Foruuial for mine Undersøgelser i de sidste Aar.

Alle, som har syslet med Sagen og samlet Erfaring fra det praktiske
Livs Foreteelser, maa siges at være enige om, at Klipftskesoppens storre
eller mindre Foi-ekomst i de enkelte Aar hovedsagelig beror paa Veiret,
navnlig under Tørretiden og Sommeren udover til ind i September. Varme
og vaade Soinre er de værste, kolde og torre de bedste, dernæst varme og tøi-re ;
i en kold og fugtig Sommer klarer Fisken sig bedre end i en varm og
fugtig. Altsaa er Veirets Tørhed den b Miste Betingelse for at faa sopfri
Fisk, medens Fugtighed, i-;ær i Forbindelse med Varme medfører, at

12

— 180 —

Soppen trives frodigt og udbreder sig mere end ellers. Denne Erfaring
om Yeirets Indflydelse paa Soppen er almindelig erkjendt, ikke alene her
i Landet, men ogsaa i de ndenlandske Byer, hvor Klipiisk lagres foi'
nogen Tid. Da jeg i Slntningen at' 1893 besøgte Portngal og Sydspanien,
tik jeg Bekrættelse herpaa af alle, som havde nogen Erfaring i Sagen.
Og da na'vnte Erfaringssætning i sig selv har alle Betingelser for sig,
kan num visselig antage den for sikker og paalidelig.

Men Veiret i Torretiden og i Løbet af Sommeren er ikke den eneste,
ikke engang den afgjørende Betingelse for Soppens Fremkomst og Fio-
dighed. Det vigtigste og afgjørende Moment er selve Behandlingen af
Fisken under Tørringen og den nærmest efterfølgende Tid. Man kan
tinde sopbefængt Fisk i selv de bedste Somre, ligesaa kan der produceres
mange Ladninger ren, sopfri Fisk i de værste Somre. Herom hei'sker
ingen Tvil blandt de erfarne Sagkyndige. Det bekræfter sig saatsige hvert
eneste Aar, og det bekræfter sig ogsaa ved at sammenligne Varene Be-
skaifenhed for i Tiden med dens Beskatfenhed i vor Tid, hvad Sop angaar.
Veiret kunde, naturligvis, i gamle Dage ligesom nu være slemt for
Kliptisktørring, og selve Fisken kunde variere da som nu; Chancerne for
sopfri eller sopbefængt Fisk var i disse Henseender lige gode eller lige
slette i forrige Tider som i vore Dage. Men sammenligner man Til-
virkningsmaaden fra forst til sidst, ligcfra Flekuingen af Haaflsken til
Afleveringen af den færdige Vare paa det ndenlandske Marked, saa vil
man ånde endel Afvigelser fra den «gamle» Maade ; og Afvigelserne vil
vise sig at være størst i den Del af Tilvirkningsarbeidet, som omfattei-
selve Tørringen paa Fiskebergene, et Arbeide, som bestaar ikke alene i at
sprede Fisken udover til Tørring, men ogsaa i at <strække hver Fisk»,
stable og omstable den for at faa den luftet og presset, skalfe en baade
holdbar og pen Vare. Man mener (og jeg helder til den Mening) at ogsaa
Stablingsiiiaaden paa Pakhusene til Fiskens Lagring er endel anderledes
i voi- Tid end i gamle Dage, samt at denne Stabling har sin Betydning
med Hensyn til Soppen.

Naar man kommer ind paa en Sammenligning melleni gamle Dages
og vor Tids Tilvirkning af Klipflsken, pleier man ogsaa at fremhæve, at
der nu bruges andet Slags Salt, en tidligere Udvadskning osv. Uden
at ville benægte, at ogsaa disse Momenter kan spille en Rolle med Hen-
syn til Fiskens senere Tilbøidighed til at blive sopbefængt, og at navnlig
visse Sorter Salt er bedre eller tryggere end andre, tror jeg det ikke
nødvendigt at indlade mig nærmere paa disse Enkeltheder ved denne
Anledning. Det gjælder her for mig at faa konstateret de omhandlede
Afvigelser og disses Betydning for Sopdannelse paa Fisken, i Henhold
til de Erfaringer, som er mig meddelte, og de Undersøgelser jeg selv
har foi'etaget.

Den mest betydningsfulde Forandring i Klipfisktørringen bestaar
deri, at ganske store Partier tørres for at komme i Markedet som «Ny fisk»

— 181 —

i Mai eller for. T denne Spekulation deltager baade «Fiskeskippere»,
Ivjobuuend i llyerne og' Fiskere eller Opkjobei^e paa Landsb3^gden. For
dem alle ei- det af stor Vigtiglu'd at faa Fisken færdig saa tidlig som
mulig, og helst saa vægtig som mulig; livad Fiskens Holdbarhed eller
forsvarlige Torhed angaar, saa spiller dette en mindre Rolle; thi '<Nyfisken»
skal jo skibes strax og forbruges snarest mulig eller en god Tid, før
Soppen kunde vise sig. Alle Hensyn trækker i den Retning, at Pro-
dueenten med Fordel bringer den mindst holdbare Fisk i Handelen, og
selve Handelen med denne Vare er for Producenten fordel agtigere end
anden Klipfiskhandel senere i Sæsonen. Konkurrencen er stor i denne
Branche, Nyfiskleverancen, fordi Chancerne for at faa sin Fisk hurtig
solgt og godt betalt er større end senere, og de fleste Producenter vil
gjerne have sin Forretning afviklet jo før jo heller. Af alle disse Grunde
opstaar der jævnlig, især under gunstige Veirforholde om Vaaren, hvert
Aar en betydelig Overproduktion af «Nyfisk», som har de fleste natuidige
Betingelser for at blive sopbefængt, og som oftest leverer den største og
bedrøveligste Kontingent til de «smitteførende» Ladninger. Og da det
efterhaanden har vist sig, at Klipflsketørringen for Nyflskleverance kan
ske saa meget hurtigere og billigere end Torring af anden Fisk, virker
ogsaa dette Exempel i den Retning at levere lignende mindre holdbar,
men mere vægtig Fisk; denne produceres altsaa med mindre Udlæg og
giver desuagtet større Indtægt pr. 100 Fisk, Indkjøbsenheden. Under
heldige Veirfoi^holde kan disse Bestræbelser for at levere vægtig Fisk paa
Holdbarhedens Bekostning lykkes noksaa godt, men i uheldige Somre
liævner det sig desto sørgeligere og skader hele Landets Handel.

Idet jeg ved disse Bemærkninger har søgt at karakterisere de vig-
tigste Forholde, som her komme.r i Betragtning, har jeg troet at have
givet baade en Forklaring af Sagens Sammenhæng foi-saavidt, og tillige
en Slags Undskyldning for den Spekulation i mindre holdbar Klipfisk,
hvorover der har været klaget saa meget, og som har skadet vor Fiske-
handel saa betydeligt. At de paaklagede Forholde ikke var at mæi-ke i
«gamle Dage» eller mæi-kedes saare sjeldent, kommer for det første deraf,
at Klipfiskepartiet da var saa langt mindre, dernæ-;t deraf at Koinmunika-
tionsmidlerne den Gang saavel indenlands som paa Udlandet var saa lang-
somme og tungvindte, at den omhandlede store Spekulation i Nytisk-
leverance var saa omtrent ukjendt, og endvidere deraf, at det største
Exportkvantum og navnlig Nyfisken udskibedes i de udenlandske Mod-
tageres egne eller af dem betVagtede Skibe, som derpaa seilede afsted
med Varen og tillige med Ansvaret for den Sop, som muligens kunde vise
sig senere paa Fisken.

Efter saaledes at have skildret, hvad der kunde kaldes de ydre
Omstændigheder skal jeg gaa over til at paapege, hvilke Feil og Mangler
der klæber ved Klipflsktørringen dels som Følge af Spekulation i Nyfiske-
tørringen, dels som Følge af en forceret Tørring af almindelig Fisk ellei-

12*

— 182 —

lig-nende Bestræbelser for at skaffe en vægtig Vare af den indkjøbte
Raatisk eller Saltfisk.

Den va?sentlig-ste Aarsag til at Fisken faar Sop bliver, saavidt jeg har
forst aaet de mest sagkyndige Fagmænd og ellers har samlet af Oplys-
ninger i Sagen, at soge i manyelfuhl Presniinj nnder Torretiden, (»g den
i Forbindelse dermed staaende mangelfnlde Omstabling og Lnftning af
Brisken i den Tid. En stærkere Presning og en omhyggeligere Stabling,
hvorved Fugtiglieden fordeltes hensigtsmæssigere, saalænge F^^isken var
fugtig, vilde give en mere holdbar og sopfri Vare; man mener, at de nn
brugelige smaa runde Stabler ikke er saa hensigfsmæs-ige som lidt større
og firlcantede, thi disse sidste giver Anledning til at fordele Trykket paa
hver Fisk mere jævnt. At den nn hyppigt forekommende Lagesaltning
af Fisken kan være mindre hensigstmæssig, indrommes ikke af mange;
de paastaar, at det ikke er selve Lagesaltningen, men den af visse Distrik-
ter brugte Skik at benytte rfammel og uren Lage, som er skadelig og ofte
foranlediger Sop paa Fisken. At en langsommere Tørring som i gamle
Dage skulde hindre Sopdannelse bedre end den nu brugelige hurtigere
eller altfor hurtige, bliver jævnlig indrømmet, men i Regelen med det
Tillæg, at det lønner sig ikke; de forogede Udgifter faaes ikke dækkede
i en forhøiet Pris for Varen. — Omhyggelig Udvaskning (før Tørringen)
anbefales stærkt af alle.

Der hersker blandt de praktiske Fagmænd den Anskuelse, at Sop-
dannelsen begynder allerede under Tørringen og nde paa selve Fiske-
bergene; selv har jeg oftere seet Fisk ude paa Bergene befængt med
Sop. Men Soppens Spredning udover den enkelte Fisk kommer ikke til-
syne i Regelen, før den har ligget i Hus eller paa Lager nogen Tid.
Efter dette skulde rene Pakhuse ikke kunne hindre Sopdannelse, og deri
maa jeg erklære mig enig. Derimod er alle enige om, at daarlige Lager-
rum gjør ondt meget værre, og at en hensigismæssigere Stabling af
Lagerfisken kunde forebygge megen Skade. Til daarlige Lagerrum hen-
regner man, i mit Distrikt, Boder i Pakhusene eller smaa afdelte mørke
Rum. En gammel Saltbod, som er lidt fugtig, anser mange dog for en
god Lagerplads; men en Sildebod bør man aldrig benytte, ei heller bør
Tørflsk (Stokfisk) eller Jvorn lagres inden de samme fire Vægge som Klip-
fisk, thi da tager Fisken lettere Sop end ellers. Lgse, luftige, rene og
tørre Paklmse er de bedste Lagerpladse, især naar de vender mod Sol-
siden og er beskyttede mod Nord, Nordvest og Nordost. Her i Landet
haves, saavidt vides, udelukkende Pakhuse af Træ for Fisken, i Spanien
og Portugal lagres i solide Stenhuse; jeg saa ingen andre Slags, og alle
jeg besøgte, navnlig i Oporto, blev holdt exemplarisk rene og tørre samt
lukkedes altid omhyggelig i fugtigt Veir, ligesom i Regelen ogsaa ho.s os.
— Hvad nu Stablingen af den tørre Fisk i Lagerrummene angaar, saa
viser Erfaring fra alle vore Klipfiskebyer og Bygder, at der ofte opstaar
Sop midt inde i en Stabel og allerhelst langs de Sidci-, hvor fugtig Træk

— 183 —

passerer. Dette sidste er ligetil at forklare; disse Sider og Hjorner af
Stabelen er jo mest iidsat for de Sopspirer, som Trækkeii fører afsted.
Men at Sopdannelsen kan foregaa midt inde i en ellers «frisk» Stabel,
har man vanskeligere for at forståa. Aarsagen er imidlertid neppe nog-en
anden end den ene af følgende to, eller beg-g-e. Stablerne er enten iilien-
sigtsmæssig- ordnede; den ene Fisk er lag-t paa den anden nden at slutte
tæt til den, inde i de fleste Lag er smaa Aabninger, og jo mere «grissen»
Fiskestablen er, jo flere smaa Aabninger eller «Trækhul» for Sopspirerne
ndenfra og for fiigtig Lnft og Varme har disse Stabler. Eller sopbefængt
Fisk er fra først af indlagt i Stablens Indre. Før i Tiden lagde man
mere Vind paa at faa kompakte, tætslnttende Fiskestabler, nn stiller man
faa eller ingen Fordringer i saa Henseende, maaske ogsaa af den Grund
at Lagringen ikke er beregnet paa at skulle vare saa længe, og da «er
det ikke saa farligt med en grissen Stabling. At en Forbedring i denne
Henseende vilde vise gode Resultater, især i slemme Sopaar, er utvilsomt,
men en omhyggelig Stabling koster Arbeide og større Udlæg, det er lige-
saa utvilsomt. Forresten er der fortalt mig Exempler paa, at mindre vel-
tørret Fisk, som var lagt inde i en Stabel af omhyggelig behandlet tør
Fisk, tog Sop til sig, medens den veltørrede Fisk gik aldeles fri for
Sop, uagtet den var mere udsat for Træk og fugtig Luft — en Bekræf-
telse paå min Mening, at det er selve Fisken som bringer Sop i Pakhuset,
hyppigere end at Pakhuset bringer Sop paa Fisken.

Sluttelig skal jeg tilføie, at der findes enkelte Bygders Fisk, som
lettere tager Sop end andres, hvilket paastaaes at hænge paa det nøieste
sammen med Befolkningens ringere Omhu med Tørringen. A\ Finmarks-
flsken er mindre udsat for Sop end Lofotfisk, kan maaske ligge i Aars-
tiden for Tørringen og Temperaturforholde, kanske ogsaa i andre For-
holde, som ikke her kan omhandles nærmere. En i denne Sag vigtig
Kjendsgjerning, som fortjener at fremhæves med Styrke overfor saa mange
Klager fra Udlandet over den norske Fisk, er dette, at Klipflskehand-
lerne i Oporto og Lissabon faar sopbefængt Fisk fra alle Lande, intet
klipfiskproducerende Land undtaget, og flere viste mig Exemplarer af
saadanne Fisk fra Kanada, Newfoundland, Island og Norge med den
Bemærkning, at alle Sorter Fisk tog Sop hos dem; fra andet Hold er mig
meddelt, med alle Tegn paa at være paalideligt, at den Klipfisk, som bliver
værst befængt med Sop, er den franske. Norsk Fisk er hverken den eneste
eller mest sopbefængte Klipfisk paa Verdensmarkedet.

At Sop paa Klipfisk medfører, i slemme Aar, et stort Tab for
Landet, er udenfor al Tvil. Men heraf bør man ikke .slutte, at Soppen
faktisk skader Fisken, som Madvare betragtet, i samme Grad eller set
procentvis ligesaa meget som PrisforrinrjeJsen repræsenterer. Langtfra.
Soppen skader Varen og Handelen ganske eftertrykkelig, især under visse
Markedsforholde, men Fisken kan ofte være ligesaa velsmagende og frisk
som Madvare, uagtet den er temmelig sopbefængt; forst naai- Soppen har

- 184 —

siddet længe paa og er tiængt som eii slimet Masse ind i selve Fiskens
Muskel væv og i disse talrige Sprækker i selve Kjødet, er Fisken virkelig
bedærvet og har lidt Skade som Madvai-e. Men da ei' den ogsaa omtrent
usælgelig. Befolkningen i enkelte Byer i Udlandct tager det ikke saa
noie, om Fisken liai- lidt Sop paa sig, ja der tindes endog en By i Portugal
(Braga), som er et noksaa godt og villigt Marked for sopbefængt Fisk. Og
der flndes neppe noget større Marked, hvor lidt sopbefængt Fisk er usælgelig.
Skulde jeg sammenfatte mine lagttagelser i et Resultat, saa maatte
det for Tiden kun være et foreløbigt, thi der ei- flere Enkelthede)- ved
Sopforekomsten, jeg ikke har fuldt Rede paa. Det forelobige Resultat
kunde jeg forme saaledes : Sop paa Klipflsk er et Onde, som neppe lader
sig udrydde under de nuværende Konkurrenceforholde i Klipfiskhandelen
Det kraftigste og sikreste Botemiddel er at tinde i et omhyggeligere Tor-
ringsarbeide, navnlig i Fiskens bedre Presning og Luftning. Gode, tørre
Lagerrum bør man ikke stole for trygt paa som et Fo)-ebyggelsesmiddel
mod Sopdannelse; daarlige Lagerrum er derimod det bedste Arnested for
Udviklingen af Sop, og maa derfor undgaaes. Forresten kan Fisk blive
sopbefængt paa hvilketsomhelst Stadium, naar den fra først af er blevet
daarligt behandlet, hvorimod Fisk, som under hele Tilvirkningen er blevet
godt og omhyggeligt behandlet, vil kunne klare sig fuldstændig fii for Sop
den hele Tid, selv om de ydre Omstændigheder e)- meget ugunstige for den.

Med disse Bemærkninger tillader jeg mig herved at afslutte Rede-
gjørelsen for min Virksomhed i omhandlede Tidsrum, Iste Juli 1893 til
31te December 1894, hvad de 3 nævnte Spørgsmaal angaar. Om andre
Spørgsmaal vil jeg faa Anledning til at udtale mig senere, navnlig da om
Frysing og Ising af Fisk samt om Forbedringer af Baade og Redskaber
i nut Distrikt.

Kristianssund den 22de E^ebruar 1895.

Ærbødigst
Fredrik M. Wallenu

Fra
Inspektøren for Saltvanrtsliskerienie
i nordre Distrikt.

Herved har jeg den Ære at afgive Beretning- om min Virksomhed
fra Iste Jnli 1893 til 31 te December 1894.

Om gjensidig Forsikring blandt Fisl<ere.

Den gjensidige. Forsihringsforening for Fislierc, som efter sidste
Generalforsamling- har faaet Navnet «Trijg», har siden sidste Beretning
faaet nye Love, som er ndarbeidet med særlig Hensyn til de i de fore-
gaaende Aar vundne Erfaringer, og ny Bestyrelse er valgt. Den har i
de to sidste Aar ikke gjort Fi-emgang med Hensyn til Medlemmernes
Antal, ca. 300, hvoraf ca. Vs alene i Hadsel Herred, men dens Fond vokser
sikkert. Det viser sig mere og mere sikkert, at den for Ulykkesforsik-
ringen satte Præmie er tilstrækkelig hei til, ikke alene at skaffe den be-
stemte Udbetaling ifald Død ved Ulykkestilfælde, men ogsaa til aarlig at
forøge Fondet, der saaledes, sammen med den særskilt betalte Pensions-
præmie, vil kunne betale Understøttelse til Barn, der tabe sin Fader, og
Pensioner til ældre Fiskere og deres Enker, om end disse sidste (Pen-
sionernes) Størrelse ikke kan fastsættes anderledes end gjort i Lovene,
voksende eller aftagende med Fondet Vanskeligt er det at finde Agenter,
der af filantropiske Interesser vil tåge sig af Foi'sikringssagen, og værre
er det, at Meninger og Begreber om Nytten og tildels Forpligtelsen til
at forsikre Liv og Arbeidskraft og tænke paa Reservemidler til Alder-
dommen endnu er liøist uklare og har gjort kun liden Fremgang blandt
Fiskernes store Masse. Men jeg har Haabet om, at dette i en nærmere
Fremtid vil slaa igjennem, ligesom andre Reformer, der har havt en god
Fremgang efter en lidet lovende Begyndelse Til nu har Foreningen
betalt en Ulykkesforsikring af Kr. 200,oo til hver af 7 omkomne Med-
lemmers Efterladte og understøtter 20 faderløse Børn efter 1^'orsikrede
med Kr. 10,oo aarlig hver, samt har over Kr. 6 000,oo i Fondet.

Den gjensidige Forsikringsforening for Fiskerbaade 'i Samhold» blev
konstitueret paa Tromsø 8de Juli i en Generalforsamling af indtegnedp
Medlemmer og Bidragsydere. Forsamlingen vilde dog ikke vælge nogen

- 186 —

egentlig' Bestyrelse, men opfordrede Fiskeriinspektør Fleischer og mig til
«sammen med 5 at dem selv >'algte Mænd at danne en Arbeidskomite til
Gjennemgaaelse og Vedtagelse af Love, Indsamling at Reservefond, Ind-
tegning af Medlemmer — — — — og forøvrigt at fremme Sagen, saa at
Foreningen om mnligt kan træde i Virksomhed Iste .Tannar 1895 — -.»
Vi erklærede os villig til at fortsætte Arbeidet, men forbeholdt os at
loretage Ændringei- i den oi)trnkne Aibeidsmaade, hvis vi fandt det
fornødent.

Deretter hai- vi lidt efter lidt taaet følgende Herrer til sammen med
os at danne denne Arbeidskomite : Hr. Johan Rye Holmboe, Hans S.
Johansen, Jens N. A Ellingsen, O. J. Kaarbø og Jens Østeiisen og til
Suppleanter for hver af disse Hr. Consul Aagaard, Peder Mortensen,
Elisæus E. Osvold, Arne Aronsen, Ole S. Pedersen. Sammen med de to
førstnævnte af saavel Bestyrere (Arbeidskomitemedlemmer) som Supi)leanter
ndarbeidede vi Love for Foreningen, hvilke senere blev gratis gjennemseede
af Hr. Overretssagtører Wultf i Tromsø og under l()de Oktober gjennem
Amtmanden i Nordland indsendt til naadigst Approbation. De er ikke
komne tilbage ved denne Beretnings Afgivelse.

Dernæst blev samtlige Foreningens Medlemmer anmodede om Bidrag
til Reservefondet, som skal væie mindst Kr. 5 000,00, før Forsikring kan
tegnes. Hidtil er tegnet lidt over Kr. i 200,00. Om Statsbidrag af indtil
Kr. 10 000,00 ansøgtes i et 23de Januar af holdt Møde af Arbeidskomiteen.

Der er en stærk Trang til denne Forening, og en hel Del Fore-
spørgsler indløber, samt ofte Anmodning om Forsikring. Der har været
vist megen Utaalmodighed, og man har ment, at man burde begynde
straks, uden at afvente Lovenes Approbation og Reservefondets Fyldning.

Da Fleischer i September tiltraadte sin Plads i Bergen, og Fiskeri-
inspektør Sørensen først efter at være kommen noixl i Januar indtraadte
i Komiteen i hans Sted, samt der ingen Penge har væi-et endnu at be-
stride Udgifter med, har den hidtil førte Korrespondance og andet Arbeide
for Foreningen siden Lovenes Istandbringelse hvilet alene paa mig.

I Gratangen er dannet en gjensidig Forsikringsforening for nye
Storbaade, udelnkkende for denne Bygd. med en bekjendt Fisker, Joh.
Lind Aarsten, i Spidsen og omfattende efter Forlydende mellem 30 og 40
Storbaade.

Lofotfiskeriet og andre Torskefiskerier.

I det Tidsrum, som Beretningen omfatter, besøgte jeg under disse
Fiskerier Fiskeværet Medfjordvær i Senjen, en Række af Værene paa
Yttersiden af Vesteraalen, Eggum paa Yttersiden af Lofoten og mange
af Værene i selve Lofotens Opsynsdistrikt.

— 187 —

Min Virksomlied har bestaaet i at afholde Mødei-, at iiKxltage Folk
i Samtaler, der er ønsket i Anledning af Bedriften, at iagttage Fiskeriets
Crang- og Tilvirkningsmaader, samt leilighedsvis at soge Samtaler med
Fiskere og Tilvirkere.

Lofotfisket i 181)4 var et noksaa mærkeligt Aar. Et Linefiske, som
var saa rigt, som sjeldent, i Vestlofoten, som var meget godt i de midti-e
Vær og meget slet i de østlige, paa Garn usselt de fleste Stedei' og
temmelig maadeligt selv for de Vær, som havde et svært Linefiske.
Medens mange liavde med de rigeste Lodder man kjendei-. var det et
3^derst slet Fiske for endnn flere. Man føres altid til den Tanke, at
Fiskerne ikke burde bare være Line- eller Grarn- eller Snøreflskere som
nu, men burde bruge det Redskab, som passer for Forholdene og giver
bedst Fangst. Den Fordring, som nu sættes til en Linebaad, at den skal
have alle en nordlansk Ottrings Egenskaber, gjor, at hidtil har endnu
ikke Sneseilsbaaden kunnet vinde Lidgang til dette Brug. Men en Frem-
tidsudsigt, mener jeg, der er for, at overalt, hvor Trængselen afBørenskab
ikke er for stor, kan tjenlige Sneseilsbaade komme til at muliggjøre et
Fiske, drevet med Garn eller Line eller Snøre, eftersom Forholdene gjør
det ene eller det andet Brug mest regningssvarende.

Dnder Torskefiskeriet med Garn indsniger sig mere og mere en
hoist beklagelig Uskik, nemlig ikke at drage hver Dag, man kan vinde
dermed, men at lade Garnene staa over uden Nødvendighed, for at fiske
med miiulst muligt Arbeide. Dette sker mest, naar Fisket er mindre,
og om Lørdagene, da man, ved at undlade at drage, vindei- Søndagen
som delvis Fiskedag.

At denne Skik, anvendt i Ugens Løb, minker Fangsten, er der
ingen Tvivl om, da det. at man faar Lænken op, tager Fisken af og be-
nytter Leiligheden til at flytte den eller forandre noget ved dens Stilling
eller Sætning, i Regelen vil forøge Fangsten. Ligeledes optager de
Garnlænker, der staar i Sjøen dognvis betydelige Strækninger, især af
Østlofotens knappe Fiskehav til Fortrængsel for Line- og Snørefolk.
Dette er dog maaske en liden Skade mod den store, der foraarsages vor
Klipfisks Gjennemsnitskvalitet. Garnfisket vil ikke nogensinde kunne
skaffe en saa smuk og frisk Vare, som Line-, Snøre- og Synkenotfisk,
selv om Garnene drages saa ofte, som det gaar an, men naar som nu de
ofte staar over en .Iler to Nætter uden Nødvendighed, bliver Kvaliteten
end yderligere forringet. Tilvirkerne har dels ikke fuld Forstaaelse af,
hvad Rolle en gjennemsnitlig god Kvalitet spiller i Retning af at forøge
det jævne Forbrug af vor Vare i Udlandet, dels hindres de ved den ofte
hensigtsløse Konkurrance fra at sætte den mindre gode Raafisk fra over-
staaede Garn i en tilstrækkelig lav Pris. Og naar Prisforskjellen
mellem natstaaen og to eller tre Nætters Fiske er omtrentlig ingen, vil
(-arnfiskerne ikke i Prisforskjellen finde nogen Spore til daglig Trækning.
saasnart Veiret tillader det. Naar en Del Garnbaade ikke drager en

— 188 -

Dag-, bliver ogsaa mange andre hindret, hvis Lænker er i Knllision med
de første.

Garnspil er nn i ahnindeligt Brng.

En Baadværft-Eier paa Helgeland er begyndt at arbeide mindre
Sneseilsbaade bestemte for Linefiske.

Ågndampernes Antal forøges, og saalænge der inden temmelig lang
Afstand tindes Sild eller Lodde i Not i tilstrækkelig Mængde, vil ikke
alene Lofotfiskerne, men ogsaa Torskefiskerne i de fleste øvrige Vær
langs Kj^sten, erholde Agn tilført.

Denne bekvemme Adgang til at erholde nok af fersk Agn har
imidlertid næsten overalt vænt Fiskerne af med at holde nogen Resei*ve-
forsyning, hvortil saltet Skjæl og Blæksprnt samt «Spiitgaar^ i særlig
Grad egner sig, da disse Agnsorter meget længe beholder sine gode
Egenskaber som Agn, naar de er ordentlig behandlede. Denne Mangel
paa Forsynlighed kommer sidst i Fisket eller enkelte Dage indimellem
tildels til at hindre Fangsten og saaledes formindske Udbyttet, især for
mindre eller mere afsidesliggende Fiskevær. Derimod synes Interessen
foi- at bjerge det engang kjøbte Sildeagn gjennem Isning eller Frysning
at tiltage, om der endnn sjelden kan paavises, at der gjøres Foranstalt-
ninger paa Forhaand dertil.

Da Sildefisket i 1894 var saa ringe og Udsigterne for at erholde
nok Agn til Linefisket i 1895 mislige, forsyner endel Fiskere sig i Aar
mere end de nærmest foregaaende med Skjæl til Agn, hvorimod Blæk-
spruten næsten ikke forekom i Høsten 94.

At ikke Temperaturmaalinger af Havvandet fremdeles toi tsættes i
Lofoten, anser jeg for en Feil, og vil — med Henvisning til, hvad jeg
tidligere, især i min sidste Beretning, har nævnt herom — anbefale, at
man optager Arbeidet igjen, helst saaledes, at Maalingerne følger Fiske-
riets vekslende Gang og soger Rede paa, hvorvidt denne staar i Forhold
til Temperatnrforandringerne i Havvandet og i hvilken Grad.

Om Tilvirkningen har jeg ikke andet at sige, end hvad der blev
anført i sidste Beretning, hvortil henvises, nndtagen hvad der falder
under

«Kunstig» Tørring.

At man ikke har kunnet tørre Klipfisk paa Aarstider, der ikke til-
lader Tørring i det frie pa^ almindelig Maade, har man længe følt
Savnet af. Dette har tidligere føit til Forsøg paa Tørring ved flere Slags
Apparater, som igjen ere forladte som upraktiske. Det vakte derfor nogen "
Opsigt, da portugisisk Vicekonsul Thos. S. AVhitman i Annapolis.
Nova Scotia, konstruerede et Tørrehus, som ved at udsætte den paa
Stilladser indlagte Klipfisk for stærke Strømninger af vekselvis varm og
tør Luft, kunde tørre i ineget kort Tid noksaa store Partier, der efter

— 189 —

Forlydende blev godt modtaget i Havanna Dpi- skal være søgt og- til-
dels erhvervet Patent i U. S. Amerika, i Canada, Newfoundland og
Norge. Opfinderen tænkte at bringe det til Opforelse af Tørrerier her i
Landet, men mig bekjendt har dette endnu ikke fundet Sted.

Handelsmand Hassel paa Støt, Helgeland, har, som omtalt i min
Reiseberetning, tåget Patent paa en Maade at tørre Klipfisk paa Hans
System gaar ud paa en kraftig Presning af den enkelte raa, saltede
Fisk mellem en Teglstensplade og en Gummiplade og derefter hurtig
Tørring. Den saaledes pressede Fisk tørrede ogsaa forbausende hurtigt
og havde et vakkert Udseende. Jeg antager, at naar Fremgangsmaaden
kan arrangeres saa praktisk, at Presning af større JNIængder kan foregaa
let, vil hans System have megen Udsigt til at blive af Bet3''denhed,
sæi'ligt for Fisk. der saltes om Høsten og midtvinters og saaledes altfor
længe nu maa ligge og vente paa den naturlige Tørk om Vaaren.

Kristian Hjaltason er en Islænding, som paa Harstad med meget
ringe Midler har eksperimenteret sig frem og mener nu at have lost Op-
gaven, paa kort Tid og billigt i et af ham konstrueret Torrehus at kunne
tørre Klipfisk (og Tørfisk) paa enhver Tid af Aaret. Tegningerne alene
kan imidlertid ikke gi ve mig fuld Rede paa, at Fi-emgangsmaaden vii'ker
efter Bestemmelsen. Den i et lidet Miniaturtørreri i Sommer torrede
Klipfisk, som han udstillede paa Tromsøudstillingen, var pen og fik
Broncemedalje. Der skal være løst Patent.

Eksport af Kveite og anden Fisk i Is.

Den mindre Sendelse af Kveite og tildels anden Fisk i Is, som jeg
i min forrige Aarsberetning nævnte fandt Sted fra nogle sydligst i mit
Distrikt liggende Forretninger til Trondhjem og Kristiania, tiltager
jævnt, saa at endogsaa Raafiskpriserne til dette Brug hæver sig. Handels-
mændene paa Kvalø, Tjøttø, indre Kvarø, Skaalvær og flere Steder for-
sender nu ikke saa ringe Partier, faar jævnt regningssvarende Piiser og
ingen Kondemnation. Derfor steg Kveiteprisen dernede til 25 Øre pr. kg.
for Fiskerne. Høst- og Vintersendelser nordenfra, især fra Egnen om
Voksfjorden (Dyrø— Tranø— Ibestad) og fra det nordlige flammerø er der
heller ikke saa ganske lidet af. Men det altsammen er jo lidet endnu,
mod livad det kunde blive til, og Forretningen lider af den Mangel, at
Kveiten oftest uden Isning maa føres af Fiskerne ikke ringe Afstande
for at komme i Kjøbernes Hænder. Paa denne Maade opfyldes den
første Betingelse for denne Vares Godhed og Holdbarhed — øieblikkelig
Isning — ikke strengt nok paa langt nær.

Samtidig har Fiskeriet om Høsten efter Kveite paa Dybet af endel
Fjorde og Havsaabninger tiltaget ikke saa lidet, mest paa Voksfjoiden

— 190 —

oo- i (let sydlig-e Helgeland, hvor man fra Bronno især tildels har begyndt
at brnge «Gang-va» paa for ubrugte ellei- lidet briigte Steder, som mellem
V;vgo og Brønno. Dette har givet ikke saa lidet Udbytte for enkelte
driftige Folk, og fra Brønno nævnes Lodder i denne Høst af Kr. ,')00,oo.
Som omtalt i min fonige Beretning, til hvilken henvises, i mit Brev
om n)ine Undersøgelser i Vaaren 1894 angaaende Mn]igheden foi- Hewetts
Londonneri-nte og ved flere tidligere Leiligheder, liar jeg arbeidet meget
for at faa Indpas for den Tanke, at danne et større Aktieselskab, der
ved Hjælp af Stationer og Kommissionærer paa selve Fiskepladsene,
Hentningsdampskibe med Kjølerum og god og billig Is fra bekvemt
liggende Ishnse, kunde bringe Fisken frem i en ndmærket Stand og nnder
Forholde, der kunde betinge den vid Udbredelse og ordentlig Ind-
arbeidelse. Jeg har ligeledes omtalt, at jeg ikke antog, at der kunde
gaa synderlig lang Tid, før at der kunde udgaa Indbydelse til et saadant
Selskab, og jeg gjorde mit for at Sagen blev opslaaet til Behandling paa
et Diskussionsmøde under Tiomsø-Udstillingen. Efter at man imidlertid
forgjæves havde forsøgt at faa Møder istand deroppe om andre vigtige
Sager, fandt jeg det rigtigst at afstaa fra at fremme Sagen der, efter at
have konfereret med samtlige mine Kollegaer om dette Punkt Imidlertid
vil jeg senere i Aarets Løb komme tilbage hertil, formentlig i en særskilt
Fremstillino-.

Ishuse og Frysehuse.

Af Ishuse er opført et mindre i Brønnø af Fiskerikredsen der med
Bistand af Nordlands Fiskeriforening i den Hensigt at skaffe Fiskerne
Adgang til Is. Da Hostfisket efter Kveite er bleven mere og mere op-
taget der, synes dette Ishus at maatte komme særdeles vel med.

Der underhandles om et lignende Ishus i Trænen, anskaffet paa
samme Maade af Næsne og Lurø Fiskerikredse.

Nordlands Fiskerifoi^ening har maattet flytte sit Fryseri, fordi det
blev udsagt af den Tomt, hvorpaa det var opført. Heller ikke paa det
nye Sted har det været i Brug og er ikke bleven provet efter Flytningen.

Ved Tromsø Fryseri er Forholdene uforandi'et, og i Tromsø Amt er
saavidt mig bekjendt i den Tid, Beretningen omfatte]', ingen Ishuse eller
Frysehuse opførte eller paatænkt opført ved Fiskeriforeningernes eller
anden offentlig Bistand Under Fiskerimøderne hai' jeg som oftest givet
indgaaende Besked om at samle Is, at bevare den, at anvende den til
Isning af Agn og Fisk, samt til Frysning, foretaget Fryseprøver og for-
klaret Wallems Frysetønde og den ameiikanske Frysekasses Beskaffenhed
og Benyttelse.

— 191 —

Med (len private Samling- af Is er det fremdeles meget smaat bevendt,
men sker dog paa noget flere Steder end for o — G Aar tilbage. Ts tåges
dog i Regelen kiin lil eget Brng saa der lioist sjeldent og knn i ringe
Mængde er innledning at faa kjøbe Is.

Baad reformen.

Ombytte af de store Raaseilsbaade med tilsvarende og større
Sneseilsbaade — foregaar jævnt. De nye Baade blive større, solidere og
kostbarere etterhvert, og Anskaffelsen af Dæhshaade tiltager jævnt, saa
at Fordommene mod deres Tjenlighed nnder Fiskerierne svinder lidt
om lidt Regattaen paa Tromsø gav iVnledning til Sammenligninger
mellem de forskjellige Sorter. De der fremmodte Sneseilsbaade gav
gjennemsnitlig et betydeligt gunstigere Indtryk end de, som i 1891 mødte
ved Harstad-Regattaen.

Nybygning af Sneseilsbaade har nu ogsaa strakt sig til Tromsø
Amt. Fra Tromsø Skihsværff er der leveret noksaa mange og solide
Baade, og et Par Baadbyggere i Balsfjorden og Malangen vides at være
i en mindre Virksomhed. I Saltdalen bygges nu af Storbaade næsten ude-
lukkende Sneseilsbaade, og her er betydeligt Fremskridt baade ved Antallet
af de hyggede Baade og i disses Godhed og Seildygtighed. Medens
Saltdalsbaadene hørte til de langsomste ved Harstad-Regattaen, var de
blandt de mest hurtigseilende ved Tromsø-Regattaen.

Baadbyggeriet i Ransii gaar ogsaa fremad i flere Retninger og
leverer de billigste Baade. Bodø Shibsværft leverer stadig nye Baade
af anseet Konstruktion og Arbeide, om end ikke i stort Antal. Doryer
bygges paa sidste Sted, hos A. B. Jiirgensen 1 Mosjøen, der og bygger
store Sneseilsbaade og er begyndt at levere mindre saadanne for Linebrug,
samt flere Steder. Man iiar hidtil tildels kjobt Doryer fra de arendalske
Baadbyggerier. Hardangerbaade og Søndmørsbaade, af ny Sort, kjøbes
af mange.

Bankfisket.

Dette udvikles, om endnu famlende og lidt usikkert, saa dog stadigt,
mest for Andenæs, hvor der imidlertid fremdeles paa Grund at den korte
Afstand til Eggen mest bruges mindre Raaseilsbaade, oglfor Yttersiden
af Senjenø, hvor Svendsgrunden faar en stærktvoksende Betydning, men
forresten foregaar det, om endnu i meget sparsomt Baadantal flere Steder

— 192 —

laugs hele Distriktets Kyst. Jeg- tillader mig at henvise til min forrige
Beretning, hvor Banktiskets Stilling og Fordele er noget nærmere udviklet.
'Pil Sonnneren vil jeg foihaabentlig blive sat istand til at fortsætte min
Reise til de yderste Vær paa Storhaad og derunder befare, om ikke hele
Strækningen mellem Rost og Skjærvo, saa dog en større Del deraf. I
næste Beretning vil jeg give dette Emne atter en mere indgaaende
Behandling.

Under min Omreise i I)isti'iktet har jeg søgt at bevirke forbedrede
Di-iftsnmader. og for visse Dele deraf har jeg med temmeligt Held ind
virket paa Anskuelserne, saasom for Brugen at Doryer.

I Tiden for denne Beregning har i^rug af

Dampskibe som Fiskerbaad

gjort et vist Fremskridt, idet der er bleven drevet Prøvefiske med saa-
danne baade under Torskefiskerierne, Bankfisket og Sildefisket med
Drivgarn. Det bemærkeligste Forsøg er at Halogalandske Dampskibs-
selskab, hvis Disponent er Hr. Rich. Kaarbø, satte Prøvefiske igang med
Dampskibet «Heimdal». Dette Dampskib er ikke bygget for Fiskeri,
men for almindelig Rutetrafik i Lokalruter, og bruges almindeligst til
Agnbaad, men har i Aar, før et virkeligt Fiskedampskib anskatfes, drevet
et meget rationelt Fiske medl) Doryer og 12 Fiskere, foruden Fører, Kok.
Maskinfolk, samt Ægnere og Tilvirkere, der holde til paa de i Havn
liggende Pramme, hvor Fangsten saltes til Klipfisk. Uagtet det ved-
holdende stygge Veir senhøstes 181)3 og til Iste Apvil 1894, fiskedes
saaledes :

Fra 18de December 1893 til 30te Marts 1894 fiskedes paa Svends-
grunden udfor Senjenø ialt 44 505 Stk. Torsk, der med Lever og Rogn
udbragtes til Kr. 9 Oij8,7i Øre og som gav de deltagende Fiskere hver
Kr. 203,;M Øre.

Fra 4de til r2te April 1894 fiskedes i Vestlofoten mellem Nufsfjoi-d
og Værø 15 1G8 Stk. Torsk til Værdi — med Lever — Kr 3 4U3,o.5 -=
66 Kr. i Lød til hver Fisker.

Efter at være anderledes optaget til Kide Mai afgik Skibet da til
Østfinmarken, hvor det skulde drive Fisket i Mai og Juni, men om Ud-
byttet her eller senere har jeg ingen Underretning.

Man brugte almindelige Torskeliner, som ellers i Senjen. Folkene
havde 40 pCt. af Fangsten og Skibet GO pCt. Skipper og Maskinist
har Lød med de 12 Fiskere, men Skibet holder Redskabei-, Kok og
formentlig Ægnere. Naar Hen.syn tåges til det ugunstige Veir, Mand-

— 193 -

skabets delvise ITbevandthed, de før uprøvede Baade, Doryerne, som
forresten nieg-et Imrti»' kom i stor Anseelse, Skibets mindre tjenlige
Indrt^tning- og dets Kostbarhed, maa [Idbyttet betragtes som meget smukt,
og dette Prøvefiske som meget vellykket Se!skabet har derfor nu kjøbt
en billigere Dampbaad for udelukkende at anvendes til Fiskeri.

Oampskibet «Slogen» fra Aalesund har drevet Bankfiske Sommeren
1894 ndfor Andenæs og ved Svendsgrunden. Fangsten skal have været
noksaa vellykket trods det vanskelige i at tinde sig tilrette paa et nyt
og ukjendt Terræn og har efter Forlydende ført til, at Rederiet har
skaffet sig Grund til Landetablissement i Gryslefjord, og at Fisket i Aar
skal drives med Uere Dampskibe dernede fra. Størrelsen af «Slogens»
Fangst har jeg ikke nøie Rede paa.

Dampskibet «Holmengraa» har drevet Torskefiskeriet med Garn
fra Hjemstedet Mortsund, men nærmere Oplysninger derom har jeg ikke
kunnet erholde. Man siger Udbyttet skal være upaaklageligt.

Dampskibet «Kvalø», eiet af Hr. U. Qvale i Kvalø i Brønno, har
delvis fisket med Dybline eller Kveiteva paa Grundene udfor Sklinden og
Biønnø, hvor en større Havbanke, som Fiskerne er begyndt at kalde
« Hanstensgrunden» efter Oplodningsdamperen, skal byde gode Fiskeri-
forholde. Da Dampen bruges til mange andre Ting, har Fisket ikke
været af Betydenhed, men kun lorsøgsvis og leilighedsvis.

Dampskibet «Røst», som før drev Torskegarnsfiske i Vesteraalen og-
Lofoten, er nu bleven anbragt udenfor Distriktet.

Dampskibet «Flink» fra Tromsø, der har Laan af Havfiskefondet,
hai' ikke drevet Fiske i 1.S94 Agnmangel i Sommer angives som Grund.
Skibet forliste i November 1894.

I det Drivgarnfiske efter Sild, som i August— September foregik
udfor Bø og i Vestfjorden September— November, deltog Dampskibet
«Rener» fra Hindøselskabet og Dampskibet «Langø», temmelig jævnt,
dog med Afbrydelser, og uagtet Udrustningen skaff edes under selve
Fisket og saaledes paa langt nær var fuldstændig, fiskede disse Baade
noksaa godt.

Dampskibene «Hindø», «Svolvær», «Expres», «Harstad», «Kvik»
og «Nordlændingen» deltog ogsaa i dette Fiske især i Vestfjorden i
kortere Tid. «Langø» og «Rener» fiskede hver Sild for vel 4 000 Kr.
og de Folk ombord, som havde Lod, erholdt hver ca. 320 Kr. Samtlige
disse Baade bruges ellers til Agnsildførsel og til Slæbebaade og høre
hjemme i Distriktet.

— 194 -

Sildefisket.

Om 18Ua Aars Sildefiske kan man næsten Ord til andet gjentage,
livad jeg- i min forrige Beretning- skrev om Sildefisket i 1892. Det
samme store Indsig af smuk og' fed Vare, væsentligst endog paa samme
Steder, de samme store Fangster med Nøterne, de hurtig nedadgaaende
Fliser og deraf opstaaede Tab, langsomt Salg for Notfolkene for den
ferske Sild fra Nøterne og for Sal terne for den saltede Vare i Sj^dbj^erne
og i Udlandet. Overproduktion og alle dens Følger i 1893 som i 1892.
Jeg tillader mig at henvise til, livad jeg skrev om disse Forholde i min
forrige Beretning.

Men var der formeget at faa af Sill i 1893, saa blev det ganske
anderledes i 1894. Silden kom under i ret store Masser udfor Bø i
Vesteraalen, men gik ikke ind i Fjordene eller ind imod Land, saa
Xøterne var aldeles ndelukket fra Fangst af denne Stim. Den kom
formentlig tidligere under end de første Fangster foregik med Drivgarn,
og der hengik nogen Tid, føi' Fiskeriet blev di'even i nogen støri-e
Maalestok.

Først begyndte nogle Hjemfolk i Bø, derpaa fulgte flere af disse
efter, tilslut næsten alle, som kunde skalte Garn.

Endel af de driftige Folk paa Hadsels Del af Langøens Sydkyst
kom ogsaa noksaa tidligt i Fisket, men Størsteparten af længere borte
boende Fiskere kom først henimod Fiskets Slutning.

Sildestimen var stor og rimeligvis meget rig, man sporede den fi'a
heuimod Borgevær til udfor Øksnæs og i en Bredde, der ikke bragte
Folk til at undersøge dens Ydergrændse. Drivgarnfisket har nu aldrig
væi-et drevet rationelt heroppe, kun mere leilighedsvis. dels paa samme
Havstykke, som her omtales, dels i Mundingen af større Fjorde og udpaa
Høsten længere ind i disse. Derfor har man ikke meget af Garn, som
passer derfor, og hænger meget fast ved den gamle Maade, at drive med
smaa eller ialfald mindre Baade, en baade farlig og uhensigtsmæssig
Driftsmaade. Saaledes handlede ogsaa mange i dette Aar udfoi- Bø og
kunde derfor vanskeligt naa noget stort Udbytte. Men de, der brugte
større Sneseilsbaade, og havde ikke altfor smaat med Garn, gjorde meget
gode Fangster. Med Drivgarn vil altid Fangsten blive høist forskjellig,
tildels meget ringe, til andre Tider rigL Udfor Bø fangedes i de bedste
Uger ikke saa sjelden op til 30 Tønder og tidt over i en Nat af en
Baad, livad der til de høie Priser, som den ringe Sildefangst overhovedet
straks frembragte, gav stort Udbytte.

Det første Forsøg med Drivgarn efter Sild foregik 9de August ea.
2 Mil udfor Skaarvagen— Værø og gav 4 Stamper Sild, næste Nat 10
Stamper, men denne Begyndelse var gjort med liden Baad og faa Garn.
Deltagelsen blev nu livligere og i smukt Veir omtrent i Tiden r2te —
19de August, saa med en Del Veirafbrydelser imellem 20de — 25de

— 195 —

August og- dei-paa med bra Veii' og* udmærket Fiske til henimod 6te
September, da Veiret igjeu blev uroligt, og ikke længe efter kuude
Fisket i Realiteteu reg^nes at være forbi. Det var da saa slemt Veir, at
mau sjelden og- det kun mere veludrustede Folk kunde komme paa Sjøen,
og- af disse fik enkelte gode Fangster, andre intet. Farvandet er saa
urent paa de Kanter, og hele Havet stuar paa, saa Veiret snart forbyder
ethvert Fiske af denne Art.

I Begyndelsen var Sildestimens mod Landet vendende Kant omkring
2 Mile Ira Skjærgaarden, i det bedste Fiske kom den indtil Va Mil fra
yderste Skjær. Den Mængde fremmede Fiskere, som fra Slutningen af
August begyndte at komme til Bo, gjorde i Regelen høist maadelige
Forretninger, endel af de sidst komne aldeles intet tilgavns. Afreisen
var igjen almindelig fra yde September.

Friserne begyndte med Kr. 13,oo pr. Maal å 150 Liter, gik lidt
ned til Kr. 10,00 å 12,00, steg saa jævnt til Kr. 22,oo, var Iste September
Kr. 20,50. Enkelt Gang skal Kr. 23,oo være betalt.

Fartøimængden steg optil 130 Kjøbefartøier, hvoraf 19 Dampskibe.
Der samledes 65 Notbrug med sine Logifartøier i Paavente af Sildens
Indsig. Af Baade var der 24de August ca. 400, Iste September ca. 600
og nogle Dage efter ca. 800.

Dampskibet «Langø» drev Sildefiske i den bedste Tid i ca 14 Dage
med høieste Udbytte for en Nat 40 Maal, laveste 4 Maal, Dampskibet
«Rener» i lignende Tid med høieste Fangst 42 Maal. Begge slæbte tillige
Baade ud og op. De fortsatte Fisket ogsaa delvis i Vestfjorden, hvor
«Renei'S» høieste Fangst var 43 Maal og «Langøs» 17. (Se nærmere Af-
snittet om Dampskibe som Fiskerbaad). Alle mulige Slags Baade var i Brug.

Lensmanden i Bø, fra hvem endel af disse Opgaver skriver sig,
mente, at af de over Kr. 300 000,00, som opnaaedes for opfiskede"25 000
Maal, faldt over Kr. 200 000,oo alene paa Bø og Hadsel Herreder. Af
enkelte Lodder skal de høieste paa henimod Kr. 600,oo pr. Mand være
fisket af en Mand fra Kalsnæs i Hadsel, der brugte stor Sneseilsbaad,
ganske faa skulde naa op til Kr. 500,oo, og denBaad, der først begyndte
9de August, skulde række ca. Kr. 380,oo pr. Mand.

I Vestfjorden var der vistnok Anledning til Drivgarnsfiske i den
ydre Del af Fjorden en god Tid tidligere end Fisket begyndte. Det
foregik mest paa det Stykke af Fjorden, der ligger mellem en Linie
Skraaven — Brunvær og en Linie Tranø — Vaholmen, og dreves mest fra
Skraaven, Brettesnæs, Tranø og endel andre Havne paa Hammerø.

Veiret var noksaa stormende og uroligt, og Fisket derfor temmelig
farligt for de mindre Baade, hvoraf ogsaa her var mange i Brug om
ikke saa mange som udfor Bø. Derimod var her forholdsvis flere større
Sneseilsbaade.

Fisket var meget vekslende, men her faldt ogsaa ret gode Fangster
for de heldige, og da Fisket lidt om lidt afsluttedes og i November

13

— 196 —

omtrent kunde regnes at være forbi, var det væsentlig det overmaade
urolige og storuiende Veir, som var Aarsag til at Udbj^ttet ikke blev
hoiere. Efter Forlj^dende skal en stor Sneseilsbaad fra Bodø, veludrustet
med Garn, der deltog i Bofisket den halve Tid og i hele Vestfjordfisket,
have fisket for mellem Kr. 5 og 6 000,oo ialt, over Kr. 1 000,00 pr. Maud.
En stor Mængde af i Vestfjorden fiskende Baade havde dog et lidet
Udbytte.

Udenfor disse større Forekomster af Sild, som tvertimod hvad der
nu i mange Aar har været sædvanligt, ikke søgte tillands, har der været
et Notfiske i Gratangen, som hai" givet smaa og tildels mager Sild, men
dog paa Grund af de heie Priser har skattet lidt Udbytte for endel
Notfolk. Ellers har der været ubetydelige Sildeforekomster i Malangen,
Sørreisen, omkring i Trondenæs, i Kvædfjord, i Tjongsfjord i Rødø, i
Tosen i Bindalen og enkelte andre Steder, uden at de dog har været
saapas, at nogen nævneværdig Fangst har kunnet finde Sted. Kun i
Kvædfjord synes Silden at have samlet sig saa meget, at man derfra
maaske kan faa noget til Agn brugbar Notsiid, der dog er ynkelig smaa.
For Anledning til Stængning af den for Torskeflskerierne i 1895 fornødne
Agnsild ser det saaledes overalt i mit Distrikt mørkt nd.

Den Maade, hvorpaa Fisket har artet sig i Aar, vil til næste Aar
bringe mange Folk til at ruste sig med Drivgarn for Sildefiske, bruge
Storbaade dertil og søge Silden tidligere end ellers og udenfor Kysten
paa Havet.

Sildens Behandling, baade fra Fiskernes Side og fra Tilvirkernes,
har udgjort en støri^e Del af min Foredragsvirksomhed. Jeg har ogsaa
søgt at greie ud de forskjellige Sorters rette Anvendelse og at klarstille
den udenlandske Konkurences Betydning og Art. for derved at bringe
en større Oversigt derover end den, der nu i Regelen haves om disse
Ting, til almindelig Kundskab. Det har ofte lykkes mig sondenfor Tromsø
at samle megen Interesse om Sildespørgsmaalene Under Udstillingen og
Fiskeriagent Westergaards Nærværelse der kunde vi derimod ikke faa
samlet tilstrækkelig af Interesse for at behandle disse Ting, som jo og
der nordpaa ikke har den Betydning for Næringen, da Sildefisket der
Nord sjelden er af Betydenhed.

Trantilvirkn ingen

er der neppe nogetsomhelst nyt at berette om, den gaar sin jævne og
indarbeidede Gang, som i tidligere Beretninger omtalt. Kun om Silde-
tranens Tilvirkning er det at bemærke, at den meget heldige Begyndelse,
der i de to Aar 1892 og 1893 gjordes med det dertil af et bergensk

— 197 —

Firma anskaffede Dampskib, «Anne Karoline», var medvirkende til, at
der paatænktes flere lignende Foretagender, hvorom tildels Vedkommende
henvendte sig til mig med Foresporgsler. I Aaret 1894 gav det saa
ualmindeligt lille Udbytte, som Sildeflskerierne bragte, ikke den mindste
Anledning at samle Udskudssild til dette Brug, da alt optoges paa en
eller anden Maade til Handelsvare. Nævnte Dampskib, der ogsaa i Aar
var sendt opover for at koge Sildetran, kom ikke i Virksomhed, og de
paatænkte nye Foretagender er heller ikke kommen til Udførelse. Der-
imod forlyder, at «Anna Karolines» Udbytte af forrige Aars Forretning
skulde være ret betydelig.

Om Hermetik og andre Forædlinger af Fisk.

Af saltet Torsk som Persefisk sendes stadig mindre Kvanta til
Byerne, overveiende til Kristiania, og Forbruget heraf stiger.

Af Laberdan, saltet Torsk i Tønder for Belglen og Holland, har
enkelte Prøvesendinger været gjorte, flere paatænkte og der har været
saa mange Forespørgsler om Varens rette Behandling, at jeg har maattet
bestemme mig til at trykke en Anvisning dertil, som forhaabentlig inde-
holder en saa paalidelig Veiledning, at den, der retter sig efter den i alle
Dele, faar en pen og salgbar Vare.

Jeg antager, at man med Udsigt til Held kunne søge at skaffe
Laberdan fra os Indgang i Rhinegnene, hvor Hollænderne har havt
Kunder for sin dyre Torsk, og jeg har erfaret, at Fiskeriagent Wester-
gaard anbefaler Forsøg dermed. De lavere Priser, vi med Fordel kunde
levere god saltet Torsk for, vikle rimeligvis sætte os istand til at
konkurrere med Fordel. Hos flere af dem, der hidtil har saltet Laberdan,
er der en Tilbøielighed til at benytte hertil Torsk fra Gydetiden, eller
som forøvrigt er af ringe Kvalitet, medens dertil kun bor benyttes den
fyldige, lubne, lyse og store Torsk, der findes i mindre Mængder sammen
med anden Fisk, væsentlig om Høsten og en Stund over Nytaar, og som
oftest falder sammen med Benævnelserne Revtorsk, Opsigfisk, Egfisk, Sild-
fisk m. fl.

Om Hummerfiske.

Dette drives slet ikke i Nordland, men som jeg før har oplyst,
ftndes der alligevel Spor af Hummer flere Steder saasom ved Skraaven,
i Gildeskaal og især i Ty sf jorden, idet man har faaet Hummer paa Smaa-
tine og ved Notkast Efter at have samlet en Del spredte, men tildels

13*

— 198 -

og" saa usikre Oplj^sniiiger, har jeg søgt at paavirke til og hjælpe frem For-
seg med Hummertiske. Jeg anbefalede saaledes Nordlands Fiskeriforening
at støtte med Bidrag et Forsøg dermed i Gildeskaal for nogle Aar siden.
At Forsoget mislykkedes ved jeg, men nærmere Greie paa Driftsmaaden
og ovrige Omstændigheder har jeg ikke. Den for Hummerfisket mest
interesserede Enkeltmand synes at være Hr. adj.^^Lensmand J. Berntsen
i Tysfjord, og jeg forskaffede ham i 1892 endel Teiner fra Selskabet for
de norske Fiskeriers Fremme til Forsøg. Ved mit Besøg i Tysfjorden i
Høsten 1893, ved Samtaler og ved Brev fra Berntsen er jeg nu istand
til at meddele følgende:

Hummer faaes jævnt tilfældigvis i Tysfjorden ved Mandtjorden,
Grundfjorden og Stefjorden og for Gaardene Lysvold og Sildpoldnæs paa
udsatte Liner, lige op til 6 i et Sæt. Ligeledes har man faaet Hummer
i enkelte Notstæng og i de erholdte Teiner lige op til 4 i en Tein. For-
søgene med Teiner gjordes i 1893. I 1894 blev de kun brugte i 2 Døgn
uden Fangst og paa kun IV2 Favn Vand, da to tabtes og Forsoget
afsluttedes. Disse Forsøg, der var gjort af en Mand i Mandfjorden, som
Hr. Berntsen havde formaaet dertil, men som ingen Kundskib havde til
Hummerfisket, er ikke udførte, saa at man derved har erholdt nogen
Sikkerhed for, i hvor stor Mængde Hummeren er tilstede, men saa be-
tydelig Fangst som 4 i en Tein, synes at tyde paa en ikke ringe Mængde.
Man har nogenlunde Sikkerhed for, at der er forholdsvis mange store
Hummere, rene Kjæmpeeksemplarer, der ikke kan komme i ind i almin-
delige Teiner, da saadanne oftere fandtes blandt dem, der bed paa
Linerne.

Hummeren er en saa værdifuld Fangstgjenstand, og der vil være
god Afsætning for en eventuel Fangst i mindre Maalestok straks'baade
til enkelte Liebhabere i Landdistrikterne, til vore Kystdampskibe og til
vøre smaa B,yer, saa jeg maa fremholde, at her foreligger en Sag, som
egner sig for en ordentlig Under.søgelse. Saadan kan, hvad de hidtil
gjorte Forsøg synes at vise, ikke ventes alene ved privat Initiativ eller
ved uvante Folks Arbeide, eller alene ved Opfordring i Ord.

jg , 31te December 1894

9de Februar 1895.

Jens O. Dahl.

Fra
Inspektoreii for Saltvandsfiskerieriie
i Finmarkens Amt.

Herved bar jeg den Ære at afgive den i min Instrux, dens § 8,
paabiidte aarlige Beretning om min Virksomhed i det forløbne Aar fra
Iste Jnli 1893 til Udgangen af Juni 1894 — som følger:

Under et Opliold i Vadsø henvendte en af Stedets større Forretnings-
raænd sig til mig og fremstillede, hvor ilde det ofte mi er med Handels-
forholdene, idet Sælgerne heroppe ikke er enige ; man sender sin Fisk til Ham-
burg eller til Italien i Konsignation; selve Salget foregaar i Regelen dernede
og ofte lang Tid efter Afsendelsen; derved kommer man ganske i Kom-
missionærernes Vold, og mangehaande Omkostninger m. m. paaløber; man
er endog udsat for Uærlighed, og da kun de færreste har Kapital nok
til at kunne vente Aar efter Aar paa sine Penge, er man ofte nødt til
at sælge paa de Betingelser, som bydes; en Eeise derned tager lang Tid
og er kostbar, hvorhos det omtrent er umnligt^for en Fremmed under et
kort Besøg at komme efter, om Misligheder har været begaaede.

Han mente, at kunde det opnaaes, at Kimderne kjøbte Fisken her
i Finmarken, leveret paa Stedet, da vilde overmaade meget være vundet.
Heri var jeg ganske enig, og jeg har oftere hørt om disse Forhold paa
and]'e Steder heroppe. Vi var enige i, at det vilde være umuligt at opnaa
et saadant Samhold blandt alle Exportører, at de alle nægtede at sende
i Konsignation ; men vedkommende mente, at om der kunde oprettes en
Afdeling af Norges Bank heroppe, og der da^ kunde blive Adgang til
Laan af Banken mod Pant i Fiskelager, da vilde man herved kunne reise
Penge uden at være nødt til at sælge å tont prix; dernæst mente han,
at om der kunde blive ansat en offentlig Fiskeriagent i Italien, da vilde
dette i høi Grad afhjælpe den nkontrollerede Afhængighed, hvori Sælgeren
nu saa ofte beånder sig ligeoverfor Kommissionæren.

Som nævnt har jeg talt om disse Forhold med flere end denne ene
Forretningsmand fra Vadsø, og jeg føler mig overbevist om, at der hvert
Aar tabes for Finmarken mange Tusinde Kroner formedelst denne Maade
at sælge paa Jeg tror, at sammenlignet med dette aarlige Tab, vilde
Gage til en Fiskeriagent kun blive en liden Sum. Og det er selvsagt,
at hvad der saaledes aarligaars tabes for Handelsmændene, det tabes ogsaa

- 200

dehis for Fiskerne, thi Konkiiraiuen er nu saa levende, at dersom
Handelsniændene ved en ændret Ordning vilde kunne paaregne aarvist
fordelaktigere Salgsvilkaar end hidtil, da vilde dette snart vise sig i Form
af lioiere Priser for Fiskerne.

Hvad enten nu de her antydede Udveie til Af lijælpelse af de uheldige
Forholde antages at være de rette, eller ora man skulde kunne flnde andre
Udveie, der var bedre, saa vil jeg i hvert Fald herved tillade mig at
henlede Departementets Opmærksomhed paa denne for Finmarken vig-
tige Sag.

I Høst havde jeg henvendt mig til Redningsselskabet i Kristiania
og forespurgt, om man vilde sende mig endel Bølgedæmpere til Uddeling
blandt Fiskere i Finmarken; i April fik jeg fra Selskabet tilsendt 30
Stykker forskjellige Sorter Bølgedæmpere, og de allerfleste af disse
uddelte jeg under Opsynstiden til Fiskere paa de forskjellige Steder til
den billige Pris af to Kroner pr. Stykke, hvilken Pris Selskabet havde
bestemt, at jeg skulde tåge for at have nogen Sikkeiiied for, at vedkommende
virkelig vilde benytte den. Denne Uddeling af Bølgedæmpere anser jeg
for meget nyttig, idet Sandsen for denne Sikkerhedsforanstaltning derved
udbredes blandt Fiskerne; efter en i forrige Maaned i Tiomsø havt Sam-
tale med Redningsselskabets Sekretær har jeg Grund til at tro, at jeg
paa Henvendelse til Selskabet vil kunne faa sendt herop yderligere flere
Bølgedæmpere til fortsat Uddeling; det er en Selvfølge, at jeg for Sel-
skabet gjør Regnskab for de ved denne Uddeling til mig indbetalte Penge.

Om Sommer- og Høstfisket ifjor er intet særligt at berette, idet de
dreves som vanligt og gav et omtrent almindeligt Udbytte Vinterfisket
dreves ogsaa som vanligt, men der var i Vinter overmaade stormende
Veir, saa desværre et stort Antal Fiskere kom bort over hele Finmarken ;
tidt og ofte hørte man om Forlis, snart her, snart der.

Af Sild mærkede man allerede i Juli og August større Mængder
udfor Østfinmarken, nogle Mil fra Kysten, og med den fulgte Fisk og
Hval. Hvalfangerne, som tidligere paa Aaret havde havt meget daarlig
Fangst, fik derimod ud i Juli og August ofte mere, end de kunde over-
komme, og deres Aarsudbytte blev ganske upaaklageligt. Silden maa
antagelig have staaet udenfor Vardø samt indover Varangerfj orden hele
Tiden, thi ved Nytaar hørtes ogsaa om Sild i Varangerfj orden og Syd-
varanger samtidig med, at et godt Torskefiske begyndte rundt hele denne
Fjord. Først i April var der udfor Vardø — ,dog i Retning mod Varanger
— godt Fiske, og Fisken var luld af Sild og Lodde; dog forsvandt senere

— 201 —

dette Fi.ske fra selve Vardø men tråk ind Varanger og holdt sig hele
Tiden godt derinde. Udover Vaaren og Sommeren stod en Mængde Lodde
og Sild nnder Land dersteds, og Fjordene i S3^dvaranger stod fulde af
Sild, som da ogsaa stængtes med Nøter, og brugtes til Agn. Noget Silde-
fiske forresten forekom dog ikke uden i mindre Maalestok til Fortæring
og Salg fersk, dels paa Gnmd af Mangel paa Sildegarn hos Befolkningen,
dels ogsaa fordi Silden - om end god til at være heroppe — dog neppe
vilde have lønnet sig som Handelsvare.

Loddefisket iaar slog ndelukkede til paa Østfinm arken ; det kan siges
at være begyndt i Varangerfj orden, hvor det rige Vinter- og Vaarflske
efterhvert gik over til, hvad man kalder Loddefiske. Ikke paa mange
Aar har Varangerfj orden havt saa godt et Aar som dette, og vel kom
det med for Befolkningen ogsaa, nagtet det til dens Bos skal siges, at
den merkværdig godt har vidst at klare sig nnder den Række af magre
Fiskeaar, som den sidste Tid har havt at opvise for Varangerfjordens
Vedkommende. Det vårede til over 20de April, førend Loddefisket tråk
nd til Vardø og Havningberg ; som Følge heraf havde man omkring Midten
af April det uvante Syn at se Vardøfolk fiskende inde ved Vadsø, hvor
der ogsaa laa Kjøbefartøier, noget der ikke har hændt paa mange Aar i
Loddefisketiden. En Tid frygtede man endog i Vadsø for en almindelig
Invasion af fremmede Fiskere indover den ellers saa fredelige Varanger-
fjord, hvor nu Agndampskibene hentede Last efter Last af Lodde og Sild;
men saa tråk Fisket omkring 22de— 24de April for Alvor udover til
Vardø og strax efter vestover til Havningberg, Syltefjord og Baadsfjord,
og da koncentreredes Trafikken især omkring Vardø, som den altid pleier,
naar dertil er Anledning. Fisket foregik usædvanlig nær Land, ofte saa
nær som man turde vove sig for Brændingen.

I de første Dage af Mai begyndte man Overgangen fra Dybsagn
til Liner, og Fisket holdt sig fremdeles rigt og foregik lige op i Land.

Det gode Fiske i Varangerfj orden vedblev, og ligeledes fiskedes i
denne Tid godt paa de nærmeste Strækninger af den russiske Kyst.

Uagtet Vestfinmarken iaar kun bidrog meget lidet, blev dog Lodde
fiskets Udbytte snarere over end under middels, nemlig ikke fuldt 15
Millioner imod ifjor ikke fuldt 13 Millioner. Saavidt jeg ved, viste der
sig iaar ikke Lodde vestenom Tanafjorden, og den Fisk, som i Mai og
senere fiskedes vestover Finmarken, var ikke Loddetorsk.

Den 20de Mai indtraf en særdeles voldsom Storm af ONO, som
gjorde stor Skade i Havningberg, hvor den stod lige ind i Havnen. Et
Fartøi og over 30 Baade drev iland og knustes, dog kom ingen Folk bort ;
men Besætningerne paa endel andre Fartøiei" befandt sig i den yderste Fare
da det var umuligt at lande, og man hvert Øieblik kunde vente, at Far-
tøierne gik i Drift. Opsynsdampskibet befandt sig i Vadsø og kunde ikke
komme derfra. Der blev fra Havningberg telegraferet efter Hjælp, hvor-
paa Dampskibet «Heimdal», der laa i Vardø, gik ud for at forsøge; men

— 202 —

det holdt paa at kastes rundt af Søeii og maatte strax søge ind paa
Bussesimd; derimod laa Redningsskoiten «Colin Archer» for første Gang
iaar i Vardø, og denne gik ud, seilede til Havningberg og bjergede først
20 Mennesker og senere paa en Tur til yderligere 16.

Oprettelsen ifjor af to Fiskerhjeni, nemlig i Vardø og paa Ingø, er
iaar bleven fulgt af Oprettelse af yderligere fire til, nemlig i Kiberg,
Berlevaag, Mehavn og Honningsvaag ; alle sex har iaar været drevne, til
stor Hj-gge og Tilfredshed for Fiskerne.

Dybvandsthermometre har jeg ikke iaar havt til Udlaan; indtil
Nj^taar beroede alle de Thermometre, som jeg havde havt, hos det meteoro-
logiske Institut i Kristiania; da jeg forlod Kristiania,', fik jeg dog to med
til Brug for mig selv paa mine Reiser. De Maalinger, som jeg — især
under Opsynstiden — har gjort med disse, har kun tjent til at bekræfte
mine tidligere Erfaringer, nemlig at Temperaturerne heroppe i Regelen
er jevne uden bratte Overgange.

Her er nu, især siden de nye Regler udkom, megen Interesse for
ved Laan at skaffe sig bedre og større Baade; dog er ofte Fattigdom til
Hinder, idet man ikke ser sig istand til at skaffe den Del af Beløbet,
som man ikke faar laant af Staten, ligesom ogsaa Sikkerheden ofte er
vanskelig at stille.

Den af Professor Vaage grundede Fiskemelsfabrik hersteds har i det
forløbne Aar ikke været dreven og staar nu tilsalgs; det siges, at man
ikke har kunnet skaffe sig tilstrækkelige Markeder.

I forrige Aarsberetning nævnte jeg, at det Kompagni, som eier Fryse-
dampskibet «Nordkap» nu holdt paa at bygge et større Fryseri hersteds
for derved at sættes istand til her stadig at kunne kjøbe og lagre Hysen,
hvorved Forretningen vilde blive mere jevn, og Dampskibet mere vilde
kunne benyttes til Transport. Dette Fryseri er nu færdigt og i Drift, men
det er endnu fortidligt at udtale noget om Resultaterne ; paa selve Anlægget
er intet sparet, og dette er vist godt i enhver Henseende, men jeg vil
ikke tilbngeholde den Bemærkning, at i dette Foretagende, der med saa
stor Energi er ført frem af driftige Mænd, er der nu efter herværende
Forhold nedlagt en saa stor Kapital, at der skal en betydelig Omsætning
til for at forrente Pengene. Det vilde være overmaade ønskeligt og til
Held for Byen, om dette Foretagende kunde komme til at lønne sig og
blive fortsat.

Vardø i August 1894.
Fleischer,

Kortfattet Oversigt

over

Finmarkens Fiskerier

og- de (lisse berørende Forhold i Aarene fra og- med 1890 til Udgangen af 1894

af
fhv. Fiskeriinspektør Fleischer.

Jeg blev ansat som Fiskeriinspektør i Finmarken den 26de August
1889, tilti-aadte i Januar 1890 og ankom til Distriktet i Februar s. A.;
jeg indehavde saaledes Stillingen i temmelig nær fem Aar.

I disse Aar har Distriktets Fiskerier udviklet sig temmelig jevnt i
samme Retning som tidligere og- har ikke undergaaet gjennemgribende
Forandringer.

Loddefisket er fremdeles som altid tidligere ifølge sin Natur meget
ustadigt, slaar snart overmaade rigt til, snart ganske feil, foregaar snart
kun i Vestfinmarken, snart kun østerpaa og begynder undertiden allerede
i Februar, undertiden ikke før i Mai. Dets Udbytte varierer meget
stærkt fra Aar til Aar, men det gaar igrunden ikke fremad; Deltagelsen
deri varierer ikke saa stærkt som Udbyttet, og har i de senere Aar
andraget til fra 15 000 op til ca. 18 009 Maud. hvoraf over Halvdelen
er hjemmehørende udenfor Finmarken. Det foregaar som tidligere forst
med Dybsagn. senere med Liner. I Kjøllefjord bruges adskillig Garn.

I de senere Aar har der udviklet sig en stærk og regelmæssig
Trafik med Agndampskibe, til stort Held for Bedriften, hvorved den saa
ofte forekommende Agnmangel delvis er af hjulpen. Kan Lodde faaes,
medens Lofotfisket endnu varer, da føres den ene Ladning Lodde
efter den anden til Lofoten som Agn, og herpaa er ofte tjent store
Summer paa kort Tid; som et Centrum for denne Trafik kan nævnes
Honningsvaag.

Saalænge Lodde eller fersk Sild kan faaes, gaar Agndampskibene
ogsaa omkring i Finmarken med Agn; udover Sommeren, Høsten og

— 204 —

Vinteren brnges mere saltet Sild til Agn, og ogsaa da gaar Agndamp-
skibene i regelmæssigst mulige Enter.

Denne Trafik er et af de senere Aars Fremskridt og har bevirket,
at Tanken paa at anbegge Agnfryserier har aftaget. Denne Tanke var
stærkt oppe ved min Ankomst til Distriktet, men den er nu som sagt
stærkt aftaget, dels som Folge af nj^snævnte Forhold, dels ogsaa som
Følge af, at et Par Agnfryserier, som var aidagte før min Ankomst,
viste sig i høieste Grad mislykkede.

Det lykkedes mig vistnok ved Forandringer i Indredningen af de
anlagte Fryserier at føre denne Sag frem til en Løsning og paavise,
saavel at det var muligt at opbevare Lodde i længere Tid, som og at
denne var tjenlig som Agn, men dette fik mindre praktisk Betydning
formedelst den sig udviklende Agndampskibsfart.

Sommerfisket gaai" jevnt fremad saavel i Udbyttc som i Deltagelse,
og det er langt stabilere end Loddefisket; der deltager nu en 10 000 å
12 000 Mand, hvilket Antal efterhvert jevnt aftager udover Høsten.
I Begyndelsen er i Hegelen de ndenfor Finmarken hjemmehørende i
Majoritet, senere bliver Forholdet efterhvert omvendt. Dette Fiske
drives som tidligere uden videre Forandringei-, efter Torsk og Hyse samt
Kveite med Liner, og efter Sei med Synkenot. Pomorfartoierne indfinder
sig fremdeles fra Rnsland og tilbytter sig Eaafisk imod Mel, Trælast,
Næver, Tjære m. m. Sommerfisket gaar efterhvert over til at benævnes
Høstfiske efter Aarstiden ; det foregaar med Liner ligesom om Sommeren,
og den almindelige Deltagelse deri stiger jevnt; dog er Antallet af
Fiskere selvføigeligt mindre end om Sommeren, og Finmarkingerne bliver
efterhvert i stærkt Flertal imod de fremmede. Seifisket toregaar udover
Hosten mest med Garn.

Ogsaa Vinterfisket er i Fremgang; det optages fra tiere og flere
Steder, og drives nu ikke blot af de lokale Fiskere, men ogsaa af Til-
reisende saavel fra Finmarken som fra andre Steder.

I 1894 foregik rigt Fiske i Varangerlj orden helt ind til Vadsø; det
begyndte allerede ved Nytaar og vårede til udover Sommeren, og der
var ogsaa tilstede foi st Lodde, senei-e Sild. Der har ikke paa mange
Aar forekommet rigt Fiske i Var angerfj orden, men muligens forestaar
der nu igjen en god Periode for denne stoie og tidligere saa fiskerige
Fjord.

Med Hensyn til Baade, spores i Finmarken samme stærke Interesse
for Fremgang og Forbedring som i Nordland, og saavidt Omkostnings-
hensynene tillader det, søger man ogsaa der at afløse Femboringerne
med Sneiseilsbaade ; man kan nu det hele Aar igjennem, men naturligvis
især under Vaaien og Sommeren, se talrige Sneiseilsbaade deltagende
i Fisket.

Med Hensyn til Udrustning og Redskaber spores ogsaa Fremgang,
om end kun i ringere Grad. Det bliver i den senere Tid glædeligvis

— 205 —

mere og mere almindeligt at reise Fisken imode og- tåge den, hvor den
er at faa, istedetfor den tidligere saa indgroede Skik at vente, til den
kom tilstede; Grandene hertil maa soges dels i bedre Kommnnikationer
og Telegrafnnderretninger, dels i bedre Baade, Udrnstning og okonomisk
Evne; dog staar her endnn adskilligt tilbage at ønske. Fiskernes
Økonomi, fornnftige Levevis og deres Kvinders Hus- og Madstel er
endnu ret ofte ikke paa langt nær som det burde; Husholdningsskoler
og lignende, knyttede til Folkeskolerne og afpassede efter Forholdene,
vilde være af stor Nytte.

Sild forekommer ret ofte langs Kysten og i Fjordene, men bruges
kun til Agn.

Hvalfangsten drives fremdeles med Kraft; dog er i de senere Aar
Uere Etablissementer flyttede fra Østfinmarken, dels til Vestfinmarken og
dels til Island.

Haakjærringfisket drives uforandiet i de seneste Aar, men havde for
IT) til 20 Aar siden en flerdobbelt saa stor Betydning som nu; dette
kommer af, at Leverprisen nu i adskillige Aar har været betydelig
lavere end tidligere.

Ishavsfangsten drives næsten udelukkende fra Hammerfest og holder
sig temmelig konstant.

Havnearbeider har i de Aar, da jeg var deroppe, været drevet med
Kraft, og mange Stedei- har nydt godt af Bevilgningerne hertil; Vardo
store og kostbare Moloer er nu omtrent færdige, og Havnen afgiver nu
Vaar efter Vaar Plads og Tilflugt tor fra 1000 og op til 1800 Baade,
samt over 100 Kjebefartoier toruden for en Mængde Dampskibe, som
stadig kommer og gaar. Der indføres nu ogsaa hvert Aar adskillige
Ladninger Kul og Salt. De mindre Havneforbedringer og Landings-
forbedringer, der er foretagne paa adskillige Stedei-, har ogsaa gjort sin
store Nytte.

Ogsaa Fyrvæsenet har gjort gode Fremskridt.

Dampskibstrafikken er meget væsentlig forbedret og udvidet i de
forløbne fem Aar, og særlig er da dette Tilfældet i det sidste Aar, 18l>4,
da ogsaa Finmarken har faaet godt at Hurtigruterne, og man har faaet
en udvidet Lokalfart, saavel paa Vestfinmarksværene, der begyndte i
1892, som paa de store Fjorde Porsangerfjord og Laxefjord. Det er
særdeles vigtigt at faa saadanne Lokalruter, hvorved Fiskeværene kan
forsynes med det nødvendige, og der kan holdes nogenlunde regelmæssig
Forbindelse raellem Værene, Byerne og Fiskernes Hjemsteder inde i
Fjordene. Uden en saadan paaregnelig Foibindelse mellem Værene og
Hjemstederne er det vanskeligt for den mere afsides boende Del af
Befolkningen at drage ud, og jeg tror derfor, at den etablerede Lokalfart
^'il have en meget heldig Indvirkning med Hensyn til at lette og øge
Deltagelsen i Fiskerierne.

Telegrafvæsenet har ogsaa gjort meget glædelige Fremskridt i de

— 206 —

Aar, da jeg var i Finmarken ; der er saaledes i den Tid aabnet Stationer
i Tana, Finkongkjeilen, Gamvik, Meliavn, Kjøllefjord og Lebesby. Tele-
fonei" har man til Skjotningberg-, samt fra Søndre Honningsvaag til Nordre
Hennings vaag og til Kjelvik Linien til Ingø er bevilget, og Linien til
Sørøen staar forliaabentlig snart for Tur.

Man bar i det hele tåget megen Grund til Anerkjendelse og Til-
fredshed for, hvad der i de seneste Aar er bevilget til Fordel for Fin-
markens Kommunikationsvæsen og Sikkerheden paa Søen.

Opsynet under Fisket er stadig udvidet, og fornemmelig er der siden
1892 etableret et Opsyn med Opsynschef, Dommer og Dampskib, hvilket
er af den største Betydning, især for at kunne kontrollere det af ITd-
lændingerne drevne Fiske og opretholde E,o og Orden. Ved dettes Hjælp
er en Del MisDrug og Omgaaelser af Loven, hvilke truede med at vække
alvorlig Misstemning blandt de norske Fiskere, bragte ud af Verden, og
hvad der i saa Maade endnu maatte mangle vil forhaabentlig rette sig,
naar en ny Fiskerilov udkommer; Udkast til en saadan er fremlagt af
en kongelig Kommission, af hvilken jeg var Medlem, og dette kan for-
haabentlig ventes behandlet af det nu forsamlede Storthing.

Mærkeloven af 8de April 1890 har været af udmærket Nytte.

Finmarkens Folkemængde er i rask Stigning; den økonomiske Til-
stand maa vel ogsaa antages at være i Bedring, om den end ikke endnu
kan siges at være rar paa mange Steder.

Handelsforholdene, tror jeg, er ved atkomme i et sundere Spor; der
har indtil ganske nylig floreret et Kreditsystem, der kun var til Skade
for saavel Fisker som Handelsmand ; Fiskeren fristedes til at kjøbe og
kom i Gjæld, Handelsmanden fik en Mængde udestaaende, tildels værdiløse
Fordringer, og det endte ofte ilde for begge Parter. Nu er en gradvis
Indskrænkning af den kritikløse Kredit begyndt, og dette er meget
heldigt. I Vaartiden sti-ømmer en hel Del løse Handelskarle til med
mange Slags Varer, og disse skummer Floden af den kontante Omsætning;
de kan ikke lignes i Skat, og de er vistnok de fastboende Handelsmænd
til adskilligt Afbræk.

Til de Tider og paa de Stedei-, hvor mange Folk er samlede,
foregaar desværre ofte ulovlig Brændevinshandel ; denne er mangen
Gang vanskelig for Politiet at hemme og virker til megen Skade og
Elendighed.

Exporten af Fisk og Tran foregaar nu i stor Udstrækning direkte
til Hamburg og Italien, kun for en mindre Del via Bergen.

En Afdeling af Norges Bank savnes meget i Finmarken.

Fisk saltes og hænges omtrent hele Aaret rundt. Tilvirknings-
maaderne er omtrent uforandrede, og de lader ofte meget tilbage at
ønske ; dog er der Fremgang ogsaa her, og det er saaledes nu almindeligt
at skylle Fisken i et Kar med Vand, førend den hænges. Forsøg med
kunstig Tørring af halvtør Eundflsk har med Held været anstillede.

— 207 —

En Fabrik for Tilvirkning- af Fiskemel af Hyse blev anlagt paa
Vardø i 1890, men er nu standset af Mangel paa Afsætning paa
Produktet.

Et storartet Frj^^seri for Hyse er anlagt i Vardø; et eget Dampskib,
som har Frysemaskine, exporterer Hysen til Udlandet; dette Selskab,
der drives ved Kapital sydfra, har nok maattet begynde med en Del dyre
Erfaringer, men der er nu Haab om, at Foretagendet vil lønne sig, og
det vilde da blive til stor Fordel for Stedets Fiskere. Dette driftige
Foretagende beg37ndte i 1891 med Dampskibet alene; Anlæggefjpaa Land
i Vardo blev færdigt i 1894.

Siden Vaaren 1894 har Redningsselskabet havt en Redningss-køite
tilstede under de større Fiskerier, og denne har allerede frelst mange
Folk fra den visse Undergang; at denne Foranstaltning derfor er ligesaa
velseet, som den var paaki^ævet, behøver ikke at siges.

Under Vaarfisket 1893 sattes af interesserede Mænd sydpaa to Fi.sker-
hjem i Drift i Finmarken; i 1894 øgedes dette Tal til sex. Disse Hjem
var gode og kjærkomne Tilflugtssteder for Fiskerne, især paa Landligge-
dage og Helligdage ; men i Løbet af 1894 opkom desværre endel Uenighed
mellem de i Kristiania og en Del af de i Vardø boende Interesserede,
og dette førte til, at Komiteen i Kristiania besluttede foreløbig at
indstille Driften af samtlige Hjem. Dog kommer vistnok Hjemmet i
Vardø alligevel til at blive drevet af en Del i Vardø boende for Sagen
Interesserede.

Hermed tror jeg i Hovedtrækkene at have omtalt saavel de Til stande
og Forholde, hvorunder Fiskerierne i Finmarken har været drevne i de
sidste fem Aar, som og de vigtigste af de Forandringer, der er komne
tilsyne og de Foranstaltninger, der er trufne. For nærmere Detaljer
tillader jeg mig at henvise til mine Aarsberetninger.

Bergen i Marts 1895.

Fleischer.

indberetning fra Fiskeriagent Westergaard.

Af følgende Opgaver fra Hovedmarkederne vil man se Tysklands
Sildimport i 1894, sammenlignet med Importen i 1893 og 1892.

Memel.

Indførsel

1894

1893

1892

Norsk Sild

18 615 Tdr.

30 505 Tdr.

24 670 Tdr.

Svensk —

11 989 -

5 901 —

8 190 —

Skotsk —

16 465 —

4 456 —

5 520 —

47 069 Tdr.

40 862 Tdr.

38 380 Tdr.

Lageret den Iste

Januar

1895

1894

1893

Norsk Sild

783 Tdr.

4 558 Tdr.

7 081 Tdr.

Svensk —

4 254 —

2 057 —

4 322 —

Skotsk —

3 990 -

1 906 -

1262 —

9 027 Tdr.

8 521 Tdr.

12(565 Tdr.

Kønigsberg.

Indførsel

1894

1893

1892

Norsk og svensk Sild

108137 Tdr.

172 466 Tdr.

141755 Tdr.

Skotsk og hollandsk —

236 784 —

173 937 —

156 850 —

344 921 Tdr.

356 403 Tdr.

298 605 Tdr.

Lageiet den Iste Januar

1895

1894

1893

Ny Fedsild

527 Tdr.

29 820 Tdr.

37 573 Tdr.

(iammel

528 —

622 —

9 568 —

Lateris

1055 Tdr.

30 442 Tdr.

47 1 n Tdr.

209 —

Transport

1055 Tdr.

30 442 Tdr.

47 141 Tdr.

Ny svensk og

Østlandssild

26 910 -

16 609 —

14 519 —

Gammel — »

—

294 —

540 —

504 —

Hollandsk Sild

606 —

426 —

2 439 —

Skotsk -

48 991 —

42 751 -

29 210 —

77 856 Tdr.

90 768 Tdr.

93 813 Tdr.

Danzig.

Import

1894

1893

1892

Hovedsagelig

skotsk Sild

106 366 Tdr.

111706 Tdr.

102 728 Tdr.

Lageret den

Iste

Januar:

1895

1894

1893

Skotsk Sild

12 963 Tdr.

32 526 Tdr.

28 231 Tdr.

Diverse

2 507 —

5 151 —

1 1 735 -

15 470 Tdr.

37 677 Tdr.

39 966 Tdr.

Stettin.

Importen

1894

1893

1892

Gammel Fedsild

17 348 Tdr.

16 871 Tdr

15 749 Tdr.

Ny

36 340 —

153 408 —

129135 —

Vaar- og Slo^

dld

7 645 —

5 079 —

12 779 —

61333 Tdr.

175 358 Tdr.

157 663 Tdr.

Skotsk Sild

419 028 -

361875 —

342 379 -

Hollandsk —

62 938 —

55 140 —

26 964 —

Svensk —

72 837 —

59 524 —

50 500 -

616136 Tdr.

651 897 Tdr.

577 506 Tdr.

Lageret den

Iste

Januar

1895

1894

1893

Norsk ny Fedsild 4 668 Tdr.

— gammel — 109 —

— Vaar- og Slo-

sild 352 — 5129 Tdr.

37 505 Tdr.

49 611 Tdr,

Skotsk gammel

695 —

— crown fulls

36 448 —

— ustemplet

fulls

6 254 —

— Spets

901 —

— Matjes,

mixed, torn

bellies

10 788 —
Lateris

55 086 Tdr.

54 812 Tdr.

44 092 Tdr.

60 215 Tdr.

92 317 Tdr.

93 703 Tdr.

- 210

Tl

raiisport

60 215 Tdr.

92 317 Tdr.

93 703 Tdr.

Hollandsk Sild

15 206 —

3 094 —

9 093 —

Svensk —

(5 949 —

8 868 -

9 244 —

Boinholnisk —

-

31 -

82 370 Tdr.

104 279 Tdr.

112 071 Tdr.

Rostock.

Indforsel
Norsk Fedsild
Hollandsk og svensk Sild

Opgaver over Lagerne pr. Iste Januar 1892 er uerholdelige ; for
Tiden ei- Sidelageret ubetydeligt.

1894
13 475 Tdr.

7 000 —

1893
36 476 Tdr.
375 —

1892
31703 Tdr.

187 —

20 475 Tdr.

36 851 Tdr.

' 31 890 Tdr.

Import
Norsk Sild
Skotsk Matjes

— Sild
Hollandsk Sild
Svensk —
Emdener -

Hamburg.

1894

44 337
25 313
187 834
63 258
2 916
12 015

Tdr.

1893

65 900

15 100

147 722

53 283

2 981

2 738

Tdr.

1892

6TO6O Tdr

18 750 -

126 936 -

78194 -

6 410 -

6 451 —

335 673 Tdr.

287 724 Tdr.

300 801 Tdr.

Lageret den Iste Januar

1895

1894

1893

Norsk Slosild

894 Tdr.

876 Tdr.

3 1 50; Tdr.

— Fedsild

523 —

4 808 —

5 496 -

— skaaren Sild

994 —

1335 —

917 —
16 --

— Brisling

61 —

86 —

Skotsk Matjes

1 019 —

258 -

102 —

— crownfulls

2 702 —

995 —

912 -

— Matjes, niixed

etc.

677 —

1309 —

2;456 "—

Hollandsk

3 557 —

1019 —

2 339 —

Emdener Sild

371 —

171 —

323 :—

Friserne den Iste Januar
Superior Hollænder
Prima Nordfang

10 798 Tdr. 10 857 Tdr. 15 741 Tdr.

1895 1894 1893

24 Mark 26 Mark 27—29 "Mark

23V2 — 20 - 19 —

— 211

Prima Sortirte

25 Mark

22

Mark

22-23 Mark

Sydfang- & Kleine

22V2 -

17

—

16—17

—

Ihlen

20 -

15-16

—

17-18

-__

Ciownfulls

27 -

24

—

31

—

Matjes

35-100 —

55-100

—

60—70

—

Islay

27 —

24

—

29—30

—

Slosild

24 —

15

—

I5V2

—

K K K

32-36 -

14-16

—

20-24

—

K K

34—36 -

12—16

—

16—18

—

K

32 -

9-10

—

10—13

.—

M

12 —

IOV2

—

9—10

—

Skaaren

18-24 -

16—20

—

16-18

—

Den samlede Import

1894

1893

1892

Mernel

47 069 Tdr.

40 862

Tdr.

38 380

Tdr.

Kønigsberg

344 921 —

356 403

—

298 605

—

Danzig

106 366 -

1 1 1 706

—

102 728

--

Stettin

616 136 —

651 897

—

577 506

—

Rostock

20 475 —

36 851

—

31 890

—

Hambnrg

335 673 —

287 724

—

300 801

—

1470 640 Tdr.

1 485 443

Tdr.

1 349 950

Tdr.

Det samlede Lager Iste Januar 1895

1894

1893

Memel

9 027 Tdr.

8 521

Tdr.

12 665

Tdr.

Kønigsberg

77 856 —

90 768

—

93 813

—

Danzig

15 470 —

37 677

— '

39 966

Stettin

82 370 —

104 279

—

112071

■

Rostock

uerholdelige

Hamburg

10 798 —

10 857

—

15 741

-

195 521 Tdr.

252 102

Tdr.

274 256

Tdr

Kjøbenhavn,

Indførsel

1894

1893

Norsk

28 440

Tdr.

57 000 Tdr.

Islandsk

4 400

—

Skotsk og

hollandsk 4 600

—

37 440

Tdr.

57 000 Tdr

Lageret den Iste Januar 1895

1S94

. Norsk Sild

2 000

Tdr.

6 000

Tdr.

Andre Sorter 1 940

—

-

3 940

Tdr.

6 000 Tdr.

14

212

Sildelageret i Holland er 30 000 Tender imod 10 000 Tender ifjor,
de skotske Lågere skal være opremmet.

Fedsildlisket lcd isommer længe vente paa sig, og da endelig de
ferste Partier kom paa Markedet, stod Kvaliteten meget tilbage for 1893
Aars Fangst. I den sidste Halvdel af August ankom de ferste Smaa-
partier til Stettin og Hamburg, og opnaaede den ualmin delig heie Pris af,
for KKK og KK 42/42V2, i enkelt Tilfælde endog et Par Mark helere.
K 3-2/34 MK 21/23, M 14/16 Mark pr. Tende. Samtidig betaltes Crown-
largefulls 23/23 V2, Crowufulls 21/22, ustemplet Fulls 19 21, Crownmat-
fulls 21 V2/22, Mediumfulls 18/20 og Mattjes 16/18 Mark. Disse heie Priser
for Fedsilden var imidlertid ikke holdbare og gik smaat nedover til om-
kring 15de September, da betaltes KKK 28/32, KK 32 V2, K 3072/32,
MK 27/28 og M 12/20 Mark. Den skotske Sild var da ogsaa noget
lavere, Crownlargefulls 22/23, CrownfuUs 20/20S/2, Crownmatfulls 2IV2/22
Mark.

Fedsildfisket blev desværre aldeles mislykket; den knappe Tilfersel,
og de smaa Udsigter for bedre Fangst, gjorde at Friserne atter kom op
et Par Mark. Det samme var ogsaa Tilfældet med Friserne paa den
skotske hollandske Sild.

Mangelen paa Fedsild var meget felelig, og dette var for Afski-
berne meget fordelagtigt, da Sildens Kvalitet, Sortering og Pakning ofte
var meget mislig. Selv Beitstadsilden opnaaede uhert heie Priser og
de fleste Partier fandt slank Afsætning ved Ankomsten. Garnsilden ber
ved en omhyggeligere .Behandling kunne faa et bedre Udseende. Hvad
det mest gjælder, er at faa den befriet for mere Risp; herved vil den
lettere kunne faa mere af den Broncefarve, der fordres paa Fedsilden.

Flere Distrikter, der ellers kun benytter Fedsild, har st^et sig ned-
saget til at indfere skotsk og især hollandsk Sild for at erstatte det
manglende. Vi faar haabe, at dette ikke efterlader felelige Følger Vor
Fedsild har den Fordel, at den er overlegen i Kvalitet, og at flere Di-
strikter bestemt foretrækker den, men vi kan derfor ikke overse vore
Konkurrenters Vare. Den har andre Fordele over Fedsilden, der er af
stor Betydning; den er nemlig langt bedre sorteret og pakket, ligesom
Emballagen ogsaa er bedre. Vi tei- derfor ikke længere stille os saa
ligegyldige ligeover denne Sag, men for Alvor sege gjennemfert en
Forbedring Dette opnaaes ferst, naar man faar bedre Tender, Regler
for Sortering og Pakning af voi-e forskjellige Sildesorter, og disse Regler
bliver anerkjendt saavel ude som hjemme. Indforelsen af et frivilligt
Vragersystem vil blive af stor Betydning for vor hele Sildebedrift.

Tilferselen af skaaren Sild har til fremover Hesten været ganske
betydelig, men Smaasilden faldt meget mager og saaledes ogsaa let i
Vægten. Der har været mange Differencer at ordne, da Varen ved An-
komsten ikke var kontraktmæssig i Sterrelsen, ligesom den tildels havde
andre Mangler. Jeg havde dog ogsaa nogle Tilfælde, hvor Kjeberens

i

213

Eefusion af Varen var uberettiget, og- Partienie luaatte modtages som
kontrakt smæssige.

Jeg skal tillade mig at oplyseom, hvordan Smaasilden skal behandles,
hvorved disse mange Ubehageligheder let kan rettes paa. Smaasild, der
senere skal skjæres, er det aldeles unødvendig at klj^be eller flolægge i
Tønden; Silden skufles i Tønden, og røres godt med Salt, 40 Liter Salt
til Tønden; Smaasilden taaler nemlig meget Salt, og den skaarne Sild
fordres godt gjennemsaltet. Naar Tønden er fuldsaltet, paafyldes stærk
Lage, hvorpaa Tønden tilslaaes; Silden skal derpaa ligge raindvt 14
Dage, førend den kan skjæres. Hvad selve Skjæringen af Silden angaar,
skal denne foregaa med megen Nøiagtighed ; Hovedet og en Stiimmel af
Bugen til Gatboret afskjæres med bene. ikke skråa Snit. Den Strimmel,
der afskjæres Bugen, bør være saa tynd som muligt, for at ikke Silden
skal tabe formeget i Bredden. Kniven skal under Arbeidet holdes lodret,
for at ikke Snittet paa den ene Bug, skal blive bredere end paa den
anden; al Indmad borttages med et Strøg af Tommelfingeren langs den
indveudige Bug. Silden flolægges i Tønden. Til en pakket Tende benyt-
tes 6 Kilo Salt, godt brugt Salt kan ogsaa benyttes. En Tønde skaaren
Sild skal for Hamburgs Marked veie 120 Kilo Netto, derimod fordrer
Stettins Marked 125 Kilo Netto. Til Sildens Sortering stilles her store
Fordringer. Den sorteres i følgende Størrelser: 20—25, 25 30, 30—35,
35-40, 40—45, 45-50, 50-60, 60—70 Sild pr. Kilo. Stettin benytter
desuden ogsaa Maal for de største Mærker 16 — 17 cmt. og 17—18 cmt.
For at Silden skal blive reelt sorteret, er det nødvendig! under
Arbeidet at have en Maud, der intet andet gjør, end den hele Dag at
gaa med Vægten og paase Sortering og Mærkning af Varen. Det sikreste
er ogsaa, at veie Silden til hver Tønde.

Skaaren Sild bør som Regel ikke konsigneres. Indtil Mærket er
indarbeidet, kan Forretningen afsluttes efter Prøvetønder.

De større Mærker af Skjæresild har ihøst været meget knappe og
tildels manglet aldeles, hvorfor enkelte Fabriker har maattet neie sig med
svensk Sild, der blev betalt med optil 20 Mark. Fortiden udbydes den
til 14 Mark for 16 — 17 cmt. Størrelse. Den svenske Sild egner sig meget
lidet til russiske Sardiner, den er saa stor, at Vs af Silden maabortskjæres,
hvorved den faar et mindre passende Ydre og er af en yderst simpel
Kvalitet.

Konsumen al Slosild har ivinter været mindre end forrige Aar. Den
første Uges store Tilførsel var Aarsagen til, at Begyndelsespriserne ikke
blev høiere end ca. 18 Mark, ligesom Offerte fra Gøteborg om Salg paa
Leverance i November og December til ca. 16 Mark cif. heller ikke var
uden Indflydelse. Ved en Regulering af Tilførselen lykkedes det efter-
hvert at faa Friserne op, saaledes at Slosilden ved Aarets Udgang betal-
tes med 24 Mark. Nu noteres den 26 Mark, og antagelig kommer den
. endnu et Par Mark høiere. Røgerne har i de sidste Par Aar været vant

214

med, at de ved at vente har faaet billigere Varei-; derfor har de fleste
nu lidet eller ingen Slosild paa Lager. Man kan derfor paaregne, at dette
Marked vil tiltrænge endel Tilførsler fremover Vinteren.

Med Fersksild forsyner Sverige de tyske Markeder og det saa lige-
lig, at de opnaaede Priser neppe kan bringe Afskiberne synderlig For-
tjeneste. Nogle mindre Partier iset Garnsild fra Norge har dog opnaaet
regningssvarende Piiser. Det er imidlertid et meget begrændset Kvantum,
Markedet er modtageligt for; skulde Partier paa nogle hundrede Kasser
ankomme ugentlig, vilde det bringe Afskiberne et stort Tab.

Tysklands Indførsel af salt Sild i 1894 er omtrent de samme som i

1893. Derimod er Lageret fra Iste Januar 56581 Tønder mindre end i

1894, og 78 735 Tønder end i 1893. Hertil kommer, at der i Norge intet
Lager af Fedsild er. Østlandsfisket har ogsaa været smaat. Sveriges
Sildelager kan antageligt ansees for betydeligt under, h vad det var i 1894.
Hollands Lågere er ca. 30 000 Tønder, og de skotske opgives som op-
rømmede.

Sildemarkedet i Tyskland maa ansees som meget fast med stigende
Tendens.

Hamburg, 20de Januar 1895.

Indholdsfortegnelse for 1894.

Side.

Lofol fiskeriet 1804 1

Østlandsfisket 1893-94 98

Va a rsi 1(1 fisket 1894 107

Det vestlandske Vaartorskefiskeri 1894 117

Bemærkninger vedkommende de to sidstnævnte Fiskerier 131

Bemærkninger vedkommende de tre sidstnævnte Fiskerier 159

Høstmakrelfisket i Nordsøen 1894 166

Beretning fra Fiskeriinspektør Wallem om haus Virksombed i Tiden fra Iste Juli

1893 til 31te Decemher 1894 173

Do. fra Fiskeriinspektør Dahl om Do. i samme Tid.srum 185

Do. fra fliv. Fiskeriinspektør Fleischer om Do. i Tiden Iste Jnli 1893 til 30te

Juni 1894 199

Kortfattet Oversigt over Finmarkens Fiskerier i Aarene 1890 — 94 meddelt af

Fiskeriinspektør Fleischer 203

Beretning af 20de Januar 1896 fra Fiskeriagent Westergaard om Importen af Sild

til Tyskland m. v 208

':''^

3 2044 093 327 096